I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse

I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor Kapitel 1 Dansk på nye måder Kapitel 2 Indvandrere, flygtninge og efterkommere i Danmark Kapitel 3 Unge indvandrere og efterkommere i Danmark teoretiske, metodiske og kildekritiske overvejelser Kapitel 4 Veje til Danmark forældregenerationen Kapitel 5 At være barn og vokse op i Danmark Kapitel 6 Unge indvandrere og efterkommere i det danske uddannelsessystem Kapitel 7 Arbejde og karriere Kapitel 8 Familieliv, parforhold og ægteskab Kapitel 9 Kulturliv marginalisering, modkultur og mainstream Kapitel 10 Religiøse strømninger og holdninger Kapitel 11 Ungdomsorganisationer Kapitel 12 Unge indvandrere og efterkommere i det politiske liv Kapitel 13 Den danske drøm brud eller bevægelse

Kilder og datamateriale Kvalitative Ca. 60 biografiske interview ( livsfaseinterview ) med etniske unge i aldersgruppen 20-30 fra Tyrkiet, Pakistan, Marokko, Iran, Irak, Libanon, Vietnam, Somalia, Eksjugoslavien og Indien. Emneinterview Kvantitative Etniske gruppers værdier, 2006. 4478 respondenter. IntegrationsStatus. Catinét. 19.000 respondenter (indsamlet 1999-2009). Tryghedsdata. 1224 respondenter i alderen 15-29 (indsamlet 2006-07). Diverse dokumentarisk materiale plus litteratur

Procent Migration og social mobilitet indvandrere og efterkommere 100 1227 indvandrere og 470 efterkommere er blevet spurgt: "Hvor mener du, at det er bedst at leve for dig?" 80 Indvandrere Efterkommere 60 40 20 0 Danmark Oprindelsesland Ved ikke Kilde: CEPOS notat 21.03.2009.

Procent Social mobilitet og tilfredshed Spørgsmålet lød: "Samlet set, er du så tilfreds eller utilfreds med samfundssituationen i Danmark?" 100 80 60 Indvandrere Efterkommere Danskere 40 20 0 Tilfreds Utilfreds Ved ikke Kilde: CEPOS notat 21.03.2009.

Migration og social mobilitet unge indvandrere og efterkommere Forældregenerationens sociale mobilitet Mobilitetsfremmende og mobilitetsbegrænsende forhold (uddannelse) (social kapital) Unge indvandrere og efterkommeres sociale mobilitet

. Uddannelse

Indvandrerforældres og danske forældres forventning til børnenes uddannelse 100 Spørgsmålet lød: "Forventer du, at dine børn får en bedre uddannelse end dig selv?" 80 60 Etniske minoriteter Etnisk dansk 40 20 0 Ja Nej Samme niveau Ved ikke/vil ikke svare Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

Forældre, børn og uddannelse Imrana fortæller om hendes forældres holdning til deres børns uddannelse: Jamen, de har været, helt fra jeg var lille af altså jeg synes selv nogle gange, det er lidt halv sygt. Men min mor var nogle gange, ikke sådan noget med godnathistorier inden man skulle sove, nej nej, man skulle ligge og øve tabeller. Så hun kunne sidde og sige Hvad er 8 gange 7, og hvad er 5 gange 9. (griner) Hun var meget fokuseret på, at vi fik lavet lektier. Også i gymnasiet, der sagde hun hele tiden, at Jeg er ligeglad med, hvad du vælger at læse, bare du læser på universitet. Så bare find ud af hvad du vil, men du skal læse på universitet.

Forældre og uddannelse Har forældrene opfordret dig til at tage en uddannelse? (efterkommere og yngre danskere i %) 100 80 60 Efterkommere Yngre danskere 40 20 0 Ja Nej Ved ikke/vil ikke svare Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

Hjælp fra forældrene Har dine forældre kunne hjælpe dig med lektierne? 80 60 40 Unge med indvandrerbaggrund Unge danskere 20 0 Ja Nej Ved ikke/vil ikke svare Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

Barrierer i uddannelsessystemet Talrige undersøgelser har beskæftiget sig med de barrierer, som unge med indvandrerbaggrund støder på i det danske uddannelsessystem. Sædvanligvis kan disse barrierer klassificeres under fem punkter: Manglende sproglige kvalifikationer og faglige færdigheder fra grundskolen Negativ social arv og manglende viden om det danske uddannelsessystem Manglende forbilleder/rollemodeller Dårlige økonomiske forhold Fordomme og diskrimination Mangel på netværk, der rækker ud over den etniske gruppe Kønsrollemønstret

Uddannelse og beskæftigelse Andelen af 16-24-årige indvandrere, efterkommere og danskere, der er i uddannelse og/eller beskæftigelse 2003 og 2007 Indvandrere i uddannelse og/eller beskæftigelse Efterkommere i uddannelse og/eller beskæftigelse Danskere i uddannelse og/eller beskæftigelse 2003 63% 82% 89% 2007 73% 86% 91% Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)

Uddannelse og arbejdsmarked (andelen af 20-24-årige indvandrere, efterkommere og danskere der er i gang med en uddannelse og/eller er i beskæftigelse 2007) Uddannelse og beskæftigelse Indvandrere Efterkommere Danskere Grundskole 0 0 0 Gymnasial uddannelse 3 4 2 Erhvervsfaglig uddannelse 10 13 15 Videregående uddannelse 19 25 28 Beskæftigede som ikke er i uddannelse 36 42 44 Arbejdsløse som ikke er i uddannelse 4 3 2 Uden for arbejdsstyrken og ikke i uddannelse 27 14 8 I alt 100 100 100 Antal 21.766 6.164 253.987 Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)

Uddannelsesniveau for indvandrere og danskere Aldersgruppe Antal personer som ikke har fuldført en uddannelse over grundskoleniveau 1. januar 2007 Efterkommere Danskere 25-64 år 3.085 653.027 25-29 år 1.918 50.072 Kilde: Tal og fakta (Integrationsministeriet 2009)

Faktorer der fremmer den sociale mobilitet Migranternes/forældrenes socioøkonomiske aspirationer Mere stabile familier Opbakning fra familien Påvirkning fra moderen Søskendeeffekt Forpligtelse over for forældrene bevidsthed om migrations- og slægtshistorie Inspiration fra venner og slægtninge Tilfældige møder med nøglepersoner med realistiske, men høje forventninger (ex. lærere, venners forældre, socialrådgivere, klubmedarbejdere, andre minoritetsunge) Etnisk og transetnisk kapital

Adgangen til arbejdsmarkedet og karriere.

Uddannelse og job Forventer du at bruge din uddannelse i dit fremtidige job? 100 80 60 40 20 0 Ja Nej Ved ikke/vil ikke svare Efterkommere Yngre danskere Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2008, Catinét

De unges valg af uddannelsesretning og erhverv De unge vælger overvejende natur- og teknikfag evt. samfundfag Andelen der (efter endt uddannelse) ønsker at nedsætte sig som selvstændig er en del højere blandt etniske unge end blandt unge med etnisk dansk baggrund

lidt mere om uddannelsesvalg og så startede jeg på handelshøjskolen ( ) og læser en international HD, fordi jeg godt kan se, jeg gider ikke kun Danmark, altså, det må godt være internationalt, så tager jeg en international HA, og så læser jeg så en cand.merc. efterfølgende.

Social mobilitet og social kapital: Betydningen af sociale netværk

Hvordan skaffer man sig et job? Formelle kanaler Antal i % Gennem opslag i aviser, fagtidsskrifter ol. 19,4 Gennem jobbaser på internettet 6,9 Gennem kommunen eller AF (herunder aktivering) 8,3 Har været i uddannelsespraktik på arbejdsstedet 6,9 I alt 41,7 Uformelle kanaler Spurgte en jeg kendte, der fortalte mig om jobbet 9,7 Spurgte en jeg kendte, der kunne ansætte mig 6,9 En jeg kendte kontaktede mig og fortalte mig om jobbet 22,2 En jeg kendte kontaktede mig og tilbød mig jobbet 8,3 Arbejdsstedet havde fået mig anbefalet af en jeg kendte og 4,2 kontaktede mig I alt 51,4 Direkte ansøgning Henvendte mig til arbejdsstedet/sendte en uopfordret ansøgning 2,8 Andet 4,2 I alt 6,9 Total i % 100 Totale antal respondenter 72 Kilde: Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.

Jobsøgningsnetværk En yngre iransk mand fortæller: Mange af dem [danskerne] havde lovning på et job før de var færdiguddannede, fordi de brugte deres netværk: Ved at kende nogen eller at forældrene gjorde det der eksempelvis havde en virksomhed eller lignende. Denne mulighed har man som indvandrer ikke. Kilde: Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.

Ingen Under 5 personer 5-10 personer 11-20 personer 20-30 personer Over 30 personer Ved ikke/vil ikke svare Indvandrere og danskeres jobsøgningsnetværk Omfanget af indvandreres og danskeres jobsøgningsnetværk Anden etnisk oprindelse end dansk Etnisk dansk 35 30 25 20 15 10 5 0 Kilde: IntegrationsStatus 2.halvår 2006, Catinét.

Intervieweren fortæller om en yngre iransk kvinde Hun har haft jobs, som hun har fået gennem aktivering, men har ikke haft almindeligt og permanent job. Hun giver udtryk for, at hun meget gerne vil have arbejde, og hvor hun tidligere var meget opsat på at få arbejde indenfor bestemte områder, er hun i dag helt ligeglad. Hun er meget frustreret over, at have søgt rigtig mange jobs uden nogen sinde at få dem, og tilskriver en stor del af sin ledighed sit manglende netværk. Hun siger: Jeg har en kuffert fuld af afslag. Jeg har intet netværk, jeg kender ingen. Jeg er nærmest isoleret Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.

Intervieweren fortæller om en yngre tyrkisk kvinde Hun har siden hun afsluttede sin uddannelse gået ledig, og har søgt et væld af stillinger indenfor hendes fagområde, og hun giver udtryk for, at hun meget gerne vil i arbejde. Hendes far har en restauration, ligesom hun kender flere andre tyrkere der er selvstændige, og her ville hun godt kunne få arbejde, stort set med det samme, siger hun. Hun vil dog helst have et arbejde, hvor hun kan bruge sin uddannelse, så hun fortsætter med at søge Petersen, Ditte (2006). Det sociale netværk. Aalborg Universitet.

Brud eller kontinuitet? Mønsterbrud eller social mobilitet?

En sidste bemærkning om klasse, etnicitet og ulighed Den gode historie Gennemsnitlig indkomst i 2003 alderskorrigeret Indvandrere Efterkommere Danskere 158.507 224.475 252.044 Kilde: Årbog for udlændinge i Danmark 2005

En sidste bemærkning om klasse, etnicitet og ulighed Den dårlige historie En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2009) kommer frem til, at: Hver 7. indvandrer fra ikke-vestlige lande lever i relativ fattigdom, mens det kun gælder for hver 40. etniske dansker. Mellem 2001 og 2006 er andelen af fattige i procent for etniske danskere steget fra 2,0 % til 2,4 %, mens det for indvandrere fra ikke-vestlige lande og for efterkommere er steget fra henholdsvis 10,2 % til 14,0 % og fra 8,0 til 12,4 %. (Årsagen til den øgede fattigdom skal ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd søges i politiske tiltag som starthjælpen, introduktionsydelsen, 300-timers reglen og kontanthjælpsloftet, der især rammer indvandrere og efterkommere).

Litteratur: Flemming Mikkelsen: Indvandring og integration. Akademisk Forlag 2008. Flemming Mikkelsen, Malene Fenger-Grøndahl & Tallat Shakoor: I Danmark Er Jeg Født Etniske minoritetsunge i bevægelse. Frydenlund/CEFU/TrygFonden 2010. Flemming Mikkelsen: Transnational identitet under forandring. Indvandrernes sociale, religiøse og politiske mobilisering i Danmark 1965-2010. Museum Tusculanums Forlag. (under udgivelse)

Kontakt: Flemming Mikkelsen Olof Palmes Gade 4, 5. tv. 2100 København Ø Tlf#: 29 72 48 22 E-mail: femi@dpu.dk E-mail: flemming@catinet.dk