Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland d. 1. juli 2015 MODULBESKRIVELSE Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Hold: Sept./14 - Netunderstøttet uddannelse Efterår 2015 Professionsbachelor i sygepleje

Indholdsfortegnelse MODUL 5: TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED... 3 INDHOLD I DE ENKELTE FAGOMRÅDER... 4 FOKUSOMRÅDE 1:TVÆRPROFESSIONELT SAMARBEJDE... 4 FOKUSOMRÅDE 2: SUNDHEDSVÆSENETS ORGANISERING OG BETYDNING FOR PATIENTEN/BORGEREN SET I ET TVÆRFAGLIGT PERSPEKTIV... 5 FOKUSOMRÅDE 3: SUNDHEDSINFORMATIK OG FORMIDLING I ET TVÆRPROFESSIONELT PERSPEKTIV... 5 FOKUSOMRÅDE 4: SUNDHED OG SYGDOM I ET TVÆRPROFESSIONELT PERSPEKTIV... 6 UNDERVISNINGS- OG STUDIEFORMER... 9 FASTLAGT STUDIEAKTIVITET... 10 INTERN PRØVE TVÆRPROFESSIONEL VIRKSOMHED... 10 Indkald efterår 2015: d. 3. september, d. 4. september og d. 5. september 2015 d. 1. oktober, d. 2. oktober og d. 3. oktober 2015 d. 2.november 2015 Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 2

Modul 5: Tværprofessionel virksomhed Modulet retter sig mod rollen som sundhedsprofessionel samarbejdspartner. Der er fokus på sundhedsprofessioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde om patientforløb, samt sundhedsvæsnets lovgrundlag. Der er endvidere fokus på det enkelte menneske, familien og grupper af mennesker med forskellige livsopfattelser og livsvilkår og på de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, rehabiliterende og behandlende tiltag. Læringsudbytte. Efter modulet kan den studerende følgende: Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Beskrive lovretslige og etiske aspekter i sundhedsvæsenet og forklare hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et tværfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde Forklare/forstå hvordan kommunikation og informationsteknologien kan anvendes i forhold til sundhedsprofessionelles arbejde med dokumentation og kvalitetssikring Søge, formidle og anvende praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til sundhedsfremmende, forebyggende, diagnosticerende, behandlende og/eller rehabiliterende opgaver Beskrive klassiske samfundsvidenskabelige forestillinger om viden og give eksempler på samfundsvidenskabens bidrag til teori og praksis. Anvende den problemorienterede projektmetode og vise forståelse for denne ved at udarbejde en skriftlig projektrapport og individuel perspektivering efter fastsatte krav og kriterier Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 3

ECTS-point for centrale fagområder Fagområde ECTS-point Teori ECTS-point Klinik Sygepleje 2 1 Sundhedsinformatik 2 Sygdomslære 1 1 Folkesundhed, epidemiologi og miljømedicin Organisation og ledelse + jura Sociologi og sundhedsantropologi 2 2 1 Total 12 3 Indhold i de enkelte fagområder 3 De enkelte fagområder indgår i modulets undervisning og projektarbejde. Undervisningen tilrettelægges i følgende 4 fokusområder: Fokusområder 1: Fokusområde 2: Fokusområde 3: Fokusområde 4: Tværprofessionelt samarbejde, Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv, Sundhedsinformatik og -formidling i et tværprofessionelt perspektiv Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv. Fokusområde 1:Tværprofessionelt samarbejde Professionernes teori og metode: Centrale teoretiske begreber i professioners virksomhedsområde relevante for en tværprofessionel indsats Mono- og tværfaglige kompetencer i forhold til udvalgte målgrupper Tværprofessionelle problemstillinger reflekteret i forhold til mono-, fler- og tværfaglighed Sociologi: Profession Professionsforståelse, -karakteristika og udvikling i modernitetsoptik Magtprocesser og diskurser Det refleksivt moderne Identitet Dannelse og udvikling af professionsidentitet Relationskompetence Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 4

Tværfaglighed Begrebsafklaring: Mono-, fler- og tværfaglighed, tværprofessionalisme Samarbejdsformer og samarbejdspartnere Funktion og rollefordeling Introduktion til projektarbejde: Projektarbejde Introduktion til projektarbejdsmetoden Metode og indhold Metoder til dataindsamling og -bearbejdning Interview Observation Metoder til analyse Gruppeprocesser Vejledning Vidensdeling med medstuderende Praksisstudie i forbindelse med projekt Undersøgelse og generering af data, nationalt og/eller internationalt Helsinki-Deklarationen Fokusområde 2: Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv Organisation og lovgivning Det danske sundhedsvæsen Opbygning, organisering og placering i samfundet. Sektorielle enheder og reformer nationalt, regionalt, kommunalt Professioners placering Politiske og økonomiske rammer. Centrale love Sundhedsloven, lov om social service, autorisationsloven Centrale begreber Patientens retsstilling, tavshedspligt og videregivelse af oplysninger, samtykke, omsorgspligt og magtanvendelse, sundhedsprofessionelles ansvar og rettigheder, journalføring og optegnelser Retskilder og retsregler Etik og videnskabsteori Sundhedsprofessionernes etiske retningslinjer Helsinki-deklaration Fokusområde 3: Sundhedsinformatik og formidling i et tværprofessionelt perspektiv Sundhedsinformatik og informationsteknologi Sundhedspolitiske målsætninger Historik, overordnede strategier og visioner, kvalitetsudvikling Dokumentation, information og kommunikation, herunder portaler Telemedicin og pervasive healthcare Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 5

Datasikkerhed og etik Fokusområde 4: Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv Folkesundhed, epidemiologi og miljømedicin Folkesundhedsvidenskab Sundhedsopfattelser og begreber; sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspolitik og folkesundhedsarbejde, nationalt og internationalt Sundhedsprofiler Social ulighed i sundhed Health Promotion - teorier og planlægningsmodeller Epidemiologiske metoder (deskriptive og analytiske), og kvalitative metoder i folkesundhedsarbejde Udvalgte områder inden for miljømedicin Sygdomslære Sundhed og sygdom relateret til et klinisk problemområde. Litteratur fokusområde 1. Tværprofessionelt samarbejde Albertsen, K. et. al. 2012. Samarbejde om kerneopgaven Kap. 7. I: Sund ledelse 19 bud på god sygehusledelse. Danske Regioner og dansk Selskab for ledelse i Sundhedsvæsnet. Forlag DJØF Christensen S. & Jensen P.-E.D. 2008. Indledning pp. 9 20. I: Kontrol i det stille. Om magt og ledelse. 3. udgave. Samfundslitteratur Ejrnæs, M., 2004. Myten om faglig enighed. I: Uden for nummer. 5 (9) Freil, M. et. Al. Læger og sygeplejerskers forståelse af patientinddragelse. En spørgeskemaundersøgelse blandt ansatte på hospitaler. VIBIS 2014. www.vibis.dk Holtzmann, J. S. et.al. 2011. interprofessionel læring har skabt en anden tilgang til patienterne på Glostrup Hospital. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen Fonnesbæk, L.; Jensen E. B. Pårørende er en ressource brug dem. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. 88. årgang/ nr. 1 / februar 2012 Glasdam S. 2013. Semistrukturede interviews af enkeltpersonner s. 95-108. I: Glasdam S. (red): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Gunst-Møller, M. 2002, "Alkoholisme behandles i en terapeutisk alliance; Fra uacceptabel adfærd til et komplekstilfælde", Sygeplejersken, vol. 102, no. 47, pp. 14-21 (pdf.-fil). Til studieopgaven. Højholdt, A. Tværprofessionelt samarbejde i teori og praksis. København. Hans Reitzels Forlag. 1. udgave 2013. pp. 19-82 Just E. & Nordentoft, H.M, 2012. Tværfaglig praksis. Hans Reitzels Forlag. Kap 2. Tværfaglig neurorehabilitering. Side 37-50. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 6

Kaae, A. 2003. Problemstilling og problemformulering. I: Bitsch Olsen, P. & Pedersen, K. 2003, "Problem-orienteret projektarbejde: en værktøjsbog", 3. udg. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, Kap 2, pp.25-44 Kvale S. og Brinkmann S. 2009. Interview. Interviewanalyser med fokus på mening s. 223-239. Hans Reitzels Forlag Just E.et. al. 2012. Indledning pp. 11-22. I: Tværfaglig praksis. København. Hans Reitzels Forlag. 1. udgave Larsen, NS 2013. Profession og samarbejde. I: Bagger, B et al. Interprofessionelt samarbejde i sundhedsvæsenet rammer, udfordringer og muligheder. Gads Forlag. Side 18 46 Lauvås, K. & Lauvås, P. 2006. Nogle nøglebegreber pp. 34-63. I: Tværfagligt samarbejde: perspektiv og strategi, 2. udgave edn, Klim Århus. Mik-Meyer N. Magtrelationer i sundhedsarbejdet. Kap. 6. pp.129 145. I: Sundhed, menneske og samfund (Red. Niklasson G.). Samfundslitteratur 2013 Muus, I. 1998, "Faglighed på tværs og på langs", Danske fysioterapeuter, vol. 80, no. 19, pp. 10-12 (pdf. -fil). Til studieopgaven. Nielsen, J.B. & Knudsen, M., red., 2001. Tværfagligt samarbejde fra model til erkendelse. I: Tværfagligt samarbejde. Åbenrå Udviklings- og formidlingscenter for børn og familier. pp. 7-16 (pdf.-fil). Til studieopgaven. Pedersen, l. Paradigmeskift patienter bliver borgere. Tidsskrift for Dansk Sundhedsvæsen. 88. årgang/ nr. 1 / februar 2012 Præstegaard J. 2013. Fokusgruppeinterview pp. 109-118. I: Glasdam S. (red): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag Olsen, P.B. og Pedersen, K. 2003. At bruge sin vejleder. I: Olsen, P.B. & Pedersen, K. (red): Problemorienteret projektarbejde: en værktøjsbog. 3. udg. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag, Kap 7, pp. 123-133 Rienecker, L. & Stray Jørgensen, P. 2012. Undersøgelsens basis opgavens pentagon. Den gode opgave: håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser, 4. udgave edn, Samfundslitteratur, Frederiksberg. pp. 30-39 Wind G. 2013. Antropologisk feltarbejde pp. 120-129. I: Glasdam S. (red): Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område indblik i videnskabelige metoder. Nyt Nordisk Forlag. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 7

Litteratur fokusområde 2. Sundhedsvæsenets organisering og betydning for patienten/borgeren set i et tværfagligt perspektiv Bekendtgørelse af sundhedsloven LBK nr. 877 af 04/08/2014 Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed LBK nr. 877 af 04/08/2014 Kristensen, K. 2014. Sundhedsjura. København: Gads Forlag. Kapitel 2 Patienters ret til selvbestemmelse side 43-70. Kapitel 9 Sundhedspersoners ansvar side 253-286 Samson D. & Glasscock T. 2014. At lede sygepleje sygeplejerskens virksomhedsområde. Kapitel 1, ledelse s. 15-35. Sygeplejeetiske retningsliner: http://www.dsr.dk/ser/sygeplejeetiskeretningslinjer/sider/sygeplejeetiskeretningslinier.aspx Litteratur fokusområde 3. Sundhedsinformatik og formidling i et tværprofessionelt perspektiv Birkler, Jacob & Mads Roland Dahl, 2011. Den digitale patient. 1. udgave, 1. oplag. Munksgaard Danmark, København: Kap. 2: Den digitale forståelse. Kap. 4: Etiske perspektiver. Erdmann, Lone Withen (red.), 2011. Sundhedsinformatik i klinisk praksis 1. udgave, 1. oplag, Gads forlag, København: Kap. 1: Erdmann, Lone Withen. IT som værktøj i det danske sundhedsvæsen. Kap. 2: Gøeg, Kirstine Rosenbeck m.fl. Kliniske informationssystemer. Kap. 4: Hulbæk, Lars, Telemedicin og e-kommunikation. Kap. 5: Dragsted, Lis, Udviklingsprocessen, samarbejde, implementering af it-systemer og it-sikkerhed. (s. 101 108). Kap. 7: Juhl, Line Brune, Retlig regulering og sundhedsinformatik. Hasse, C., f. 1956, Brok, L.S. (Eds.), 2015. TEKU-modellen : teknologiforståelse i professionerne. U Press, Kbh.: Kap. 2: Wallace, Jamie. Ny teknologi. Kap. 3: Hasse, Cathrine. Engageret i situeret praksis. (Kan hentes gratis som e-bog her). Hundborg, Steen & Lynggaard, Birgit (red.), 2013. Sygeplejens fundament, Dansk Sygeplejeråd; Nyt Nordisk forlag, København.: Kap 8: Kolbæk, Raymond. Teknologi og sygepleje. Mainz, Jan, m.fl. (red.), 2011. Kvalitetsudvikling i praksis. 1. udgave, 1. oplag, Munksgaard, København: Kap. 2: Krog, Birgitte Pandrup m.fl. Begreber og terminologi. Litteratur fokusområde 4. Sundhed og sygdom i et tværprofessionelt perspektiv Jørgensen, Torben, 2014. Folkesundhed. I: Niklasson, G.(red.): Sundhed, Menneske og Samfund. Samfundslitteratur. Side 87-109. Jensen, Bjarne Bruun, 2014. Sundhedsfremme og forebyggelse. I: Niklasson, G.(red.): Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. Side 63-86 Kamper-Jørgensen, F., Almind, G. & Bruun Jensen, B., 2009. Forebyggende sundhedsarbejde. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 8

5. udgave. Munksgaard Danmark. Side 21-66. Dybbroe, B. & Kappel, N., 2012: Ulighed i sundhed et sundhedsfremmeperspektiv på socialt udsattes adgang til sundhed. I: Dybbroe, B. et al (red.). Sundhedsfremme et kritisk perspektiv. Samfundslitteratur 2012. 1 udg. Kjøller, M., Juel, K. & Kamper-Jørgensen, F. (red.), 2007. Folkesundhedsrapporten Danmark 2007. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, København. Kan downloades og læses på: http://www.sifolkesundhed.dk/udgivelser/b%c3%b8ger%20og%20rapporter/2008/2897%20folke sundhedsrapporten%202007.aspx Kapitel 1: Læs og dan dig et overblik over publikationens formål og indhold Kapitel 33: Sociale Forskelle Wier M et al. Forebyggelseskommissionen 2009, Vi kan leve længere og sundere: resume: Forebyggelseskommissionens anbefalinger til en styrket forebyggende indsats, Forebyggelseskommissionen, København, s. 1-24 Kan downloades og læses på: http://www.sum.dk/aktuelt/publikationer/~/media/filer%20- %20dokumenter/forebygkom/Forebyggelseskommissionen_resume.ashx Følgende skal du orientere dig I: Danskernes sundhed. Tal fra den nationale sundhedsprofil. http://www.danskernessundhed.dk/ Epidemiologiske og kvalitative metoder i folkesundhedsarbejde. Kilder opgives ved modul start Undervisnings- og studieformer Modulet er tilrettelagt med et undervisningsforløb, en fastlagt studieaktivitet, et projektforløb og en intern prøve. Der veksles mellem følgende undervisnings- og studieformer: holdundervisning, teoretiske oplæg, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde, fremlæggelser, studier i praksis, projektarbejde og vejledning. Projektforløbet afvikles og -rapporten udarbejdes i grupper. De studerende skal inddele sig i grupper på 4 studerende. Den enkelte studerende har selv ansvar for at være i en gruppe og holdet har et fælles ansvar for at det er muligt for alle studerende, at komme i en gruppe. Der introduceres til forløbet torsdag d. 3. september 2015 og projektgrupperne skal være dannet fredag d. 4. september 2015. De enkelte projektgrupper afleverer denne fredag - på en fortrykt formular- navne på gruppens medlemmer og det foreløbige tema. Formularen udleveres og afleveres samme dag til underviser Kim Jørgensen. Hver projektgruppe tildeles en vejleder se portalen i uge 37. Projektgruppens vejleder godkender gruppens problemformulering. Desuden vejleder vejlederen gruppen under projektforløbet, samt Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 9

fungerer som første eksaminator ved den interne prøve. Der tilbydes 4 timers vejledning pr. gruppe. Disse forventes fordelt over hele projektforløbet. Der er endvidere fællesvejledning af grupperne fredag d. 2. oktober 2015. Den afvikles med opdeling af projektgrupperne på 2 hold og med deltagelse af gruppernes vejledere. Ved vejledningen er der mulighed for indbyrdes udveksling af viden og erfaringer. Der afsættes ca. 1 time til hver gruppe. Den interne prøve afvikles som gruppeeksamination af projektgruppen mandag d. 2. november 2015 Fastlagt studieaktivitet Den studerende skal gennemføre en fastlagt studieaktivitet rettet mod digitaliseret kommunikation og samarbejde. Dette gøres ved at besvare en opgave, der udleveres under fokusområde 3. Opgavebesvarelsen skal være sendt til afleveringskonferencen Fastlagt studieaktivitet /studerendes dokumenter på portal.ucc.dk senest fredag i uge 42. Den fastlagte studieaktivitet dokumenteres i den studerendes portfolio. Det gøres i et samarbejde mellem underviseren i fokusområde 3 og studieadministrationen. Intern prøve Tværprofessionel virksomhed I modul 5 "Tværprofessionel virksomhed" bedømmes den studerendes læringsudbytte ved en intern prøve der afvikles som en mundtlig gruppeeksamination af projektgruppen. Den studerende bedømmes på grundlag af modulets læringsmål. Bedømmelsesgrundlaget er: en gruppefremstillet skriftlig projektrapport et individuelt udarbejdet mundtligt oplæg der afvikles som indledning til eksamen. en mundtlig eksamination hvis afsæt er den gruppefremstillede projektrapport og de individuelle udarbejdede mundtlige oplæg Krav til den gruppefremstillede projektrapport Krav til projektrapporten I den skriftlige rapport skal anvendes den problemorienterede projektmetode. Rapporten skal indeholde nedenstående punkter, der dog ikke skal forstås som en fastlagt rækkefølge: Problembaggrund udvælge, beskrive og begrunde et klinisk problemområde hvor der kræves tværprofessionel virksomhed. Der inddrages teoretiske begreber fra modulets fokusområder Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 10

redegøre for udvalgte professioners ansvar og kompetencer i relation til det valgte kliniske problemområde og den tværprofessionelle virksomhed Problemkonkretisering og formål udarbejde en problemkonkretisering hvor det præciseres hvad der er fokus i projektet beskrive formålet med at undersøge problemet Problemformulering Udarbejde et hovedspørgsmål og eventuelle underspørgsmål som er faglig relevant at undersøge og besvare inden for modul 5 s læringsudbytte Metode Beskrive projektrapportens struktur / opbygning Beskrive og argumentere for valg af den undersøgelsesmetode der anvendes for at kunne besvare problemformuleringen, herunder dataindsamlingsmetode: interview og /eller observation, transskription, analysemetode og etiske overvejelser Beskrive den systematiske litteratursøgning Teori Begrunde valg af og præsenter kort teori og teoretiske begreber, som skal anvendes i analysen Analyse og diskussion Præsentere empirien (data indhentet gennem interview og/eller observationsstudie) Analysere de indsamlede transskriberede data med de valgte teorier og teoretiske begreber med det formål, at der skal kunne svares på problemformuleringen Diskutere analysens fund / resultater Vurdere kritisk teori- og metodevalg i forhold til at kunne besvare problemformuleringen. Hvad vil kunne gøres anderledes og hvorfor? Konklusion Svare på problemformuleringen på baggrund af analyse og diskussion I projektrapporten skal inddrages teoretiske begreber fra alle modulets 4 fokusområder. Projektrapporten er max. 48.000 anslag (inkl. mellemrum) eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Projektrapporten udarbejdes i henhold til formelle krav og opgavetekniske retningslinjer https://ucc.dk/files/retningslinjer_for_skriftlige_opgaver_sygeplejerske_ucc_juni14_0.pdf Det er et krav at der som bilag til projektrapporten er de anonymiserede samtykkeerklæring /-er der er indhentet i forbindelse med afvikling af interview /observationsstudie. Projektrapporten og bilag afleveres i et samlet pdf-dokument. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 11

Alle gruppemedlemmer skal hver især senest kl. 12.00 mandag d. 26 oktober 2015 i Wiseflow aflevere det skriftlige produkt i et samlet pdf-dokument Krav til det individuelle udarbejdede mundtlige oplæg I det mundtlige oplæg perspektiveres projektrapportens resultater. Den studerende skal: udvælge et eller flere af projektrapportens undersøgelsesresultater det/de udvalgte resultat/-er diskuteres og perspektiveres ved hjælp af relevante teoretiske begreber indenfor et eller flere af modulets 4 fokusområder fremsætte forslag til mulige monofaglige og/eller tværprofessionelle indsatser i forhold til projektets målgruppe. Den mundtlige eksamination Den mundtlige eksamination afvikles i projektgrupperne. Ved eksamination gælder følgende: Hver studerende har indledningsvis 5 minutters oplæg se krav til det individuelle udarbejdede mundtlige oplæg. Herefter vil gruppens vejleder i 30 minutter (eksklusiv votering) som første eksaminator stille spørgsmål samt faciliteter indbyrdes diskussioner og argumentationer mellem gruppens medlemmer. Den tildelte anden eksaminator kan stille uddybende spørgsmål. Eksamination tager udgangspunkt i den skriftlige projektrapport og de enkelte studerendes mundtlige oplæg. Det er eksaminatorernes ansvar, at der ved gruppeeksaminationen eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan fortages en individuel bedømmelse. Den interne prøve afvikles mandag d. 2 november 2015. Dato og tidspunkt for den mundtlige eksamination meddeles på portalen/intern prøve. Votering og bedømmelse Efter den mundtlige eksamination har eksaminatorerne 25 minutter til votering og tilbagemelding. De studerende kan ikke overvære voteringen. De studerende i projektgruppen får først sammen en vurdering af projektrapporten. Efterfølgende gives enkeltvis tilbagemelding til den studerende med en kort begrundelse for bedømmelsen. Der bedømmes efter 7-trinsskalaen. Bedømmelsen af den studerendes præstation er individuel og sker på baggrund af en samlet vurdering af den skriftlige projektrapport, det mundtlige individuelle oplæg og den mundtlige præstation ved eksaminationen. Bedømmelsen skal dokumentere på hvilket niveau den studerende har opnået modulets læringsudbytte. Prøvens forudsætning En forudsætning for at kunne gennemføre den interne prøve er, at den studerende har deltaget i en fastlagt studieaktivitet rettet mod fokusområde 3 - digitaliseret kommunikation og samarbejde. Den fastlagte studieaktivitet gennemføres senest i uge 41 via portal.ucc.dk. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 12

Indstilling og afmelding af intern prøve Påbegyndelsen af et modul er samtidig tilmelding til modulets prøve. Prøven kan ikke afmeldes. Hvis den studerende ikke har opfyldt kravene for at deltage i den interne prøve har han/hun dermed brugt det første prøveforsøg. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende er forhindret grundet dokumenteret sygdom og/eller barsel. Med dokumenteret sygdom menes lægelig dokumentation for sygdommen, som indsendes til Studiesekretariatet samme dag. Omprøver og sygeeksamen Er den studerende ikke bestået eller har været sygemeldt, er hun/han fortsat tilmeldt prøven, som afholdes hurtigst muligt. Dato for omprøve/sygeprøve vil blive oplyst fra studiesekretariatet. Heller ikke denne prøve kan afmeldes. Se også skolens hjemmeside www.ucc.dk/sygeplejerske Portfolio Portfolio anvendes som studieredskab og indgår såvel i den teoretiske som kliniske undervisning. Dette redskab kan understøtte den enkelte studerendes læring og læringsudbytte samt dokumentation heraf. I dette modul skal intern prøve og fastlagt studieaktivitet dokumenteres i portfolio. Studieadministrationen afstemmer og attesterer for gennemførelsen af modulet, herunder den interne prøve. Originalen arkiveres i skolens arkiv og studieadministrationen sender en kopi til den personlige portfolio via UCC-mail. Den fastlagte studieaktivitet dokumenteres i den studerendes portfolio. Det gøres i et samarbejde mellem underviseren i fokusområde 3 og studieadministrationen. Sygeplejerskeuddannelsen, Nordsjælland Modul 5 Side 13