Gudstjenesteforslag i forbindelse med FKNs ungdomskampagne 2009 Ved Hanne Jul Jakobsen, sognepræst i Møllevangskirken Forberedelser Mange af nedenstående forslag indebærer brug af projektor og storskærm. Men det er selvfølgelig også muligt at lave en mere unplugged udgave, uden brug af teknik. Til præsten! Hvis du har mod/tid/mulighed for at inddrage konfirmander eller andre unge fra sognet i gudstjenesten, så er her nogle forslag til forberedelser: Er der unge musikere i sognet, kan de spille til gudstjenesten. Måske både præ-/og postludium og til salmerne. På den DVD der hører til kampagnen ligger PowerPointshows til alle de foreslåede salmer, og der ligger også en billedmeditation m. musik og bibelcitater. Det er lige til at bruge i gudstjenesten, hvis man har mulighed for at bruge projektor i kirken. Hvis du har tid til det, kan du i stedet lade konfirmanderne finde billeder til salmerne på google. Det er oplagt at benytte rigtigt brød til nadveren, og også oplagt at lade konfirmanderne bage det. Du kan bede FDF/spejdere/KFUM og KFUKere eller andre unge om at bage forskellige brød, flútes og boller til prøvesmagning og salg ved den efterfølgende kirkekaffe. De indtjente penge kan være en del af indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp. Er der unge i dit sogn der kan danse, synge, lave stump eller gøgl, kan du lade dem optræde efter din prædiken, som en form for motet Du kan også lade unge medvirke ved gudstjenesten som dem der deler papir og blyanter ud, og samler bønnerne ind, eller du kan lade dem læse bønner og tekst. Liturgi Indgang Når folk kommer ind i kirken, får de udleveret papir/postkort og blyant til at skrive bønner på Klokkeringning Storskærm: Velkommen til gudstjeneste (Dias1) Præludium: orgel el. anden live musik Velkomst og introduktion til gudstjenesten Temaet for gudstjenesten er sult. Og I vil blive konfronteret med billeder og tanker om, hvordan Jesus opfordrer os til at dele både livet og brødet med hinanden I har fået udleveret papir og blyant. Her skal I skrive bønner til Gud, som er vigtige for jer og for verden. Bønnerne vil blive samlet ind under salmen lige efter trosbekendelsen, og læst op efter prædikenen. Vi samler ind til Folkekirkens Nødhjælp. Jesus! Frelser og Befrier (DDS 58). Brug evt. Lasse Lunderskovs melodi fra 1983 Stormskærm: Dias3-dias5 1
Bøn Kære Gud Kom til os nu Mæt os med mening og mod liv og lidenskab frelse og fællesskab kvalitet og kærlighed Giv os din fred dit håb din tro Lær os at se på hinanden på verden og på os selv med dine øjne. Amen Tekstlæsning fra Den Nye Aftale Bespisningen af de fem tusind: Joh. 6, 1-15 Trosbekendelsen Dias7-dias9 Du som ud af intet skabte (DDS 330) Dias11-dias16 Input Ideen er at få en anden vinkel på teksten og temaet end prædikenen. Her er forskellige idéer alt efter, hvilke muligheder man har i sin kirke: Vis et kort klip fra filmen på DVDen, og/eller faktadias med tal fra materialet. Formål: At sætte verdenssult i perspektiv. Vis en reklamefilm fra KIMs: Når du er sulten for sjov. Formål: En lidt sjov vinkel på et alvorligt emne, som også kan fungere som kontrasthistorie til verdenssulten. Oplæsning af en indkøbsseddel til en overdådig dansk fest. Formål: En lidt sjov vinkel på et alvorligt emne, som også kan fungere som kontrasthistorie til verdenssulten. Prædiken Tænk på at din prædiken ikke skal være for lang, fordi der er så mange andre indslag i gudstjenesten der også udfolder temaet og gudstjenesten derfor let kan blive for lang. Forskellige indfald og vinkler til prædiken: Teksten Jesus velsigner en madpakke med fem brød og to fisk, og der bliver mad i overflod til over 5000 mennesker. Bagefter flokkes folk omkring ham, for at tvinge ham til at blive deres konge. For tænk at have sådan en konge, der kan fremtrylle mad, så alle kan spise og blive mætte. Sikken en fremtid man så kunne gå i møde. Et rent slaraffenland ville det blive. Men Jesus gennemskuer dem og nægter at indlade sig på deres planer. Det jeg gjorde for jer på bjerget, siger han, var et tegn, der skulle vise jer, hvem jeg er, og hvad det er, jeg kommer med, nemlig livets brød. Folkeskaren bliver nu ivrig efter at få at vide, hvad de skal gøre for at få del i dette livets brød, og Jesu svar er: tro på ham, som Gud har udsendt. Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. 2
En dråbe Opgave Sult Den lille dreng giver sin madpakke og vi tænker: det er jo som en dråbe i havet. Hvad forskel gør den lille madpakke dog, i forhold til så mange sultne mennesker? Men Jesus ser drenges gave, velsigner den og den bliver til glæde og velsignelse for alle sammen. På samme måde kan vi godt forfalde til at tænke i forhold til alle de fattige og sultne mennesker i verden: Hvilken forskel gør det dog det jeg kan bidrage med. De penge jeg kan undvære eller de arbejde jeg kan lave, batter jo ingen verdens ting i forhold til de enorme behov der er. Men sådan er det ikke. Hvis vi lærer at dele med hinanden, så kan det faktisk betyde hele forskellen for en masse mennesker. Så kan vores lille bidrag blive til glæde og velsignelse for det store fællesskab i verden. Når Jesus siger om sig selv, at han er livets brød, så skal vi forstå at brødet er et livssymbol. Brødet er et symbol, der omfatter alle aspekter af livet. For Gud er en Gud der har omsorg for hele menneskelivet. Han har lært os at bede: Giv os i dag vort daglige brød! Og han har lært os at vi skal dele brødet med hinanden. At modtage livets brød, at få del i det evige liv er både en overordentlig stor gave og en overordentlig stor opgave. For livets brød er ikke kurvertbrød. Det er til deling. Det tvinger os til, ikke at holde det for os selv, men til at dele med hinanden. Der er mange alt for mange - mennesker i verden i dag, der mangler brød. Der dør, fordi de ikke får brød nok. Sådan er mennesket, det lever af brød og uden brødet dør det. Sådan er menneskets biologi. Vi dør simpelthen, hvis vi ikke får nok brød. Det er helt fundamentalt. Fødevarekrisen har kastet tusinder og atter tusinder ud i fattigdom og sult. Sulten er så omfattende et problem i verden, at det er helt umuligt for os at rumme. Men hvis man er sulten og ens mave kramper og knurrer af sult, så er det ikke svært at forstå, at der ikke er overskud til at tænke på åndelig føde, livets mening og fremtidsdrømme. Samfund der sulter, sulter både fysisk og åndeligt. Livets brød Mennesket er mere end biologi. Det har også en anden side, der er lige så fundamental. Mennesket er også ånd, og derfor kan det også dø af brød alene. Historien har vist os, hvor farligt det er, når regimer undertrykker menneskers ret til at tænke og tale frit, og når ånds- og kulturlivet udsættes for en censur, der gør det åndsvagt eller åndeløst. Alle mennesker har ret til og brug for åndeligt føde og meningsfulde fællesskaber. Her i vesteuropa har vi brød på bordet - ja, endda til overflod for de flestes vedkommende. Og dog er alting som bekendt ikke blot idel paradisisk lykke her hos os. Selvmord, psykiske lidelser, kriminalitet o.lign. hører til dagens orden her i landet, og det siger noget om, at alt ikke er gjort med det daglige brød. Vi kan sulte efter mening og mod, kærlighed og livskvalitet, venner og fællesskab, oplevelser og udfordringer. Det er klart, at udtrykket livets brød skal forstås symbolsk eller billedligt, som udtryk for alt det vi får skænket gennem Kristus, nemlig livet i dets fulde og hele betydning. Når Jesus kalder sig selv for livets brød, er det en henvisning til, at han vil give sig selv til liv for verden, at han vil gå i døden, for at vi kan leve, og vel at mærke leve ikke blot indtil vi selv skal dø, men for at vi skal leve, selvom vi skal dø. Jesus skænker livets brød, og Jesus er livets brød. Det vil sige, at han skænker os sig selv, og i fællesskabet med ham opstår det evige liv. Han er, hvad han giver, og når det er livet, han giver, gør han os levende. Sölle Da Jesus engang blev fristet af Djævelen, afviste han ham ved bl.a. at sige: mennesket lever ikke af brød alene, men af hvert ord, der udgår af Guds mund. Den tyske teolog Dorothe Sölle har i en artikel taget udgangspunkt i de ord, og tilføjet, at mennesket endog dør af brød alene. Døden af brød alene, skriver hun, det er døden i den menneskelige afstumpethed, det er når forholdet mellem mennesker ødelægges. Af brød alene kan vi godt fungere, men i grunden blot som mekaniske maskiner. Vi ånder, forbruger, ordner, træffer afgørelser, producerer og lader munden løbe, men lever egentlig ikke. Døden af brød alene betyder et meningsløst og tomt liv, hvor man blot overlever. Den, der er død af brød alene, oplever ikke glæden ved andre 3
mennesker, ser dem ikke som en rigdom og en udfordring, men som trusler og konkurrenter, og, siger Dorothee Sölle, det er også denne død Bibelen taler om, den død, der betyder et meningsløst og tomt liv. Sölle skriver endvidere, at døden af brød alene er, når livet falder i småstykker, bliver til et supermarked, hvor man kan få alt, og hvor der ingen begrundelse findes for at interessere sig mere for det ene end for det andet. Af brød alene og for brød alene. Deraf dør vi den daglige skrækkelige død, siger Dorethe Sölle. Efter prædiken synges Se, hvilket menneske, brug nedenstående to vers i din prædiken til at sige noget om, hvordan Gud er Gud. Se, hvilket menneske, se, hvilket sind. Se, hvor han glad lukker udskuddet ind. Brød til de sultende deler han ud. Sådan er Skaberen. Sådan er Gud! Se, hvor han gør sig til brød og til vin. Mærk, hvor han nu gør din byrde til sin. Mod til de modløse deler han ud. Sådan er skaberen. Sådan er Gud. Motet Evt. indslag som dans, sang, musik, gøgl eller stump. Kirkebøn De indsamlede bønner læses højt. Det er en god idé at have kigget dem igennem inden, så man har mulighed for at sortere lidt i dem og evt. også at kategorisere dem. Hvis der er rigtig mange, så vælg et udsnit af dem. Slut evt. med en opsamlende bøn alá: Hør vores bønner, Herre! Og hjælp os til at gå forrest i kampen for en verden uden krig, sult og uretfærdighed. Lad os være dine fødder og hænder og mund. Vær tæt på os og med os nu og altid. Amen Også af praktiske grunde er det fint, hvis det er en anden end præsten der læser bønnerne, da det én anden kan nå at læse bønnerne igennem under præstens prædiken. Billedmeditation Dias17-dias31 4
Se hvilket menneske (DDS 68) Dias33-dias38 Nadver-ritual A A-ritualet er valgt, fordi der i indledningen sættes fokus på sult og tørst. Lad altergæsterne dele brødet med hinanden, for at synliggøre og ritualisere, at vi skal dele med hinanden. I praksis kan det gøres på den måde, at præsten brækker et stykke af brødet og giver det til den første, hvorefter præsten giver hele brødet til den første, som så brækker et stykke af og giver den næste og så fremdeles. Mens altergæsterne giver hinanden brød, begynder præsten at uddele vin. Når brødet er nået den sidste altergæst, tager præsten imod brødet og ønsker Guds fred. Og det næste hold altergæster kommer op. I kan også vælge at lave kontinuerlig altergang. Under nadveren kan der også gives mulighed for at der kan tændes lys et sted i kirken Under uddelingen synges Lad os bryde brødet sammen (DDS 470). Hvis der er mange altergæster kan den suppleres med yderlige salmer. Dias40-dias43 Til himlene rækker (DDS 31) Dias45-dias48 Velsignelse Postludium: Orgel el. anden live musik 5