Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker?



Relaterede dokumenter
Sigtelinjer økonomisk holdbarhed og vækst i den private sektor kan vi sammen skabe fremgang

Den økonomiske situation Præsentation af økonomiske nøgletal Fremtidig økonomisk udvikling

Præsentation af forslag til Finansloven 2017

Modernisering af den offentlige sektor - i Grønland. Peter Hansen, Finansdepartemnetet

FÆLLES VENDER VI KAJAKKEN Finanslov 2015

Overordnede mål for den økonomiske politik

Præsentation af Holdbarheds- og vækstplan (HVP) Randi Vestergaard Evaldsen, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

Finansloven for 2018 i hus. Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance. Finanslov for 2018

Forslag til Finanslov Balancerede forandringer

Et godt afsæt for fortsat fremdrift og bedre balance

Megaprojekter i Grønland, 1. marts 2019 Vittus Qujaukitsoq. Naalakkersuisoq for Finanser og Nordisk Samarbejde

Temaer. Hvorfor er investeringer interessante? Mulighed for at fremme private investeringer. Mulige kloge offentlige investeringer

Anlægsplanlægning Investeringer forløb fra start til slut. Teit Groth, Finansdepartementet, med bidrag fra Embla Kristjánsdóttir 9.

Naalakkersuisuts økonomiske mål og principper hvad betyder de for selskaberne Bestyrelsesseminar 2015

Økonomien i fremgang. Fiskeriet - Øget rejefangst - Gunstig prisudvikling. Bygge- og anlægsaktivitet. Ikke en afgørende vending i erhvervsudviklingen

Budgetopfølgning April 2013

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

Oplæg til Naalakkersuisut

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2008

Budgetopfølgning April 2014

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2012

Udviklingen kommer ikke af sig selv

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk

Budgetopfølgning September 2014

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2011

EM 2018/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

En stærk økonomi er et nødvendigt udgangspunkt for mere lighed

Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme

Politisk-økonomisk beretning 2007

En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Tilbageblik og overvejelser for selskaberne og de næste fire år.

12/ FM/EM2016/48 BETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget

Naalakkersuisuts initiativer i forbindelse med Inatsisartuts efterårssamlingen 2014

GRØNLAND på vej til vækst

Fredericia Budgetlægning i Fredericia Kommune Hoved-MED seminar 14. juni 2017

09. november 2009 RETTELSESBLAD EM 2009/7

ET TRYGT ARBEJDSMARKED. Naalakkersuisuts bud på et trygt arbejdsmarked i årene frem

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Delegeretmøde Fælles udfordringer kræver fælles handling. Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq

16. maj 2017 FM 2017/xx. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Tværoffentligt seminar i Nuuk den februar 2017

GRØNLANDS SELVSTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2013

Den nødvendige koordinering Landsplanredegørelse 2015

Kommuneqarfik Sermersooq Økonomisk Forvaltning

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Fiskeriets samfundsøkonomiske

17. november 2015 EM2015/7 TILLÆGSBETÆNKNING. afgivet af. Finans- og Skatteudvalget. vedrørende. Forslag til Finanslov for 2016

Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden

Pengestrømme mellem Grønland og Danmark. Resumé af rapport fra Arbejdsgruppen vedr. Økonomi & Erhvervsudvikling under Selvstyrekommissionen

Royal Greenland A/S Årsrapport 2011/12. Ukiumut Nalunaarut 2011/12. Generalforsamling, Nuuk 23. januar 2013

Investering i en forstærket indsats til udsatte ledige tjener sig mange gange hjem

Budgetoversigt september 2017 Uddrag

Budgetopfølgning August 2013

Budgetstrategi

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

Budget spørgsmål og svar

Udbygning af lufthavne Sammenfatning af den samfundsøkonomiske analyse

Finanslov 2009 og de kommunaløkonomiske forhandlinger

20. september 2017 EM 2017/90. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

28. november 2013 FM 2014/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Mulighedernes Danmark

GRØNLANDS HJEMMESTYRE DE GRØNLANDSKE KOMMUNERS LANDSFORENING AFTALE OM BLOKTILSKUD TIL KOMMUNERNE FOR BUDGETÅRET 2007

Den dobbelte ambition. Direktionens strategiplan

Budgetoversigt marts 2018 Uddrag

Styrkelse af lokaldemokratiet & lokalt ejerskab til problemløsning

Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan

Færøske virksomheder i Grønland: Hvad skal der til for et samarbejde?

21. september 2018 FM 2019/XX. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Økonomisk Råd. Opdateringen af finanspolitisk holdbarhed Teknisk baggrundsnotat Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,

Store LederGruppe SLG Budgetlægningen

Omstilling til Større og bedre udskolingsmiljøer

21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:

BETÆNKNING. Afgivet af Landstingets Infrastruktur og Boligudvalg

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND

25. februar 2016 FM 2016/25. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger

Det politiske partnerskab om beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget Aarhus Kommune

Aftale om finansloven for 2016

Air Greenland A/S - ejerkredsen

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:

Bilag A: Økonomisk politik

22. maj 2015 FM 2015/20 BETÆNKNING. Afgivet af Familie og Sundhedsudvalget. vedrørende

Indstilling. Innovation i Aarhus Til Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 10. februar 2016

BETÆNKNING. Afgivet af Finans- og Skatteudvalget. vedrørende

Råstoffer. Råstoffer. Administration af råstofområdet

11. august 2016 EM 2016/23. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni Sag nr / (Landstyremøde den , pkt.

Inatsisartuts efterårssamling 2017

ATASSUT ET SAMLET LAND MÅLSÆTNINGER OG PLANER FOR VALGPERIODEN

Økonomisk selvstændighed

Holdbarheds- og vækstplanen, status og planer ift. reformspor 4 øget selvforsørgelse, tværgående samspilsproblemer og bedre incitamenter

VESTKYSTEN VISER VEJEN

Transkript:

Landets udfordringer: Hvilke udfordringer har samfundet og hvordan ønsker vi at løse dem? Målsætninger: Hvordan ønsker vi at udvikle samfundet pejlemærker? Konkrete tiltag: Præsentation af tiltag, herunder vores forslag til: Reformer Vækstfremmende initiativer Besparelser og effektiviseringer Nye initiativer: Præsentation af nye initiativer Fremgangsmåde: Invitation til partierne og inddragelse PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 2

All rights reserved Visit Greenland, Mads Pihl PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 3

DYSTER udgifts- og indtægtsudvikling Udgifter: Relativt flere ældre. Stigende lovbundne udgifter og de vil fortsætte! Indtægter: Forventede antal af råstofprojekter er begrænset.. Statens bloktilskud fra Danmark udhules i værdi. Afhængig af indtægter fra fiskeriet Faldende rejekvote. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 4

DA-saldoen: Fra 2016 til 2019: Definerer forskellen på indtægter og udgifter (drift og anlæg). DA-saldoen er i nævnte periode i balance. DA-underskuddet i FFL2016 er på -65,1 millioner kroner. DA-resultatet (fra 2010 til 2019) 250 200 150 100 50 0-50 -100-150 -200-250 R 2010 R 2011 R 2012 R 2013 R 2014 FL 2015 FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 DA PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 5

Udvikling i provenu fra ressourcerente i perioden 2008 til 2014 Fra cirka 6 millioner kroner i 2008 til 238 millioner kroner i 2014 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 6

Fordeling af Islands eksport 2013 Fordeling af Grønlands eksport 2013 Andre varer og tjenster 18% Fiskeprodukter 26% Andre varer og tjenster 26% Turistindtægter 26% Aluminumprodukter 21% Mineraler 4% Turistindtægter 9% Fiskeprodukter 61% Andre industriprodukter 9% Island Værdi, mio.kr. Samlet eksport af varer og tjenester 52.297 Fiskeprodukter 13.623 Aluminiumprodukter 10.765 Andre industriprodukter 4.692 Turistindtægter 13.875 Andre varer og tjenster 9.342 Grønland Værdi, mio.kr. Samlet eksport af varer og tjenester 4.123 Fiskeprodukter 2.506 Turistindtægter 356 Mineraler 166 Andre varer og tjenester 1.095 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 7

Markedsudviklingen: To tendenser: Faldende olie- og mineralpriser og beskeden investeringslyst (inkl. efterforskningsprojekter). MEN gode projekter kører videre: TNG (nærmere sig produktionsfasen) Hudson (udnyttelsestilladelse forventes udstedt snarest) Ironbark (ansøgning forventes i år) GME (ansøgning forventes til næste år) Hvad gør vi? Holder øje med marked og indgår dialog med investeringsmarked og efterforskningsselskaberne. Fastholde interessen for Grønland ved markedsføring og møder med potentielle investorer. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 8

Hvorfor kan vi ikke bare investere os ud af krisen - i stedet for at reformere? 1) Lån skal betales tilbage i form af renter og afdrag Rentable projekter er en forudsætning for låntagning 2) Grænser for gældsætning Nettorentebærende gæld: I dag ikke overstige 75 procent af landskassens indtægter (inkl. de selvstyreejende virksomheder). Et krav fra den finansielle sektor. I beløb: Knap 4,9 milliarder kroner. I 2018: Forventes 3,6 milliarder kroner Højere rente: Jo højere gæld og tættere vi kommer på beløbsgrænsen, desto dårligere lånebetingelser (ex. højere rente). Med andre ord: Dyrere lån og mindre velfærd. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 9

Fortsat 2) Arbejdskraft Hensyntagen til ikke at overophede arbejdsmarkedet med for mange store anlægsprojekter (investeringer), der dels giver behov for megen importeret arbejdskraft, dels skaber en løninflation. 3) Buffer til uforudsete udgifter Plads til uforudsete udgifter uanset om det er nye samfundsøkonomiske, bæredygtige investeringer eller lovbundne udgifter PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 10

Løsninger? Videreførelse fra PØB 2015: Vækstskabende initiativer Reformer Nye indtægter PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 11

Overordnet målsætning: Sikre lige muligheder for alle og bryde negativ social arv. Hjælp til selvhjælp: At gøre folk i stand til at klare sig selv og realisere deres potentialer. Uddannelse og reformer, herunder: Opkvalificering, eliminere fattigdomsfælder, skabe et mere rummeligt arbejdsmarked og realisere førtidspensionsreformen. Ingen må opgives: Sikre ressourcer til den gruppe af personer, der ikke kan klare sig selv. Forebyggelse, tidlig indsats og sociale foranstaltninger. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 12

Krav til den offentlige sektor: Prioriteringer forbedringer fornyelser. (Effektiviseringer og reformer) Bedre samarbejde mellem Selvstyret og kommunerne: Ny bloktilskudsaftale fælles mål og indsatser Helhedsorienterede indsatser Fælles løsninger hvor hensigtsmæssigt Borgeren i centrum: Fokus på opkvalificering for at forbedre opgaveløsning Øget adgang til selvbetjening Dig. løsninger: Binder landet bedre sammen PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 13

PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 14

Øge kvaliteten i uddannelsessystem samt uddannelsesniveauet Fremme vækst og omstilling til en flerstrenget økonomi Modernisering af den offentlige sektor Fremtidssikring af velfærdsydelser og øget selvforsørgelse Hvornår? Efterår 2016 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 15

Effekter af reformtiltag (i mio. kr.) FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Førtidspension 3,1 2,6-5,3* -11,1 Pensionsbeskatning 0,0-55,0-55,0-55,0 Boligsikring ect. -20,0-20,0-20,0-20,0 Fisk (ressourceskat) -15,0-50,0-50,0-50,0 Kapitalgevinster (beskatning) 0,0-5,0-5,0-5,0 Alderspension 37,0-2,7-0,5-2,8 Ilanngaassivik 4,5 7,5-30,0-30,0 I alt 9,6-122,6-165,9-173,9 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 16

(i 1.000 kroner) FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Fra breve til dig. post -3.500-3.500-4.000-5.000 Videokommunikation -5.000-8.000-8.000-8.000 Digital vagtplanlægning 0-2.000-5.000-5.000 Centralisering: IT-aftaler -5.000-5.000-5.000-5.000 Center for IT 0-10.000-10.000-10.000 Fælles tolkesystem 0-500 -500-500 Centralisering: personaleboliger 0-500 -500-500 Centralisering: vedligehold 2.000-2.000-4.000-5.000 I alt: -11.500-31.500-37.000-39.000 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 17

Styrker: 2,7 millioner kroner (styrker administration og forvaltning af pelagisk fiskeri) 50.01.01 Besparelser: 1,3 millioner kroner (Konsulenttjenesten hjemtages af Departementet) 5,0 millioner kroner (Fiskeriudviklingspuljen nedsættes fra 20 til 15 millioner kroner) 1,6 millioner kroner (Genetableringsstøtten ophører) 1,1 millioner kroner (Mindre tilskud ved rentetilskud og rentebærende lån) PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 18

PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 19

Anlægsprojekter, der påbegyndes i 2016 til 2019 (kr.): FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Total 613.500.000 724.600.000 626.500.000 561.500.000 Samlet: Afsættes flere midler til anlægsprojekter i perioden 2016 til 2019 end tidligere. Midlerne går til boliger, institutioner (særligt sundhed), og kollegier. Ikke byfordelt: Hovedparten af midlerne er endnu ikke byfordelt (opprioritering af renovering). Gevinster: 1) Mere beskæftigelse lavere arbejdsløshed. Målrette indsatsen for at sikre, at der bliver tilknyttet lokalt arbejdskraft til projekterne. 2) Forbedre infrastrukturen og dermed mere vækst. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 20

Område (hovedkonto) FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Sociale anliggender (83) 54,0 64,4 35,8 20,8 Uddannelse (84) 120,0 125,0 125,0 120,0 Erhverv (85) 7,5 9,0 9,5 9,5 Sundhedsvæsenet (86) 62,8 89,5 71,5 25,5 Boliger (87+89) 203,5 217,0 217,0 217,0 Infrastruktur (87) - Havne 27,7 27,7 27,7 27,7 - Lufthavne 15,0 15,0 15,0 15,0 Nukissiorfiit (89) 106,0 160,0 120,0 120,0 Reserver (80) 5,0 5,0 5,0 5,0 It-systemer (82) 12,0 12,0 0,0 0,0 Total 613,5 724,6 626,5 560,5 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 21

Ny 2-delt bevillingsproces vil forbedre afløbet fra Anlægs- og Renoveringsfonden, idet der først optaget en projekteringsbevilling, og der på baggrund af licitation udmøntes bevillinger. Kontinuitet og langsigtet planlægning indenfor de enkelte sektorer. Ca. 5-8 % af årets bevilling anvendes til projektering og resten til udførelse af konkrete byggeprojekter på baggrund af en licitation. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 22

Til EM 2015: Naalakkersuisuts forslag på investeringer i lufthavne. Formål: Skabe mere vækst. Hurtigere rejsetid. Og billigere billetter. Lufthavne: Sammenlagt 60 millioner kroner til projektering. Plan: Understøtter Naalakkersuisuts valg af lufthavne. Efterlever Gælds- og Investeringsstrategi. Afsat 15 millioner kroner hvert år fra 2016-19 til at afdække, hvilke projekter der skal investeres i. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 23

Fremmedfinansieringen: Et oplæg om at etablere en landingsbane. Tre grunde til, at Naalakkersuisut har takket nej. En høj forrentning: 8 til 10 procent. Vi kan låne til cirka 2 procent. Deres projekt binder vores fremtidige muligheder for at føre en selvstændig politik i relation til f. eks. udvidelser af landingsbaner. Naalakkersuisut skulle give dem en indtjeningsgaranti. Hvis underskud samfundet skulle betale. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 24

All rights reserved Visit Greenland, Mads Pihl PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 25

Visitorcentre: Sammenlagt 35,5 millioner kroner i perioden. Plan: Etableres fire centre med begyndelse i Ilulissat i 2016. Formål: Forbedre turisternes oplevelser af Grønland. Passagerafgift: For krydstogtsskibe: Forventede indtægter nedsættes fra 11 til 3 millioner kroner hvert år. (Vedtaget FM2015) Plan: Formål: Gør afgiften mere konkurrencedygtig ift. andre lande. Flere krydstogtspassagerer til Grønland. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 26

Erhvervsudviklings- og markedsføringsprojekter: I 1.000 kr. FFL 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Nettoudgift 8.000 8.000 8.000 8.000 Formål: Udvikling af flere erhvervspotentialer samt at tilvejebringe nye viden om disse potentialer. Mulige områder: Turisme Is og vand Biologiske ressourcer PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 27

Nye initiativer (20.11.70): (I mill. kroner) FFl 2016 BO 2017 BO 2018 BO 2019 Landbrug 8.0 8.0 8.0 8.0 Misbrugsbeh. 8,9 19,7 17,9 15.0 I alt 16,9 27,7 25,9 23,0 PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 28

Mål: Flere unge skal ud af deres misbrug. På den måde medvirker det til at få nedbrudt den negative sociale arv. Økonomi: Flere midler til et mere differentieret misbrugsbehandlingssystem, der også er mere lokalt forankret. Andre delmål: Indsatsen skal understøtte andre af Naalakkersuisuts initiativer, såsom beskæftigelsesstrategien, førtidspensionsreformen samt revalideringsindsatser Samlet set: Vil forbedre sundheden generelt. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 29

Naalakkersuisuts målsætning: Balance mellem udgifter og indtægter (DA-resultatet) i perioden: 2016 til 2019. DERFOR: Indbygget en indtægtsreserve på 96,5 millioner kroner fra 2016 til udmøntning. HVORDAN?: Fremsætte en afgiftspakke til EM2015. TYPER?: Provenuskabende afgifter og adfærdsregulerende afgifter, særligt inden for sundhed og miljø. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 30

Kort tid: Der har været kort tid til udarbejdelsen af FFL2016. Derfor vil der komme en række ændringsforslag til EM2015. Ændringsforslagene er følgende: Konsekvenser: Alders- og førtidspension (20.11.51) Udmøntning: Reserve på 8 mio. kr., landbrugsområdet (20.11.70) Udmøntning: Misbrugsbehandlingsplan (20.11.70) Udmøntning: Div. tværgående indsatser og adm. besparelser (20.11.56) Udmøntning: Reserve, merindtægter for skatter og afgifter (24.13.50) PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 31

All rights reserved Nils Baum, Inatsisartut Bureau PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 32

Parallelt med det eksisterende forløb af finanslovsforslaget: Sender invitation ud til partierne om forhandling af finanslovsforslaget Med FFL2016 er Naalakkersuisut kommet med deres bud ser frem til partiernes bud på vores fælles finanslov for 2016. 3-partsforhandlinger Drøftelser med repræsentanter fra interesseorganisationer og erhvervslivet (mere attraktiv at investere og skabe arbejdspladser) OPFORDRING til partierne: Udgiftskrævende forslag bør indgå i forhandlingerne og ikke behandles isoleret i Inatsisartut, men indgå i den samlede PRIORITERING. PRÆSENTATION: Finanslovsforslag 2016-11. august 2015 33

34