Økonomisk politik For Faaborg-Midtfyn Kommune Udarbejdet af: Dato: 25-01-2013 Sagsnummer.: 00.30.00-Ø00-1-12 Version nr.: 1
Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune har siden kommunalreformen arbejdet målrettet på en effektiv økonomisk styring, en forbedring af kommunens likviditet samt gennemførelsen af omfattende investeringer i udvikling og drift. I en tid hvor de offentlige finanser er under fortsat pres og hvor kommunerne til stadighed bliver mødt med nye krav til omstillinger og effektiviseringer som følge af et øget demografisk udgiftspres og faldende skatter, har kommunalbestyrelsen vedtaget en ny økonomisk politik. Den økonomiske politik indeholder seks mål for de centrale økonomiske styringsparametre og seks økonomiske principper, som skal sikre målopfyldelsen. Den nye økonomiske politik udstikker de overordnede retningslinjer for de kommende års budgetlægning og det løbende økonomiske tilsyn. Den økonomiske politik skal samtidig medvirke til, at Faaborg-Midtfyn Kommune bevarer en solid og bæredygtig økonomi samt sikrer en politisk handlefrihed til at investere i nye indsatser. Indfrielsen af de økonomiske mål sker via en særskilt effektiviseringsstrategi. Til sammen skal den økonomiske politik og effektiviseringsstrategien sikre, at Faaborg-Midtfyn Kommune kan realisere sine mål for kommunens drift og udvikling i et flerårigt perspektiv. De økonomiske mål og principper i den økonomiske politik tages op til revision i forbindelse med den årlige budgetlægning. Effektiviseringsstrategien vedtages for en fireårig budgetperiode. Økonomiske mål Herunder følger seks økonomiske mål for Faaborg-Midtfyn Kommune. 1. Det samlede årsresultat skal være i balance 2. Den langfristede gæld excl. lån til byfornyelse og ældreboliger må ikke overstige 500 mio. kr. 3. Den gennemsnitlige likviditet i henhold til kassekreditreglen skal være minimum 150 mio. kr. mens ultimo beholdningen skal være minimum 50 mio. kr. 4. Anlægsrammen eksklusivt Jordpuljen skal i den fireårige budgetperiode være mellem 450 og 500 mio. kr. 5. Jordpuljen til køb af bolig- og erhvervsarealer samt byggemodning skal hvile i sig selv 6. Der skal anvises et økonomisk råderum på 180 mio. kr. over de kommende fire år, svarende til gennemsnitlig 45 mio. kr. pr. år. Målet om et samlet årsresultat i balance betyder, at summen af drifts- og anlægsudgifter samt udgifter til renter og afdrag ikke må overstige summen af skatter, tilskud og udligning samt ny låneoptagelse. Ny låneoptagelse sker i henhold til reglerne i lånebekendtgørelsen. Den langfristede gæld excl. lån til byfornyelse og ældreboliger må ikke overstige Side 2
500 mio. kr., svarende til ca. 10.000 kr. pr. indbygger. Til sammenligning har Faaborg-Midtfyn Kommune pr. 1/1 2012 en langfristet gæld på 6.961 kr. pr. indbygger (eksklusiv ældreboliger). Dermed hører Faaborg-Midtfyn Kommune til blandt den 1/5 af landets kommuner, der har den laveste langfristede gæld pr. indbygger. Langfristet gæld pr. 1/1 (ekskl. ældreboliger) i kr. pr. indbygger Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriets kommunale nøgletal Ny låneoptagelse skal bl.a. finansiere langsigtede investeringer i energibesparende foranstaltninger, byfornyelse og en mere effektiv drift. Hvis en kommunes gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen, dvs. som et gennemsnit af de daglige indeståender de seneste 12 måneder, er negativ, sættes kommunen under administration. I praksis vil en gennemsnitlig likviditet under 1.000 kr. pr. indbygger give anledning til bekymring. Med et mål om en gennemsnitlig kassebeholdning på 150 mio. kr., svarende til ca. 2.900 kr. pr. indbygger, er der indlagt en pæn sikkerhedsmargin. Det giver samtidig mulighed for, at kommunens aftaleholdere (skoler, daginstitutioner, plejecentre m.fl.) har mulighed for at bruge opsparede midler fra tidligere år, uden at kommunens likviditet kommer under pres. Side 3
Likviditet efter kassekreditreglen pr. indbygger Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriets kommunale nøgletal Den gennemsnitlige likviditet er baseret på historiske data og kan ikke stå alene som pejlemærke for den fremadrettede styring af kommunens økonomi. Der anvendes derfor et supplerende mål om en ønsket ultimo beholdning på minimum 50 mio. kr. Anlægsrammen fastlægges for en fireårig periode. Det skyldes bl.a., at den statslige låneramme og presset på de kommunale driftsbudgetter varierer fra år til år. Et årligt investeringsniveau på mellem 112,5 og 125 mio. kr., svarende til mellem 2.200 kr. til 2.400 kr. pr. indbygger, ligger på niveau med investeringsniveauet i en gennemsnitskommune. Nettoanlægsudgifter i kr. pr. indbygger Kilde: Økonomi- og indenrigsministeriets kommunale nøgletal Anlægsinvesteringerne i Faaborg-Midtfyn Kommune har været ekstraordinære høje i 2011 og 2012 som følge af investeringer i færge og færgelejer. Herudover har staten stillet ekstraordinære store lånerammer til rådighed med henblik på at føre en ekspansiv finanspolitik i en krisetid. Side 4
Faaborg-Midtfyn Kommunes anlægsinvesteringer skal for hovedpartens vedkommende understøtte kommunens udviklingsstrategi og en effektiv drift. Der skal endvidere afsættes et rimeligt beløb til uforudsete anlægsudgifter inden for den årlige anlægsramme. Jordpuljen blev etableret i 2008 og finansierer køb af arealer til bolig- og erhvervsformål samt udgifter til byggemodning. Der har alle år været afholdt flere udgifter end der har været indtægter. Det skyldes bl.a. langsigtede investeringer i jordkøb kombineret med en faldende efterspørgsel som følge af finanskrisen. Der har for hele perioden været et samlet udlæg på netto 69,1 mio. kr. Til sammenligning er værdien af salgsklare arealer pr. 31.12.2012 opgjort til 105,7 mio. kr. fordelt med 49,6 mio. kr. på erhvervsgrunde og 56,1 mio. kr. på boliggrunde. Der arbejdes pt. på en samlet status over aktiver i Jordpuljen inkl. arealer til byggemodning og igangværende byggemodninger. Samlet nettoresultat af Jordpuljen i 1.000 kr. Der vil blive opstillet delmål for udviklingen i Jordpuljen for den forestående budgetperiode. Det endelige mål er, at jordpuljen skal hvile i sig selv senest ved udgangen af 2025. Der skal anvises et yderligere økonomisk råderum på 180 mio. kr. over de næste fire år, svarende til 45 mio. kr. i gennemsnit pr. år. eller 1,5 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Det økonomiske råderum skal finansiere et demografisk udgiftspres og faldende skatter på anslået 12 mio. kr. pr. år. Hertil kommer behovet for finansiering af ufravigelige og dokumenterbare ændringer til basisbudgettet på såvel udgifts- som finansieringssiden. Endelig skal det økonomiske råderum muliggøre omprioriteringer og målrettede investeringer i udvikling og ny drift. Det må imødeses, at der kan blive tale om mere radikale forandringer, eftersom kommunen allerede i perioden 2010-2013 har gennemført omstillinger og effektiviseringer for 150 mio. kr. I det omfang at det fulde beløb ikke kan findes via omstillinger og effektiviseringer vil det betyde, at en del af det økonomiske råderum skal tilvejebringes via egentlige servicereduktioner. Side 5
Det vil efterfølgende være op til Kommunalbestyrelsen at prioritere mellem den bestående drift og forslag til nye initiativer. Samtidig skal det demografiske udgiftspres og tendensen til faldende skatter søges imødegået ved målrettede udviklingstiltag som beskrevet i kommunens udviklingsstrategi, ligesom udgiftsstigninger til basisbudgettet skal begrænses til et minimum. Den nærmere procedure for udformning af forslag til omstilling og effektivisering fastlægges i forbindelse med den årlige budgetprocedure. Der vil som en del af proceduren blive lagt vægt på en høj grad af medinddragelse af de lokale MED-udvalg, ligesom generelle rammebesparelser via grønthøstermetoden bør undgås. Økonomiske principper Som supplement til de økonomiske mål opstilles seks økonomiske principper. De økonomiske principper er dels fastlagt ud fra Faaborg-Midtfyn Kommunes hidtidige erfaringer, dels ud fra anbefalinger fra centrale aktører med indsigt og ekspertise inden for offentlig økonomistyring. 1. De enkelte budgetter skal baseres på realistiske og gennemsigtige forudsætninger 2. Der gives ikke kassefinansierede tillægsbevillinger 3. Alle kommunale udgifter er pr. definition styrbare 4. Der foretages en tæt og aktiv økonomistyring med henblik på at opnå de ønskede resultater og den højest mulige effektivitet 5. Ændringer til basisbudgettet skal være ufravigelige og dokumenterbare 6. Der arbejdes efter principperne mål- og rammestyring, nettobevillinger og overførsels-adgang mellem årene Supplerende skal intentionerne i den årlige økonomiaftale om serviceudgifter, anlæg og skatter overholdes. En effektiv økonomistyring starter med en god budgetlægning. Basisbudgetterne skal derfor være baseret på realistiske forudsætninger og prisgange-mængde relationer (dispositionsregnskaber), kombineret med (aktivitetsbestemt) rammestyring og en hensigtsmæssig incitament struktur. For en nærmere beskrivelse af principper for regulering af Faaborg-Midtfyn Kommunes basisbudget henvises til et særskilt notat, som kan ses på kommunens hjemmeside. Det er desuden afgørende, at der ikke gives kassefinansierede tillægsbevillinger og at alle udgifter betragtes som styrbare. Der skal inden for samtlige driftsområder foretages en tæt og aktiv økonomistyring med henblik på at opnå de ønskede resultater og den højest mulige effektivitet, ligesom nødvendige justeringer af driften iværksættes tilpas rettidigt til at budgetterne overholdes. Opmærksomheden på at opnå størst mulig effekt indbefatter desuden systematisk brug af effektmåling og relevant ledelsesinformation. Side 6
Hvis det ikke kan lade sig gøre at holde budgettet på et givent bevillingsområde kan det blive nødvendigt at finansiere merudgifterne via kompenserende besparelser på andre områder. Stillingtagen hertil sker i direktionen og forelægges for kommunalbestyrelsen i forbindelse med den kvartalsvise budgetopfølgning. Det betyder samtidig, at det kan blive nødvendigt at tilpasse serviceniveauet i løbet af et budgetår. I andre situationer kan det være tilstrækkeligt at foretage budgetneutrale omplaceringer mellem drift, anlæg og finansiering. Fx i forbindelse med den årlige midtvejsregulering af det kommunale bloktilskud. Hertil kommer mulighederne for at overføre et underskud mellem årene. Et andet og meget centralt princip i den økonomiske politik er, at ændringer til basisbudgettet skal begrænses til et minimum. Alle ændringer skal være ufravigelige og skal kunne dokumenteres. I praksis skal samtlige ændringer til basisbudgettet godkendes af økonomichef og direktion forud for kommunalbestyrelsens behandling. Det gælder generelt, at der arbejdes efter principperne fra mål- og rammestyring, nettobevillinger og overførselsadgang mellem årene. I praksis sker det inden for rammerne af kommunens aftalestyring. Her godkender kommunalbestyrelsen en række målsætninger for de centrale ydelser inden for de enkelte bevillingsområder, som skal gennemføres inden for den økonomiske ramme. Der er tale om en nettoramme hvilket vil sige, at merindtægter kan finansieres merudgifter og omvendt. Det er endvidere muligt at overføre et over- eller underskud mellem årene. Hermed bliver de budgetansvarlige mindre sårbare over for uforudsete ændringer i udgiftsniveauet i løbet af året. Der kan maksimalt overføres et underskud på 4 pct. Ved et forventet underskud på mere end 4 pct. skal der udarbejdes en handleplan som godkendes af direktionen. Det kan i sjældne tilfælde blive aktuelt at iværksætte kompenserende besparelser inden for andre dele af den kommunale organisation. Der rapporteres på de økonomiske mål i forbindelse med de månedlige økonomioversigter. På sigt indarbejdes rapporteringen i Faaborg-Midtfyn Kommunes digitale ledelsesinformation. Side 7