institut for idræt og ernæring københavns universitet Idræt, medborgerskab og social kapital Sammenhænge mellem social baggrund, idræt, medborgerskab og social kapital blandt elever på Bakkegårdsskolen i Gentofte Charlotte Østergaard Glen Nielsen
Sammenhænge mellem social baggrund, idræt, medborgerskab og social kapital blandt elever på Bakkegårdsskolen i Gentofte Charlotte Østergaard & Glen Nielsen Institut for Idræt og Ernæring Københavns Universitet 2013
Idræt, medborgerskab og social kapital. Sammenhænge mellem social baggrund, idræt, medborgerskab og social kapital blandt elever på Bakkegårdsskolen i Gentofte Charlotte Østergaard & Glen Nielsen Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet 2013 Fotos: Bakkegårdsskolen Institut for Idræt og Ernæring Nørre Allé 51 2200 København N www.nexs.ku.dk 2
Indhold Forord... 5 Opsamling af undersøgelsens væsentligste resultater... 5 Undersøgelsesgruppens anbefalinger... 8 1. Beskrivelse af undersøgelsen... 9 1.1. Undersøgelsens formål... 10 1.2. Skolen som central aktør... 11 1.3. Social kapital... 11 1.4. Hvem har deltaget i undersøgelsen... 12 2. Børnenes relationer generelt... 15 2.1. Rammer for samvær... 20 2.2. Aktiviteter og relationer hjemme og i nærområdet... 22 3. Børnenes fritidsliv... 31 3.1. Fritidshjem og klub... 31 3.2. Børnenes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter... 32 3.3. Deltagelse i organiseret fritidsidræt... 34 3.4. Betydningen af etnisk baggrund for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter... 35 3.5. Hvilke fritidsaktiviteter går børnene til?... 38 3.6. Børnenes ønsker til fritidsaktiviteter... 41 3.7. Idræt og sociale relationer... 43 4. Idrætsundervisningen i skolen... 44 4.1. Hvad har betydning for om eleverne kan lide at have idræt?... 49 5. Opsummering... 52 Litteraturliste... 55 3
4
Forord Institut for Idræt gennemførte i maj-juni 2012 en spørgeskemaundersøgelse rettet mod elever på Bakkegårdsskolen i Gentofte. Undersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 341 børn (ud af 362, svarprocent = 92%) i 2. til 7. klasse. Undersøgelsens formål har været at identificere elevernes sociale kapital og idrætsdeltagelse. For at kunne måle effekten af de initiativer der blev igangsat på Bakkegårdsskolen fra og med skoleåret 2012/2013, bør spørgeskemaundersøgelsen gentages på den samme gruppe elever efter 2. år. Koordineringsgruppens ønske er at skabe et toårigt projektforløb, hvor initiativerne iværksættes, og hvor de tre initiativer, beskrevet i afsnit 1. Beskrivelse af undersøgelsen, ved hjælp af en forskningsmæssig evaluering løbende bliver udviklet og testet. Evalueringen vil blive varetaget af repræsentanter fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og vil være forskningsbaseret. Evalueringens formål vil være at undersøge idræt og fysisk aktivitets indflydelse på medborgerskab og social kapital. Opsamling af undersøgelsens væsentligste resultater Etnicitet og socioøkonomi Der er blandt skolens elever en socioøkonomisk forskel, som er stærkt knyttet til etnicitet. Undersøgelsen viser, at der er en signifikant sammenhæng mellem etnisk baggrund, boligforhold og jobsituation. Forekomsten af at både far og mor er uden arbejde, er ti gange højere hos elever, der har forældre, der er født uden for Danmark, end hos elever, hvor begge forældre er født i Danmark. Modsat er andelen af elever, der bor i hus ca. tre gange så høj, hvis både mor og far er født i Danmark, end hvis både mor og far er født i et andet land. Brug af fritidshjem Andelen af elever på Bakkegårdsskolen, som bruger fritidshjemmet dagligt, er høj (89%), og hverken socioøkonomisk status eller etnicitet spiller en rolle for, hvilke elever der benytter fritidshjemmet regelmæssigt. 5
Elevernes relationsdannelse Undersøgelsen viser, at både skole og daginstitutioner er centrale og betydningsbærende institutioner for elevernes venskabsdannelse. Ca. halvdelen af alle venskabsrelationer blandt de deltagende elever i undersøgelsen er dannet til børn, de går i klasse med. Jo ældre børnene bliver, jo større sandsynlighed er der for, at de har mødt deres venner i andre kontekster end børnehaven og deres klasse, eksempelvis til fritidsidræt eller på tværs af skolens klasser. Alligevel er det også blandt de ældste elever mest udtalt at have mødt sin ven/veninde i egen klasse. Skolen og fritidsordningen er de steder, hvor Bakkegårdskolens elever tilbringer mest tid med deres venner. Det sted eleverne hyppigst definerer, at de bruger tid sammen med deres venner, er i skolens frikvarterer, efterfulgt af skolens timer samt fritidsordningen. Venskabsrelationer dannet i skolen er den alt dominerende relation, også i det samvær der foregår mellem eleverne i den tid, der ikke er institutionaliseret. Socioøkonomiske forhold samt etnicitet spiller en rolle i forhold til, hvordan, hvor meget og med hvem børn leger i fritiden. Elever med kun etnisk dansk baggrund, og elever der bor i hus, har samlet set flere forskellige legerelationer i fritiden end elever med forældre af anden etnisk baggrund, og elever som bor i lejlighed. Etnisk baggrund har desuden betydning for, hvor udbredt det er at have venner på besøg i hjemmet. Børn med anden etnisk baggrund har færre besøg i hjemmet end etnisk danske børn. Organiserede fritidsaktiviteter 80% af eleverne går til en organiseret aktivitet i deres fritid ud over fritidshjem og klub, og der er ikke signifikante aldersforskelle. 69% af eleverne går til en eller flere idrætter i deres fritid. Idrætsdeltagelsen stiger fra indskolingsalderen (70%) til mellemtrinet (76%), hvorefter den falder til 62% blandt børn i udskolingsalderen. Faldet i idrætsdeltagelse ved stigende alder er dog på Bakkegårdsskolen dog langt mindre end det markante frafald fra foreningsidrætten, som ses på landsplan. Etnicitet spiller en rolle for elevernes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter, også når det gælder idrætsdeltagelse. Sandsynligheden for at børn går til fritidsaktiviteter, er mindre hos de børn, hvis forældre er immigreret til Danmark. Forskellen i etnicitet gør sig i særlig grad gældende for piger på 6. og 7. klassetrin. Fodbold er den mest udbredte idrætsaktivitet blandt Bakkegårdsskolens elever, både organiseret og uorganiseret. Her er dog en kønsmæssig forskel, idet fodbold alene er en populær idræt blandt drenge. 6
Blandt drengene er den til gengæld særdeles populær. Dét at gå til fodbold er næsten ti gange så udbredt i forhold til de andre fritidsaktiviteter. Idrætsundervisningen i skolen De fleste elever, uanset klassetrin, vurderer selv, at de er aktive eller meget aktive i timerne. For kun ca. 10% af eleverne gælder det, at de vurderer sig selv til at være kun lidt aktive eller slet ikke aktive. Samlet set kan lidt over halvdelen af eleverne på Bakkegårdsskolen rigtig godt lide at deltage i idrætsundervisningen. Dog falder dét at kunne lide idræt med stigende alder, fra 60% blandt eleverne i 2. til 5. klasse til 45% hos eleverne i 6. og 7. klasse. Langt de fleste elever vurderer, at de klarer sig godt i idrætstimerne. Andelen, der synes, at de klarer sig godt, er dog faldende med alderen. Hvor andelen er 68% i 2. og 3. klasse, er den faldet til 57% i 6. og 7. klasse. Lidt mere end en tredjedel af eleverne (36%) synes, at der er for meget lærestyring i idrætstimerne, hvilket specielt gør sig gældende for eleverne fra 4. klasse og opefter. Et flertal af eleverne (ca. 60%) oplever, at de aldrig eller næsten aldrig har medindflydelse på det, der foregår i idrætstimerne. Kun 10% af eleverne oplever, at de bliver inddraget hver gang eller næsten hver gang. Utilfredsheden med manglende medbestemmelse stiger, jo ældre børnene bliver. En høj andel af eleverne, specielt i de største klasser, har lyst til og interesse for at blive inddraget mere aktivt i idrætsundervisningen. Undersøgelsen viser, at der er en stærk sammenhæng mellem, om eleverne vurderer, at de klarer sig godt i idrætstimerne og dét, at de kan lide at have idræt i skolen. Den viser også, at der er en stærk sammenhæng mellem tilfredsheden med medbestemmelse, og hvor godt de kan lide at have idræt. Eleverne på 4. og 5. klassetrin har det mest positive syn på stemningen i idrætstimerne. 70% af eleverne i 4. og 5. klasserne oplever stemningen i idrætstimerne som god, mens det samme kun er gældende for 42% af 2. og 3. klasserne og 45% af 6. og 7. klasserne. Elevernes oplevelse af stemningen i idrætstimerne er uafhængig af, om eleverne kan lide idræt, og om de synes, at de klarer sig godt. 7
Undersøgelsesgruppens anbefalinger Lad skolen være den centrale aktør i arbejdet med mere idræt og social kapital Børn opholder sig mange timer i skole og institutioner. Den idræt, der foregår i skole og daginstitutioner, har derfor stor betydning for børns samlede aktivitetsniveau. I et forebyggelsesperspektiv er skolen en væsentlig aktør. For de mindre børn i indskolingsalderen er fritidshjemmet ligeledes en væsentlig aktør. Forskning om fremme af børns fysiske aktivitet har vist, at de initiativer, som bliver rettet mod skolen som institution, har effekt. Folkeskolen som institution har den unikke fordel, at den rummer alle typer børn. På skolen er der derfor mulighed for at danne relationer på tværs af etnicitet og sociale skel. Denne undersøgelse viser derudover, at skolen er det primære sted for børns venskabsdannelse. Med de rette initiativer og det rette pædagogiske fokus må man derfor også forvente, at de indsatser, som Bakkegårdsskolen i den kommende tid planlægger at implementere, vil give effekt både på elevernes idrætsdeltagelse og på graden af den sociale kapital i skolens lokalområde. Arbejd med øget medbestemmelse i idrætsundervisningen, specielt i de ældste klasser Både at have en følelse af at klare sig godt og kunne lide at deltage i idrætstimerne er, som beskrevet, faldende med alderen, samtidig med at der med alderen er en stigende lyst hos eleverne til at blive inddraget med øget medbestemmelse i idrætstimerne. I undersøgelsen ses en stærk statistisk signifikant sammenhæng mellem elevernes tilfredshed med medbestemmelse, og hvor godt de kan lide at have idræt. Dette kunne tale for, at det er en god idé at arbejde med øget medbestemmelse, dels for at stoppe tendensen til at dét at kunne lide at deltage i idrætstimerne falder med alderen og dels som demokratisk læringsmiddel, men også for at sikre en vedvarende fastholdelse og lyst til at være fysisk aktiv og dyrke idræt, også i voksenalderen. 8
1. Beskrivelse af undersøgelsen I et samarbejde mellem Bakkegårdsskolen, Gentofte Kommune og Institut for Idræt (nu Institut for Idræt og Ernæring) blev der i maj-juni 2012 gennemført en spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelsens formål var at identificere den sociale kapital og idrætsdeltagelsen hos Bakkegårdsskolens elever. I forbindelse med Gentofte Kommunes samarbejdsaftale med Team Danmark fik Bakkegårdsskolen fra skoleåret 2009/2010 status som idrætsskole. I de første år som idrætsskole lå fokus på at optage talentfulde idrætsudøvere fra syv idrætsgrene i udskolingens klasser. Fra og med skoleåret 2012/2013 udvides Bakkegårdsskolens status som idrætsskole yderligere til at omfatte øget idrætsundervisning for alle skolens elever. Idrætsundervisningen øges fra to til fire timer ugentligt, og derudover indgår skolens idrætslærere i et efteruddannelsesforløb. Skolen har ikke lokalemæssig kapacitet til at dække de ekstra idrætstimer, derfor står skolen over for den udfordring at skabe nye rammer for idrætsundervisningen. Både skole og idrætslærere skal derfor tænke idrætsundervisning i nye rammer, blandt andet ved at inddrage lokalområdets udendørsarealer. Fra skolens side har man et ønske om, at man kan udnytte de positive kvaliteter, der ligger i den øgede fokus på idræt til at øge den sociale kapital i lokalområdet. Skolen ønsker gennem de ekstra ressourcer og de ekstra idrætstimer at styrke en lokal netværksdannelse på tværs af etniske og sociale skel. Inden dataindsamlingen fandt sted blev der i koordineringsgruppen 1 formuleret en foreløbig plan for de kommende initiativer i forbindelse med de ovennævnte ændringer. Planen tog afsæt i, hvordan den forandringsproces, som skolen står overfor i forhold til at skulle have mere fokus på idræt, kunne anvendes til at skabe medborgerskab 2 og øget social kapital. Målgruppen er skolens børn og deres familier. 1 Koordineringsgruppen består af repræsentanter fra Institut for Idræt og Ernæring, skoleleder Morten May, Bakkegårdsskolen og Torben H.D. Petersen, Forebyggelse og sundhedsfremme, samt Gentofte Kommune. 2 Medborgerskab i idrætsundervisningen handler om at inddrage eleverne i beslutningsprocesser og øge deres indflydelse i idrætsundervisningen. Der er tale om en projektorienteret tilgang, hvor elever gennem viden og kreativitet udformer nye initiativer eller er med til at sætte allerede kendte initiativer ind i nye fysiske rammer. Det er hensigten, at der ved hjælp af elevernes medinddragelse udvikles nye idræts-/bevægelsesformer samt nye arenaer for idræt og fysisk aktivitet samtidig med, at eleverne oplever større indflydelse og udvikler deres forståelse af idræt og fysisk aktivitet. Medborgerskab i lokalområdet handler om at øge netværk på tværs af sociale og etniske skel, dette gennem aktiv deltagelse i og planlægning af såvel uorganiserede som organiserede idrætsaktiviteter. 9
I planen blev opstillet tre initiativer: Medborgerskab i idrætsundervisning. Der arbejdes målrettet med temaerne inklusion og medbestemmelse. Medborgerskab på skolen. Der igangsættes et initiativ, hvor skolen som institution og fysisk lokalitet danner rammer for øget medborgerskab. Medborgerskab i lokalområdet. Der igangsættes et initiativ, hvor idræt og idrætsundervisningen flytter uden for skolens område, og inddrager lokalområdet til idræt og fysisk aktivitet på nye måder. 1.1. Undersøgelsens formål Spørgeskemaundersøgelsen blev gennemført i juni 2012, og det er hensigten, at spørgeskemaundersøgelsen gentages maj/juni 2014. Formålet med de data, der er indsamlet blandt Bakkegårdsskolens elever i 2012, er at danne et vidensgrundlag, som de nye initiativer kan tage afsæt i, det vil sige at skabe en profil af eleverne på Bakkegårdsskolen inden opstart af de nævnte initiativer. Derudover skal disse data fungere som såkaldt baseline data - altså målinger af udgangspunktet inden initiativer igangsættes, som kan sammenlignes med målinger af de samme forhold i 2014, hvormed der opnås mål for initiativernes effekt. Undersøgelsens temaer har følgende fokus: elevernes venskabsrelationer elevernes forhold til den undervisning der foregår i idrætstimerne, samt egen deltagelse heri hvad eleverne foretager sig i fritiden, særligt med fokus på bevægelse og idræt. Desuden skal undersøgelsen medvirke til at identificere centrale problemstillinger i forhold til elevernes idrætsvaner og sociale kapital, og etniske og sociale forskelle heri. På baggrund heraf vil det være muligt at kvalificere initiativernes udformning, således at der opnås den maksimale effekt i forhold til at stimulere til øget idrætsdeltagelse og øget social kapital i lokalområdet. Når spørgeskemaundersøgelsen gentages efter den toårige interventionsperiode, er det muligt at undersøge, om der er sket en forandring i forhold til fysisk aktivitet, idræt og social kapital hos henholdsvis elever samt i lokalområdet. 3 3 Gentofte Kommune har tidligere deltaget i et treårigt projekt med DPU og Institut for Folkesundhedsvidenskab om social kapital i daginstitutioner. Projektet havde fokus på at øge den sociale kapital i daginstitutionerne, for derigennem at øge trivslen og reducere korttidssygefraværet blandt medarbejderne. Resultaterne af projektet kan læses i publikationen Børns fortællinger om social kapital i daginstitutioner (Gentofte Kommune 2009). 10
1.2. Skolen som central aktør Børn opholder sig mange timer i skole og institutioner, hvilket betyder, at idræt i skole og daginstitutioner har stor betydning for børns samlede aktivitetsniveau. Som det fremgår, fungerer skolen som omdrejningspunkt i de tre planlagte interventioner. Skolen er i dette udviklingsprojekt tiltænkt en rolle som den bærende faktor i lokalsamfundet, når det omhandler både børn og familiers opnåelse af øget fysisk aktivitet og idræt, samt styrkelse af områdets sociale kapital. Undersøgelser af idrætsprojekter iværksat på skoler og SFO er viser, at disse har haft held til at tiltrække de grupper af børn og unge, der ikke dyrker organiseret foreningsidræt, fordi idrætsinterventionerne har haft en pædagogisk målsætning om social inklusion og fællesskab og har haft held til at nedbryde eller modificere de sportslige regler og traditioner, der dominerer i foreningsidrætten (Andersen, Helweg Larsen 2008, Østergaard 2008, Kulturministeriet 2009, Østergaard 2012). Evidens og viden om hvordan man skaber kommunale indsatser, der på effektiv vis øger det fysiske aktivitetsniveau hos fysisk inaktive børn og voksne, hviler endnu på et spinkelt grundlag. I et forebyggelsesperspektiv viser flere undersøgelser, at skolen er en væsentlig aktør. Således har både national og international forskning om fremme af fysisk aktivitet vist, at de initiativer, som bliver rettet mod skolen som institution, har effekt (Sundhedsstyrelsen 2012). Anden forskning peger desuden på, at de grupper i befolkningen, der har den laveste grad af fysisk aktivitet, så som familier med anden etnisk baggrund, har tillid til skolen som institution (Henriksen 2011). Dette forhold gør skolen velegnet til at danne ramme om initiativer, hvor formålet er at mindske social ulighed i sundhed og skabe netværksdannelse på tværs af etniske og sociale skel. 1.3. Social kapital Det teoretiske fundament for udformning og analyse af spørgeskemaundersøgelsen hviler på en tostrenget forståelse af social kapital. Undersøgelsen tager dels udgangspunkt i den franske sociolog Pierre Bourdieus kapitalbegreb, hvor social kapital er en egenskab hos den enkelte. Formålet med at anvende hans begreb er at identificere, hvordan interventionerne øger og skaber forandringer på individniveau, det vil sige, hvordan interventionerne påvirker det enkelte barns og familiens relationer og netværk. Derudover tager undersøgelsen udgangspunkt i den amerikanske politolog Robert Putnams definition af begrebet social kapital (Putnam 2000). I en Putnamsk forståelse er social kapital ikke kun knyttet til 11
det enkelte individ, men er i høj grad et kollektivt gode, som alle i eksempelvis et lokalsamfund har gavn af, uanset om de er aktive i at øge mængden af den sociale kapital. Det centrale for såvel dannelsen som nytten af denne type social kapital på lokalsamfundsplan er tillid, sammenhængskraft, borgerdeltagelse og normer om gensidig støtte. Putnam opererer med to former for social kapital, brobyggende og afgrænsende. Disse to begreber anvendes i analysen af data for at identificere, hvorvidt den sociale kapital, der bliver etableret, holder sig inden for etniske og sociale grupper (afgrænsende social kapital), eller om den etableres på tværs af disse (brobyggende social kapital). 1.4. Hvem har deltaget i undersøgelsen Undersøgelsen er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 341 børn (ud af 362, svarprocent = 92%) i 2. til 7. klasse på Bakkegårdsskolen. 8.-9. klasses eleverne blev fravalgt, idet disse elever ikke længere er en del af skolens elevgrundlag, når undersøgelsen gentages efter to år. Et pilotstudie viste, at det krævede læsefærdigheder svarende til minimum 2. klasseniveau at besvare undersøgelsen, hvorfor 0. og 1. klasseeleverne blev fravalgt til at indgå i undersøgelsen. Tabel 1. Undersøgelsens deltagere fordelt efter klassetrin N Andel i % 2. og 3. klasse 110 32,3% 4. og 5. klasse 106 31,1% 6. og 7. klasse 125 36,7% Total 341 100,0% Nedenstående tabel 2 beskriver deltagernes familiemæssige baggrund. Som det fremgår af tabellen bor ca. 75% af eleverne hos både far og mor i såkaldte kernefamilier, mens de resterende 25% kun bor hos enten far eller mor, eller hos forældrene på skift. De fleste børn (87%) har forældre, der begge arbejder, kun 1,6% af børnene lever i familier, hvor både mor og far er uden arbejde. Andelen af familier, hvor begge forældre er født i Danmark, er på 74%, mens 14% har forældre, der begge er født uden for Danmark. De fleste af børnene, 69%, bor med deres familier i hus. Der er ingen signifikante forskelle i de familiemæssige sociale forhold imellem de forskellige klassetrin. 12
Tabel 2. Beskrivelse af deltagernes baggrund Andel i % Bor hos Far og mor 74,8% Kun/mest hos far 2,6% Kun/mest hos mor 13,2% Mor og far på skift 9,1% Andre 0,3% Forældrenes jobsituation Begge forældre er uden arbejde 1,6% En af forældrene har arbejde 11,7% Begge forældre har arbejde 86,8% Forældrenes nationale baggrund Begge forældre er født i DK 73,8% En forælder er født uden for DK 12,0% Begge forældre er født uden for DK 14,2% Boform Lejlighed 25,3% Hus (parcelhus eller rækkehus) 69,1% Andet 5,6% Ved at sammenstille etnisk baggrund med de andre sociale forhold ses i nedenstående tabel 3, hvordan der er en signifikant sammenhæng mellem etnisk baggrund, boligforhold og jobsituation. I familier, hvor begge forældre er født i Danmark, er kun 0,8% af forældrene begge uden arbejde, mens tallet er 8,6% for familier, hvor begge forældre er født uden for Danmark. Ligeledes gælder det andelen, der bor i hus. I familier, hvor både mor og far er født i Danmark, er andelen, der bor i hus 79%, mens det modsat kun gælder for 28% af familier, hvor både mor og far er født i et andet land, 70% af disse familier bor derimod i lejlighed. Kort sagt er der blandt skolens elever en socioøkonomisk forskel, som er stærkt knyttet til etnicitet, hvad angår boform og jobsituation. 13
Tabel 3. Sammenhængen mellem etnisk baggrund og andre sociale forhold i familien Begge forældre født i DK En forælder født uden for DK Begge forældre født uden for DK Bor hos Far og mor 75,9% 70,0% 80,9% 75,9% Job situation* Kun/mest hos far 3,3% 2,4% Kun/mest hos mor 11,4% 12,5% 19,1% 12,7% Mor og far på skift 9,0% 17,5% 8,7% Andre, hvem 0,4% 0,3% Begge forældre er uden arbejde En af forældrene har arbejde Begge forældre har arbejde Alle 0,8% 8,6% 1,6% 11,8% 7,9% 14,3% 11,6% 87,4% 92,1% 77,1% 86,8% Boform** Lejlighed 15,5% 25,0% 69,6% 24,2% Hus (parcelhus eller rækkehus) 78,8% 70,0% 28,3% 70,7% Andet 5,7% 5,0% 2,2% 5,1% *Sammenhængen mellem etnisk baggrund og jobsituation er statistisk signifikant ved Chi 2 P<0,05, på den vis, at familier, hvor begge er emigreret til Danmark, har en lavere sandsynlighed for, at begge forældre er i arbejde. **Sammenhængen mellem forældrenes etniske baggrund og boform er statistisk signifikant ved Gamma og Chi 2 P<0,001 på den vis, at lejlighed som boform bliver mere udbredt, jo flere af forældrene er immigreret til Danmark. 14
2. Børnenes relationer generelt For at få en viden om børnenes sociale kapital er der i undersøgelsen spurgt til, hvorfra de har deres venskabsrelationer. Børnene er blevet spurgt: Hvor kender du tre af dine bedste venner/veninder fra? Både når det gælder ven/veninde nr. 1, 2 og 3, er det mest udbredt at have mødt/kende disse fra sin skoleklasse. Som det fremgår af grafen i figur 1, gør det sig gældende for ca. halvdelen af venskabsrelationerne. Figur 1. Beskrivelse af hvor børnene kender deres venner og veninder fra -overordnet set Derudover er der en relativ stor andel, der kender deres ven/veninde fra børnehaven, dette gælder specielt for ven/veninde nr. 1 (se figur 2, 3 og 4). Som det fremgår af grafen i figur 2, gør det sig specielt gældende for børn i 2. og 3. klasse at kende sin ven/veninde nr. 1 fra børnehaven, da godt 30% af børnene kender deres ven/veninde fra børnehaven, mens det samme kun er tilfældet for ca. 14% af børnene i 6. og 7. klasse. Figur 2, 3 og 4 viser desuden, at jo ældre børnene bliver, jo større sandsynlighed er der for, at de har mødt deres venner i andre kontekster end børnehaven og deres 15
klasse. Børnene i 6. og 7. klasse møder i højere grad end de yngre børn deres venner på tværs af skolens klasser samt til fritidsidræt. Alligevel er det også i 6. og 7. klasse mest udtalt at have mødt sin ven/veninde i egen klasse. Figur 2, 3 og 4 viser, at venskaber dannet både inden for og på tværs af skoleklasser er den mest udbredte måde at danne venskaber på. Figur 2. Sted for relationsdannelse til ven/veninde nr. 1, fordelt på klassetrin 16
Figur 3. Sted for relationsdannelse til ven/veninde nr. 2, fordelt på klassetrin 17
Figur 4. Sted for relationsdannelse til ven/veninde nr. 3, fordelt på klassetrin 70% Hvor kender du ven/veninde 3 fra? 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse Ud fra elevernes angivelse af hvor de kender deres venner fra, må konkluderes, at såvel skolen som børnehaven er centrale og betydningsbærende institutioner for børns venskabsdannelse. Dette er særligt udtalt for børn i indskolingsalderen. Som det ses i figur 2, udgør de venskabsrelationer, der bliver skabt i børnehaven, ofte et stærkt og langvarigt bånd, idet ca. 1/3 del af børnene i 2. og 3. klasse kender deres bedste ven fra børnehaven (fortolket som at bedstevenner er den ven, børnene kommer i tanke om og nævner først). Men som beskrevet udvikler børnene flere nye venskaber, jo ældre de bliver, venskabsrelationer der bliver skabt i de nye sammenhænge, de kommer til at indgå i, eksempelvis foreningsidræt. For de ældre børn spiller også andre sociale arenaer en rolle for venskabsrelationer, selvom svarene vidner om, at skolen også for de ældre årgange spiller en helt central rolle. Den lokale folkeskole og de kommunale daginstitutioner er som udgangspunkt steder, hvor der er mulighed for at akkumulere brobyggende social kapital, idet skolen og i nogen grad også børnehaven er steder, hvor alle børn i et lokalområde er samlet. Det er derfor steder, hvor der er mulighed for at danne relationer på tværs af etnicitet og sociale skel. Det betyder, at børn i folkeskolen og i daginstitutioner 18
har mulighed for at danne venskaber på tværs af sociale, økonomiske og etniske skel. Dette modsat de venskaber der eksempelvis bliver dannet i boligområder og gennem børnenes forældre, som er mere socialt opdelte og dermed primært akkumulerer afgrænset social kapital. Data fra denne undersøgelse giver ikke informationer om, hvorvidt den kapital, som børnene opnår gennem deres venskaber i skolen, er brobyggende eller afgrænsende, altså om børnene afgrænser deres venskaber til børn, der ligner dem selv, eller om der dannes venskaber på tværs af etniske og socioøkonomiske skel. Alligevel påpeger data, at vil man som kommunal instans arbejde med at udvikle og forbedre den sociale kapital i et lokalområde, således at der dannes flere netværk på tværs af etniske og sociale skel, kan man med fordel rette sine initiativer mod skolen. Folkeskolen som institution har den unikke fordel, at den rummer alle typer børn, og som vist er skolen yderligere det primære sted for børns netværksdannelse. Med de rette initiativer og det rette pædagogiske fokus må man derfor også forvente, at indsatser på dette område vil give den største effekt. 19
2.1. Rammer for samvær For at få et indblik i hvor børn er sammen med deres venner, er der i undersøgelsen blevet spurgt til, hvor eleverne er sammen med deres 3 bedste venner/veninder. Det sted børnene hyppigst definerer, at de bruger tid sammen med deres venner, er i skolens frikvarterer. Som det ses på figur 5, angiver børnene, at de i over halvdelen af deres venskabsrelationer er sammen med deres venner i skolens frikvarterer. Dernæst følger skolens timer samt fritidsordningen, begge steder har ca. 40% af børnene angivet, at de er sammen med deres venner. De kommunale institutioner, skolen og fritidsordningen, ser således ud til at være det sted, hvor børnene tilbringer mest tid med deres venner og at være vigtige rammer for deres samvær. Kun ca. 30% af børnene har svaret, at de har leget hjemme, hvor de selv eller vennen/veninden bor. Ser vi på børnenes fritidsinteresser, så er andelen, der har svaret, at de går sammen med deres ven/veninde til en fritidsinteresse, samlet set lidt under 20%. Figur 5. Beskrivelse af hvor eleverne er sammen med deres venner/veninder overordnet set 20
Børnenes alder har dog indflydelse på, hvor de typisk er sammen med deres venner ud fra, hvor gamle børnene er. Figur 6 viser, at jo ældre børnene er, jo større er tendensen til, at eleverne er sammen med deres venner, der hvor de selv og/eller deres venner bor. Grafen på figur 6 viser desuden, at der med stigende alder også er en stigning af børn, der er sammen med deres venner omkring fritidsidræt. 4 Figur 6. Beskrivelse af hvor eleverne er sammen med deres ven/veninde 1, fordelt på klassetrin 4 De samme tendenser gør sig gældende for ven 2 og 3 (graf ikke vist). 21
2.2. Aktiviteter og relationer hjemme og i nærområdet Der er i undersøgelsen spurgt til, hvem børnene leger med, når de leger hjemme, samt hvor de leger. Disse data giver et billede af, hvem børnene leger med i den tid, der ikke er institutionaliseret. Som det ses på både figur 7 og 8, er venskabsrelationer dannet i skolen også her den alt dominerende legerelation. 75% af børnene svarer, at de, når de leger udendørs derhjemme, leger med venner fra skolen. Det næst hyppigste svar er leg med søskende, og først på tredjepladsen kommer med en besvarelse på 35% leg med venner, jeg kender, der hvor jeg bor. Figur 7. Beskrivelse af hvem børnene leger med, når de leger udendørs derhjemme 22
Grafen på figur 8 viser, hvem børnene leger med delt op efter klassetrin. På figuren ses, at jo ældre børnene bliver, jo højere er andelen, der angiver, at de er sammen med venner fra skolen, men samtidig ses også, at andelen, der angiver, at de leger/er sammen med venner fra fritidsidræt, også er stigende, fra 6% i 2. og 3. klasse til 26% i 6. og 7. klasse. Figur 8. Beskrivelse af hvem børnene leger med, når de leger udendørs derhjemme, fordelt efter klassetrin 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Når du er udendørs derhjemme, hvem er/leger du så sammen med? 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse *Forskel mellem klassetrin P<0,05. 23
For at få et billede af om etnicitet spiller en rolle i forhold til hvordan, hvor meget og hvem børn leger med i fritiden, er eleverne på nedenstående figur 9 opdelt i to grupper efter etnisk baggrund. Figuren viser, at der er en forskel i både hyppigheden af legerelationer, og hvem de leger med. Børn af forældre med kun etnisk dansk baggrund har samlet set flere forskellige legerelationer, når de er udendørs derhjemme end børn med forældre af anden etnisk baggrund, særligt udtalt gælder det for de venskaber, der er dannet på skolen og i fritidsidrætten. Figur 9. Beskrivelse af hvem børnene leger med, når de leger udendørs derhjemme, ud fra etnisk baggrund *Forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant ved P<0,05. Anden etnisk baggrund er defineret som børn, der har en eller to forældre, der er immigreret til Danmark. For ligeledes at få et billede af om de socioøkonomiske forhold spiller en rolle i forhold til, hvordan og hvor meget børn leger med deres kammerater i fritiden, har vi, som det ses af figur 10, opdelt børnene i to grupper, efter om de bor i hus eller lejlighed. Som det ses på figur 10, er der også forskel på hyppigheden af legerelationer i børnegruppen, der bor i hus i forhold til børnegruppen, der bor i lejlighed. Børn, der bor i hus, har samlet set flere legerelationer, når de er udendørs derhjemme, end i forhold børn der bor i lejlighed, og på samme vis, som forskellen der viste sig ved etnicitet, så er det særlig udtalt for de venskaber, der er dannet på skolen og i fritidsidrætten. 24
Figur 10. Beskrivelse af hvem børnene leger med, når de leger udendørs derhjemme, ud fra boform 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Når du er udendørs derhjemme, hvem er/leger du så sammen med? Venner fra skolen* Venner fra fritidsordning Venner fra fritidsidræt* *Forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant ved P<0,05. Venner, jeg kender, der hvor jeg bor Lejlighed Hus (parcelhus eller rækkehus) For at få et billede af, hvor attraktivt et udemiljø, der er i børnenes nærområder, er der spurgt til, om børnene helst vil lege udenfor eller indenfor. Som det ses af figur 11, har knap halvdelen af børnene svaret ved ikke til dette spørgsmål. For mange børn synes det således ikke at være noget, de forholder sig til. Ca. 35% af børnene har svaret, at de foretrækker at lege ude, kun ca. 15% vil helst lege inde. Det viser sig ikke at gøre nogen forskel, om børnene bor i hus eller lejlighed (graf ikke vist). Figur 11. Beskrivelse af hvor børn helst vil lege, fordelt på klassetrin 60% Hvor vil du helst være/lege derhjemme? 50% 40% 30% 20% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse 10% 0% Udenfor Indenfor Ved ikke 25
Der er i undersøgelsen også spurgt til hyppigheden af udendørs leg, og som det ses på figur 12, leger omkring 80% af børnene udendørs tre-fire dage om ugen eller mere. En mindre gruppe børn på ca. 20% leger derimod ikke ret meget udendørs. Figur 12. Beskrivelse af hvor tit børnene leger udendørs 26
Der er også spurgt til, hvilke fysiske aktiviteter, der indgår i børnenes hverdag i nærmiljøet, Grafen på figur 13 viser, at den hyppigst angivne aktivitet, ud af de 17 mulige svar, er leg i haven. Knap halvdelen af børnene har leget i haven, og 36% har hoppet på havetrampolin. Grafen viser, at det at spille fodbold skiller sig klart ud som en langt mere populær idrætsaktivitet i forhold til de andre idrætter, der er spurgt til. 40% har spillet fodbold i nærområdet. Figur 13. Beskrivelse af hvilke aktiviteter børnene laver derhjemme 27
Figur 14 viser fordelingen af, hvilke type fysiske aktiviteter børnene indgår i derhjemme, delt op efter klassetrin, og her ses, at jo ældre børnene er, jo større er deres fodbolddeltagelse og ligeledes deres interesse for at hoppe i havetrampolin, hvorimod leg i haven falder med stigende alder. Figur 14. Beskrivelse af hvilke aktiviteter børnene laver derhjemme, fordel på klassetrin 60% Har du i sidste uge deltaget i følgende aktiviteter, der hvor du bor? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse *P<0,05. 28
For at få et billede af hvorvidt børnenes venner kommer i deres hjem, samt om de besøger deres venner, er der, som det fremgår af figur 15, spurgt til, om børnene har haft venner på besøg og/eller selv besøgt en eller flere venner. Figur 15. Besøg af venner i hjemmet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Havde venner på besøg i Besøgte venner i sidste sidste uge uge* 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse *P<0,05. 29
Det viser sig, at andelen af børn, der besøger venner, stiger med stigende alder. Ligeledes viser det sig, at etnisk baggrund har betydning for, hvor udbredt det er at have venner på besøg, idet færre børn med anden etnisk baggrund end dansk har haft besøg af venner i sidste uge (figur 16). Det er undersøgt om boligform har signifikant betydning for vennebesøg, hvilket ikke viser sig at være tilfældet (figur 17). Figur 16. Besøg af venner i hjemmet fordelt på etnisk baggrund *P<0,05. Figur 17. Besøg af venner i hjemmet fordelt på boligform 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Havde venner på besøg i sidste uge Besøgte venner i sidste uge Lejlighed Hus (parcelhus eller rækkehus) 30
3. Børnenes fritidsliv Der er i undersøgelsen blevet spurgt til, hvad børnene går til af organiserede aktiviteter efter skole, både hvad angår kommunalt organiserede aktiviteter som fritidshjem og klub, og hvad angår organiserede fritidsaktiviteter som idræt og musik. Undersøgelsen har et særligt fokus på den organiserede idrætsdeltagelse, hvorfor det også har været undersøgelsens formål at identificere ønsker om idrætsdeltagelse hos de børn, der ikke allerede går til idræt. 3.1. Fritidshjem og klub For at få indsigt i børnenes benyttelse af fritidshjem og klub har vi spurgt dem om, hvorvidt de går i fritidshjem (klub), samt om de går der regelmæssigt, hvilket vil sige næsten hver dag. Som det ses på nedenstående figur 18 er andelen af børn, som går i fritidshjem i indskolingsalderen, høj, idet hele 89% af børn i indskolingen går i fritidshjem næsten hver dag og 3,6% gør det en-tre gange ugentligt. Denne høje deltagelsesrate falder dog drastisk blandt børn i 4. og 5. klasse, hvor kun 52,4% går i klub hver dag og falder endnu mere blandt børn i 6. og 7. klasse, hvor kun 26,4% går i klub hver dag. Det observerede fald i andelen, der går i fritidshjem og klub med øget alder, er høj signifikant (P<0,001). Figur 18. Andelen af børn som går i fritidshjem og klub fordelt på aldersgrupper 100% 90% 80% 70% 60% Ja, næsten hver dag 50% Ja, 1-3 dage om ugen 40% Nej 30% 20% 10% 0% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse 31
Det viser sig, at børnenes etniske baggrund, i form af om forældrene er født i Danmark eller ej, ikke har signifikant betydning for sandsynligheden for, at børnene går i fritidshjem og klub, se figur 19. Ligeledes findes der ingen forskelle mellem børn fra familier med arbejdsløshed og familier i arbejde, eller mellem børn i familier der bor i lejlighed, og børn der bor i hus. Figur 19. Etnisk baggrund og fritidshjem deltagelse Kort sagt er der en høj andel af børn i indskolingsalderen, uanset familie baggrund og ressourcer, der går regelmæssigt i fritidshjem, hvorfor fritidshjem er et muligt sted at sætte ind med øget idræts- og bevægelsesaktiviteter, da man her vil ramme en høj andel af de yngre skolebørn, også en del af de børn, der ikke dyrker organiseret foreningsidræt. 3.2. Børnenes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter For at få viden om børnenes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter spurgte vi børnene, om de går til noget fast i deres fritid, hvilket i denne undersøgelse er defineret til mindst én gang om ugen, samt om hvad de går til. Børnene har fået hjælp til at udfylde spørgeskemaet. Det betyder, at børnene i forbindelse med spørgsmålet, der omhandler, om de går til en organiseret fritidsaktivitet, er blevet forklaret nærmere, at 32
der menes deltagelse i faste organiserede fritidsaktiviteter, ikke fritidshjem og klub, og der er givet typiske eksempler herpå. Samlet set angiver 80% af børnene fra 2. til 7. klasse at gå til en organiseret aktivitet i deres fritid ud over fritidshjem og klub, og der er ikke signifikante aldersforskelle, se figur 20. Figur 20. Andelen af børn som går til en organiseret fritidsaktivitet fordelt på alderstrin 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse 33
3.3. Deltagelse i organiseret fritidsidræt De børn, som har svaret ja til at gå til noget fast i deres fritid, hvilket vil sige 80% af børnene, er blevet bedt om at svare på, hvilke aktiviteter de går til. Der er opstillet en række typiske idræts- og kulturaktiviteter for børn samt givet mulighed for at svare andet og angive hvad. Ud fra de fritidsaktiviteter børnene har angivet at gå til, har vi talt antallet, som går til idræt i deres fritid. På nedenstående graf (figur 21) ses, at samlet set går 69% af børnene til en eller flere idrætter i deres fritid. Grafen viser ligeledes andelen af børn i forskellige aldersgrupper, som går til idræt i fritiden. Her ses det, at idrætsdeltagelsen stiger fra indskolingsalderen (70%) til mellemtrinet (76%), hvorefter den falder til 62% blandt børn i udskolingsalderen. Denne sammenhæng mellem alder og idrætsdeltagelse er grænsende til signifikant (p = 0,06). Faldet i idrætsdeltagelse med alderen synes dog langt mindre end tendensen på landsplan, hvor børn i 13-15 års alderen langt sjældnere deltager i idræt end de yngre børn (Pilgaard 2008, s. 27). Modsat tendensen på landsplan (Pilgaard 2009) ses der ikke signifikante ændringer med alderen i andelen af børn, der går til idræt vi ser ikke det samme markante frafald fra foreningsidrætten i 6. og 7. klasse, som der ses på landsplan. Andre undersøgelser har før vist, at sammenhængen mellem alder og børns idrætsdeltagelse er afhængig af lokale forhold (er forskellige kommuner i mellem) (Nielsen og Ibsen 2008). Figur 21. Idrætsdeltagelse i procent andele per skoletrin 34
Det ses yderligere, at det er mest udbredt at gå til én idræt, og at der ikke sker ændringer heraf med alderen (figur 22). Figur 22. Antallet af fritidsidrætter børnene går til fordelt på alder 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0 1 1 1 0 0 2 2 2 3 3 4 3 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse 3.4. Betydningen af etnisk baggrund for børnenes deltagelse i fritidsaktiviteter Blandt børn med begge forældre født i Danmark deltager 85% i organiserede fritidsaktiviteter, blandt børn med en forælder, som er immigrant, deltager 75% og blandt børn med to forældre, som er immigreret til Danmark, deltager 65%. Dette fald i sandsynligheden for deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter som følge af etnisk baggrund er statistisk højsignifikant (P<0,01). 35
Figur 23. Betydningen af etnisk baggrund for børnenes deltagelse i organiserede fritidsaktiviteter 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Begge forældre er født i En forælder er født uden Begge forældre er født DK for DK uden for DK På samme vis falder sandsynligheden for børns deltagelse i organiseret fritidsidræt, hvis forældrene er født i et andet land end Danmark (P<0,05). For børn med begge forældre født i Danmark er idrætsdeltagelsen 72%, for børn med en forælder, som er immigrant, er den 59% og for børn med to forældre, som er immigreret til Danmark, er den 61%. Denne lavere idrætsdeltagelse blandt børn med anden etnisk baggrund end dansk er også fundet i tilsvarende danske undersøgelser af børns idrætsdeltagelse (Pilgaard 2009, Nielsen og Ibsen 2008, Østergaard, Nielsen og Pedersen 2012, Østergaard og Nielsen 2013). Figur 24. Betydningen af etnisk baggrund for børnenes deltagelse i organiseret idræt 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Begge forældre er født i DK En forælder er født uden for DK Begge forældre er født uden for DK 36
Det viser sig ofte, at den betydning barnets familiebaggrund (herunder dets etniske baggrund) har for dets idrætsdeltagelse, er afhængig af barnets alder og køn. Denne såkaldte interaktionseffekt eller intersektion undersøges i nedenstående graf (figur 25). Den statistiske analyse af forskellene i idrætsdeltagelse blandt de forskellige grupper viser, at der i 6. og 7. klasse er en signifikant forskel i idrætsdeltagelsen, når man sammenligner børn med anden etnisk baggrund med børn med kun dansk baggrund. Denne forskel gør sig især gældende for pigerne. 5 Figur 25. Foreningsidrætsdeltagelse fordelt på etnisk baggrund, køn og klassetrin 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Kun dansk baggrund Anden etnisk baggrund 30% 20% 10% 0% Dreng Pige Dreng Pige Dreng Pige 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse 5 Det er dog vær at bemærke, at idrætsdeltagelsen hos gruppen af piger med anden etnisk baggrund på Bakkegårdsskolen er forholdsvis høj sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse af idrætsidrætsdeltagelsen på to skoler i Husum (Østergaard, Nielsen og Pedersen 2012). 37
3.5. Hvilke fritidsaktiviteter går børnene til? Nedenstående graf, figur 26, viser andelen af børn, som går til forskellige fritidsaktiviteter. Det ses, at den mest udbredte fritidsaktivitet er fodbold. De næstmest udbredte aktiviteter blandt børnene er spejder, svømning, dans og musik. Figur 26. De mest udbredte fritidsaktiviteter 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 38
Hvad angår fodbolds popularitet, viser grafen på figur 27 dog, at fodbold alene er populært blandt drenge, hvor den som fritidsaktivitet har særstatus som værende næsten 10 gange så udbredt, som nogen af de andre fritidsaktiviteter - 49% af samtlige drenge går til fodbold. Grafen viser desuden, at der hos pigerne ikke findes en enkeltstående aktivitet, som har lige så stor popularitet. Fordelingen af aktiviteter, pigerne går til, er mere spredt, og de to mest populære aktiviteter hos pigerne er spejder 15% og dans 14%. Figur 27. De mest udbredte fritidsaktiviteter fordelt på køn 39
Der ses tydelige skift i hvilke fritidsaktiviteter, der er udbredte på hvert alderstrin. Som det fremgår af figur 28, er fodbold en mindre udbredt fritidsaktivitet blandt eleverne i 6. og 7. klasse, mens flere i denne aldersgruppe end i andre aldersgrupper går til dans, musik, ridning, basketball og fitness. Det ses også, at svømning har en særlig aldersprofil, idet svømning er forholdsvis udbredt blandt børn i 2. og 3. klasse og meget lidt udbredt blandt børn i 6. og 7. klasse. Figur 28. De mest udbredte fritidsaktiviteter fordelt på skoletrin 35% 30% 25% 20% 15% 10% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse 5% 0% 40
3.6. Børnenes ønsker til fritidsaktiviteter Det er centralt for initiativer, der forsøger at involvere flere børn i fritidsaktiviteter at vide, hvor mange der kunne tænke sig en sådan involvering, samt hvilke aktiviteter de kunne tænke sig at gå til. Derfor er der i undersøgelsen blevet spurgt til, hvilke ønsker børnene har for deltagelse i idræt og andre kulturelle aktiviteter. Figur 29 viser, hvor stor en andel af de børn, der ikke går til noget, der godt kunne tænke sig at gå til noget. Som det ses kan 75% godt tænke sig at gå til noget i fritiden i indskolingsalderen, mens interessen herfor er langt mindre udbredt blandt de ældre børn, hvor det kun er halvdelen. Figur 29. Andelen af børn som ikke går til noget som kan tænke sig at gå til noget 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse Som det fremgår af nedenstående figur 30, har langt de fleste af disse ikke aktive børn prøvet at gå til noget, når de kommer i 4. klasse, mens det samme ikke er gældende for børn i indskolingen. Andelen af elever i 2. og 3. klasse, der på undersøgelsestidspunktet ikke går til noget i fritiden, men som tidligere har gået til en fritidsaktivitet, er dog forholdsvis høj. 66% af de ikke aktive børn i 2. og 3. klasse har allerede tidligere erfaring med at gå til en fritidsaktivitet, som de nu er stoppet med. Overordnet set peger tallene på, at deltagelse i idræt og andre fritidsaktiviteter kan øges ved at gøre mere for at forhindre oplevelser, der har ført til, at børn stopper med deres fritidsaktivitet. I 2. og 3. klasse har 34% af børnene ikke tidligere erfaringer med fritidsaktiviteter, hvorfor der her også er et potentiale for at introducere og rekruttere denne gruppe børn fra indskolingen til idræt og andre fritidsaktiviteter. 41
En anden måde at tolke det forholdsvis høje antal af børn i den ikke aktive kategori, som har gået til en fritidsaktivitet, men er droppet ud igen, er, at der savnes tilbud i lokalområdet, der appellerer til denne målgruppe. Det være sig i form af organisering, pædagogik og/eller bredden af aktivitetsudbud, der virker appellerende for fastholdelse af målgruppen. Når det gælder idrætsdeltagelse, fremgår det af flere undersøgelser omhandlende socialt udsatte børn (Bistrup og Kamper-Jørgensen 2005, Nielsen 2005, Østergaard 2008, Østergaard 2012), at denne børnegruppe har dårlige erfaringer med foreningsidrættens vægt på konkurrence og færdighedstræning, mens at de derimod trives i særligt tilrettelagte tilbud, varetaget af personer, som børnenes kender i forvejen, eksempelvis en idrætslærer eller SFO-pædagoger, og hvor der er mere vægt på leg og fællesskab end på konkurrence og færdighedstræning. Figur 30. Andelen af elever som ikke går til noget, der før har gået til en fritidsaktivitet 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse 42
3.7. Idræt og sociale relationer For at få et billede af hvilke sociale relationer og mulighed for netværksdannelse, der er knyttet til det at gå til en foreningsidræt, er der i undersøgelsen spurgt til, hvilke personer som børnene følges med, når de går til idræt. Nedenstående figur 31 viser, at der samlet set er omkring 30% af børnene, der går alene til deres fritidsidræt, idet de har angivet, at de normalt ikke følges med nogen. Som det ligeledes fremgår af grafen, er den hyppigst forekommende person børn følges med én fra deres klasse. For de yngste børns vedkommende følges 28% af børnene med deres forældre, men en lige så høj andel i denne alder følges med én fra klassen. Det er måske ikke overraskende, at så forholdsvis mange børn også i de mindre klasser følges med en klassekammerat til fritidsidræt, men det er sammen med undersøgelsens øvrige resultater med til at give et billede af, hvor stærke de sociale relationer er, der bliver dannet i skoletiden. Figur 31. Beskrivelse af hvem børnene følges med til idræt i fritiden Hvem følges du normalt med til fritidsidræt? 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Normalt ikke med andre En fra min klasse En fra det sted, hvor jeg bor En af mine søskende eller brødre Jeg følges med en af mine forældre En anden 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 6. og 7. klasse 43
4. Idrætsundervisningen i skolen Et af formålene med undersøgelsen er at få et billede af, hvordan børnene opfatter skolens idrætsundervisning og deres egen indsats i idrætstimerne. Data giver et interessant indblik i, hvordan elever oplever idrætstimerne. Data er indsamlet inden interventionens start og fungerer derfor som en førmåling i forhold til det efteruddannelsesforløb, som idrætslærerne skal igennem, og i det hele taget det udviklingsforløb skolen står over for i forbindelse med, at den bliver idrætsskole. Som det fremgår af nedenstående grafer (figur 32, 33, 34, 35 og 36) viser data, at lidt mere end en tredjedel af eleverne (36%) synes, at der er for meget lærerstyring i idrætstimerne (se figur 32). Det gælder specielt eleverne fra 4. klasse og opefter (P<0,05) (se figur 33). Af figur 34 og 35 ses, hvordan eleverne har vurderet deres medbestemmelse i idrætstimerne. Figur 32. Elevernes syn på skolens idrætsundervisning 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Jeg synes, at der i idrætstimerne i skolen er for meget: boldspil opvarmning rytmik og dans gymnastik konkurrence styring fra læreren 44
Figur 33. Elevernes syn på skolens idrætsundervisning, opdelt efter klassetrin Jeg synes, at der i idrætstimerne i skolen er for meget: 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 2. og 3. klasse 4. og 5. klasse 15% 6. og 7. klasse 10% 5% 0% Boldspil Opvarmning Rytmik og dans Gymnastik Konkurrence Styring fra læreren* *Forskellen mellem grupperne er statistisk signifikant ved P<0,05. Nedenstående graf (figur 34) viser, at omkring 60% af eleverne har svaret, at de aldrig eller næsten aldrig bliver inddraget i idrætsundervisningen, både når det handler om, hvad der skal laves i timerne, og hvilke regler der skal være. Kun en meget lille andel, under 10%, svarer, at de bliver inddraget hver gang eller næsten hver gang. Figur 34. Elevernes vurdering af medbestemmelse i idrætstimerne 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Hver gang Næsten hver gang Nogen gange Næsten aldrig Aldrig Hver gang Næsten hver gang Nogen gange Næsten aldrig Aldrig Hvor tit er du med til at bestemme... - hvad I skal lave i idrætstimerne i skolen? Hvor tit er du med til at bestemme... - hvilke regler der skal være i idrætstimerne i skolen? 45