JOBRETTET SAMTALE VELKOMMEN TIL KURSUSDAG 3 OVERSKRIFTER FOR KURSUSDAGENE

JOBRETTET SAMTALE VELKOMMEN TIL KURSUSDAG 3 OVERSKRIFTER FOR KURSUSDAGENE Kursusdag 1: Grundlæggende samtaleteknikker i den jobrettede samtale Kursusdag 2: Arbejdsmarkedskendskab med fokus på branchekendskab og virksomhedernes rekrutteringspraksis Kursusdag 3: Samtaleteknik med fokus på ledige med særlige udfordringer Kursusdag 4: Arbejdsmarkedskendskab og videndeling mellem virksomhedskonsulenter og jobkonsulenter. 1

FORMÅL MED DAGEN I bliver i stand til at arbejde med at genskabe og styrke de lediges motivation og gennemføre vanskelige samtaler. Note: Temaet om kollegial feedback er udskudt til dag 4 i juni for at have mere tid til den vanskelige samtale i dag. (Dette er meldt ud til alle projektledere). CITATER FRA DELTAGERE I JOBRETTET SAMTALE 1 Der er kommet mere kvalitet i vores samtaler. Vi er blevet bedre til at holde fokus og til at sikre, at der kommer konkrete aftaler og hjemmeopgaver ud af dem. Efter vi har implementeret den jobrettede samtale, oplever vi færre svære samtaler. Teamleder Heidi Juel Frederiksen, Jobcenter Frederikshavn Projektleder Anne Mellergaard, Hjørring Kommune. 2

PROGRAMMET Opstart og jeres refleksioner om vanskelige samtaler Ledige med risiko for langtidsledighed Når den ledige mangler motivation Frokost Når den ledige har personlige udfordringer Når den ledige udviser modstand, og du selv bliver ramt Logbog og evaluering. VANSKELIG SAMTALE HVAD TALER VI OM? Hvor bor vanskeligheden: Hos dig (eller dit system), borgeren (eller dennes system), i relationen, i samtalen eller? Hvordan tager den sig ud: Manglende eller uproduktiv motivation? Ambivalens, tøven og tvivl? Modstand og konflikt? Eller hvad? Hvad kan vi gøre ved den: Noget instrumentelt? Noget erfaringsbaseret? Noget situeret? Et mix og i givet fald hvordan? 3

HVAD OPLEVER I SOM VANSKELIGE SAMTALER? Tal sammen ved bordene i 10 min. om: Hvad oplever I som vanskelige samtaler? Lav korte overskrifter på de forskellige typer af vanskelige samtaler fx: Når borgeren bare spiller spillet, men ikke er med i virkeligheden Når jeg ikke tror på borgerens muligheder. LEDIGE MED RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED 4

HVORDAN SPOTTE PROBLEMET OG HJÆLPE RIGTIGT? Langtidsledighed koster dyrt både menneskeligt og økonomisk og både for jobcentret og samfundet Hvordan kan vi blive bedre til at spotte de ledige med risiko for langtidsledighed? Hvad skal vi kigge efter? Hvad kan vi gøre for at forebygge langtidsledighed, når vi har spottet risikoen hos den enkelte? Og hvordan kan vi generelt differentiere vores indsats, så risikogruppen får den nødvendige indsats? OPLÆGGET ER BASERET PÅ DISSE RAPPORTER Mploys rapport Viden om inspiration om langtidsledighed fra 2012 Samt KORAs litteraturgennemgang for STAR fra 2016 Effekten af indsatser for langtidsledige. I DK defineres langtidsledige normalt som personer, der har været ledige i mindst 80 % af tiden de sidste 12 måneder. 5

OMFANGET OG UDVIKLINGEN I LANGTIDSLEDIGHED Nyeste tal viser, at der er 18.018 langtidsledige fuldtidspersoner i Danmark (per november 2016). Antallet af langtidsledige toppede i 2012 med 64.000 personer. I Danmark er knap hver femte ledig også langtidsledig (19,4 pct. af den samlede ledighed). Det er den laveste andel i EU. Flere mænd end kvinder er berørt af langtidsledighed (29,0 pct. af de ledige danske mænd er langtidsledige, mens kvindernes andel udgør 26,6 pct.). Langtidsledigheden er faldende for både mænd og kvinder, faldet er dog størst for mændene. Langtidsledigheden er typisk højest blandt unge nyuddannede, ufaglærte mænd og kvinder samt ældre (60 år og derover). Antalsmæssigt udgør mænd og kvinder over 60 år, faglærte og ufaglærte mænd de største grupper af langtidsledige (særligt 3F ere er berørt). Kilde: Danmarks Statistik HVEM ER I RISIKO FOR LANGTIDSLEDIGHED? Objektive pejlemærker: Har arbejdet i en konjunkturramt branche Har før haft lang ledighed Er over 40 år Har kort eller ingen erhvervserfaring Har en ikke vestlig baggrund Subjektive pejlemærker: Er i begrænset mht. at rejse/pendle Er ikke parat til at skifte branche eller jobfunktion Kan ikke se egne kompetencer anvendt i andre brancher eller job Søger for få job eller søger job inden for et snævert jobområde Har personlige karakteristika, der gør det svært at opnå job 6

OG HVEM RISIKERER AT FORBLIVE LANGTIDSLEDIG? Objektive pejlemærker: Er over 50 år Har haft lange ledighedsperioder før Har haft længere sygdomsforløb før Har kort erhvervserfaring Har en gammel uddannelse eller snævre kvalifikationer. Subjektive pejlemærker: Synes fastlåst inden for sit hidtidige kompetencefelt Er ikke parat til eller i stand til at rejse/pendle for at opnå et nyt job Har ikke et aktivt netværk ud til virksomheder og arbejdspladser Søger ikke alle typer job Har en adfærd, der gør det svært at opnå job. HVAD VED VI OM, HVAD DER VIRKER? KORAs litteraturreview viser, at: Den aktive beskæftigelsesindsats med samtaler, aktivering og uddannelse har en god virkning også for personer med risiko for langtidsledighed Virksomhedspraktik og løntilskudsjob virker godt Der er stærk evidens for, at kurser, projekter og opkvalificering øger beskæftigelsen for personer med risiko for langtidsledighed. 7

DRØFTELSE Set i lyset af de objektive og subjektive pejlemærker og evidensen på området: Hvilke tilgange og værktøjer bliver særligt relevante i samtalerne? DEN VANSKELIGE SAMTALE 1 NÅR BORGEREN MANGLER MOTIVATION 8

DEN MOTIVERENDE SAMTALE HVOR KOMMER DEN FRA? En evidensbaseret samtalemetode. Udviklet i USA af psykologerne William R. Miller og Stephen Rollnick siden 1980 erne. Motivational Interviewing. Startede inden for misbrugsafvænning. Anvendes bredere i dag inden for bl.a. sundhed, socialområdet, kriminalforsorg og beskæftigelse. ÅNDEN I DEN MOTIVERENDE SAMTALE Samarbejde: Mobilisere borgerens indre motivation til forandring undgå konfrontation, som afføder modstand. Frembringe: Frembringe borgerens egne argumenter for forandring gennem en nysgerrig og spørgende tilgang (frem for at installere en motivation). Autonomi: Understrege borgerens autonomi og råderum respekten for borgerens ret til selvbestemmelse i sit liv (frem for tvang). 9

FORSKNINGEN VISER AT MOTIVATIONEN Mindskes, når den professionelle Ikke lytter og viser forståelse for borgerens perspektiv Konfronterer Forsøger at overtale Giver gode råd, som ikke er efterspurgt at borgeren. Øges, når den professionelle Samarbejder i stedet for at konfrontere Opgiver at fylde motivation på ved at overbevise, men i stedet stimulerer den med en nysgerrig og anerkendende spørgen ind til borgerens eget perspektiv Understreger borgerens autonomi og ret til selv at træffe væsentlige beslutninger i sit liv. UNDERSØG MOTIVATIONEN HOS BORGEREN Vigtighed Hvor vigtigt er det for dig at komme i job? I hvor høj grad tror du på, at det kan lade sig gøre? Tro på at det kan lade sig gøre 10

SÅDAN STYRKER DU VIGTIGHEDEN SKALASPØRGSMÅL 1. Introducer skala På en skala fra 1 til 10, hvor vigtigt er det så for dig at komme i job? 2. Undersøg betydningen ved at spørge nedefra Ok, 4 siger du. Hvad gør, at du kommer op på en 4 er? Hvorfor er det fx ikke en 2 er eller en 3 er? Når du spørger nedefra, får du borgeren til selv at udtrykke gode grunde til at komme i job (forandringsudsagn), hvilket styrker motivationen. 3. Styrk vigtigheden Undersøg sammen med borgeren, om der kunne være andre fordele ved at komme i job. Illustration: Tove Krebs Lange SÅDAN STYRKER DU TROEN SKALASPØRGSMÅL 1. Introducer skala På en skala fra 1 til 10, hvor meget tror du så på, at du kan komme i job? 2. Undersøg betydningen ved at spørge nedefra Ok, 4 siger du. Hvad gør, at du kommer op på en 4 er? Hvorfor er det fx ikke en 2 er eller en 3 er? 3. Styrk troen Styrk borgerens tro på egne ved egne evner ved at: Udforske borgerens tidligere succeser og styrker Finde muligheder for støtte. Udvikle en realistisk handlingsplan Frembringe forpligtende handlinger. Illustration: Tove Krebs Lange 11

TRE SLAGS UDSAGN SOM DU SKAL KUNNE SKELNE MELLEM Status quo udsagn: Jeg kan sagtens få tiden til at gå Jeg skal jo også tage mig børnene og det derhjemme. Forandringsudsagn: Det kunne være dejligt at komme i gang igen Det tror jeg godt, jeg kan Det fungerer ikke for mig at gå hjemme Ellers kan vi ikke blive boende Det betyder noget for mig Hvordan kommer jeg videre? Modstandsudsagn: Du skal ikke blande dig i mit liv I lytter jo overhovedet ikke De her regler er åndsvage. SÆT PROJEKTØREN PÅ FORANDRINGSUDSAGN Det ville betyde meget for mig at komme i gang igen, men jeg har nok lidt mistet håbet. 12

SÅDAN MØDER DU UDSAGNENE FRA BORGEREN Åbne spørgsmål Nøgleord Anerkendelse ET EKSEMPEL PÅ MOTIVERENDE SAMTALE OM UDDANNELSESLØFT I denne film undersøger jobkonsulenten borgerens parathed i forhold til at gå i gang med uddannelse. Bemærk, hvordan der arbejdes med skalaspørgsmål om vigtighed og tro. Bemærk borgerens udsagn både statusquo-udsagn og forandringsudsagn. Hvad gør jobkonsulenten med de forskellige udsagn? 13

ØVELSE: SÆT TAL PÅ TRO OG VIGTIGHED Vælg et udsagn på de næste sider og læs det op ved bordet. Herefter skal I hver især sætte tal på. Hvor vigtigt for borgeren at komme i job? I hvor høj grad tror borgeren på, at det kan lade sig gøre? I skal desuden hver især sætte streg under de forandringsudsagn, som I mener, der er i teksten. Tag en runde ved bordet, hvor I begrunder jeres tal og de udsagn, som I mener er forandringsudsagn. Drøft med hinanden, hvad I vil gøre i samtalen med dette udsagn. x Vælg et nyt udsagn og gentag. 1 Jamen, jeg fik faktisk god feedback derude i praktikken. Jeg kunne godt finde ud af det, sagde de, og det kunne jeg jo også selv se da jeg lige kom i gang. Men jeg går stadig og tænker på, om der mon ikke var et job i min gamle branche. 14

Jeg har været ude i den slags job før, men det er ikke lige mig så hellere blive på kontanthjælp. Og jeg kan jo heller ikke finde ud af det. Altså, det med lageret er ok, og det kan jeg også godt, når jeg får lidt hjælp, men at skulle ringe rundt til alle de mennesker i firmaet og tage imod deres bestillinger jeg blev helt forvirret. 2 Jo, det ville være godt at få en hverdag med nogle kollegaer og sådan hvis de er søde. Jeg er bare nogle gange bliver det for meget med andre mennesker omkring mig og så er det ikke så sjovt. Altså et job vil være godt, men sådan en som mig passer jeg ind nogen steder? 3 15

Jeg tror altså, at jeg godt ville kunne det hvis bare jeg fik det kursus først. Jeg skal have det kursus, for så kan jeg godt. Og så er I jo også fri for mig her i jobcentret, og jeg er glad, fordi jeg kan bestille noget på et job, jeg kan lide. 4 5 Nu hvor vi har talt lidt, så tror jeg faktisk at sådan et B- job kunne være en udmærket løsning for jeg kan jo få erfaring, og jeg kan jo stadig søge A-jobs, ikke? Og B- jobbet ville være ret let, og det ville være ok for mig. 16

AMBIVALENS En tilstand, hvor borgeren personen føler sig splittet. Hvilken vej skal jeg gå? En normal tilstand at være i, når vi skal træffe beslutninger! Ambivalens udelukker ikke, at man er motiveret. Men den kan fastlåse os i passivitet. UNDERSØG AMBIVALENSEN NØGTERNT MULIGHED 1 MULIGHED 2 PLUSSER MINUSSER PLUSSER MINUSSER 17

ET EKSEMPEL PÅ ARBEJDE MED +/- LISTEN I denne film hjælper jobkonsulenten borgeren med at skabe overblik over fordele og ulemper ved at gå i gang med uddannelse ved hjælp af +/- listen. Hvilken forskel gør det, at listen laves visuelt på et stykke papir? ØVELSE: +/- LISTEN (15 MIN) Gå sammen med din sidemand. En af jer skal være konsulent for den anden. Fokus er på at afdække fordele og ulemper ved en beslutning, som er svær at tage. Konsulentens opgave er at stille spørgsmål til fordele og ulemper ved at gennemføre beslutningen Tag et stykke papir og skriv sammen fordele og ulemper ned. Lad fokuspersonen selv opsummere til sidst. 18

OPSUMMERING: SÅDAN ARBEJDER DU MED MOTIVATION Udvis empati og hav respekt for borgerens selvbestemmelse Undgå at konfrontere Vær nysgerrig på, hvordan borgeren ser på tingene Undersøg motivationen (vigtighed og tro) med skalaspørgsmål Hvis der er ambivalens, så undersøg den neutralt med +/- lister Lyt hele tiden efter de forandringsudsagn, der kommer fra borgeren Stil åbne, nysgerrige spørgsmål til forandringsudsagnene Vær nysgerrig over for borgerens nøgleord. FROKOST 19

DEN VANSKELIGE SAMTALE 2 NÅR DEN LEDIGE HAR PERSONLIGE PROBLEMER HVAD HANDLER DET OM? Når borgeren har personlige problemer, som kan være en barriere i forhold til at komme i beskæftigelse. Det kan fx være: Dårlig hygiejne Kraftig overvægt Alkohol- eller stofmisbrug Uhensigtsmæssig adfærd Borgeren er måske ikke selv opmærksom på problemet og bringer det ikke op. Hvordan italesætter du dette på en god måde? 20

HVAD SKAL DU LYKKES MED? Tilgang 1: At undersøge emnet nysgerrigt sammen med borgeren. Tilgang 2: At levere budskabet klart og præcist. Uanset tilgangen: At behandle emnet på en respektfuld måde, hvor borgeren ikke går i forsvarsposition, oplever at tabe ansigt eller føler sig talt ned til. At gå i dialog med borgeren om mulige løsninger på en måde, hvor borgeren bevarer ejerskabet og er med til at definere vejen frem. ANERKENDELSE SOM FUNDAMENT FOR DEN VANSKELIGE SAMTALE Anerkendelse: At føle sig set, hørt og forstået At lytte åbent og nysgerrigt for at forstå borgeren og undgå at vurdere eller dømme At imødekomme og spejle borgerens oplevelse At møde borgeren roligt og konstruktivt, også selvom der er følelser på spil. Jeg kan godt forstå, at du er frustreret. At man, når det i sandhed skal lykkes en at føre et menneske et bestemt sted først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der... Søren Kierkegaard 21

AT UNDGÅ, AT BORGEREN TABER ANSIGT Når vi er i dialog med andre, er vores ansigt og identitet altid på spil. Vi forsøger at opretholde et samlet billede af os selv vores ansigt. Hvis vi oplever andre mennesker som truende for vores ansigt, forsvarer vi det. Vi kan beskytte andres ansigter ved at anerkende og være respektfuld over for det ansigt, den anden viser os. Vi sørger for, at den anden ikke taber ansigt ved at: - Udtrykke os respektfuldt respekt, høflighed, håndtryk, ros, anerkendelse. - Anerkende det ansigt, som den anden person viser os. - Italesætte, at det man siger nu er i modstrid med de almene sociale spilleregler. Kilde: Erving Goffman (1922-1982), Sociolog og socialpsykolog. TILGANG 1: SPØRG RUNDT OM PROBLEMET Spørg ind til borgerens tanker om emnet uden af adressere problemet direkte: Brug fx antropologspørgsmål, så borgeren ser sig selv udefra. Hvad tror du, at en arbejdsgiver tænker om dig, når du er til en jobsamtale? Hvad tænker du, der er vigtigt i forhold til, hvordan man præsenterer sig til en jobsamtale? Er der noget, du kunne gøre for at præsentere dig rigtig godt i den næste jobsamtale, du skal til? Fordele ved denne tilgang: Borgeren kommer på banen og har selv mulighed for at tage emnet op. Du får ny viden om borgerens tanker om problemstillingen. Du undgår, at borgeren taber ansigt. Udfordringer ved denne tilgang: Kan virke manipulerende eller som om, du har en skjult dagsorden. Vær oprigtigt nysgerrig. 22

TILGANG 2: ITALESÆT UDFORDRINGEN At levere budskabet klart og præcist. Overvej først: Er problemet vigtigt nok til, at det skal tages op? Er borgeren mon klar over problemet? Hvad håber du, at borgeren gør som resultat af jeres samtale om problemet? Hvordan tror du, at borgeren vil reagere på, at du bringer det op? Hvordan har du det med at skulle tage emnet op? Accepter at det er svært! Den vanskelige samtale er aldrig let SÅDAN KAN DU ITALESÆTTE UDFORDRINGEN 1 Giv budskabet 2 Anerkend borgerens reaktion 3 4 Dialog om problemet Aftale 23

1: GIV BUDSKABET KORT OG PRÆCIST Forklar din intention med at bringe emnet op. Kom med konkrete iagttagelser undgå gode råd. Vær respektfuld. Jobkonsulenten: Der er noget, jeg gerne vil tale med dig om, som jeg tænker påvirker din mulighed for at komme i job. Når jeg sidder og taler her med dig, så lægger jeg mærke til, at du ikke lugter særlig godt, og dine negle ser beskidte ud. Hvis jeg var en arbejdsgiver, og der kom en person ind, som jeg oplevede på den måde, så ville jeg umiddelbart ikke ansætte den person. Hvad tænker du om det? 2: ANERKEND BORGERENS REAKTION Borgeren vil ofte have en følelsesmæssig reaktion på budskabet (irritation, frustration, vrede, afmagt). Dette er helt naturligt. Anerkend reaktionen og undgå, at borgeren taber ansigt eller går i forsvarsposition. Borgeren: Det skal du overhovedet ikke blande dig i. Spejl og anerkend reaktionen: Jeg kan godt forstå, hvis du bliver vred eller tænker, at det ikke er noget, som vi skal tale om her. Gentag din positive intention: Grunden til, at jeg bringer det op, er, at jeg tænker, at det kan gøre en forskel på din mulighed for at komme i job. 24

3: DIALOG OM PROBLEMET Gå i dialog om borgerens tanker om problemet og mulige løsninger. Uddyb eller gentag evt. dine iagttagelser: Det, jeg bemærker, er, at... Spørg ind til borgerens perspektiv: Hvad tænker du om det her? / Hvad tænker du, at du kunne gøre for at ændre dette? Italesæt det positive fremtidsscenarie: Jeg tænker, at det ville gøre en stor forskel for din chance for at komme i job, hvis du. Henvis til hjælp: Jeg ved, at du kan få hjælp hos Hvis borgeren reagerer emotionelt, så anerkend reaktionen ligesom i punktet før. EKSEMPEL PÅ SAMTALE OM PERSONLIGE FREMTRÆDEN I denne film bemærker jobkonsulenten, at borgeren har slidt og beskidt tøj og ønsker at adressere betydningen af personlig fremtræden i forhold til jobsamtaler. Bemærk hvordan konsulenten bruger forskellige greb til at tale sig ind på emnet, og hvordan hun giver sit budskab. Hvordan virker de forskellige greb i forhold til at få borgeren med? Hvad tænker du, der ville være klogt at gøre i denne situation? 25

ØVELSE: MÆRK HVORDAN DET FØLES Gå sammen i par. Tag afsæt i en konkret borger, som en af jer kender, som har nogle personlige udfordringer. I øvelsen skal din makker prøve at være den borger, som du kender, og du skal være jobkonsulent, som skal tale med borgeren om den personlige udfordring på en konstruktiv måde. I skal bare lave de første 5 minutter af samtalen, Din makker skal mærke efter, hvordan det føles og give dig feedback undervejs. Hvad gjorde du, som føltes godt? Hvad gjorde du, som var mindre rart? DEN VANSKELIGE SAMTALE 3 NÅR DEN LEDIGE UDVISER MODSTAND 26

MODSTAND KAN KOMME TIL UDTRYK VED AT Borgeren vil diskutere Borgeren afbryder Borgeren virker uopmærksom eller tavs Borgeren følger ikke op på de aftaler, I indgår Borgeren giver andre eller systemet skylden Borgeren virker vred MODSTAND HAR OFTE EN GOD GRUND Hvilke gode grunde kan der være til, at jeres borgere viser modstand? Føler sig truet? Oplever ikke at blive forstået? Forstår ikke dit fagsprog? Bange for at lide nederlag? Taber ansigt? 27

MODSTAND ER TEGN PÅ, AT DU SKAL GØRE NOGET ANDERLEDES I en systemisk forståelse ses modstand ikke som et irrationelt fænomen, men som en naturlig og rationel reaktion på, at personen ikke føler sig hørt og forstået. Modstand er tegn på, at du skal gøre noget anderledes. Ofte skal du være mere lyttende og nysgerrig. Prøv at spørge ind til, hvad der ligger bag modstanden hos borgeren. Prøv at spørge ind til, hvad borgeren synes, der kunne være en bedre løsning og vigtigere at tale om. NOGLE GANGE RAMMES VI OGSÅ SELV Samtaler er ikke bare vanskelige i sig selv. De er vanskelige, fordi vi oplever dem som vanskelige. Vi kan også blive ramt og komme til reagere uhensigtsmæssigt. Det kan være forskellige ting, som provokerer os. Hvad kan provokere dig, og hvordan reagerer du, når du bliver provokeret? 28

LAD OS SE ER EKSEMPEL I denne film har borgeren modstand mod jobkonsulenten og mod at drøfte uddannelse. Læg mærke til, hvilke greb jobkonsulenten bruger for at møde modstanden hos borgeren. Læg også mærke til, hvordan jobkonsulenten selv bliver provokeret og tager det op i samtalen. FIRE GREB TIL AT MØDE MODSTANDEN 1. Spejl modstanden 2. Vær nysgerrig på borgerens perspektiv 3. Understreg borgeren selvbestemmelse 4. Sig hvis du selv bliver ramt. 29

GREB 1: SPEJL MODSTANDEN Ved at gengive eller opsummere det, du hører og oplever, viser du, at du lytter til personen og tager det, hun eller han siger, alvorligt. Det er vigtigt, at du er forstående og empatisk frem for at argumentere eller vurdere. Eksempler på spejling Borger: I bliver ved med at presse mig. Kan du ikke forstå, at jeg har for ondt til at arbejde? Jobkonsulent: Så du synes, vi presser dig og ikke har forstået, at du har for ondt til at arbejde? Eller: Jeg kan godt forstå, hvis du føler dig presset. Det lyder som om, at den plan, vi har forsøgt at lægge for dig, ikke fungerer? GREB 2: VÆR NYSGERRIG PÅ BORGERENS PERSPEKTIV Modstand er tegn på, at borgeren ikke føler sig forstået og inddraget. Du skal derfor være mere nysgerrig og undersøge, hvad der ligger bag modstanden. Du skal også involvere borgeren i så vidt muligt at finde en anden måde at gøre det på, som kan fungere bedre for borgeren. Bag ethvert problem gemmer sig en frustreret drøm. (Peter Lang) Eksempler: Undersøg modstanden: Jobkonsulent: jeg kunne mærke sidste gang, at du ikke synes om min ide om at komme i praktik. Vil du fortælle lidt om, hvad det handler om for dig? Involver borgeren i at finde løsningen Jobkonsulent: Nu har jeg fortalt dig lidt om vores erfaringer med praktik. Hvordan tænker du, vi kan gribe det an, hvis det skal kunne fungere for dig? 30

GREB 3: UNDERSTREG BORGERENS SELVBESTEMMELSE Modstand kan være et udtryk for, at den ledige oplever, at hans eller hendes behov for selvbestemmelse eller frihed er under pres. Derfor kan det virke godt at understrege den lediges ret til selv at træffe beslutninger i sit liv inden for rammerne. Eksempler: Borger: Du skal ikke blande dig i, hvilken uddannelse, jeg skal tage! Jobkonsulent: Det er naturligvis dig, der bestemmer i dit liv. Borger: Det stillingsopslag, du har med der, er jeg slet ikke interesseret i! Jobkonsulent: Det er også ok, og du skal selvfølgelig være med til at finde jobmål, som giver mening for dig. GREB 4: SIG NÅR DU SELV BLIVER RAMT Tag en time out eller en pause, hvor du trækker vejret. Fortæl konkret og præcist, hvad det er, borgeren gør, og hvordan det påvirker dig Giv udtryk for din intention om samarbejde og partnerskab med borgeren. Spørg nysgerrigt ind til borgers syn på mulighederne for at samarbejde. Lad os lige stoppe op her et øjeblik Jeg bliver lidt stødt, når du kalder mig skrankepave og firkantet, og det gør det ret svært for mig at være konstruktiv. Min og vores tilgang her er jo, at vi gerne vil støtte og samarbejde med dig, så du kan komme tilbage i job på en måde, som fungerer for dig. Men der er jo nogle rammer, som vi skal holde os inden for, og samarbejdet kan kun fungere, hvis du også er med. Hvordan tænker du, at vi kan få det til at fungere bedre? 31

ØVELSE 1: AT MØDE MODSTAND Sæt jer sammen 3 og 3 ved bordene. 1. Formuler et modstandsudsagn (verbalt eller nonverbalt), som I nogle gange møder, og som I har svært ved at respondere konstruktivt på. Skriv udsagnet på en stykke papir, sådan som borgeren vil sige eller vise det. (5 min.). 2. Byt papir med den anden gruppe ved bordet. Nu er det jeres opgave at bruge nogle af grebene og formulere 2 bud på responser, som I tænker kunne være konstruktive. Skriv responserne som konkrete udsagn på et stykke papir. (10 min.). 3. Byt papir med den anden gruppe og tag en snak om, hvad I tænker om responsudsagnene (5 min.). ØVELSE 2: REFLEKSION OVER VANSKELIG SAMTALE Caseejer fortæller: Fortæl om en situation med en borger, som var svær af håndtere. Hvad var situationen, hvad gjorde du, og hvad gjorde borgeren? Hvad var der på spil i situationen? Hvorfor var situationen svær for dig? 32

RUNDE 1: GENKENDELSESRUNDEN Hver person i gruppen fortæller, hvad de kan genkende i casen. Undgå at komme med råd i denne runde. Måske kan du genkende: Typen af borger Situationen Det personligt svære i situationen RUNDE 2: PERSPEKTIVRUNDEN Hver person i gruppen giver et perspektiv på sagen: Et perspektiver kunne være at borgeren måske Jeg får den tanke at Et råd kunne være at CASEEJERS AFSLUTNING Hvad tænker du om det, som bliver sagt hvad er især interessant? Er der noget, du særligt kobler dig på og hvorfor? Er der noget, der inspirerer dig til nye handlinger? 33

DINE LÆRINGSMÅL OG OPGAVER FREM TIL NÆSTE GANG KORTE MØDER OM DIN LÆRING FRA I DAG Find sammen med en, du ikke taler med så tit. Inviter din kollega til at fortælle kort om hans eller hendes to vigtigste læringspunkter fra i dag. Fortæl dernæst kort om dine. I har fem minutter i alt så sørg for, at I begge får tid til at fortælle. 34

SKRIV I DIN LOGBOG Hvad er dine vigtigste læringspunkter fra i dag? Udfyld skemaerne på s. 7 og 8. Den obligatoriske opgave er at træne værktøjerne fra den motiverende samtale. Derudover skal du give dig selv 2 valgfrie træningsopgaver med de værktøjer og tilgange, som er mest relevante for dig. 10 minutters stille individuelt arbejde. KORT EVALUERING AF DAGEN Hvor anvendelig har dagen været for jer? Hvad har især være anvendeligt? Er der noget, som I har savnet? 35

TAK FOR DENNE GANG GOD FORNØJELSE MED AKTIONSLÆRINGEN 36