PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Statsforvaltningen & Aarhus Bilag
1 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Sagen handler om at jeg har klaget til Statsforvaltning over at Aarhus kommune ikke ønsker at føre tilsyn at overholde f.s.v.a. lokalplan (596) for området H/F Rugholm. Sagen skal nu sendes til Natur- og Miljøklagenævnet da jeg ikke mener at myndighederne ikke har taget nok stilling til det retslige i sagen. Den, 18. juli 2012 fremsendte jeg en klage over at Aarhus kommune ikke ønskede efter min opfattelse at føre tilsyn med Lokalplan 596. Statsforvaltningen har den, 23.oktober 2012 givet Aarhus medhold. Jeg er ikke tilfreds med denne afgørelse - hvorfor den nu skal behandles i første omgang af Natur- Miljø klagenævnet. Jf. gældende bestemmelser skal sidste myndighed fremsende sagen med klagerens påstande og bilag. Myndigheden skal også fremsende en udtalelse og en bemærkning om sagen til Naur- og Miljøklagenævnet. Myndigheden skal også informere klageren herom og give klageren en kopi af udtalelsen så klageren har mulighed for at komme med sine kommentarer inden 3 uger. På stånd 1 Aarhus kommune valgte tilbage i år 2010 at skære min klage over én kamp. Men da man fra Aarhus kommune mente - at min klage var af privatretslig karakter blev begrundelsen herefter, at man ikke ønskede at fortage sig noget. Men da ikke alle kolonihave områder i Aarhus er reguleret af privatretslig karakter anser jeg det for magtmisbrug - at Aarhus kommune ikke undersøgte sagen idet min henvendelse anno 2012 netop handler om et af områderne - hvorpå der er en lokalplan. Derfor er min påstand: At Aarhus har udvist en foragt for planlovens bestemmelser som direkte pålægger kommunen at føre tilsyn.
2 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus For at belyse netop vigtigheden heraf - har Miljøministeren Ida Auken den, 23.oktober 2012 udtalt -at tilsynsopgaven er kommunernes. (Bilag 1) Påstanden er således også; På stånd 2 at Statsforvaltningen mener, at Aarhus er i sin god ret jfr. lovens bestemmer og her mener jeg, at Statsforvaltningen fejler. Aarhus kommuner mener også - at man fra Aarhus kommune ikke har hjemmel til at gå ind i kolonihaverne hvilket ikke efter min opfattelse er korrekt. Det følger af mit bilag 2 - at netop kolonihaveforbundet overfor Fødevarer Erhverv beder om at man fra kommunalt side hjælper forbundet med umuligt byggeri. Her fremfører Kolonihaveforbundet også - at kun kommunen har myndigheden til at pålægge et krav om lovliggørelse ved blandt andet straffeaktioner med videre. Jf. Henrik Zahle Dansk Forvaltningsret taler han også om sanktioner (side 31). Her anfører han -det offentlige handler ud fra lovhjemmel. Men andre ord - kan man også sige her, at Kolonihaveforbundet ikke har en myndighedsbeføjelse og da lovhjemmel ikke kan delegeres til en privat virksomhed eller forening - er der kun kommunen - som har mulighed for, at forestå en lovliggørelse via påbud i. Derfor er min påstand at såvel Aarhus kommune og Statsforvaltningen ikke har behandlet min klage efter loven. At Aarhus kommune så også påstår- at kommunen ikke har en restlig interesse i at fortage opmåling må jeg også anfægte dette punkt. Planloven pålægger kommunen at følge loven. Godt nok har kommunen retten til selv at bestemme herom men set i lyset af, at kolonihaverne er væsentligt overbebygget landet rundt må man jo indtage den holdning, da Aarhus er landets anden største by at også her er der grund til at antage at kolonihavehusene også er for store ifølge aftalen. Det begrunder jeg med, at selv Fødevarer Erhverv erkender at problemet med ulovligt byggeri (bilag 3-7) nok må antages også at gælde for hele landet. (her i giver jeg Fødevarer Erhverv). For også at illustrere ulovligt overbebyggelse - nævner jeg også her som det ses i bilag 8 -at der er behov for at føre tilsyn.
3 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus I mit bilag 9 har Miljøministeren den, 23. oktober 2012 forsikret Folketinget om, at man ikke får en udvikling som på sigt gør en kolonihave til et sommerhus område. Det følger heraf, at kommunerne har tilsynspligten for at dette ikke sker. (Dog anser jeg det for sandsynligt, at lige netop i storbyerne er kolonihaverne bygget som sommerhuse det afspejles også af priserne på kolonihavehusene. (Bilag 10). Med ovenstående sammenholdt med de fremlagte bilag for så vidt angår bilag 3 til bilag 10 mener jeg - at have belyst retslig interesse hvorfor kommunen bør tage min henvendelse alvorligt) hvilket jeg med god grund ( mener jeg), at der er grundlag for. Aarhus kommune omtaler også: Kæmpe arbejde, som ikke står mål med resultatet. Jeg mener således: Sagt på en anden måde: Gammelt ordsprog, at man ikke må skyde gråspurve med kanoner. Jeg antager - at Aarhus kommune taler om Proportionalitetsprincippet: Proportionalitetsprincippet antages at medføre, at der ikke må anvendes mere indgribende foranstaltninger, dersom mindre er tilstrækkelige, og indgrebet skal som middel stå i rimeligt forhold til målet. Skønsudøvelsen i dansk forvaltningsret er underkastet proportionalitetsgrundsætningen og grundsætningen må antages at have særlig betydning, hvor indgreb over borgerne er af en vis intensitet. De gælder navnlig ved sanktionsfastsættelse, tilbagekaldelse, disciplinære foranstaltninger o.l. Som sagen her belyser vil målet være rimeligt ud fra, at Aarhus kommune ikke ses - at have forelagt bevis for, at man på et givet tidspunkt har ført kontrol med planloven - for så vidt angår kolonihave områder under lokalplanerne i kommunen. Som bevis for, at dette er tilfældet i andre kommuner nævner jeg blot Høje Tåstrup (Jens Bo Svendsen). I den afdeling han er i - har man taget fat og hele områder bliver den dag i dag undersøgt og der er udstedt 15 påtaler i kolonihaveområder men som kommunen siger Der kommer flere Vi er først startet i afdeling A og forsætter. Jeg henviser blandt andet til Naturklagenævnets sag nr. NMK-31-00265. Der ud over til mit bilag 12.
4 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus På stånd 3 Aarhus kommune har anført at et haveområde ikke er reguleret af selvstændige matrikuleret skel. Såfremt dette er tilfældet burde Statsforvaltningen af engen drift have sendt sagen til klagenævnet. Dette begrunder jeg med, at det er op til klagenævnet - at fortolke en lov (her taler vi i sagen om lokalplan 596). Det ses i lokalplanen - at man skal holde en afstand på 2,5 meter og da man fra kommunen påpeger - at man ikke har skelgrænser er der ingen personer som kan vide - hvad der er gældende når man taler om skel. Jeg tillader mig også at nævne retssagen (Retten i København (BS 22D-3130/2009): Afg. af 26/03-201) som helt klart også deler kommunens opfattelse. Landsretten afsiger dom i samme sag den 14.11.2012. 17. oktober 2012 - Hovedforhandling - Bredgade 59 B-1112-12 Civil ankesag mellem private parter Adv. Eivind Frederik Kramme Haveforeningen Vennelyst v/ formand Ulla Nørgaard ø biint.kolonihaveforbundet for Danmark mod Adv. Stefan Reinel Elisabeth Tassing Retten i København (BS 22D-3130/2009): Afg. af 26/03-2012 Civil ankesag mellem private parter Miljøret, byggeret Alene derfor burde sagen som jeg omtalte sendes til Natur Miljøklagenævnet hvorfor jeg mener, at Statsforvaltningen ikke har behandlet min klage korrekt. På stånd 4 Statsforvaltningen Midtjylland har i dag den, 30.10.2012 tilskrevet mig, at de har oversendt en klage fra mig (Holstebro sagen) til Natur og Miljønævnet. I sagen her har jeg anført - at brandkravene er særdels magtpålæggende at fastholde. Derfor henviser jeg hertil i det også Aarhus kommune ligger meget vægt herpå som jeg læser og forstår hvad Statsforvaltningen har lagt til grund netop herom.
5 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Jeg har trods opfattelsen fra Aarhus kommune - set på, hvordan man har det med afstand i haveforeningen som hører ind under lokplanen 596. Jeg fremlægger mit arbejdsnotat til denne her klage - som helt tydeligt viser - at man i området har det svært med at holde afstand til nærmeste hæk (skel) og samtidig viser det også -at afstanden i det fremlagte viser en afstand mellem 0-3 meter. Det er kommunen som har resurserne og dermed også det rigtige satellit overvågnings program. Det vil være passende -at få det fremlagt, idet man på under 5 minutter kan trække foto frem fra år 2000 og eksempelvis år 2012 som tydeliggøre at der er hold i mine påstande. Disse vigtige dokumenter ønsker man ikke at fremlægge. Jeg vedlægger bilag 11 som eksempel fra Frederiksberg kommune (her har jeg fået aktindsigt i sagen (2012-2153). Med det udstyr som en myndighed har til rådighed - kan man se alt og ved at summe ned til selve det enkelte havelod vil kommunen hvis vilje er til stede se alt. Jeg må derfor anfægte sagsbehandlingen fra såvel Aarhus side & for Statsforvaltningens side. Gælden for begge ( Kommunen & Statsforvaltningen) gøres gældende; at man har hoppet over sagen for nemhedens skyld altså taler vi om undersøgelsesprincippet. Der ud ses også: Samt: Den myndighed, der træffer en afgørelse, har som hovedregel ansvaret for, at de nødvendige oplysninger foreligger, inden afgørelsen træffes. Myndigheden må derfor på forhånd foretage den fornødne undersøgelse af, hvad der er den faktiske situation mv. Forvaltningsloven er en minimumslov, som regulerer de mest grundlæggende rettigheder, der tilkommer parterne i en sag. Forvaltningsmyndigheden kan godt give en part rettigheder og beføjelser, som er mere vidtgående end loven foreskriver. Gennem praksis er der udviklet nogle uskrevne grundsætninger, som giver en part mere vidtgående rettigheder end Formålet med undersøgelsesprincippet er at yde garanti - og dermed øge sikkerheden for - at der træffes indholdsmæssigt rigtige afgørelser. Tilsidesættelse af princippet er derfor generelt egnet til at fremkalde ugyldighed. Det vil ofte være rimeligt enkelt ud fra en konkret vurdering af sagen at konstatere, om de fornødne oplysninger er indhentet i sagen, inden der træffes afgørelse. Hvis princippet er tilsidesat, vil domstolene som udgangspunkt foretage en konkret vurdering af, om fejlen har påvirket afgørelsen i væsentlig grad og på den baggrund tage stilling til, om der skal statueres ugyldighed.
6 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Da man ikke har fremsendt sagen til udtalelse før man fra Statsforvaltningen afgjorde sagen anser jeg dette for en fejl også. Blandt andet på grund af: Der er en sammenhæng mellem undersøgelsesprincippet og partshøringspligten: visse oplysninger må undersøges via partens eventuelle bemærkninger, og visse oplysninger kan kun tilvejebringes ved partens medvirken. Som det er tilfældet med undersøgelsesprincippet, er formålet med partshøringspligten blandt andet at yde en vis garanti for afgørelsens indholdsmæssige rigtighed og lovlighed. Partshøringspligten skal endvidere tilgodese det retssikkerhedsmæssige hensyn: at parten under sagen får mulighed for at varetage sine interesser bedst muligt. Jeg tillader også at betragte kommunes afslag som værende ikke dækkende hvor alene af den grund gøres gældende, at Statsforvaltningen har overset dette. Jeg gør gældende: Forvaltningslovens kapitel 6 indeholder bestemmelser om begrundelse af forvaltningsakter. Hvis ikke får man får fuldt medhold i afgørelsen, skal denne begrundes. En skriftlig bebyrdende afgørelse skal altid være ledsaget af en begrundelse, mens en mundtlig bebyrdende afgørelse skal begrundes skriftligt, hvis den, som afgørelsen retter sig til, inden 14 dage fra modtagelsen forlanger det. Dette følger af forvaltningslovens 22 og 23. Kravene til begrundelsens indhold er anført i forvaltningslovens 24. De enkelte krav til begrundelsen og den praksis, der har udviklet sig i forbindelse hermed, oplistes i det følgende: Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet i henhold til. Hvis der er tale om love med en entydig, almindelig betegnelse som fx funktionærloven, vil det være tilstrækkeligt at henvise til loven ved denne betegnelse. Med hensyn til øvrige love bør lovens titel og eventuelt dens nummer angives. Bygger afgørelsen på administrativ praksis, skal begrundelsen indeholde myndighedens vurdering af indholdet af den administrative praksis. Beror afgørelsen på et skøn, skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været udslagsgivende for skønnet.
7 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen. Hvorvidt og i hvilket omfang en sådan redegørelse er nødvendig, beror bl.a. på, hvorvidt den, afgørelsen vedrører, er bekendt med myndighedens vurdering af omstændighederne. Det kan her være af betydning, om der tidligere er foretaget partshøring. Hvis en part ikke af myndigheden kan antages at vide, hvilke oplysninger der er tillagt betydning, er en redegørelse nødvendig. Det følger i øvrigt af lovens 36, at bestemmelser i andre love, eller bestemmelser fastsat i medfør af lov, der stiller mere omfattende krav til begrundelsens indhold end de, der følger af 24, opretholdes. Begrundelsen skal være rigtig på den måde, at de retsregler, hovedhensyn, faktiske omstændigheder mv., som den henviser til, skal være grundlaget for - og reelt være tillagt vægt ved afgørelsen. Der må altså ikke være tale om en skinbegrundelse, hvor fx momenter, som ikke har haft betydning, men som kunne have ført til afgørelsen, angives, mens andre forhold (som reelt var udslagsgivende) forties. Desuden skal begrundelsen være rigtig i den forstand, at den angiver lovregler, hovedhensyn, faktiske omstændigheder mv., som efter gældende ret skal lægges til grund for afgørelsen. Det bemærkes i denne forbindelse, at en manglende eller utilstrækkelig begrundelse, fx i en såkaldt sindetskrivelse, kan gøre en iværksat partshøring. Jeg gør gældende; at Planloven beskriver tydeligt, at en hver borger kan anmelde ulovligt byggeri samt igen står jeg uforstående overfor at at området ligger så fjernt fra en kommunens side som jeg begrunder med; KL skriver: Har kommunalbestyrelsesmedlemmer pligt eller ret til at reagere ved mistanke/viden om borgeres ulovlige forhold? Da det er kommunalbestyrelsens opgave at følge lovgivningen og her planlovens bestemmelser - kan jeg ikke undlade at tage denne betragtning med som KL anskuer. Jeg har informeret hele byrådet om sagen tilbage i år 2011. KL udtaler: KL modtager ind imellem henvendelser fra kommuner, der rejser forskellige spørgsmål i forbindelse med kommunalbestyrelsesmedlemmers pligt eller ret til at reagere, når disse som privatpersoner får en viden eller en mistanke om, at en borger begår et ulovligt forhold. En række spørgsmål går tillige på, om der i visse tilfælde kan opstå en (retlig) handlepligt, hvis borgmesteren eller fx en udvalgsformand i denne egenskab (som repræsentant for kommunen) modtager oplysninger om, at en borger begår et ulovligt forhold
8 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus 4. Hvornår og på hvilken måde bør et byrådsmedlem reagere på viden eller mistanke om ulovligheder? Flere grunde kunne tale for, at politikeren som udgangspunkt bør videreformidle en konkret viden eller mistanke om, at en borger begår en ulovlighed, til kommunen, også når politikeren får sin viden som privatperson Hvis politikeren ikke reagerer på en ulovlighed fra borgerens side, kan borgeren få indtryk af, at det er i orden - at politikeren ser igennem fingre med ulovligheden, og det vil generelt være vanskeligt at opretholde borgerens respekt for det kommunale styre Ikke alle lovovertrædelser er lige alvorlige, men KL er som udgangspunkt af den opfattelse, at politikeren - hvis han som privatperson bliver opmærksom på en ulovlighed fra en borgers side, der ikke er af bagatelagtig karakter, og som han derfor mener, at der derfor bør reageres imod, først bør opfordre borgeren til snarest selv at bringe forholdet i orden. Hvis dette ikke sker, bør han herefter underrette borgmesteren eller den udvalgsformand eller forvaltningschef, der er ansvarlig for området. Borgmesteren eller udvalgsformanden/forvaltningschefen bør herefter tage vare på, at forvaltningen tager de relevante initiativer i forholdet til borgeren, f. eks. partshøring af borgeren på baggrund af de modtagne oplysninger. 5. Kan der i visse tilfælde foreligge en egentlig retlig pligt for politikere til at reagere, når de får viden eller mistanke om ulovlige forhold? I modsætning til de under afsnit 4 beskrevne situationer er der her tale om viden, som de pågældende erhverver fx i deres egenskab af borgmester eller udvalgsformand m.v., idet den, der afgiver de pågældende informationer, direkte eller indirekte tilkendegiver, at informationerne afgives til de pågældende politikere i denne egenskab. Efter KLs opfattelse følger det i denne situation af politikernes overordnede ansvar for at føre tilsyn med forholdene i kommunen og at forhindre/sanktionere ulovligheder på områder, som kommunen forvalter, at borgmesteren/udvalgsformanden og andre politikere ved kontakt til borgmesteren/forvaltningen har pligt til at videregive de modtagne informationer, i hvert fald i tilfælde, hvor disse ikke umiddelbart kan afvises som grundløse, men må give anledning til en begrundet mistanke om et ulovligt forhold. Der vil herefter kunne tages de nødvendige initiativer til opklaring eller lovliggørelse af forholdet, jævnfør ovenfor under afsnit 4. For god orden skyld skal jeg tilføje at landets 411 kolonihaver (under Kolonihaveforbundet) benytter sig af 1 gang om året at få lokalpolitikker til - at holde båltaler ved Sankt Hans. Det skulle undre mig - at man lige netop i Århus - ikke har en politikker, som enten selv har en kolonihave eller har bekendte - som har en sådan hvorfor jeg ligger det til grund, at der rent politisk i Aarhus kommune ikke ses at man har den fornøden vilje (for at udtrykke mig diplomatisk).
9 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Hermed indleder jeg sagen. Med venlig hilsen Palle Flebo-Hansen Bilag 1
10 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 2
11 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
12 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
13 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
14 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
15 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 3
16 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 4
17 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
18 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 5
19 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 6
20 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
21 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Fødevårer (ståten udlejer blåndt åndet i Aårhus følgende 2 håver)
22 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 7
23 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
24 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus I OVENSTÅENDE MAIL SES TYDELIGT AT HAVEFORENINGENS FORMAND & KREDSBESTYRELSEN FORSØGER AT OVERTRÆDE REGLERNE BEVIST. Det ses at man bevist prøver på at skjule ulovligheder og samtidig erkender man at der er ulovlige huse i området og kaster bolden videre altså magtfordrejning fra haveforeningens side og fra kredsformanden men min påstand er her det sker der i alle 411 haveforeninger under Kolonihaveforbundet. Det beviser jeg i mit responsum 6.2. på min hjemmeside som tager dette emne op hver uge.
25 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Andre undersøger blandt andet 38.000 boliger. Her eksempelvis Kolding.
26 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 8
27 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
28 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
29 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus 358 ulovlige kolonihåver i Esbjerg
30 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Sågen er behåndlet i okt. 2012 åf kommunens udvålg
31 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 9
32 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 10 KØBENHAVN
33 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 11
34 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
35 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus
36 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus Bilag 12
37 PFH Responsum Kapitel 4.4.0 vedr. Aarhus i Jeg henviser her til Naturklagenævnets afgørelse af 7.Marts 1996 ( 33/150-0229)