Literacy pædagogik i vuggestue og børnehave Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2014 14. maj 2014 VIA University College Stig Broström Aarhus Universitet Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)
Early literacy i vuggestue og børnehave Literacy: Alle former for sprogudtryk: kropslige, mundtlige, skriftlige Early: Udtrykkes straks fra fødslen og i alle hverdagens situationer
Literacy er overalt Både det kropslige-,mundtlige og skriftlige sprog I planlagte målrettede forløb I faglige samtaler» - Hvor bliver vandet af? - Er græsset også grønt om natten? - Hvordan begyndte verden? I hverdagssamtaler, dialoger I litteraturen: oplæsningen læsning sammen med børn I fortællingen I legen I tegningen
At være parat, villig og i stand til at deltage i de fortælle-, tegne-, lege-, læse og skriveaktiviteter i hverdagslivet, der både har 1) En her-og-nu-værdi og som danner grundlag for 2) den egentlige læsning og skrivning senere i skoleforløbet, og som har 3) en dannende værdi Early literacy Dynamisk: Mere end mestring og beherskelse af færdigheder Interaktion/deltagelse: Mere end det enkelte barns tilegnelse af afmålte kundskaber Alsidighed: Mere og andet end alfabetet på væggen
Early literacy i lovgivningen Early literacy er indskrevet i læreplanstemaet Sproglige kompetencer og uddybes: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim, remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, medier og kommunikation Børn skal støttes i at udvikle deres nysgerrighed og interesse for tegn, symboler og den skriftsproglige verden, herunder bogstaver og tal. Bilag til Dagtilbudsloven, 2004
Hvorfor literacy? Sprog er et nødvendigt værktøj til alle former for kommunikation til at tænke med til at regulere egen og andres handlinger til at læse og skrive og dermed til at kunne fungere som en aktiv deltagende demokratisk borger, jf. Dagtilbudsloven: Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar, forståelse for demokrati udvikle selvstændighed og evner til at indgå i forpligtende fællesskaber.
Literacy - læsning Læsning = afkodning + forståelse af et indhold Men læsning er også legelæse, legeskrive, selv at fortælle historier, kende læseretningen altså deltage i skrifthandlinger (literacy events) Klara Korsgaard Nationalt center for læsning,2010
Tre sprogniveauer og udtryk 1. Primære symboler: gestik, kropssprog» 2. Sekundære symboler: Lege- lade som om, tegne fx en hest 3. Tegn: skrive fx HEST Symboler og tegn ifølge Piaget
GESTIK Kropssprog og gestik er primære symboler - sprog Barnet peger, ex sko Bruger kropssprog, ex laver propel, (Gunvor Løkken) Gestikulere med hænderne Bruger andre gester, visuelle tegn, skrift i luften Ansigtet taler
Symboler og tegn Vygotsky antager, at barnets aktive interaktion med andre menensker hvori der indgår symboler og tegn bidrager til udvikling af højere mentale funktioner (opmærksomhed, tænkning, hukommelse m.v.) Tegn: skrift, forskellige former for nummering og tallene, mnemoteknske midler, kunstværker, skemaer, dialgrammer, kort, tegninger Vygotsky, 1987
Literacy: Sprogets bestanddele Sprog om noget Udsagn om ting/fænomener (Semantik) Læreplanens temaer Det kropslige viste Det talte sprog - at lytte - at tale Det skrevne sprog at læse - at skrive Sprog, litteratur og kommunikation INDHOLD FORM Vejleskov i: Broström & Vejleskov, 2009 Lyde, ordbøjninger og sætningsdannelse (Fonologi, grammatik) -aktiviteter til sproglig opmærksomhed, leg med lyde FUNK- TION Sprog for at opnå noget Intenderet ytring (Pragmatik)
Et aktivt sprogsyn - deltagelse Overvinde et formelt lingvistisk sprogsyn, der overvejende har fokus på ordforråd, grammatik og sprogforståelse som forudsætning for kommunikation Bleses, Vach, Wehberg, Faber, & Madsen, 2007 En socio-lingvistisk sprogforståelse bygger på en kontekstuel, kropslig, emotionel gestikulær og mimetisk interaktion mellem barnet og andre mennesker og trangen til at høre til Tomasello, 2006; Goldin-Meadow, 2003, 2009 Børn lærer mundtligt og skriftligt sprog samt kommunikative kompetencer gennem deltagelse i fællesskabet, - ved at indgå social virksomhed, i interaktion, i samtale, i tekstudveksling Vyhotsky, 1978; Tomasello, 1986, 2003; Tomasello, Carpenter, & Liszkowski, 2007
Sproget i dagtilbud Sproglig udvikling sker via kommunikation, men der er mangel på mange, længerevarende dialoger i dagtilbud Gjems, 2011 Kommunikationen i hverdagslivet er ofte ikke nuanceret nok, kommandosprog, Kjertmann, 2004 Derfor må man skabe sproglige mættede situationer leg med sproget, vittigheder, gåder
Principper Børn og pædagog indgår i en gensidig symmetrisk anerkendende væremåde - intersubjektivitet, dvs. en frivillig, tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting; delt opmærksomhed Tomasello, 2003 Man forhandler ordenes betydning og udvikler gensidig forståelse; man afprøver og fortolker hvad den anden mener Wells, 2007; Lindell, 1998 og herigennem producerer man mening (viden) Vygotsky, 1978; Bruner, 1999; Dyste, 2001
Hverdagssamtalen - dialogen Den flerstemmige dialog; dynamisk og mangfoldighed af stemmer stemmer i konflikt Baktin, 1991; Budwig m.fl. 2000; Wertsch, 1985 Gennem ordrige dialoger udvikles en dybere forståelse af ethvert fænomen Bakhtin, 1991
Principper De professionelle anerkender børnenes sproglige formåen, men udfordrer den Retter ikke børnene sprogligt, men gentager børnenes udsagn sprogligt korrekt, fx Pias far Tilstræber dialog, mange replikskift, fx cirkus Skaf tid: Sørg for at gå ad alle bivejene, og sløse med tiden Brenifiler, 2004, s. 17 Dialog, ikke pædagogisk udspørgen, men tale om noget meningsfuldt fastholde børns undren (naturvidenskabelig metode)
Sproget i planlagte aktiviteter Nødvendigt med små grupper Opnåelse af interaktioner, fælles opmærksomhed og empatiske dialoger mellem børn og pædagog kræver planlægning, organisering og mindre børnegrupper hvor pædagogen arbejder alene Ole Henrik Hansen, Stemmer i fællesskab, 2013 Det ses i finske børnehaver, hvor børn opnår god læring og udvikling Andersen, Broström, Gundelach & Rasmussen, 2013
Sproget i hverdagssamtalen Nødvendigt at være opmærksom og til stede i hverdagslivet Prioritere og dyrke hverdagssamtalen, dialogen - en sproglig interaktion mellem to eller flere deltagere med samme mentale fokus - fælles opmærksomhed, afgrænse, fokusere Ninio & Snow, 1996 Sprog i hverdagssamtaler er det mest centrale medierende redskab Vygotsky, 1978; Wertsch, 1995, Gjems, 2011, Dyste, 2001
Oplæsning styrker sproget og forudsætninger for læsning Sammenhæng mellem oplæsning og børns sprogtilegnelse og senere læsefærdigheder Robins & Ehri, 1994 samt kundskab om skriftsprog ved skolestart The Bristol Study of Language Development, 1 983
Sproget i læsning med børn Oplæsning læsning med børn Udvælge bøger med særlig kvalitet Skabe sprogligt mættede situationer Efter Halfdan Rasmussen, Jens Sigsgaard Palle alene i verden, Egon Mathiesen Mis med de blå øjne (1949) og Flemming Quist Møller Cykelmyggen Egon (1967) hvem så? bl.a. - Strid: Mormors gebis; Mustafas kiosk - Sebastian Klein: Mig, en haj og onkel Kaj - Marianne Iben Hansen og Hanne Bartholin: Axel elsker biler
God børnelitteratur
Sproget i litteraturen -oplæsning Den gode børnebog Give mulighed for, at barnet kan identificere sig med hovedpersonen Præsentere nogle bipersoner og antihelte, der appellerer til barnet, da dette perspektivskift giver mulighed for refleksion Give mulighed for empatisk indlevelse Udfordre børnene med nyt og fremmed, således at barnet får mulighed for at skaffe sig nye forståelser Hjælpe børnene til at skabe mening og sammenhæng i deres liv
Sproget i oplæsning Den gode oplæser Hun kender historien, har tænkt over både helheden og delene Hun har øvet sig og læst historien højt mange gange for et øvepublikum Hun magter at betone oplæsningen, lave stemmeskift der passer til de enkelte figurer og personer uden at overdramatisere Hendes oplæsning fanger børnene ind i fiktionen Hun giver plads til børnenes kommentarer - Dialogisk oplæsning
Dialogisk læsning med børn Børns ekspressive ordforråd øges; kommunikative færdigheder; evne til samtale om litteratur Whitehurst et al. 1988 Fonologisk opmærksomhed, at kunne skifte fokus fra hvad et ord betyder til hvordan det lyder Akademiske ord Whitehurst, Epstein et al. 1994
fx rammeleg Broström, 1995; æstetisk leg Gunilla Lindqvist 1995;, scripted play / play world Andersen, 2005 og Baumer, Ferholt & Lecusay, 2005 Dialogisk læsning og leg Opfølgende kreative- æstetiske aktiviteter Forskning viser, at rolleleg, voksnes fællesleg med børn og genfortælling og egen historiefortælling har indflydelse på børns kommunikative færdigheder og evne til at producere komplekse sætninger Tilsvarende effekt har æstetisk-narrativ virksomhed som fx at tegne, male og lege og skrive
Sproget i dialogisk Første oplæsning oplæsning Introduktion: titel, forfatter; gætte på hvad bogen handler om, skaber opmærksom lytten (Slaughter, 1993) Oplæsning uden afbrydelser Pædagogen stiller (genkaldelses)spørgsmål til bogen samt spørgsmål der går ud over teksten (fx har I også prøvet at være sure?) Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012
Sproget i dialogisk oplæsning Anden oplæsning Børnene opfordres til at deltage aktivt, komme med afbrydelser og indfald. Dialog om indhold, ord, illustrationer osv. Pædagogen stiller åbne hv-spørgsmål: i forhold til specifikke ord i teksten: Hvad er det elefanten har fået øje på? tekstnære spørgsmål: Hvad skal far og Jeppe have med, når de kører rundt i verden? Åbne spørgsmål: Hvad skete der så? Forståelses- og tolkningsspørgsmål: Hvorfor er elefanten glad nu?
Sproget i dialogisk oplæsning Tredje oplæsning Her opfordres børnene til at resumere bogens handling, og til at fortælle om hvad de har lært; og om hvad de synes om bogen Også kropslige aktiviteter, fx vise hvordan musikerne spillede på instrumenter eller mime et billede fra bogen Herefter indsættes en forside-mærkat i barnets bøger jeg kender -bog Opfølgende kreative-æstetiske aktiviteter: fortælle, tegne/male og lege og skrive
Æstetisk virksomhed Mennesket lærer ifølge Bruner gennem: Intellektuel virksomhed og æstetisk virksomhed Æstetiske virksomheder og læreprocesser er narrativ konstruktioner af virkeligheden leg, drama, male- og tegne, teater, sang, fiktionslitteratur, historiefortælling og meget andet Sanselige og følelsesmæssige oplevelser der gives et ydre formmæssigt og symbolsk sprog, en kreativt fortællende form Broström, de Lopez & Løntoft, 2012
Narrativ virksomhed At lege, tegne og fortælle osv. er at konstruere, at fremdrage noget, og overse andet og skabe et plot Vi husker og forstår først noget, når vi har fortalt det gengivet det narrativt Narrative ytringer skaber mening dvs. læring og identitetsskabelse Tre narrative mønstre: Begyndelse, midte, afslutning Balance, uro, ny balance Fortællingens elementer (personer, handling, mål, scene osv.) Bruner, 1999; Broström, Jensen de Lopez & Løntoft, 2012
Sproget i litteraturen Efter læsningen, litteratursamtale: Var der noget i historien, som du godt kunne lide? Var der noget, som du ikke kunne lide? Var der noget, som du undrede dig over? Var der noget i historien som du kunne genkende fra andre historier? Chambers, 1994
Litteratursamtale og tegning om Den frygtelige fisk LIDE at den døde, for den slugte mennesker den ville sikkert sluge flere mennesker at menneskerne kom ud og så ikke mere at drengene dræbte fisken at moren og de tre søskende kom ud IKKE LIDE at katten blev slugt at fisken skulle skamme sig at menneskerne blev spist, men de blev ikke tygget på jeg synes det var rigtigt synd for katten Broström, 2005
Var der noget du undrede dig over? Skriftsprog det var mærkeligt, at de glemte at fisken var derude at moderen og døtrene glemte at fisken var der den var lige så hurtig som en racerbil jeg undrede mig over, at fisken var så stor at der var en der stikkede op af vandet (fiskens halefinne) at drengene ikke angreb bagfra man kan jo ikke trække vejret inde i sådan en stor fisk
Sproget i fortællingen Med de yngste børn: Fortælling med visuel støtte
Sproget i fortællingen Fortælleterninger Det var engang en gammel dame Hun kørte i en raket Den fløj så hurtigt, at hun begyndte at græde Sprogterninger fra Gonge
Sproget i fortællingen Malou beder om at få fjernsynskassen ned fra hylden. Hun vil gerne lege TV-Avisen. Malou sidder i kassen, de andre børn sætter sig foran og kigger forventningsfuldt. Malou er lidt genert, men så starter hun: "God aften, det er TV-avisen. Det bliver regn og storm", hun griner lidt. "I dag er det mandag, så er det legetøjsdag, jeg har min kanin med og nu vil vi gerne fortælle en historie". Pludselig siger hun: "Nej der er en vigtig meddelelse: I skal huske at sige til jeres forældre, at I ikke skal have madpakke med i morgen, for vi skal til fødselsdag". Hun har nu helt glemt, at hun sidder i kassen.
Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen Der var engang en ulv Som boede langt væk fra sin mor Så kom faren Og så gik de hjem til moren Så er den bare slut Freja 4 år Narrative mønstre Begyndelse midte - afslutning Balance uro ny balance Fortællingens elementer (personer, handlinger, mål, scene, midler) Broström red. 1999 Sagofärden
Mundtligt og skriftligt sprog i fortællingen Drengen gik op på skihoppet Det var højt oppe i luften Han var lidt bange men hans far vinkede Så susede han ned ad bakken hvor hans far stod Og næste morgen fløj de hjem med flyveren Oskar 5 år
Skriftsprog i leg Alberte 3 år bestiller pizza i leg August 2,5 år har i legen skrevet til sin morfar
Skriftsprog i legen Rolleleg og rammeleg med funktionelle skrive- og læsematerialer (menukort, regninger, skilte, bødeblokke, receptblokke m.v.) James Christie Leg i købmandsforretning og posthus (åben-lukket skilt; tegner penge) En gruppe børn laver skattekort
Skriftsprog i tegneserien Børn laver tegneserier Børnehuset Danmark-Amerika, Lyngby-Tårbæk Kommune
Skriftsproget er der hele tiden Børn laver mad og skriver bordkort Børnehuset Rosenlyst, Lyngby-Tårbæk Kommune
Sproghistorier velkommen til bogens hjemmeside! Her på hjemmesiden finder du skemaer og oversigter fra bogen Sproghistorier en alsidig literacypædagogik i børnehave, SFO og indskoling. Med dem i hånden er du bedre rustet til at gå på jagt efter sproghistorier i netop din institution eller klasse og gennem disse historier tilrettelægge en pædagogik, der skaber gode betingelser for børnenes verbale og skriftsproglige udvikling. www.dafolo.dk/sproghistorier
Titel: Dato: Barnets navn Udfyldt af Institution/skole Dokumentation Historien Begyndelse fotos Midte Slutning Hvad skete? Hvad kunne det næste være? Opfølgning / evaluering
Titel: TV Avis i Troldebo Dato: Barnets navn Udfyldt af Institution/skole 9. Okt 2009 Malou Børnehuset Troldebo Dokumentation Hvad skete? Malou glemmer sin generthed, da hun først er kommet godt i gang som TV speaker, der for hende er en god øvelse i at holde en historie i gang og turde optræde for andre børn. Historien Begyndelse Malou beder om at få fjernsynskassen ( papkasse som ligner et fjernsyn) ned fra hylden. Hun vil gerne lege TV-Avisen. Malou sidder i kassen, de andre børn sætter sig foran og kigger forventningsfuldt. Midte Malou er lidt genert, men så starter hun: "God aften, det er TVavisen. Det bliver regn og storm", hun griner lidt. "I dag er det mandag, så er det legetøjsdag, jeg har min kanin med og nu vil vi gerne fortælle en historie". Pludselig siger hun: "Nej der er en vigtig meddelelse: I skal huske at sige til jeres forældre, at I ikke skal have madpakke med i morgen, for vi skal til fødselsdag". Hun har nu helt glemt, at hun sidder i kassen. Afslutning Lidt senere begynder hun at fortælle en historie om sit tøjdyr. Dette bliver en længere historie. Hvad kunne det næste være? At den spontant opståede TV-leg inddrages i en målrettet sprogaktivitet, altså en planlagt tv-udsendelse Opfølgning / evaluering
Literacy indikatorer Samtale udtrykker sig om f.eks. meninger, oplevelser, billeder eller tekst formulerer spørgsmål og/eller argumenter refererer til / beskriver forhold i omgivelserne sætter ord på handlinger forhandler roller forhandler og /eller udvikler legens ramme Rytme på- og leg med- sproget viser interesse for- og/eller leger med ord, begreber og/eller udtale er interesseret i- og/eller sætter selv rytme på sproget viser interesse for- og/eller synger selv sange, rim og remser deltager i sanglege
Literacy indikatorer Fortællinger og historier fortæller egne historier lytter interesseret til højtlæsning genfortæller og/eller undrer sig over en historie er opmærksom på historier fortalt af andre viser interesse for bøger tegner historier og /eller skriver historier dramatiserer/leger en historie skaber en historie / et legeunivers med div. legeredskaber / legetøj
Literacy indikatorer Bruger billeder, tegn, symboler, logoer... læser billeder er opmærksom på skilte, logoer og lignende er nysgerrig på ord og bogstaver læser "legelæsning" er opmærksom på læseretningen kender nære og kære bogstaver/ord legelæser i rolle Skaber billeder, tegn, symboler, logoer... tegner eller maler skriver "legeskrivning"/"børneskrift" skriver nære og kære bogstaver/ord bruger tegn og symboler på computeren forsyner tegninger med tekst skriver bogstaver / ord / sætninger kan opdele ord i stavelser skriver på- og med alle mulige ting udtrykker sig gennem collage, m.m. legeskriver i rolle fremstiller skilte og lign. rekvisitter til brug i legen
Hvor mange rosiner? Rebekka havde en pakke rosiner med; hun hældte nogle ud i hånden og skulle til at spise dem. Det så ud til at skulle blive en helt almindelig frokost, men så fik Rebekka en god idé! Hun lukkede hånden, og med et glimt i øjet rakte hun sin lukkede hånd frem og spurgte de nærmeste børn: Hvor mange rosiner tror I jeg har? Er der mere end seks? spurgte Robert tilbage. Rebekka vendte sig om, holdt hånden op til øjet og kiggede, og svarede over fem. Så gættede børnene. En sagde: Det er sjovt, jeg siger otte. Hvad er det rigtige? Rebekka oplevede en uventet succes, som hun fulgte op. Hun spiste en eller flere rosiner og holdt igen hænderne frem. Hvor mange tror I nu jeg har? Igen stor opmærksomhed og grin, og hun modtog mange bud. Pelle spørger: Hvor mange spiste du? En svarede Rebekka. Så er der fem sagde Pelle. Rebekka vender sig om for at kontrollere antallet af rosiner, peger på Pelle og siger med stor begejstring: Ja der er fem. Sådan fortsatte gættelegen et stykke tid til alles morskab.
Anders Skriver Jensen Stig Broström Stig Broström, Kristine Jensen de Lopez og Jette Løntoft