Anmeldt tilsyn Bramsnæsvig Botilbud for udviklingshæmmede Juni 2009
Indhold 1 FORMÅL MED TILSYNET... 2 2 TILSYNSRAPPORTENS OPBYGNING... 3 3 DATAGRUNDLAG... 3 4 TILSYNETS VURDERING... 4 4.1 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud... 4 4.2 Oplysninger om tilbuddet...5 4.3 Opfølgning fra sidste tilsyn...5 4.4 Fysiske rammer og rundvisning...6 4.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis...7 4.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold...11 5 METODE OG FREMGANGSMÅDE... 12 5.1 Tilsynets tilrettelæggelse...13 5.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet...13 5.3 Tilsynets varsling...13 BDO KR Side 1
1 Formål med tilsynet Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område 15 og 16 at varetage kommunens forpligtelse til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres fra hver enkelt institution. Formålet med tilsynet er 1 at påse, at borgerne får den hjælp de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet, at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde, samt at forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynet handler med andre ord om at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning og gældende praksis og at sikre sammenhæng mellem tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO KR s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personalemæssige og pædagogiske forhold på de enkelte institutioner. Et centralt fokus for tilsynet er på hverdagslivet for beboere/brugere og således også på, hvordan hjælpen fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til såvel det observerede som personalets og beboere/brugeres vurdering heraf indgår ligeledes i tilsynet. Det økonomiske tilsyn, dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc., indgår, efter aftale med Lejre Kommune ikke i BDO KR s tilsyn. Endelig skal BDO KR henlede opmærksomheden på, at tilsynet alene ikke er nogen garanti for, at alle forhold på institutionen til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelses forventninger. Tilsynet giver et øjebliksbillede af dialog, udsagn og observationer, der sammenholdt med det foreliggende baggrundsmateriale samt gennemgang af BDO KR s tilsynsmanual, udgør rammen for det enkelte tilsyn. 1 Jf. vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område pkt. 362 BDO KR Side 2
2 Tilsynsrapportens opbygning Tilsynsrapporten indledes med en vurdering af tilsynet efterfulgt af tilsynets eventuelle bemærkninger, anbefalinger og påbud. Herefter følger tilsynets opfølgning fra det seneste tilsyn med hensyn til evt. anbefalinger, bemærkninger og pålæg. Endelig følger en beskrivelse af tilsynets observationer og vurderinger inden for de tre områder: Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis, de organisatoriske og personalemæssige forhold samt de fysiske rammer. Jf. aftale med Lejre Kommune indgår følgende fokuspunkter med en særlig vægt i tilsynet: 1) Brugernes økonomi, og 2) Pædagogiske udviklingsplaner. 3 Datagrundlag Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg: 2. juni 2009 kl. 09.00-12.30 Dato for seneste tilsyn: 14. marts 2008 Ved rundvisning: Tilsynet blev vist rundt af den medarbejder, der var på arbejde, samt den/de beboer der var hjemme. Observationer i forhold til det sociale liv. Er observeret ved den fysiske gennemgang og ved dialogmøde med medarbejdere og beboere. Dialog med medarbejdere og ledere Tilsynet talte med ledere, stedfortræder og medarbejdere Dialog beboere Tilsynet talte under rundvisningen med flere beboer Tilsynsførende: Helle Hjort Juul (Sygeplejerske) og Helen Hilario Jønsson (Cand. Pæd., PD og socialpædagog) BDO KR Side 3
4 Tilsynets vurdering Det overordnede indtryk, at Bramsnæsvig er et velfungerende botilbud for målgruppen. De udvendige og indvendige fysiske rammer er godt udnyttet og fungerer godt. Der er tale om en god indretning, afpasset den enkelte beboers behov og den samlede gruppes behov for socialt fællesskab. Lejlighederne er indrettet med personlig stil og vidner om, at hver enkelt beboer og evt. pårørende har været involveret i indretningsprocessen. Det er tilsynets samlede vurdering, at der udføres et godt pædagogisk, omsorgs- og plejemæssigt arbejde, som tilgodeser beboernes individuelle behov. Bramsnæsvig arbejder ud fra en anerkendende tilgang og det kan nytte princippet, og har fortsat drøftelser om, hvad referencerammen der udover kan bestå af. Ledelsen er ved at afdække medarbejdernes kompetencer og udviklingsbehov, og det er planen, at man efter denne udredning vil kigge nærmere på, hvilke kursus og kompetenceudviklingsbehov der i første omgang skal tilgodeses i målgruppen. Det er således tilsynets vurdering, at man er inde i en god udvikling af stedet, og at der fra ledelsens side er en passende opmærksomhed på at opsamle og handle på mindre problemer inden de bliver større. Dette sammenholdt med en åben dialog mellem personale og ledelse og i personalegruppen samt et godt fokus på faglighed, giver tilsynet et indtryk af en ledelse og en personalegruppe, der arbejder målrettet med løbende at kvalitetssikre og optimere tilbuddet. 4.1 Tilsynets bemærkninger, anbefalinger og påbud Bemærkninger 1. Tilsynet kan konstatere, at de nedskrevne retningslinjer for beboernes økonomi, står for at blive opdateret, hvorfor tilsynet blot vil understøtte denne proces, da dette er et af kommunens fokusområder i 2009. 2. Tilsynet kan konstatere, at der er et forholdsvist højt sygefravær. Bramsnæsvig har imidlertid en række gode tiltag i gang som må forventes at påvirke sygefraværet positivt. Indtil videre vil tilsynet således blot understøtte forstander i, at holde øje med, om sygefraværet er dalende. Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at der iværksættes tiltag med henblik på at indføre beboermøde i den afdeling (med de unge) der aktuelt ikke afholder beboermøder. Det er tilsynets generelle opfattelse, at den enkelte beboers oplevelse af formel indflydelse kan være gavnlig for såvel bofællesskabets demokratiske spilleregler som den enkeltes oplevelse af indflydelse og demokrati. BDO KR Side 4
Påbud Ingen 4.2 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddet: Bramsnæsvig, Tjørnevangen 11, 4070 Kirke Hyllinge Leder: Michael Jørgensen Juridisk grundlag: SEL 108 Antal pladser: Bramsnæsvig består af 3 beboerhuse og en servicebygning i alt 27 pladser samt internt aktivitetstilbud med pt. 12 pladser Målgruppe: Personer med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Målgruppen er todelt: 1. Ældre og midaldrende udviklingshæmmede, som i tillæg til primærhandicappet har en aldersbetinget funktionsnedsættelse. Fx demens. (18 personer) 2. Yngre udviklingshæmmede med omfattende behov for støtte omsorg og pleje. 4.3 Opfølgning fra sidste tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn og evt. nye kvalitetstiltag Ved sidste tilsyn blev der givet to anbefalinger 1. Det anbefales at medarbejdere og ledelse kontinuerligt drøfter magtanvendelsesproblematikken og eventuelt afholder temadage, hvor magtanvendelsesproblematikken tages op. Der er udarbejdet materiale som forholder sig til, hvordan magtanvendelser håndteres samt procedure i relation til lovgivningen. Derudover drøftes emnet magtanvendelse på gruppemøder, ligesom man har været på afværgekursus, indført mindste indgrebsprincip og der er uddannet ressourcepersoner. Desuden har man drøftet sondringen mellem samtykke og magt, og man er i den forbindelse opmærksom på hvilke signaler der kan tolkes som samtykke hos den enkelte beboer. Endelig skal det nævnes, at kommunens konsulent har deltaget i et møde med personalet, hvor der blev holdt oplæg og diskuteret over emnet magtanvendelser. BDO KR Side 5
2. Der bør fra ledelsens side og fra Social, Sundhed og ældre i Lejre Kommune være fokus på de små tegn på stress som personalet giver udtryk for. Man har fået lavet en arbejdspladsvurdering hvor der har været fokus på, hvordan man kan få arbejdet til at hænge sammen, skabe klare rammer således, at personalet ved, hvor de kan agere. Indsatsområderne har bl.a. været supervision og konflikthåndtering. Man har endvidere haft fokus på den faglige opgave og ikke på hvad man ikke når, ligesom en klarere ramme har betydet, at der er en god sammenhæng mellem opgaver og personaler Man anerkender, at faglig udvikling er lig med et godt arbejdsmiljø, hvorfor man har lavet uddannelsesplan frem til 2010 for medarbejderne. 4.4 Fysiske rammer og rundvisning Fysiske rammer og observation Fysiske rammer Det er tilsynets vurdering, at de fysiske rammer samlet set er velegnede til målgruppen. Bramsnæsvig er placeret i Kirke Hyllinge omgivet af ro og grønne områder. Bramsnæsvig omkranser en fælles gårdsplads med terrasser, pergola og blomsterbede, og omgives af grønne plæner og frugttræer. Et stisystem fører rundt om bebyggelsen. Bramsnæsvig består af tre beboerhuse, samt en servicebygning. Bebyggelsen er forholdsvis ny og fremtræder funktionelt med en moderne indretning, der indrettet specielt til handicappede, og hvor alle krav, som stilles til en almindelig handicapbolig i henhold til lovgivningen, er overholdt. De tre beboerhuse er indrettet med 9 lejligheder på 42 m2 med eget badeværelse, samt med fælles opholdsstue, køkken, bryggers med vaskemaskine og tørretumbler. De fælles opholdsrum fremtræder overskuelige og rengjorte med en moderne indretning der og man efterlades med et indtryk af, at der her er en god og hyggelig atmosfære. Servicebygningen indeholder administrationskontorer, mødelokaler, centralkøkken, internt aktivitetscenter og pedelværksted. Tilsynets observationer undervejs Tilsynet observerer under rundvisningen, at beboere virkede glade og trygge. Der hvor beboerne er hjemme, sidder de enten og hygger sig eller er i gang med en aktivitet. BDO KR Side 6
4.5 Den pædagogiske, omsorgs- og plejemæssige praksis Rammer for arbejdet På Bramsnæsvig følger man de overordnede rammer og retningslinjer der er fra Lejre Kommune, hvor der bl.a. også er en handicappolitik på vej. På Bramsnæsvig følger man en virksomhedsplan som også fungerer som udviklingsplan. Der er formelt set ikke en overordnet ramme for, hvad man skal følge, og man er aktuelt inde i en proces hvor man drøfter de overordnede pædagogiske rammer. Man følger imidlertid principper og teorien bag det kan nytte, som på mange måder er velegnet til målgruppen. Flere af medarbejderne har gennemført uddannelse i Det kan nytte. Nogle af husene har en meget kompleks sammensat beboergruppe, hvorfor det har været nødvendigt at fremsætte ønsker ud fra de behov, der er i de enkelte huse. Det individuelle prioriteres højt. Man møder beboeren med en anerkendende tilgang der, hvor beboeren befinder sig. Pædagogisk metode Man har ikke ønsket at låse sig fast på én bestemt pædagogisk ramme, men bruger det kan nytte, som referenceramme og tager udgangspunkt i beboeren, der hvor denne er. Det kan nytte princippet handler overordnet set om, at vi er her, fordi vi tror på det kan nytte, som det formuleres. Der er tale om et menneskesyn og en pædagogisk tilgang til handicappede, der i høj grad handler om, at selv de dårligst fungerende kan få et bedre liv, hvis man arbejder målrettet med at kompensere for handicappet og udvikle den enkeltes ressourcer. Metoden oplyses at være meget anvendelig i hverdagen. Man prioriterer endvidere meget højt, at stedet altid udvikler sig i forhold til det behov, der måtte være hos den enkelte. Her er begrebet etik og en anerkendende tilgang et helt centralt omdrejningspunkt i hverdagen såvel overfor den enkelte som i personalegruppens drøftelser i overordnede, faglige og pædagogiske spørgsmål. BDO KR Side 7
De pædagogiske handleplaner/behandlingsplan Alle beboere på Bramsnæsvig har en pædagogisk handleplan som beboerne, i så stor udstrækning de kan, selv er med til at udarbejde. Handleplanerne drøftes på gruppemøderne og følges løbende op (mindst hver tredje måned). Det er desuden et krav, at alle involverede medarbejdere læser disse. Der er en skabelon for, hvad der skal indgå i stedets pædagogiske handleplaner. Der er forskel på, hvordan planerne bruges. Hos de ældre beboere ses det mest som en statusrapport for, hvordan funktionsniveauet vedligeholdes, mens man hos de yngre anvender planerne som egentlige handleplaner. Man kunne i fremtiden godt tænke sig, at få adgang til et elektronisk dokumentationsprogram, som fx Bostedsystem. Systemet gør det muligt at søge information tilbage i tiden. Dette kan ligeledes sikre en bedre systematisering og dokumentation. På nuværende tidspunkt er det kommunens IT system, der bremser for indførelsen. Hverdag og aktiviteter Beboerne har rimelig god indflydelse på deres egen hverdag. Man har valgt at have en hverdag med mange rutiner, da det ellers bliver svært for beboerne at fungere. Man afholder beboermøde hver anden uge. Beboerne på Bramsnæsvig har mange aktivitetstilbud, herunder sang og musik, svømning, klub VI, rytmik. Der er desuden dagtilbuddene i regionen. Ydermere kan beboerne gå i skole eller have arbejde uden for Bramsnæsvig. Der er fx to af beboerne, som arbejder på en gård. Især de unge noteres at være meget interesserede i aktiviteterne Forståelsesrammen for den enkelte er vigtig og derfor ønsker man flere individuelle tilbud, som evt. kunne etableres i kommunen. Derudover er det vigtigt, at tilbuddet har et indhold, der giver mening for den enkelte, således at den enkelte beboer har størst mulig udbytte. Beboerne har en hjemmedag hver 14. dag. Det er en dag, der bruges til at være sammen med den enkelte beboer omkring fx tøjindkøb, tandlæge, oprydning, hygge mv. Der arrangeres transport med et af stedets tre busser til de forskellige aktiviteter. Nedskrevne retningslinjer for beboernes økonomi Der er nedskrevet rammer for beboernes økonomi. Der udtrykkes et behov for BDO KR Side 8
en opdatering, og det oplyses, at denne er på vej. Tryghed og trivsel - støtte og vejledning Det er vigtigt med en god struktur og rutine i hverdagen, da beboerne ellers bliver utrygge. Det er forholdsvist let at måle tryghed og trivsel hos de beboer, der er udadreagerende, idet de reagerer tydeligt, når noget går dem på. Ellers ser man efter glimtet i øjet og andre af den slags retningsgivende tegn. Personalet fornemmer hurtigt, hvis stemningen ændrer sig bl.a. gennem deres egne relationer til beboerne, men også gennem den jævnlige kontakt til dagtilbuddet, ITC, specialskolen, ROSA og Søholm. Man respekterer beboerne og sørger for ikke at tale hen over hovedet på dem. Personalet har fokus på at skabe en positiv og behagelig stemning på Bramsnæsvig. Der er fokus på at yde en målrettet indsats for at give beboerne et godt liv. Sprogbrug og omgangsformer Generelt er der en god omgangstone på stedet, selvom den til tider kan være lidt ligefrem. Man anvender meget humor i hverdagen, og dette kombineret med en god faglighed indbyrdes i personalegruppen skaber en god omgangsform og omgangstone Personalet er opmærksomme på ikke at anvende sort humor overfor beboerne. Humor og omsorgsfuldt og kærligt drilleri kan de profitere af. Personalet har nedskrevet og videregiver viden til nye kollegaer om, hvordan man begår sig på stedet, således at beboerne hurtigere bliver trygge. Med henblik på at udvide kendskabet til beboergruppen og til den enkelte beboer drøfter personalet jævnligt situationer fra hverdagen, som kan danne baggrund for yderligere refleksion. Beboerne taler ikke så meget sammen, da de typisk er individualister. For at imødegå konflikter afholder man en gang om ugen et møde med beboere, hvor de opfordres til at give udtryk for, hvordan de har det i gruppen. Brugerindflydelse Man forsøger så vidt muligt at inddrage beboerne som f.eks. i udarbejdelsen af handleplaner, planlægning af ferier og gennem indflydelse på, hvad der skal laves på hjemmedagene. Indflydelse handler også om at tilrettelægge tøjindkøb mv., så der er god tid til, at den enkelte opnår indflydelse gennem fx at udvælge det stykke tøj, man bedst kan lide. Inddragelse af beboerne er et afgørende punkt på Bramsnæsvig, hvorfor man ikke kun holder sig til formelle og fastsatte møder, men også snakker og inddrager beboerne BDO KR Side 9
løbende, hvor det lader sig gøre. Der er beboermøde hver 14. dag dog ikke i afdelingen for de yngre. Personalet er opmærksomme på at hjælpe beboerne til at opleve brugerindflydelse, selv hvis det er på små forhold, så kan det have stor betydning for den enkeltes opfattelse af at udøve indflydelse på eget liv. Årsagen til at der ikke afholdes beboermøde på afdelingen for de yngre, begrundes med, at de ikke er i stand til at samles om et møde. Selvom dette kan være en stor udfordring foreslå tilsynet alligevel at personalet på denne afdeling drøfter og afprøver tiltag der kan fastholde de unge i et beboermøde. Formålet er desuden at beboerne opnår erfaringer med at fremsige ønsker, at lytte etc., hvilket kan bidrage til en oplevelse af indflydelse og en forståelse af demokrati. Kost Der er ikke nedskrevet en kostpolitik, men der er stor fokus på sund kost ude i de enkelte huse. Man har ansat en dygtig køkkenleder, som sørger for varm mad, mens både morgenmad og frokost laves ude i husene. Køkkenlederen følge gældende kostråd om sund og varieret kost. Magtanvendelser Man har arbejdet meget med magtanvendelsesproblematikken og har nu taget forskellige tiltag for at få drøftet problematikken godt igennem Personalet har kendskab til magtanvendelsescirkulæret, intern procedure for opfølgning på magtanvendelser og på indberetning til kommunen. Som udgangspunkt bruges magtanvendelse ikke før alle andre muligheder har været afprøvet - det skal ses som en sidste udvej. Benyttes magtanvendelse tages det op på det følgende personalemøde således, at man kan drøfte alternativer til at løse lignende konflikter i fremtiden uden at skulle bruge magtanvendelse. Personalet føler sig efterhånden godt rustet. Medicinhåndtering Der er en decideret medicinansvarlig der står for doseringen af medicin. Den ansvarlige har et medicinhåndteringskursus. Seksualitet Medarbejderne snakker med beboerne, når der opstår en situation eller når behovet opstår. Man hjælper sommetider med at hjemskaffe hjælpemidler. Man drøfter det BDO KR Side 10
desuden i personalegruppen. To medarbejdere har deltaget i temadage om emnet. Et hus har benyttet sig af en ekstern vejleder. 4.6 Organisatoriske og personalemæssige forhold Internt samarbejde, kommunikation og trivsel Det interne samarbejde fungerer fint. Medarbejderne er glade for det samarbejde, der er kommet på stedet, ligesom man er glad for, at der er kommet mere form og struktur på hverdagen. Disse positive tiltag tilskrives ny leder. Man er blevet bedre til at bruge hinanden på tværs, bl.a. gennem tværgående supervisionsgrupper, hvilket har styrket det faglige samarbejde. Eksternt samarbejde Sagsbehandlerne har ikke været så gode til at møde op til handleplansmøderne, men det er blevet bedre. Man oplever, at de er begyndt at udvise mere interesse, men stadig er deltagelse ved handleplansmøderne lavt. Personalet giver udtryk for, at det kunne være oplagt at oprette en slags erfagruppe med de øvrige dagcentre med henblik på erfaringsudveksling. Samarbejdet med de pårørende fungerer godt. Det er individuelt, hvor tit der er kontakt til de pårørende, men i flere tilfælde er det jævnligt. Der afholdes årlige arrangementer med de pårørende og de møder talrigt op, hvilket styrker det gensidige samarbejde. Der er lige opstartet pårørendemøde, som er et formelt forum med en dagsorden. Man afholder møder tre gange om året. Kontinuitet og stabilitet i personalegruppen Der sker naturlig udskiftning af personalet som følge af alder. Man har desværre et højt sygefravær, men hvis man korrigerer for langtidssygefravær ligger fraværet fornuftigt. Man dækker det meste af fraværet ind og derfor er vikarforbruget højt. Det samlede fravær er på ca. 10 %. BDO KR Side 11
Mht. sikkerhed er der en politik om vold og trusler om vold er på vej. Bramsnæsvig har en ambulanceplan. Der er udarbejdet handleplan for den seneste APV. Denne arbejder med punkter som Uddannelsesplan, herunder kurser i forflytningsteknik, beskrivelse af hvilke hjælpemidler der anvendes og hvordan, og endelig er der allerede taget hul på supervision, konflikthåndtering og kurser i frigørelsesteknikker. Kompetenceudvikling Der afholdes MUS med hver enkelt medarbejder, og planen for 2009 er på vej, og 2010 er under planlægning. Der er gang i kompetenceudviklingen, men medarbejderne efterspørger flere kurser. Man er i gang med at lave en kompetenceplan for medarbejderne i den enkelte gruppe. Medarbejderne er vældig tilfredse med den kollegiale supervision som afholdes en gang om måneden. I den forbindelse nævner personalet, at de ikke længere har en pædagogisk konsulent i kommunen. Det ville man ellers sætte pris på, idet deres erfaring er, at der her kan ligge god faglig sparring og opmærksomhed på pædagogik, metoder, indsatser og initiativer mv. I forhold til det ønskede IT-dokumentationsprogram, Bostedssystem mv. har nogle medarbejdere et ønske om at få et pc-kørekort. Sammenhæng mellem kompetencer, målgruppe og rammer Medarbejderne oplever en god sammenhæng, men leder oplyser, at han gerne ser at flere medarbejdere gennem uddannelse får tilegnet sig mere specialviden idet mange af beboerne har specifikke behov herfor. 5 Metode og fremgangsmåde BDO KR s tilsyn anvender en udviklingsorienteret og dialogbaseret tilgang, der samtidig med at tilsynet har til opgave at udøve kontrol med, om tilbuddet følger lovgivningen, danner rammen for tilsynet. Dette indebærer interview, dialog og BDO KR Side 12
observation, som sammen med uddybninger på forskellige områder og punkter, giver et samlet billede af stedet. Tilsynet anvender endvidere en anerkendende tilgang, hvilket bl.a. handler om at se og spørge til det, der virker, for at kunne identificere stedets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Rapporten har været fremsendt forstander med henblik på rettelser af faktuelle fejl. 5.1 Tilsynets tilrettelæggelse Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Kort opstartsmøde med leder/medarbejder af tilbuddet, hvor det konkrete tilsyn planlægges Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs, og/eller at observere det sociale liv. Dialog med Leder/ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere, hvor det har været muligt 5.2 Overordnet materiale som har indgået i tilsynet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO KR indhentet materiale fra Lejre Kommunes hjemmeside. Materialet indeholder blandt andet tidligere tilsynsrapporter, virksomhedsplan og kvalitetsstandarder. Endelig har oplysninger fra Tilbudsportalen samt oplysninger fra Institutionens hjemmeside indgået i det konkrete tilsyn. 5.3 Tilsynets varsling Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. 1 mdr. før gennemførelse. Endvidere har Specialkonsulent Helen Hilario Jønsson fra BDO KR haft et møde med lederne i Lejre Kommune inden tilsynet er blevet drøftet og endelig fastlagt. BDO KR Side 13