Er der tilstrækkeligt mange senge på de kommende akutsygehuse? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk



Relaterede dokumenter
Hvem ligger i sengene, bruger ambulatorier og akutmodtagelser hvordan ser»en typisk patient ud i 2018«hvem bruger egentlig sygehusvæsenet?

Mod et sundhedsvæsen på to stærke ben?

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale

KOMMUNAL FINANSIERING Susanne Brogaard, Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

Hensigtserklæring 25 Budget 2015

NOTAT Nedlæggelse af senge og Erik Juhl-udvalgets anbefalinger

sundhedsvæsenets resultater Resumé

Ventetid til operationer

Orientering om økonomi og aktivitet. HMU 23. juni 2014

Det nære sundhedsvæsen. Dansk Industri 24.Oktober 2014

Operationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Kapitel 5. Aktivitet i sygehusvæsenet hvem bruger sygehusene mest?

SUPERSYGEHUSE. Chefsygeplejerske MPH Vibeke Krøll Århus Universitetshospital Skejby.

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Ny styring i et patientperspektiv

Det nære sundhedsvæsen. FOA Bornholm 3 oktober 2014

Tal på sundhed Sundhedhedsfagligt personale i sygehusvæsenet

Vision og rammer for de nye sygehusbyggerier

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Godkendelse af forsættelse af Sundhedspolitik og Strategi for det nære sundhedsvæsen

Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Tillægsnotat vedr. tilpasning af sengekapaciteten i DNV- Gødstrup

Fremtidens udfordringer for det danske sundhedsvæsen. Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Benchmarking af psykiatrien 2011 Region Nordjylland set i forhold til tallene fra de øvrige regioner

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Rapport med forslag til fælles forudsætninger i Regionernes fremskrivningsmodeller for sygehusprojekter

Driftsøkonomiske konsekvenser af sygehuses størrelse i de 4 scenarier.

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Fremtidens sundhedsvæsen og Regionshospital Nordjylland, Thisted Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Bilag 1: Resume af behovsanalyse. Behovet for botilbudslignende ydelser til borgere med sindslidelse

7-BY MØDE. København 17. marts 2015

Byrådet. Høringssvar til ny sygehusplan i Region Sjælland

Beskrivelse af opgave, Budget

Ekspertudvalget vedrørende sygehusinvesteringer

Benchmarking af psykiatrien 2011

Bilag til Høringsgrundlag vedr. sundhedsplanlægning i Region Syddanmark, overordnet planlægning af fremtidens sygehuse

Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd

Et sammenhængende sundhedsvæsen

Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering

Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet

Notat om kommunal medfinansiering (KMF), 2018

Bilagssamling til Fremtidens sygehuse i Region Syddanmark

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010

En nær sundhedsreform? For patienter og borgere Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet

Stamkort F1: Oversigt over samlede arealangivelser. Dispositionsforslag Projektforslag Hovedprojekt. Rensningsanlæg. Ombygning.

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Notat om årsager til stigning i Kommunal medfinansiering fra 2017 til 2018 (jan-sept.) med særlig fokus på Vestklyngen

Indfrielse af effektiviseringsgevinster Oplæg ved Netværksdage september 2015

Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv

Kommunal medfinansiering 2014

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Forslag til Kommunale pejlemærker for Sundhedsaftale 2011

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser. Ledelsesinformation Maj 2016 NOTAT

Metodebeskrivelse vedr. kapacitetsberegninger

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Sygehusinvesteringer. Ved chefkonsulent Hanne Agerbak, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

NØGLETAL FOR AMTER OG REGIO- NER PÅ SUNDHEDSOMRÅDET SEPTEMBER 2005

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

6 nye pavilloner i landskabet

KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG SUNDHEDSUDSPIL

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

Regionshuset, Vejle 13. maj og 11. juni Sundhedsområdet. v/sundhedsdirektør Jens Elkjær

Version 24. maj Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri

SYGEHUSENES VIRKSOMHED 2004 (foreløbig opgørelse) Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2005 : 11

Medfinansieringsrapport, 2014

Indlæggelsestid og genindlæggelser

Benchmarking af psykiatrien 2011

SUNDHEDSVÆSEN UNDER PRES

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Fastsættelse af aktivitetsmål 2012

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser og rehabiliteringsafdeling. Ledelsesinformation December 2016 NOTAT

Nye nøgletal for de nationale mål

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Ny økonomiaftale med Danske Regioner er på plads

Opfølgning effektiviseringkrav, Nyt OUH pr. 4. kvartal 2018

Ledelsesinformation til Social- og Sundhedsudvalget. Nøgletal for sundhedsområdet. Ledelsesinformation september 2018.

Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage

Version 24. maj Bilag Regnskabsinstruks til behandling af tilskud fra Kvalitetsfonden til sygehusbyggeri

Kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2013

DNV-Gødstrup Kapacitets- og arealberegning

Analyse af stigning i Rebild Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet

Nordsjællands Hospital Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Ny hospitalsplan i Region H - Nordsjællands Hospital

AFRAPPORTERING PÅ DE 8 NATIONALE MÅL, 2017-TAL - fokus på det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Transkript:

MHM-dag SDU 12. maj.2015 Er der tilstrækkeligt mange senge på de kommende akutsygehuse? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

For mange? For få? Det rigtige antal?

/Ingeniøren

»Patienterne skal i gennemsnit ligge i en syge- husseng i 2,9 dage, og det er min oplevelse, at den beregning ikke bygger på en faglig vurdering af fremtidens behov, men er udtryk for, hvad der er råd til,«siger han, der bl.a. baserer sit ønske om flere penge til supersygehusene på besøg på byggepladserne i bl.a. Gødstrup ved Herning og Det Nye Universitetshospital i Skejby i Aarhus. DF: Flere senge på de store sygehuse Hanne Fall Nielsen hanne.fall.nielsen@jp.dk, 9. april 2015 Dansk Folkeparti frygter, at de kommende supersygehuse bygges med for få senge og vil bruge en ekstra mia. kr. For skrabet. Sådan lyder bekymringen fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, for de kommende supersygehuse, og derfor er partiet klar med en ekstra mia. kr. til de 16 byggerier. Meget gerne allerede fra næste år.

En del af svaret findes i denne rapport

Fremskrivning af sengebehov 1. Aldersopdelt befolkningsprognose 2. Normer for antal senge per 1000 (opdelt på aldersgrupper) 3. Justering i lyset erfaret historisk udvikling og forhold i øvrigt, der påvirker sengebehovet, fx belægningsprocenter Ekspert-panelets beskrivelse af regionernes prognose (p. 32, 2008) Demografisk fremskrivning (med uændret sygelighed) kvalificeres på baggrund af en lineær fremskrivning af den historiske udvikling mht. omlægninger og effektiviseringer (liggetid, udskrivninger, ambulante besøg) de seneste 10 år. Regionerne kan herudover korrigere bl.a. sengedagsbehovet på baggrund af deres egen vurdering af bl.a. omlægningen til ambulant (større/mindre end historisk), patienthotel, etablering af akutcenter med senge samt regionens vurdering af den fremtidige real-vækst og effektiviseringsmuligheder.

Hovedresultatet af regionernes fremskrivning Ikke anvendt de samme befolkningsprognoser og ikke anvendt de samme antagelser Samlet for hele landet vil der efter disse dimensioneringsovervejelser ske en arealvækst (somatik og psykiatri) på omkring 400.000 m² eller godt 8 pct. Kilde: p. 33 Ekspertpanelet 2008

Ekspert-panelts antagelser Samlet vurderer panelet, at et pejlemærke på det foreliggende grundlag kan være en antagelse om en vækst i ambulante behandlinger frem til 2020 på omkring 50 pct., og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct For sengedagsudviklingen vil det svare til et fald på 1,7 pct. årligt, hvilket skal ses i sammenhæng med et aktuelt fald de seneste år på omkring 3-3,5 pct. årligt. Et sådant aftagende fald i antal senge, samtidigt med en fortsat vækst i antallet af ambulante besøg, kan understøttes af en såvel stigende som aldrende befolkning.

Først fortid så fremtid med akutsygehusene

Kilde: Prætorius, Fremtidens Hospital 2014 Det sengeløse hospital år 2035 35.000 antal senge 30.000 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040

Det er svært at spå Indenrigsministerens betænkning om sygehusbehandling 1974: uden en væsentlig indsats af økonomiske ressourcer og/eller uden at få alvorlige lægelige og sociale konsekvenser er det næppe muligt fortsat at reducere liggetiden væsentligt. Citatet er baseret på at liggetiden i 1972 var 11,4 dage Kilde: Betænkning om grundlaget for en overordnet prioritering af indsatsen inden for sygebehandling og sygdomsforebyggelse, 1974

Liggetiden er faldet de sidste 100 år 35 30 25 20 15 10 5 30,3 32,4 gennemsnitlig liggetid 1920-2010 25,6 1972: 11,4 dage 18,6 16,1 12,6 9,9 7,0 5,8 3,5 0 1920 1930 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010

Nyeste tal med lidt data-inkonsistens: MEN fortsat fald Kilde: SUM, Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015

Konsekvensen på liggetid af Ekspertpanelets antagelse om 1,7% fald i liggetiden per år 5,0 4,5 Scenarie 1, 1,7% fald p.a. Scenarie 2, 1,7% fald p.a. 4,0 3,5 3,0 X Faktisk 2,5 2,0 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020

Kilde: SUM, Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015

Indenrigsministerens betænkning om sygehusbehandling 1974.den gennemsnitlige liggetid på forskellige områder er presset ned til grænsen for det socialt og lægeligt forsvarlige, og selv om en udstrakt anvendelse af ambulante forundersøgelser etc. vil kunne nedsætte liggetiden for visse specialers patienter, og især for visse aldersgrupper, så vil til gengæld det øgede antal ældre patienter og de forstærkede revalideringskrav virke i modsat retning Citatet er baseret på at liggetiden i 1972 var 11,4 dage Kilde: Betænkning om grundlaget for en overordnet prioritering af indsatsen inden for sygebehandling og sygdomsforebyggelse, 1974

Typiske ændringer der medfører faldende sengetal/liggetid Forskydning af behandlinger fra stationære til ambulante forløb: Accelererede patientforløb Sammedags operationer Noninvasive procedurer Minimal invasiv kirurgi Korttidsvirkende bedøvelsesmetoder Optimeret smertedækning Optimal væsketerapi og ernæring Fokus på genoptræning

2001 2007 2013 operation for grå stær 91% 98% 99% skeleoperation 30% 39% 77% 37% 45% anlæggelse af dræn i trommehinden 32% 29% 29% fjernelse af mandel (mandler) 8% 41% 43% plastisk operation (korrektion) på næsen 17% 51% 76% bronkoskopi og medianoskopi 33% kirurgisk fjernelse af tand 84% 77% 86% 73% 80% endoskopisk sterilisation af kvinde* 62% legal abort 73% 60% 79% udskrabning af livmoder 54% 76% 84% 13% 40% operation for cystocele og rectocele 3% 79% 79% artroskopisk undersøgelse af knæled / kikkertundersøgelse af knæled 64% 74% 82% artroskopisk meniskoperation / kikkertoperation af menisk i knæled 61% 71% 74% fjernelse af knogleimplantat 56% 56% 58% operation for foddeformitet 41% karpaltunnel operation 48% 80% 94% operation for Bakers cyste 36% 63% 63% 77% 70% operation for Dupuytrens kontraktur 52% 60% 78% rekonstruktion af korsbånd 22% fjernelse af del af bryst 19% 10% 27% 24% 51% endoskopisk fjernelse af galdeblære 3% fjernelse af hæmorroide 56% 77% 80% operation for lyskebrok 37% 63% 64% 48% 43% fjernelse af testikel og opsyning af testikel 30% 91% 93% kikkertundersøgelse af tyktarm med og uden biopsi / endoskopisk undersøgelse af tyktarm 71% 93% 95% fjernelse af polypper i tyktarm 64% operation for åreknuder 17% 93% 100% 77% 91% plastisk operation (korrektion) af bugvæggen 59% Andel i alt 52% 71% 79% Andel ambulante operationer blandt 36 udvalgte operationer, som er særligt velegnede til ambulant regi, pct., 2001-2013 (uddrag, kilde: SSI, nøgletal 3. kvartal 2014

Sammenfattende punkter Strukturelle og kulturelle forhold har stor betydning for udviklingen mod færre senge. Liggetiden har været faldende de sidste 100 år Med en reduktionen er ca. 500 senge pr. år har vi det sengeløse hospital ca. i 2035 Det årlige fald er ikke linært men asymtotisk, dvs. man når aldrig nul Men hvor tæt kommer vi på det sengeløse hospital: Næppe intensivpatienter, dvs. der vil fortsat være brug for intensiv senge Akutte patienter afsluttes i dag på ca. 16 timer i FAM Behandling forskydes mod ambulante behandlinger, øget behov for dagsenge

Tilbage til akutsygehusene

18.000 2006 2020 16.000 14.000 12.000 10.000 8.000 6.000 4.000 2.000 0 Sygehusplaner 2006/7-2020 Erik Juhl- udvalget FakDsk udvikl 2006-2013 Sygehusplaner 2013-2007

Akut- syge- husene

Om der er senge nok.? Afhænger især af Overgang til sammedagsbehandling Nye, liggetidsforkortende teknikker Om kommunernes projekt vedr. forebygge indlæggelser

Somatiske færdigbehandlede, der optager en seng på sygehusene, er et fænomen, der primært gør sig gældende i Region Hovedstaden og særligt i en række kommuner i og omkring hovedstadsområdet. I Region Hovedstaden udgjorde antallet af somatiske færdigbehandlingsdage i 2014 19 dage pr. 1.000 borgere, mens det i de øvrige regioner udgjorde knapt 2 dage pr. 1.000 borgere Kilde: SUM, Indblik i sundhedsvæsenets resultater 2015

Kommunerne og forebyg. af indlæggelser

Indlæggelser Indlæggelser forebyggelse er i stigende grad blevet lig med forebyggelse af indlæggelser

Øremærkede penge i 2015 Sammenhængende sundhedsvæsen Regeringen og KL er enige om, at der afsættes yderligere 350 mio. kr. i 2015 med henblik på, at der i de fælles sundhedsaftaler opstilles fælles målsætninger inden for følgende mål for den patientrettede forebyggelse: Færre uhensigtsmæssige genindlæggelser Færre forebyggelige indlæggelser Færre uhensigtsmæssige akutte korttidsindlæggelser Færre færdigbehandlede patienter, der optager en seng på sygehusene

Nogle af publikationerne

Først en mere videnskabeligt baseret undersøgelse Det er tvivlsomt, om forebyggelige indlæg-gelser kan forebygges Respons, UfL, maj 2013 Jepsen et al rapporterer, at 14% af de akutte indlæggelser var forebyggelige. Men var de det? Hvem sætter guldstandarden? Hvilken forskel gør det mon, om man er den læge, der står med patienten og skal beslutte, om det er forsvarligt at undlade indlæggelse, eller om man er den ekspert, der retrospektivt langt fra kampens hede kan overveje, om patienten skulle have været indlagt? Ingen ved, om»forebyggelige«indlæggelser rent faktisk kan forebygges. Forskere og sundhedsmyndigheder kan vælge en definition på, hvad de forstår ved forebyggelige indlæggelser,... Vi ved bare ikke, om det betyder, at disse indlæggelser også rent faktisk kan