Juli 2014 Center for Velfærdsteknologi Vasketoiletter Værktøjer og vejledninger
Indhold Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL... 3 Status på udbredelse 2014... 3 Introduktion til værktøjer og vejledninger... 4 Business case vasketoiletter... 6 Forudsætningerne for vasketoiletter... 6 Borgere i målgruppen for vasketoiletter... 10 Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig... 10 Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud... 16 Organisatoriske forandringer... 22 Praktisk tjekliste... 22 Dialogredskab... 22 Organisatorisk parathedsmål... 23 Om udbud... 24 Teknologi... 25 Faktaark... 25 Praktisk forhold fysiske rammer... 26 Fælles viden... 28 Velfærdsteknologisk landkort... 28 Regionale netværk... 28 Side 2 af 28
Baggrund om Center for Velfærdsteknologi, KL KL har taget initiativ til Center for Velfærdsteknologi, da velfærdsteknologi er et centralt indsatsområde for kommunernes fremtidige opgaveløsning på social- og sundhedsområdet. Det fælleskommunale velfærdsteknologiske program har følgende afsæt: I den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev det aftalt at sætte fart på udbredelsen af teknologi i den sociale indsats og herunder sikre, at udvalgte løsninger kan udbredes i større skala. I kommunernes økonomiaftale for 2014 blev det aftalt at iværksætte en fælleskommunal indsats for national udbredelse af modne velfærdsteknologiske løsninger. Den fælleskommunale indsats skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017. I KL s socialpolitiske udspil Invester før det sker sætter KL fokus på, at de kommunale indsatser skal basere sig på borgernes egne ressourcer, aktiv deltagelse og unde r- støtte borgernes selvbestemmelse og selvstændighed. Øget brug af velfærdsteknologi er et af midlerne til at realisere visionerne. Arbejdet med implementering og anvendelse af velfærdsteknologi i kommunerne er allerede i fuld gang, og centerets opgave er derfor bl.a. at samle og formidle viden til og fra kommunerne om velfærdsteknologi på fire indsatsområder. Center for Velfærdsteknologis formål er at: Understøtte udbredelsen af de fire indsatsområder; forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. Facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommuner og andre aktører om velfærdsteknologi. Dokumentere og følge udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Bistå kommunerne med generel rådgivning om udbredelse, organisering og dokumentation i arbejdet med velfærdsteknologi Status på udbredelse 2014 KL s Center for Velfærdsteknologi har i første kvartal 2014 gennemført og offentliggjort en baselinemåling af kommunernes arbejde med følgende tre teknologier: Forflytningsteknologi fra 2 til 1, spiserobotter og vasketoiletter. 85 kommuner har deltaget i dataindsamlingen, hvilket giver en svarprocent på 87 pct. Baselinemålingen kan findes via følgende link: Udbredelse af velfærdsteknologi i kommunerne Baselinemåling 1. kvartal 2014 Baselinemålingen viser, at der er forskel på de tre indsatsområders forudsætninger, og at dette afspejles i den varierende grad af udbredelse i kommunerne. Der er blandt de deltagende kommuner alene budgetteret med en økonomisk gevinst for de tre indsatsområder under ét på 43,9 mio. kr. i 2013 og 49,4 mio.kr. i 2014. En lang række kommuner oplyser, at der er realiseret økonomiske gevinster ved implementering af indsa t- serne, men at de ikke er i stand til at konkretisere disse. Side 3 af 28
I Økonomiaftalen 2014 er det aftalt, at kommunerne skal frigøre nettogevinster for mindst 500 mio. kr. i 2017, og at gevinsterne ved programmets udløb bliver i kommunerne. Det er derfor nødvendigt, at kommunerne arbejder mere struktureret med dokumentation af nettogevinsterne, når arbejdsgangene omkring velfærdsteknologierne omlægges. Opfølgning på fremdrift af kommunernes implementering af løsningerne sker ved en statusmåling i 1. kvartal 2015 og 1. kvartal 2016, hvor en dataindsamling foretages efter samme koncept som ved baselinemålingen. KL anbefaler, at alle kommuner aktivt dokumenterer og prioriterer deres besparelser. Introduktion til værktøjer og vejledninger KL s Center for Velfærdsteknologi har for hvert af indsatsområderne udarbejdet værktøjer og vejledninger til at understøtte udbredelsen af velfærdsteknologi i kommunerne. Værktøjerne er bygget op om et gevinsttræ, som er en model for, hvordan mulige forandringer bliver gjort til virkelige forandringer. Gevinsttræet sammenkæder de mål og visioner, der er i kommunen, med de forandringer arbejdet med velfærdsteknologier kan medføre. Gevinsttræet er u d- gangspunktet for planlægningen af de handlinger, der skal til for at skabe forandringerne og høste de kvalitative og økonomiske gevinster, der kan følge med en hensigtsmæssig implementering og drift af velfærdsteknologier. Gevinsttræet er illustreret nedenfor. Figur 1 - Model for gevinsttræ Side 4 af 28
Modellen giver mulighed for at skabe overblik og sammenhæng mellem de mål kommunen har formuleret for ibrugtagning af en velfærdsteknologisk løsning, hvilken forandring tekn o- logien skal medføre, hvilke indikatorer forandringen skal måles på, samt hvilke visioner og mål der sætter retningen på forandringen. Med gevinsttræets overblik er det bl.a. muligt at udlede hvilke elementer, der skal indgå i den konkrete business case. Indsatsspecifikke værktøjer og vejledninger For at understøtte arbejdet med gevinsttræet og gevinstrealisering som helhed har Center for Velfærdsteknologi i samarbejde med kommunerne og andre parter udarbejdet en række vejledninger og værktøjer. Centeret har desuden udarbejdet en basisversion af gevinsttræerne for indsatsområderne forflytningsteknologi - fra 2 til 1, spiserobotter, vasketoiletter og bedre brug af hjælpemidler. De indsatsspecifikke gevinsttræer er tilgængelige på centerets hjemmeside, hvor de konkrete vejledninger og værktøjer ligeledes står beskrevet. Denne rapport er en samlet version af værktøjer og vejledninger for indsatsområdet for vasketoiletter. Figur 2 - Gevinsttræ for vasketoiletter Side 5 af 28
Business case vasketoiletter Med fokus på forudsætninger og med udgangspunkt i gevinsttræet, udfoldes for hver gevinst, de faktorer, som spiller ind på gevinstens indfrielse. Fokuseres der fx på sparet tid, undersøges forudsætninger såsom: hvor tit, hvor lang tid pr. gang, om tiden kan høstes, timepris, indfasning samt omkostninger mv. Skabelonen er ikke en generel business case skabelon, men en specifik skabelon for arbejdet med vasketoiletter, hvor hver kommune vejledes til konkret at finde deres tal og foretage relevante beregninger. Egne tal indsættes i anden række. Indholdet i skabelonen er need to have, som kommunerne selv kan supplere efter behov og ønsker. Forudsætningerne for vasketoiletter Business casen kan bruges som en kvalificeret forudsigelse af udgifter og gevinster ved i m- plementering af en given løsning. Imidlertid skal man genberegne det enkelte år med de fakt i- ske tal, der foreligger ved afslutning af et regnskabsår. Inden man starter på sin business case skal forudsætningerne for business casen identificeres. Forudsætninger for gevinsterne kan sættes op som vist i figuren med gevinst eksemplet Sparet arbejdstid. Figuren kan skrives ud på papkort og afprøves i egen organisation på en tavle. Den kan eventuelt suppleres med flere individuelle forudsætninger. Alle felterne i anden række genfinder vi i business case skabelonen, der præsenteres senere i dette afsnit. Sparet arbejdstid Antal borgere Tid sparet på toiletbesøg Timepris Indfasning Helt, delvist eller ikke selvhjulpen med vasketoilet Antal toiletbesøg pr dag Indregning af overhead 2014-2015 - 2016-2017 - 2018 Eget hjem/plejebolig. Har betydning for vejtid Arbejdsgange der kan undværes ved forskellige funktions-niveauer og evt. vejtid Effektiv tid/løntid Side 6 af 28
Et tilsvarende overblik over forudsætningerne for omkostninger vises på figuren nedenfor. Her kan gennemføres samme proces. Ideen er, at det bliver lettere at overskue, om man har alle omkostningerne med. Omkostninger Investeringer Implementering Drift Anskaffelse toiletter eller vasketoiletsæde Udbudsproces Vedligeholdelse Anskaffelse af evt. sædeløftere og andre hjælpemidler Uddannelse Reparation af toiletter Opmåling/undersøgelse af toiletrum og installation Udarbejde vejledninger Udskiftningrate Afskrivningsperiode Effektmonitorering Genbrug De to forudsætningsdiagrammer er, i den form de er opstillet her, lagt ind i et regneark (side 8), hvor de 24 forudsætninger skal dokumenteres. Skemaet nedenfor angiver med de hvide felter de forudsætninger, der skal dokumenteres. 1-5: Forudsætningerne vedrører antal borgere i hhv. eget hjem og plejebolig, og fordelt på hvor selvhjulpne borgerne bliver. 6-10: Tidsbesparelserne. Her vurderes ud fra planlagt tid eller tidsmålinger, hvor meget tid der faktisk kan høstes pr dag ved anvendelse af vasketoiletter for fuldt og delvist selvhjulpne borgere. Det er altså ikke kun hvad der evt. spares, men også tid som kan anvendes aktivt på andre opgaver. Hermed skal der tages højde for, om en plejer evt. må vente på en borger der færdiggør sit toiletbesøg, og ikke kan anvende den tid aktivt. I egen bolig skal medregnes vejtid ved fuld selvhjulpenhed. Tallene angiver samlede tidsbesparelse pr dag. Der kan ligeledes indgå vurdering af antal toiletbesøg pr dag med hjælp. 11: Timeprisen. I regnearket findes ark til beregning. Heri er indregnet overhead og ikke-effektiv tid 12-14: Her fordeles anskaffelserne på to typer toiletter og sædeløftere 15-21: enhedsomkostninger for anskaffelser og tilbehør, installation og opmåling 22-24: Dels en procentsats for hvor stor en andel af udstyret der skal udskiftes på kommunens regning årligt, for vedligeholdelse og drift og til projektledelse, uddannelse og udbudsproces Side 7 af 28
Eget hjem - antal borgere Værktøjer Dokumentation 1 Fuldt selvhjulpne ved toiletbesøg Personas + potentialefilter 2 Delvist selvhjulpne ved toiletbesøg Personas + potentialefilter Plejebolig - antal borgere Værktøjer Dokumentation 3 Fuldt selvhjulpne ved toiletbesøg Personas + potentialefilter 4 Delvist selvhjulpne ved toiletbesøg Personas + potentialefilter 5 Ikke selvhjulpne Personas + potentialefilter Eget hjem - tidsbesparelser, min. pr borger pr dag Anvend Dokumentation 6 Fuldt selvhjulpne ved toiletbesøg Tidsmåling 7 Vejtid ved fuld selvhjulpen Tidsmåling 8 Delvist selvhjulpne ved toiletbesøg Tidsmåling Plejebolig - tidsbesparelser, min. pr borger pr dag Anvend Dokumentation 9 Fuldt selvhjulpne ved toiletbesøg Tidsmåling 1 0 Delvist selvhjulpne ved toiletbesøg Tidsmåling Timepris - effektiv tid Anvend Dokumentation 1 1 Timepris - effektiv tid Timeprisark Antal toiletter, toiletløftere m.v., beregnet og fordeling Kr. Beregnet - antal installationer Beregnet 1 2 - heraf vasketoiletter Typisk plejebolig 1 3 - heraf vasketoiletsæde Typisk egen bolig 1 4 - antal sædeløftere Hvis øger selvhjulpenhed Omkostninger - anskaffelse og drift Kr Dokumentation 1 5 Udgift pr vasketoilet indkøb 1 6 Udgift pr vasketoiletsæde indkøb 1 7 Udgift pr sædeløfter indkøb 1 Udgift pr vasketoilet installation og opmåling 8 1 Udgift pr vasketoiletsæde installation og 9 opmåling 2 0 Udgift pr sædeløfter installation 2 Udskiftningsrate pr år pga. fejl/nedbrud, i 1 pct 2 Vedligeholdelse og driftsudgift pr toilet pr 2 år, kr 2 3 Projektledelse 2 Uddannelse og udbud Side 8 af 28
4 Hver værdi i forudsætningerne skal fordeles på 2015-2018, og helst også opgøres for 2014 som baseline. Bruger man regnearket og indtaster forudsætningerne for budgetårene kan man få beregnet sin business case. I regnearket er der plads til at differentiere mellem budgetårene. Som det fremgår, er der en kolonne til dokumentation og en med værktøjer. Værktøjerne peger i relevant omfang på materialet udviklet af Center for Velfærdsteknologi. Andre steder vil det være kommunens egne styringsdokumenter der skal anvendes(eks. ved planlagt tid eller ydelsestid.) I dokumentation skriver man, hvordan værdierne er fremkommet. Fx At antallet af selvhjulpne borgere i eget hjem er anslået ud fra en stikprøve blandt 100 ældre, der modtager personlig hjælp. Regnearket samt timeprisark kan findes via følgende link: Business case vasketoiletter Side 9 af 28
Borgere i målgruppen for vasketoiletter I dette afsnit finder du potentialefilter og personas til arbejdet med vasketoiletter, som kan understøtte arbejdet med at finde borgere i målgruppen for teknologien. Formål: At sikre det bedst mulige match mellem borger og teknologi. Målgruppe: Medarbejdere, der møder borgere, der kunne være i målgruppen for en given velfærdsteknologisk løsning, eks. visitatorer og frontmedarbejdere på ældre- & handicapområdet. Potentialefilter og personas for borgere i egen bolig For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad, der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilh ø- rende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afprøve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). He r- udover kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sag s- behandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så han/hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Hvis det eksempelvis drejer sig om fysisk træning, som gør ham/hende i stand til selv at gå ud til toilettet med et gangredskab, hvor han/hun ikke tidligere har kunnet det. Eksempel: Potentialefilter for borgere i målgruppen for vasketoiletter, i egen bolig: Side 10 af 28
Figur 3 - Eksempel for potentialefilter for vasketoiletter, borgere i egen bolig For hver løsning er der udarbejdet personas, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende løsning. Om borgeren efterfølgende ender med at benytte løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Værktøjet Potentialefilteret og personas for borgere i egen bolig fremgår af næste side. Side 11 af 28
Side 13 af 28
Side 14 af 28
Side 15 af 28
Potentialefilter og personas for borgere i plejebolig/botilbud For at understøtte arbejdet med at finde borgere der potentielt kan have glæde af en af de tre velfærdsteknologier, og samtidig kan blive selvhjulpne i en grad der ikke giver øgede udgifter i opgaveløsningen, kan medarbejderne gøre brug af det udarbejde Potentialefilter og de tilhørende Personas. Potentialefilteret hjælper medarbejderne til at identificere borgere i målgruppen for den p å- gældende teknologi, blandt de borgere de kender, mens den endelige tildeling/visitation beror på en individuel faglig vurdering af den enkelte borger, suppleret med mulighed for at afprøve løsningen. Denne vurdering involverer flere faggrupper (visitator, ergoterapeut o.a.). Her ud over kan potentialefilteret også være et af flere redskaber som visitator benytter ved sagsbehandling af henvendelser fra nye borgere med ønske om personlig pleje og/eller praktisk hjælp. Potentialefilteret er opdelt i tre niveauer, som hver beskriver de forudsætninger der skal være til stede hos borgeren, for at der er mulighed for at borgeren kan benytte sig af den pågældende løsning.. Det første niveau rummer de fysiske forudsætninger, det andet niveau de kognitive forudsætninger og det tredje niveau beskriver behovet for motivation hos borgeren. De tre niveauer kan også hjælpe til at tydeliggøre, hvor man eventuelt kan give borgeren forudsætninger der mangler på vurderingstidspunktet, så han/hun senere i et forløb kan få glæde af løsningen. Hvis det eks. drejer sig om en længere tilvænningsperiode med en kendt medarbejder til stede, for at gøre borgeren tryg ved toilettets skylle/tørrefunktion. Eksempel Potentialefilter for borgere i målgruppen for vasketoiletter, i plejebolig/botilbud Figur 4 - Eksempel for potentialefilter for vasketoiletter, borgere i plejebolig/på botilbud
For hver løsning er der udarbejdet personas, som eksempler på hvordan en egnet borger kunne se ud i forhold til de forudsætninger hun/han skal have for at være i målgruppen for den pågældende løsning. Om borgeren efterfølgende ender med at benytte løsningen, beror som tidligere nævnt på den efterfølgende individuelle vurdering, en afprøvning/afprøvningsperiode og i sidste ende en vellykket implementering. Værktøjet Potentialefilteret og personas for borgere i plejebolig/botilbud fremgår af næste side. Side 17 af 28
Side 19 af 28
Side 20 af 28
Side 21 af 28
Organisatoriske forandringer Praktisk tjekliste Den praktiske tjekliste hjælper med at danne et overblik over de praktiske forudsætninger og aftaler, som med fordel kan være på plads, inden implementering af vasketoiletter. Vejledning af kollegaer - superbruger Udarbejd en liste med navn og telefonnummer på superbruger i hver vagt, så der altid er en superbruger til rådighed hvis et toilet svigter. Sørg for at listen er umiddelbar tilgængelig og nem at finde ved behov. Udarbejd en enkel brugervejledning/manual, som er let tilgængelig/synlig Reparation Alle skal vide hvem man henvender sig til når/hvis noget går i stykker Angiv tydeligt hvornår det er leverandøren, hvornår det er VVS-firmaet og hvornår det er superbrugeren i organisationen som har ansvaret Hav en klar praksis for, hvis noget går i stykker i aften- eller nattevagt, hvordan beskeden kommer videre og til hvem. Tydeliggør hvem der er ansvarlig for at reparation bliver foretaget Rengøring Udarbejd supplerende rengøringsinstruks for vasketoiletter, eller opdater den eksisterende instruks med de nye arbejdsgange Leverandørens vejledning for brug af rengøringsmidler indarbejdes i rengøringsinstruksen Tydeliggør hvilken medarbejdergruppe, som står for rengøringen og hvorvidt det evt. er plejemedarbejdere der udfører en ekstra rengøring, ved behov. Afkalkning Udarbejd en plan for regelmæssig afkalkning af dyserne. Beskriv hvem der udfører afkalkningen og hvor ofte. Udarbejd vejledning til hvordan afkalkningen skal foretages, med hvilke midler og hvor de pågældende midler findes. Beskriv hvem har ansvar for at afkalkningsmidler er tilgængelige Dialogredskab Dialogredskabet udvikles i et samarbejde mellem FOA, KL og Oxford Research. Det skal klæde medarbejdere og ledere på til at håndtere og gennemføre organisatoriske forandringer. Dialogredskabet er en samling af metoder til forandring af arbejdsgange og organisering, og Center for Velfærdsteknologi vil pege på konkrete dele af materialesamlingen, som er særligt relevante i forbindelse med implementering af velfærdsteknologi. Dialogredskabet består af en række forskellige værktøjer, som den enkelte kommune kan vælge imellem afhængigt af, hvilke der passer til det konkrete forandringsforløb. Blandt værkt ø- jerne er der nogle, som kan understøtte arbejdet med at skabe en fælles forståelse af udgangs-
punktet for forandringen, mens andre kan understøtte mulighederne for håndtering af fora n- dringsforløbet. Dialogredskabet er tilgængeligt på centerets hjemmeside eller via nedenstående link senest primo 2015. Hvis du har spørgsmål til dialogredskabet er du velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Link til Dialogredskab Organisatorisk parathedsmål Kommunerne har forskellige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Center for Velfærdsteknologi vil derfor udarbejde et redskab til en organisatorisk velfærdsteknologisk parathedsmåling. Redskabet vil indeholde en række udvalgte indikatorer, som den enkelte kommune kan sammenholde egne forudsætninger med. Grundidéen med redskabet er, at den enkelte kommune kan score sig selv på en række områder i forhold til graden af de bedst mulige forudsætninger for at arbejde med velfærdsteknologi. Den organisatoriske parathedsmåling skal understøtte kommunens forudsætninger for at korrigere egen proces og dermed indfri det velfærdsteknologiske potentiale bedst muligt. Den organisatoriske parathedsmåling er tilgængelig på centerets hjemmeside eller via nedenstående link til efteråret 2014. Link til organisatorisk parathedsmåling Side 23 af 28
Om udbud Kommunerne har efterspurgt klarhed over udbudsreglerne i forhold til indkøb af velfærd s- teknologi og til udvikling af velfærdsteknologi, herunder samarbejde med eksterne leverandører. I samarbejde med kommunerne arbejder Center for Velfærdsteknologi derfor på at få udarbejdet materiale, der skal skabe overblik over de gældende regler på udbudsområdet. Udbudsstøtten kan anvendes under rubrikken teknologi i gevinsttræet, til at skabe overblik over hvilke krav og muligheder der ligger i et udbud. Udbudsstøtten er tilgængelig på centerets hjemmeside fra primo 2015. Har du spørgsmål vedr. udbudsstøtte, så er du meget velkommen til at kontakte Center for Velfærdsteknologi. Side 24 af 28
Teknologi Faktaark Faktaarket indeholder de mest basale oplysninger om produktet/produkterne, der indgår i vasketoiletter Den grundlæggende teknologi er selve vasketoilettet med dets indbyggede skylle- og tørrefunktion. Vasketoilettet er et toiletbræt med indbyggede vaskefunktioner, der rengør med vand og tørrer med luft. Det installeres oven på det eksisterende toilet og betjenes med en fjernbetjening. Vandtemperatur og varme i toiletsædet kan indstilles efter ønske. Der findes flere forskellige modeller og leverandører på markedet. Vasketoilettet kan kombineres med toiletsædeløfter, et selvstændigt hjælpemiddel, der hjælper borgeren med at komme op og ned fra toilettet. Toiletsædeløfteren er i stand til at hæve toiletbrættet således, at borgeren løftes til en højde, hvor borgeren kan gå fra toilettet, eventuelt støttet af en rollator. Ligeledes er toiletsædeløfteren i stand til at sænke sig, således at borg e- ren som stående kan læne sig mod toiletsædet og dernæst forsigtigt blive sænket ned. Toiletsædeløfteren er lidt større end selve toilettets bredde. Der findes flere forskellige modeller og leverandører på markedet. Funktion Hvis borgeren har svært ved at sætte sig og rejse sig fra toilettet, kan den elektriske toiletsædeløfter understøtte borgeren fra næsten stående stilling og tilbage igen. Når borgeren er færdig på toilettet, aktiveres skyllefunktionen ved et tryk på en knap på et betjeningspanel, og når skyllet er slut startes varmlufttørringen på samme måde ved at trykke på en knap. Selve betjeningspanelet findes i flere udformninger, som er mere eller mindre enkle. Vasketoilettet kan anvendes uden toiletsædeløfteren, hvis borgeren selv kan sætte sig og rejse sig fra toilettet. Side 25 af 28
Praktisk forhold fysiske rammer Her kan du finde opmærksomhedspunkter og forudsætninger ved ibrugtagning af vasketoiletter Anbefalinger fra tidligere afprøvninger, Socialstyrelsen: Demonstrationsprojekt Ældre- og handicapvenlige toiletter, juni 2012: Det er anbefalingen, at man har enkelte vasketoiletter på kommunens hjælpemiddeldepot, og at man i vid udstrækning indkøber flere, efterhånden som man finder borgere, hvor man efter en grundig faglig vurdering finder, at et vasketoilet kan være relevant. Det er en god idé, hvis man som kommune danner sig et overblik over, hvilke typer af vasketoiletter og supplerende hjælpemidler til toilettet der er på markedet, idet nogle typer er mere relevante for nogle borgere end for andre. Den grundlæggende teknologi er selve vasketoilettet med dets indbyggede skylle- og tørrefunktion. Som supplement kan der indkøbes toiletsædeløfter, som er et selvstændigt hjælpemiddel, der hjælper borgeren med at komme op og ned fra toilettet. Toiletsædeløfteren vil være relevant for nogle borgere, men ikke for alle. Endeligt er der en række tillægsprodukter. Eksempelvis kan nogle overvægtige have gavn af en større kumme og et XL-vasketoilet. Markedet er under udvikling, og der udvikles nye modeller og funktionaliteter. Man bør derfor forsøge at tilvejebringe det seneste produktoverblik, når man overvejer vasketoiletterne, f.eks. ved at tage kontakt til en leverandør. Opmål borgerens badeværelse Det er vigtigt, at man som kommune er opmærksom på, at et vasketoilet stiller en række krav til borgerens badeværelse, der betyder, at nogle borgere ikke vil kunne have et vasketoilet. Det er derfor nødvendigt at opmåle borgeren badeværelse: 1) Vasketoilettet og særligt toiletsædeløfteren stiller krav til afstanden fra det nuværende toilet til væggen bag ved toilettet og ved siden af toilettet. På nogle badeværelser vil afstanden her være for lille, til at vasketoilettet kan være der, da vasketoilettet og særligt toiletsædeløfteren er bredere end det normale toilet. 2) Idet vasketoilettet er et elektrisk apparat, stilles der krav om afstanden fra brusested til toilettet. Kravene er detaljerede, og det kan anbefales, at der indledningsvist skabes klarhed over, hvilke specifikke krav der skal efterleves for det konkrete vasketoilet i samarbejde med leverandøren. 3) Vasketoilettet kræver, at der er et el-stik ved toilettet. Hvis dette ikke er tilfældet, skal dette laves af en elektriker. Særligt de fysiske krav til badeværelsets størrelse og afstanden fra toilet til brusested betyder, at det ikke er alle borgere i eget hjem, der kunne have gavn af et vasketoilet, der rent praktisk kan få det. Side 26 af 28
De samlede omkostninger Vedrørende udgiften til indkøb, installation og drift, bør man vurdere både prisen for toiletsæde, toiletsædeløfter og de nødvendige installationer, men også strøm og vandforbrug, samt udgifter til evt. service/vedligehold, reparation og udskiftning af smådele. Side 27 af 28
Fælles viden Velfærdsteknologisk landkort Det velfærdsteknologiske landkort er udviklet af Center for Velfærdsteknologi som et led i målet om at facilitere videndeling og erfaringsudveksling mellem kommunerne. Landkortet har til formål at bidrage til et samlet og systematisk overblik over de igangsatte projekter og fuldt implementeret velfærdsteknologiske løsninger i kommunerne. Samtidig skal kortet ses som en mulighed for at gøre det nemmere at dele de erfaringer, der allerede eksisterer rundt om i kommunerne. På kortet kan man fx søge på en specifik teknologigruppe og få information om volumen af de enkelte projekter i form af antallet af berørte borgere, medarbejdere og devices. Kortet rækker ud over Center for Velfærdsteknologis fire indsatsområder og dækker teknologier for borgere i alle aldre, hvor borgeren har en brugerrolle, inden for social-, sundhed-, omsorg-, ældre- og handicapområdet. Kortet omfatter ikke administrative systemer samt journaliseringssystemer. Læs mere om kortet her Regionale netværk For at understøtte, at kommunerne i fælleskommunalt regi samler og spreder viden om implementering og drift af velfærdsteknologi, er der i første halvdel af 2014 blevet etableret fem kommunale netværk for velfærdsteknologi, der afspejler de fem KKR-geografier. Center for Velfærdsteknologi afholder årligt to møder i hvert netværk, hvor aktuelle aktiviteter og leverancer drøftes, ligesom møderne, når det er relevant, vil blive brugt af centeret til sparing på udkast til konkrete værktøjer. Der afholdes netværksmøder to gange årligt i hvert netværk i perioden 2014-16. Side 28 af 28