Ledelse af borger- og patientforløb på tværs af sektorer Side 1 af 7
Baggrund og kontekst for projektet Den danske velfærdsstat ændrer sig markant i disse år og der er lagt spor ud til et nyt paradigme for det danske sundhedsvæsen. Tendensen mod en nulvækst i den offentlige sektor betyder, at der vil være færre ressourcer i såvel kommuner som regioner. Det nødvendiggør, at forholdet mellem ressourcer og kvalitet tænkes på en ny måde. Dette ses bl.a. ved færre sengepladser, øget ambulatoriebehandling og accelererede borgerforløb. Samtidig er der et øget forventningspres fra borgerne i forhold til regioner og kommuners evne til at koordinere og skabe sammenhængende borgerforløb. Jf. Anders Seneca og Morten Christensens observation; Borgeren vil ikke have mere, borgeren vil have bedre. Opgaverne skal løses på nye måder, i nye relationer, og der skal ledes og arbejdes på tværs af tidligere grænser og strukturer. Formål Formålet med pilotprojektet er at styrke samarbejde mellem ledere og medarbejdere i MSO og AUH med henblik på, at borger og patient får en oplevelse af sammenhængende og sømløse forløb. Mål At skabe et stærkt ledelsesfundament på tværs af primær og sekundær sektor, der understøtter og øger borgerens og patientens oplevelse af en sammenhængende og integreret service. At udvikle løsninger på konkrete tværsektorielle problemstillinger i det sammenhængende borger- og patientforløb mellem MSO og AUH At udvikle metoder og værktøjer til at skabe en samarbejdskultur mellem MSO og AUH, der er kendetegnet ved et innovativt mindset At udbygge frontlinjeledernes ledelseskompetencer i forhold til at understøtte grænsekrydsning i opgaveløsningen Succeskriterier og ønsket effekt At borgeren og patienten oplever en sømløs overgang i kontakten med MSO og AUH At borgeren og patienten modtager overensstemmende og præcis kommunikation fra MSO og AUH At lederne i højere grad bliver i stand til at kommunikere de to sektorers fælles opgave, mål og virkemidler til medarbejdere i MSO/AUH, således at medarbejderen får styrket sine handlekompetencer i det grænsekrydsende felt til fordel for borgeren. At lederne har en oplevelse af øget handlekraft i koordineringen af borger/patientforløbet på tværs af sektorer Side 2 af 7
Projektets organisering Udviklingsforløbenes succes forudsætter en høj grad af ledelsesopbakning og ledelsesfokus. Det overordnede projekt organiseres derfor som en tværgående strategisk indsats mellem MSO og AUH for at sikre dette. Styregruppe (projektejer) Hosea Dutschke, Direktør, Sundhed og Omsorg (MSO), Aarhus Kommune Vibeke Krøll, Sygeplejefaglig Direktør, Aarhus Universitetshospital (AUH) Eva Sejrsdal, Centerchef, Hoved-Neuro Centret, Aarhus Universitetshospital Annemarie S. Zacho-Broe, Sundhedschef, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Vibeke Sjøgreen, Udviklingschef, HR Personaleudvikling, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Anette Schmidt Laursen, HR-Chef, Aarhus Universitetshospital Joan Uhrenholt, Organisationskonsulent, HR Udvikling, Aarhus Universitetshospital Trine Kiil Naldal, Udviklingskonsulent, HR, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Birgitte Holbech, Udviklingskonsulent, HR, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune (Sekretariatsfunktioner) Arbejdende følgegruppe Hanne Linnemann, Stabsleder, Faglig Stab, MSO Bente Lund, Viceområdechef, Christiansbjerg, MSO Kirsten Rahbek, Oversygeplejerske, Geriatrisk Afdeling, AUH Helle Schødt, afdelingssygeplejerske, B1, AUH Kirsten Obling, Leder i sundhedsenheden Nord, MSO Charlotte Beuchert Overgaard, Fælles TR FOA, MS Kirsten Møller Hansen, Fælles TR, fys- og ergoterapeuter, MSO Kirsten Blåbjerg Pedersen, Fælles TR, sygeplejersker, MSO Dorthe Sølvkær Ehlers, Fælles TR suppleant for sygeplejersker og radiografer, AUH Vibeke Sjøgreen, Udviklingschef, HR Personaleudvikling, MSO Anette Schmidt Laursen, HR-Chef, AUH Joan Uhrenholt, Organisationskonsulent, HR Udvikling, Aarhus Universitetshospital Trine Kiil Naldal, Udviklingskonsulent, HR, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Birgitte Holbech, Udviklingskonsulent, HR, Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune (Sekretariatsfunktioner) Målgrupper Målgruppen for deltagelse i udviklingsforløbene er frontlinjeledere med personaleansvar i Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, ved Aarhus Universitetshospital. Side 3 af 7
Metodemæssige overvejelser bag udviklingsforløbet Det teoretiske udgangspunkt Udviklingsforløbet tager sit teoretiske udgangspunkt i Anders Seneca og Morten Christensens Kend din kerneopgave. Innovation til hverdag, Jody Gittell: Effektivitet i Sundhedsvæsenet. Samarbejde, fleksibilitet og kvalitet, Karen Ingerslevs ph.d. studier om grænsekrydsende ledelse og herunder Ernst & Chrobot-Macon s beskrivelse af seks ledelsespraktikker, der understøtter grænsekrydsende ledelse. Anders Seneca og Morten Christensen beskriver de udfordringer og krav der stilles til nutidens og fremtidens offentlige sektor, og giver dermed et aktuelt billede af konteksten for MSO og AUHs samarbejde. Hvorfor er vi her og hvad er den fælles opgave på tværs af sektorerne? Jody Gittels kvantitative forskningsresultater viser, at samarbejde og fleksibilitet øger effektiviteten og den brugeroplevede kvalitet. Jody Gittell giver endvidere metodemæssige bud på, hvordan man kan arbejde med at øge kvaliteten i samarbejdet, og hvordan man kan måle den øgede effekt. Draft m.fl beskriver ledelse som markeringen af, at der kan observeres fælles kurs, koordinering og commitment i en organisation. Denne tilgang til ledelsesforståelse er hyppigt anvendt i forskningen i grænsekrydsende ledelse. Herunder af Karen Ingerslev, der i sine ph.d. studier undersøger, hvorfor det i praksis er så vanskeligt at arbejde på tværs af grænser og sektorer, mens Ernst & Chrobot-Macon har konkrete bud på, hvilke ledelsespraktikker og kompetencer, der skal til for at lykkes med at lede på tværs af grænser. Det designmæssige udgangspunkt Styregruppen har ønsket et udviklingsforløb, der er kendetegnet ved at være praksisnært og resultatorienteret. Ambitionsniveauet er, at deltagerne i forløbet sammen høster lavthængende frugter i forhold til at øge oplevelsen af sømløse overgange mellem MSO og AUH. På ovenstående baggrund er udviklingsforløbets design inspireret at Otto Scharmers innovationsmetoder i forhold til inddragelse af interessenter, udkrystallisering af ny viden og koncept for at arbejde med prototyper (med gentagen inddragelse af interessenter). Endvidere er designet inspireret af Lewins aktionsforskningsmodel i forhold til at sætte rammer for refleksionsrum i det vedvarende handlingsflow. Side 4 af 7
Prototyper Fokus for de prototyper, som lederne arbejder med, vil være det sammenhængende borgerog patientforløb inden for folkesundhedsområdet, og lederne vil tage udgangspunkt i aktuelle udfordringer i det tværsektorelle samarbejde. Der arbejdes med prototyper på to niveauer: Borger- og patientforløb: fælles løsning af kerneopgaven på tværs af AUH/MSO Fælles tværsektorielle ledelseskompetencer og praktikker i det grænsekrydsende felt For hver prototype etableres et tæt samarbejde med teamlederne/funktionslederne og deres nærmeste leder, som ejer den lokale praksis, hvori prototypen skal gennemføres. Dette for at sikre ejerskab fra de deltagende organisationer samt den ledelsesmæssige kontekst, som en eventuel forandring skal foregå i. Side 5 af 7
Side 6 af 7
Evaluering og perspektivering Der vil i de 3 år projektet løber være en løbende evaluering og effektmåling af de enkelte udviklingsforløb, kvaliteten i kommunikationen mellem de deltagende afdelinger og afsnit i MSO og AUH, samt den borger/patientoplevede sammenhæng i borger- og patientforløb inden for disse afdelinger og afsnit. Det foreslåes, at denne del af projektet udføres af ekstern udbyder. Rammer for projektet Udviklingsforløbet ejes af MSO, Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital. Udviklingsforløbet gennemføres og faciliteres af organisations-/udviklingskonsulenter fra Aarhus Kommune og Aarhus Universitetshospital, samt eksterne leverandører. Hvert udviklingsforløb gennemføres inden for 6 arbejdsmåneder. Udviklingsforløbet gennemføres med en holdstørrelse af 20-30 deltagere. Projektledelsesansvaret deles mellem de to konsulenter fra hhv. MSO og AUH. Side 7 af 7