KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Udvikling af kompetencer til social innovation hos pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter (Kort version)
VELFÆRDEN HAR BRUG FOR INNOVATIVE MEDARBEJDERE Andelen af ældre danskere vil stige i fremtiden, og omfanget af borgernære opgaver vil vokse markant. Samtidig er ressourcerne til velfærdsopgaverne begrænsede. Udviklingen stiller altså krav om mere velfærd for færre midler. Derfor er det nødvendigt at styrke udviklingen af social innovation i den offentlige sektor. Medarbejderne er nøglen til innovation Kvaliteten i de offentlige velfærdsydelser afhænger af medarbejdernes evne til udvikling og innovation. Det er i medarbejdernes møde med borgerne, at den sociale værdiskabelse finder sted, og at kvaliteten af de offentlige ydelser kan forbedres. Især frontpersonale som pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter spiller en central rolle for kvaliteten i de offentlige ydelser til borgerne, og udviklingen af kvaliteten i velfærden afhænger i høj grad af deres kompetencer til at tænke nyt og forandre eksisterende praksis. Udvikling af kompetencer til social innovation Der er derfor god grund til at undersøge, hvordan de to faggrupper udvikler kompetencer, der gør dem i stand til at hæve kvaliteten af ydelserne om muligt for færre midler. Og af samme grund er det væsentligt at undersøge, hvordan disse kompetencer kan understøttes hos de pædagogiske assistentelever og social- og sundhedsassistentelever, der kommer til at stå med ansvaret for udviklingen af fremtidens velfærdsopgaver. Ny analyse afdækker kompetencer til social innovation New Insight A/S har gennemført en analyse af kompetencer til social innovation på opdrag af Ministeriet for Børn og Undervisning med midler fra ministeriets pulje til Central Analyse- og Prognosevirksomhed (CAP). Analysen er blevet til med input fra repræsentanter fra Fagligt udvalg for den pædagogiske assistentuddannelse og social- og sundhedsuddannelsen (PASS). Hele analysen kan findes på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk 2
HVAD ER SOCIAL INNOVATION? Social innovation er, når velfærdsmedarbejdere forandrer en social praksis, så der skabes værdi. Det innovative element i social innovation består i, at medarbejderne gør noget på en ny måde, så det skaber værdi, mens det sociale element består i, at handlingen sker i en social relation med borgeren. Social innovation handler om sociale behov Der eksisterer mange tilgange til innovation. Nogle typer af innovation sigter mod at opfinde nye produkter (produktinnovation), mens andre sigter mod at udvikle nye services til brugerne (serviceinnovation). Fælles for de to typer af innovation er, at resultatet af innovationerne kan købes af forbrugere, og at værdien af ydelserne kan måles på et marked. Anderledes forholder det sig med de offentlige velfærdsydelser. De sælges ikke på et marked, og det er langt vanskeligere at opgøre værdien af de ydelser, som velfærdsmedarbejderne leverer. Tænk fx på, hvor svært det er at måle værdien af den omsorg, som en social- og sundhedsassistent yder over for en ældre borger. Her handler værdien om borgerens oplevede kvalitet. Værdien kan både bestå i, at pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenter bidrager til at forbedre kvaliteten i ydelsen og ved, at de bidrager til at spare ressourcer ved at gøre tingene smartere. For social innovation gælder, at den skabte værdi skal være ny i en den arbejdsmæssige sammenhæng, som medarbejderen indgår i. 3
PÆDAGOGISKE ASSISTENTER OG SOCIAL- OG SUNDHEDSAS- SISTENTER LEVEVER SOCIAL INNOVATION Interview med pædagogiske assistenter, social- og sundhedsassistenter og ledere viser, at medarbejderne leverer substantielle bidrag til social innovation, og at deres forandringer af den sociale praksis på arbejdspladserne skaber værdi. Fælles for bidragene er, at de gennemføres af frontmedarbejdere, der har stor kontakt og samvær med de borgere, som de sociale innovationer retter sig mod. Værdiskabelsen sker gennem inkrementel innovation Nogle bidrag til social innovation skaber værdi i form af øget kvalitet i assistenternes møde med borgeren. Det kan være i form af bedre omsorg, bedre behandling eller bedre oplevet livskvalitet hos borgeren. Andre bidrag skaber værdi i form af ressourcebesparelser, der kan medvirke til at øge organisationens samlede produktivitet. Mød børnene i øjenhøjde I vuggestuen har den pædagogiske assistent Birgitte registreret, at pædagogerne sidder på høje stole, når de observerer børnenes leg. Birgitte ved, at det skaber bedre kontakt til børnene, hvis man møder dem i øjenhøjde. Derfor forandrer hun den hidtidige praksis ved at hente nogle stole, der er beregnet til, at medarbejderne sidder på gulvet. Værdien af den sociale innovation består i, at der bliver skabt bedre kontakt til børnene. Kvaliteten i omsorgsydelsen er dermed hævet. Jeg har fået flere af pædagogerne fra stolene og ned på gulvet. I stedet for at sidde oppe og observere meget, især nu hvor jeg er i vuggestue, der er det meget med lige at være i kontakt med børnene. På nogle af stuerne har jeg kørt lidt på pædagogerne om, hvorfor de sidder oppe, når børnene er nede. Vi har stole, der er designet til, at man sidder bedre på gulvet, og så henter jeg dem frem og tager dem ind på stuen for at få dem ned på gulvet. Det skaber et meget mere roligt miljø. - Birgitte, pædagogisk assistent i vuggestue Bidragene består af små justeringer i forhold til planlægning af arbejdsopgaver og gennemførsel af aktiviteter. For begge typer af værdiskabelse gælder, at medarbejdernes bidrag er små forandringer af social praksis, og der kan derfor tales om, at værdiskabelsen sker gennem en inkrementel for innovation. 4
Planlægning frigør ressourcer Social- og sundhedsassistenterne på psykiatrisk afdeling har op til 45 minutters ventetid, når lægerne har samtaler med patienterne. Derfor foreslår social- og sundhedsassistenten, Eva, at lægerne skriver på en tavle, hvem der har hvilke patienter på hvilke tidspunkter. Forandringen i social praksis sparer tid for social- og sundhedsassistenterne, der kan anvende tiden på andre arbejdsopgaver. Den sociale innovation har derfor bidraget til at øge produktiviteten i afdelingen. Vi har haft en dialog med lægerne om, at de skriver på tavlen, hvilken læge der har samtale med hvilke patienter. Nu har de så skrevet numre ved, altså prioriteret hvilke patienter, de går ind til først. Så har man et cirka tidspunkt for, hvornår man skal være der. Det sparer tid. - Eva, social- og sundhedsassistent, psykiatrisk afdeling Bidragene til social innovation er i større eller mindre omfang udbredt til resten af organisationen og der er stor opmærksomhed på, at forandringerne af social praksis institutionaliseres i resten af organisation, og værdien af den sociale innovation således øges. I flere situationer bidrager de to faggrupper til forandringer, der retter sig mod praksisfællesskabet, så det ikke kun er den enkelte assistents relation til borgeren, der forandres. Både medarbejdere og ledere er bevidste om, at udbredelse af de gode ideer kræver videndeling, så værdien af den social innovation forøges. 5
KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Afdækningen af social innovation viser, at de pædagogiske assistenter og socialog sundhedsassistenter anvender en kombination af: Baggrundsviden: Viden om målgruppen for handlingen, teoretisk forståelse, viden om arbejdsprocesser og viden om samfundet Teknikker og redskaber: Kendskab til redskaber, der kan bidrage til at udfolde viden i praksis. Fx it (fx tablets), legeredskaber, observation, planlægningsværktøjer, udviklingsplaner Personlige egenskaber: Egenskaber, der er knyttet til den måde, medarbejderen forvalter baggrundsviden samt teknik og redskaber på. Fx refleksion, kreativitet, mod, argumentationsevne og samarbejdsevne. Ved værdiskabende forandring af social praksis er medarbejdernes baggrundsviden det faglige fundament, der ligger til grund for forandringerne. Det er fx på baggrund af faglige pædagogiske årsager, at den pædagogiske assistent ændrer praksis. Men den sociale innovation sker også gennem kendskab til, hvordan man anvender teknikker og redskaber. Det kan fx være observationsteknikker eller brug af tablets i læringssituationer. Desuden er den sociale innovation afhængig af, at de pædagogiske assistenter og social- og sundhedsassistenterne har personlige egenskaber som refleksion over praksis, mod til at stille forslaget og evnen til at argumentere for forslaget. Det er de personlige egenskaber, der gør, at medarbejderne er i stand til at få nye ideer og føre dem ud i livet. Personlige kompetencer er centrale for social innovation Særligt fem personlige egenskaber er afgørende for kompetencer til social innovation: Refleksion over social praksis Kreativitet til at finde på nye ideer Mod til at stole på egen faglighed og præsentere et forslag til forandring Argumentationsevne til at overbevise om at forslaget bør gennemføres Samarbejdsevne, der sikrer lytning, omstilling og videndeling Kilde: New Insight A/S 6
VEKSELUDDANNELSERNE UNDERSTØTTER KOMPETENCER TIL SOCIAL INNOVATION Vekseluddannelsesprincippet er særligt velegnet til at understøtte kompetencer til social innovation både blandt pædagogisk assistentelever og social- og sundhedsassistentelever. Vekselvirkningen mellem skoleophold og praktikophold giver eleverne en god mulighed for at tilegne sig baggrundsviden og redskaber i forbindelse med den teoretiske del af forløbet. Uddannelsens praktiske del understøtter afprøvningen af viden om social innovation i praksis. Det er i praksis, at personlige egenskaber som refleksion, kreativitet, mod, argumentationsevne og samarbejdsevne første gang møder den virkelige verden. Skolerne kan bidrage til innovationskultur Den praksisnære skoleundervisning kan skabe rum til at prøve nye ting i en tryg ramme. I øjeblikket er innovation ikke på skoleskemaet som et selvstændigt fag på nogen af uddannelserne. Hvis man uddannelsesmæssigt vil fremme kompetencer til social innovation bør det overvejes, hvordan innovation kan komme til at fylde mere i skoleperioden. Et øget fokus på innovation i skoleperioden betyder, at lærernes kendskab til innovationsværktøjer skal skærpes. Kompetenceudviklingen af lærerne betyder også, at lærerne i højere grad vil blive i stand til at igangsætte konkrete, casebaserede undervisningsaktiviteter. Det er således skolerne, der står med muligheden for, at udvikle en læringskultur, hvor forandring og innovation bliver en naturlig del af den faglighed, som elever har, når de forlader skolen. Arbejdsgiverne skal rette blikket mod potentialet I den praktiske del af uddannelsen bør det overvejes, hvordan en forbedret vejledningsindsats kan understøtte, at eleverne udvikler kompetencer til social innovation. Flere elever oplever, at kvaliteten i vejledningen varierer, og der bør rettes opmærksomhed mod, at vejlederne har de rette kompetencer til at stimulere elevernes kompetencer til social innovation. Derfor et det væsentligt for udviklingen af kompetencer til social innovation, at arbejdsgiverne retter blikket på vejledningsindsatsen. Desuden er vigtigt, at ledelsen på arbejdspladserne øger fokus på potentialet for social innovation og afsætter mere tid til innovationsaktiviteter og videndeling omkring udvikling af praksis indsatsen bør rettes mod både elever og færdiguddannede assistenter. 7