Høringsskema. Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3

Høringsskema Forebyggelsespakkerne j.nr. 1-1010-54/3 Ambitionsniveau i forebyggelsespakkerne Jordemoderforeningen har følgende kommentarer til Sundhedsstyrelsens arbejde med forebyggelsespakkerne: På det overordnede plan: Forebyggelsespakkerne er ambitiøse, og der er mange gode elementer, men Jordemoderforeningen finder, at der er ramt forbi på afgørende områder inden for de felter, som har vores hovedinteresse, reproduktiv og seksuel sundhed, med andre ord, de elementer inden for de fem pakker, der peger mod kvindens, barnets og familiens sundhed Sundhedsstyrelsen har forfattet forebyggelsespakkerne ud fra en grundopfattelse af ansvaret for forebyggelse, som dette er skitseret i Sundhedslovens 119. Det er forståeligt. Men som Jordemoderforeningen i mange sammenhænge har påpeget og underbygget, så giver denne opsplitning på borgerrettet og patientrettet forebyggelse særdeles dårligt mening, når det gælder graviditet, fødsel og barsel. Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen peger på behovet for en sammenhængende forebyggelsesindsats ved jordemoder over for den gravide population 1. Hvis Sundhedsstyrelsen skal leve op til egne intentioner inden for forebyggelsen over for den gravide borger, så må det høre op med denne kunstige sondring mellem at være en kommunal borger og en gravid patient, når man venter familieforøgelse. Det betyder således, at vi i forhold til samtlige forebyggelsespakker vil foreslå, at man tænker ud af den kommunale boks, når det angår forebyggelse for netop gravide, fødende og barslende. Sundhedsaftaler i de fem regioner har i forskelligt omfang inddraget samarbejdet på området for svangreomsorg/familiedannelse. Men kun få elementer inden for de fremlagte forebyggelsespakker peger på inddragelse af det potentiale, der ligger i, at regionernes jordemødre indgår i et, i henseende til jordemødres uddannelse, fuldstændig naturligt omfang. Tværtimod lægges der i flere tilfælde op til, at grupper, der i forhold til jordemødre har væsentlig mindre uddannelse i graviditet, fødsel og barsel, skal udøve en forebyggende og 1 3.4.2 i Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for Svangreomsorgen, 2009

sundhedsfremmende indsats over for den gravide borger. Der er evidens for, at gravide kvinder og deres pårørende slutter op om forebyggelsestiltag, der tager udgangspunkt i graviditeten, og som samler dem med andre gravide og baseres på sikker faglig viden. Noget, som kræver et vist volumen i tilbuddene for at være økonomisk og fagligt bæredygtigt. Sundhed grundlægges allerede i fostertilværelsen, hvorfor det er yderst relevant at indtænke og fremme den sundhedsforebyggende indsats i graviditeten i langt højere grad end anført i de foreslåede forebyggelsespakker. Derfor skal der også medtænkes grundlæggende forebyggelsesinitiativer i relation til forebyggelsespakkerne, som går over sektorgrænser selv når det er henvendt til kommunerne. Alt andet strider imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorg og mod den bedste viden om sundhedsøkonomi og motivation hos den gravide og hendes familie. Anvendeligheden af forebyggelsespakkernes anbefalinger: Forebyggelsespakkerne indeholder en række anbefalinger til en styrket kommunal sundhedsfremmende og forebyggende indsats af høj kvalitet. Vurderes anbefalingerne anvendelige i den kommunale virkelighed, som de foreligger? Er inspirationsmaterialet tilknyttet de enkelte anbefalinger tilstrækkeligt konkret ift. implementeringen? Er der væsentlige anbefalinger som mangler?

Kommentarer: Jordemoderforeningen finder overordnet, at anbefalingerne ikke i henseende til en række faglige forhold giver mening at implementere, som de er foreslået. Det gælder anbefalingerne om rygning og gravide, fysisk aktivitet og gravide, forebyggelse i forhold til mental sundhed og gravide, og endelig seksuel sundhed, hvor Sundhedsstyrelsen synes at arbejde med et princip der hedder hvad har vi i stedet for et princip, der kunne hedde hvad gavner. Alene anbefalingerne inden for forebyggelse af alkoholskader og graviditet giver pænt mening, al den stund, at Sundhedsstyrelsen her peger på de veletablerede samarbejdsstrukturer, der tager udgangspunkt i graviditeten i form af familieambulatorier og tilgrænsende samarbejde. Men samtidig er det også relevant at fremhæve, at anbefalingerne på alkoholområdet - set som en del af det samlede billede inden for indsatsen i reproduktiv sundhed - ikke kan adskilles fra indsatsen omkring rygning, fysisk aktivitet, mental sundhed og seksuel sundhed. Der er behov for sektoroverskridende samarbejde og satsning på at få jordemødre inddraget på alle planer, da jordemødres uddannelse retter sig netop mod det sundhedsfremmende og forebyggende, jordemoderomsorg, diagnosticering og behandling inden for kvinders og nyfødtes sundhed og seksuel sundhed.

Kommentarer til Sundhedsstyrelsens høringsudkast til forebyggelsespakke om tobak Gravide og deres fostre/børn er som det også fremgår af høringsudkastet særligt sårbare overfor tobaksrygning. Mere udførligt, men ikke udtømmende: Rygning forøger risikoen for præmatur fødsel og for intrauterin væksthæmning med stigende perinatal og neonatal mortalitet og morbiditet (kort- og langsigtet) til følge. Kvinder, der ryger, har i gennemsnit en kortere ammevarighed end ikkerygere. Rygning øger risikoen for vuggedød, og børn af rygere har betydeligt øget risiko for en række sygdomme, især luftvejssygdomme, almene infektioner, mellemørebetændelse. Børn, der vokser op i røgfrie miljøer, har mindre risiko for at blive syge og for selv at begynde at ryge. Der er derfor god grund til at satse på livsstilsintervention overfor gravide rygere (det berører alle tre centrale elementer i en effektiv tobaksforebyggelse; fremme af rygestop, fremme af røgfrie miljøer og forebyggelse af rygestart, jf. høringsudkastet s. 7). Under overskriften Samarbejde og Partnerskaber hedder det, at der bør etableres et tæt samarbejde mellem kommunen, jordemødrene og almen praksis (s.15), hvilket vi fuldt ud kan tilslutte os. Forebyggelsespakken indeholder imidlertid ingen konkrete forslag til, hvordan samarbejdet med jordemødrene kunne foregå. I stedet foreslås at der sker en udbygning af samarbejdet mellem praktiserende læger og sygehuse (s. 10) med henblik på henvisning til kommunale rygestoptilbud. Der forslås også opsøgende indsatser bl.a. til gravide, og at dette kan ske i samarbejde med socialforvaltningen og beskæftigelsesforvaltningen (s. 11). Endvidere foreslås etablering af en særlig informations- og rådgivningsindsats målrettet gravide og barslende med fokus på forebyggelse af skader hos fostre og spædbørn i sit hele væsen en opgave som jordemødres grunduddannelse retter sig mod og omfatter men til vores forbavselse foreslår Sundhedsstyrelsen, at opgaven varetages i samarbejde mellem sundhedsplejersken og praksislægen. Vi finder det hensigtsmæssigt at placere opgaven med rådgivning og rygestoptilbud i regionen hos jordemødrene, der i forvejen har kontakten til de gravide og har fokus på livsstilsintervention overfor gravide/familier, der har en livsstil, der udgør en sundhedsmæssig risiko således sektoroverskridende samarbejde for at undgå stigmatisering og manglende fremmøde af gravide i almene kommunale rygestoptilbud. Som anbefalet af Sundhedsstyrelsen er information om rygningens skadelige virkninger og tilbud

om hjælp til rygestop en obligatorisk del af svangreomsorgen (Sundhedsstyrelsen, Anbefalinger for Svangreomsorgen, s. 88). Det har vist sig at risikoen for komplikationer kan nedsættes til samme niveau som hos ikkerygere såfremt kvinden stopper med at ryge inden udgangen af 1. trimester (ibid. s. 90). En tidlig indsats er derfor essentiel. Screening for sundhedsmæssig risiko (herunder rygning), information om risici i denne forbindelse og motivation til sund levevis er en fast del af svangreomsorgen for alle gravide. Alle gravide screenes i starten af graviditeten hos praksislæge og igen hos jordemoder. Jordemoderen er den gravides/familiens primære kontaktperson gennem hele graviditeten, under fødslen og i den første tid efter fødslen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at bibeholde og koncentrere forebyggelsesopgaven i dette regi. Seneste tal for forekomst af gravide rygere ligger på cirka 13 %. Det fortæller således også, at et meget stort antal af kommunerne vil have få gravide ad gangen med behov for rygestopindsats. Også af denne grund er der god grund til at samle indsatsen i jordemodercentrene, hvor samtlige gravide kommer, og kommer med god motivation til forandring. Jordemødre har fokus på hele familien (og har således også fokus på hele familiens sundhed) og arbejder i forvejen sundhedsfremmende og forebyggende med et stort fokus på livsstilsintervention. Jordemødre har de fornødne kompetencer til at varetage denne forebyggelsesopgave (jf. de krav til sundhedsprofessionelle som er listet i høringsudkastet s. 14). Jordemødre sidder i en position, hvor de har god mulighed for at støtte netværksdannelse og at tilbyde tidlig indsats individuelt og/eller i gruppeforløb, der er målrettet denne gruppes udfordringer og behov. Det er vigtigt at yde forebyggende arbejde for rygestop i og knyttet til graviditeten, som er den enkeltstående begivenhed, hvor flest kvinder stopper med at ryge for altid; dette er en langsigtet indsats mod KOL hos disse kvinder. Jo tidligere rygestop, jo mindre risiko. Ved at placere opgaven i jordemoderregi vil der være bedre muligheder for at nå og tilbyde hjælp til de socialt dårligst stillede (hvor der er flere rygere, herunder flere storrygere) og som erfaringsmæssigt er sværere at nå, idet de gravide ofte tager imod tilbuddet om jordemoderkonsultationer. At placere/bibeholde og udvikle opgaven hos jordemødrene vil minimere de samlede omkostninger (færre kontakter, mere effektiv ressourceudnyttelse, større sammenhæng i

patientforløb) Den tværfaglige indsats på området kan bestå i, at sundhedsaftaler fastlægger, at forebyggelsen på dette område ligger i regi af jordemødre til gravide (og gerne også rygende fertilitetspatienter) og at der ydes fortsat støtte til vedligeholdelse af rygestop, dette sidste i samarbejde mellem jordemodercenter, praksislæge og sundhedsplejersken gennem aftaler, der tager udgangspunkt i kvindens og familiens behov. Referencer tobak: Hegaard HK, Kjærgaard H, Møller LF, Wachmann H, Ottesen B. Prævalensen af passiv rygning blandt gravide ved første jordemoderbesøg i Danmark. Dansk ugeskrift for læger 2004;166:3706-3711). Hegaard HK. Kjærgaard H, Møller LF, Wachmann H, Ottesen B. Multimodal intervention raises smoking cessation rate during pregnancy. Acta Obstet Gynecol Scand 2003; 82:813-819. Interventions for promoting smoking cessation during pregnancy. Lumley J, Oliver SS, Chamberlain C, Oakley L.Cochrane Database Syst Rev. 2004 Oct 18;(4):CD001055. Review Linnet KM, Wisborg K, Obel C, Secher NJ, Thomsen PH, Agerbo E, Henriksen TB. Smoking during pregnancy and the risk for hyperkinetic disorder in offspring. Pediatrics. 2005 Aug;116(2):462-7. Sundhedsstyrelsen (2009): Anbefalinger for svangreomsorgen Søndergaard C, Henriksen TB, Obel C, Wisborg K. Smoking during pregnancy and infantile colic. Pediatrics. 2001 Aug;108(2):342-6 Wisborg K, Henriksen TB, Hedegaard M, Secher NJ. Smoking during pregnancy and preterm birth. Br J Obstet Gynaecol. 1996 Aug;103(8):800-5. Wisborg K, Henriksen TB, Obel C, Skajaa E, Ostergaard JR. Smoking during pregnancy and hospitalization of the child. Pediatrics. 1999 Oct;104(4):e46. Wisborg K, Kesmodel U, Henriksen TB, Olsen SF, Secher NJ. Exposure to tobacco smoke in utero and the risk of stillbirth and death in the first year of life. Am J Epidemiol. 2001 Aug 15; 154(4):322-7.

Kommentarer til Sundhedsstyrelsens høringsudkast til forebyggelsespakke om alkohol Jordemoderforeningen ser positive muligheder i det tværgående samarbejde om forebyggelse af alkoholskader. Jordemødre har i de senere år arbejdet meget målrettet med forbedring af den tidlige opsporing af alkoholafhængighed eller alkoholforbrug hos gravide, og vi vil fremhæve, at det er en forudsætning for at opspore den gravide med et (problematisk) forbrug af alkohol, at man følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen i et sådant omfang, at der gives den fornødne tid til at opnå tillid mellem jordemoder og gravid/partner, og at den motiverende samtale er modellen for mødet mellem jordemoder og kvinde. Vi henviser atter til de indledende bemærkninger om det generelle billede af behov for flere forebyggelsesindsatser på en gang hos de samme kvinder; alkohol, mental sundhed, rygning, selvskade, abortfrekvens og vold - for at nævne forhold der kan forekomme samtidig hos kvinder og deres partnere. Reference: http://www.jordemoderforeningen.dk/tidsskrift-for-jordemoedre/singlevisning/artikel/gravide-faarforskellige-raad-om-alkohol/

Kommentarer til Sundhedsstyrelsens høringsudkast til forebyggelsespakke om fysisk aktivitet Forebyggelsespakken omhandler fysisk aktivitet som primær forebyggelse. Forebyggelsespakken retter sig ikke specifikt til gravide som målgruppe for interventionen, men henviser dog til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide. Der er dokumentation for at fysisk aktivitet har en positiv indvirkning på barnets fødselsvægt, og at det reducerer risikoen for visse graviditetskomplikationer (gestationel diabetes mellitus og præeklampsi). Ikke mindst reducerer fysisk aktivitet under graviditeten risikoen for en for stor vægtøgning under graviditeten. Det er veldokumenteret, at overvægt hos moderen medfører en betydelig øget risiko for komplikationer for mor og barn både i forbindelse med graviditet og fødsel (SST, s. 134). Overvægtige mødre oplever oftere ammeproblemer og har i gennemsnit en kortere ammeperiode, og børn af mødre, der var overvægtige i graviditeten har en øget risiko for at udvikle overvægt. Vi foreslår at forebyggelsespakken om fysisk aktivitet også indeholder gravide som en specifik målgruppe for indsatsen, da: Der er dokumentation for sammenhæng mellem fysisk aktivitet og ukompliceret graviditet og fødsel en effekt der rækker ud over selve fødslen. Gravide har en betydelig risiko for at udvikle overvægt i løbet af graviditeten og der er dokumentation for at risikoen for udvikling af overvægt kan reduceres via fysisk aktivitet. Livsstilsintervention overfor kommende forældre vil have en sundhedsfremmende effekt i forhold til den kommende generation. Vi foreslår at forebyggelsespakken om fysisk aktivitet indeholder et specifikt fokus på forebyggelse af overvægt hos kvinder i den fødedygtige alder. I 2008 var 33% af alle gravide overvægtige (BMI > 25), mens 12% var svært overvægtige (BMI > 30) (SST, s. 134). Høringsudkastet lægger ikke op til et samarbejde med jordemødre. Vi anbefaler, at jordemødres kompetencer medtænkes i forebyggelsesarbejdet. I forhold til fysisk aktivitet i graviditeten anføres det da også, at anbefalingerne udelukkende retter sig mod raske gravide med en ukompliceret graviditet. Medens gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder (Forebyggelsespakken, s. 15). I høringsudkastet er oplistet en lang række krav til de kompetencer, som fagpersoner, der arbejder med implementering af de anbefalede forebyggelsestiltag, skal besidde (s. 11). Jordemødre har hovedforudsætninger for at nå gravide, og de har også de nødvendige kompetencer.

Der er i dag ikke faste motionstilbud for alle gravide, og ressourcesvage gravide dyrker mindst motion. Kvalitative studier om danske gravide angiver, at gravide kvinder er mest trygge ved aktiviteter, som er specifikt målrettet gravide kvinder. Der bør gives et motionstilbud til gravide efter 18 graviditetsuge givet af fagfolk og udført af fagfolk. Tilgængeligheden til tilbuddet skal være stor således at det sunde aktive valg bliver et lettere valg- også for de ressourcesvage personer. Uge 18 er angivet som starttidspunkt, idet der på dette tidspunkt ikke er øget risiko for abort ved belastende motion. Flere vellykkede interventionsprojekter med tværfagligt tilsnit, udgående fra jordemodercentret, over det seneste tiår, senest et projekt i Randers, viser succes med at påvirke til bedre velvære, sundere forløb og ændret livsstil. Referencer om bevægelse og graviditet: ACOG Committee Obstetric Practice. ACOG Committee opinion. Number 267, January 2002: exercise during pregnancy and the postpartum period. Obstet Gynecol. 2002 Jan;99(1):171-3. Damm P, Breitowicz B, Hegaard H. Exercise, pregnancy, and insulin sensitivity ; what is new? Appl. Physiol Nutr Metab. 2007 Jun;32(3):537-540. www.gigtforeningen.dk/mor-bevaegelse Hegaard HK, Hedegaard M, Damm P, Ottesen B, Petersson K, Brink Henriksen T Physical activity in leisure time is associated with a reduced risk of preterm delivery. Am J Obstet Gynecol. 2008 Feb;198(2):180.e1-5 Hegaard HK, Pedersen BK, Nielsen BB, Damm P Leisure time physical activity during pregnancy and impact on gestational diabetes mellitus, preeclampsia, preterm delivery and birth weight: a review. Acta Obstet Gynecol Scand. 2007;86(11):1290-6. Epub 2007 Sep 7. Review i relation til graviditet og fødsel. Ugeskrift for læger; 174/16 Kaaja RJ, Greer IA. Manifestations of chronic disease during pregnancy.jama. 2005 Dec 7;294(21):2751-7. Review. Ohlin A, Rössner S. Factors related to body weight changes during and after pregnancy: the Stockholm Pregnancy and Weight Development Study. Obes Res. 1996 May;4(3):271-6. Ohlin A, Rössner S. Maternal body weight development after pregnancy. Int J Obes. 1990 Feb;14(2):159-73. Polley BA, Wing RR, Sims CJ. Preventing excessive weight gain during pregnancy - a controlled trial in primary health care. Eur J Clin Nutr. 2007 Jul;61(7):884-91. Epub 2007 Jan Rode L, Hegaard HK, Kjaergaard H, Moller LF, Tabor A, Ottesen B. Association between maternal weight gain and birth weight. Obstet Gynecol. 2007 Jun;109(6):1309-15

Rössner S, Ohlin A. Pregnancy as a risk factor for obesity: lessons from the Stockholm Pregnancy and Weight Development Study. Obes Res. 1995 Sep;3 Suppl 2:267s-275s. Review. Sundhedsstyrelsen (2011): Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Vinter, Christina Anne et al. (2012): Overvægtige gravide og komplikationer

Kommentarer til Sundhedsstyrelsens høringsudkast til forebyggelsespakke om mental sundhed: Jordemoderforeningen er enig i, at der er et stort potentiale i at forebygge mental sygdom gennem at satse på at støtte i situationer, hvor der evidensbaseret eller erfaringsmæssigt er risiko for udsættelse for mental belastning. Sundhedsstyrelsen skriver: De store, tværgående determinanter for mental sundhed drejer sig om usikker tilknytning, manglende omsorg, dårlig trivsel og læring i dagtilbud og skoler, mobning og diskrimination, uafsluttet skolegang, arbejdsledighed, belastende arbejdsmiljø, lav social kapital i boligområder og social isolation. Dertil kommer mere sygdomsspecifikke risikofaktorer, som knytter sig til familiær disposition, misbrug og infektioner i graviditeten, fødselskomplikationer (vores fremhævelse) Vi ved, at en tidlig jordemoderkontakt og god forberedelse for fødsel og forældreskab kan gøre en forskel for det ufødte barn og dets chancer. Her er det vigtigt, at kommunerne medvirker til at bakke op om en samlet og sammenhængende jordemoderindsats, også selv om denne nu ligger i den regionale sektor. Endvidere anfører Sundhedsstyrelsen, at 10-14 % af mødre får en fødselsdepression og ca. 7% af fædre. Det anbefales i Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen, 2009, at tidlig opsporing med henblik på forebyggelse og behandling sker gennem tæt professionel kontakt med familien under svangerskabet (den praktiserende læge og jordemoderen under graviditeten) og i spædbarnstiden (sundhedsplejersken og den praktiserende læge). Tidlige symptomer kan opfanges ved hjælp af strukturerede samtaler med læge, jordemoder eller sundhedsplejerske. Det kan være vanskeligt at skelne mellem behandlingskrævende og ikke-behandlingskrævende reaktioner. Som hjælp til at vurdere om der er behov for henvisning til videre udredning og behandling, kan man evt. anvende et valideret screeningsinstrument for fødselsdepressioner. Screeningsinstrumentet kan dog ikke stå alene. (vores fremhævelser) Det vil sige, at der er behov for at arbejde hen over sektorer, når det gælder udsatte gravide, fødende og barslende kvinder og deres partnere. Alene at der henvises til bekendtgørelse nr. 1344 af 03/12/2010 8, 10, stk. 2og 11 om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge, viser, at der ses for snævert og for sent på forebyggelsen i henseende til mental sundhed hos gravide, fødende og barslende. Det er velkendt, at en følelse af forladthed bidrager til at udsætte en gravid for marginalisering og psykisk skrøbelighed. Det er med andre ord afgørende vigtigt for kvinder i risikogrupperne at der sættes ind med tilstrækkelig jordemoderindsats i graviditeten, med fødselsforberedelse, med kontinuerlig tilstedeværelse af jordemoder under fødslen, helst en kendt jordemoder, og med grundig opsamling af oplevelsen efter fødslen i form af en jordemodersamtale. Det er her vi føler behov for at fremhæve sætningen: Screeningsinstrumentet kan ikke stå alene. Den basale

forebyggelse, der ligger i en målrettet, individorienteret, empowering svangreomsorg, kan ikke fremhæves tilstrækkeligt. Jordemoderforeningen bakker selvfølgelig op om, at kommunerne arbejder med en stærk og professionel indsats fra sundhedsplejerskernes og de praktiserende lægers side hvad angår screening for efterfødselsreaktioner og egentlig fødselsdepression. Men vi ønsker at påpege at en kommunal indsats ikke kan lykkes uden et fundament gennem jordemoderarbejdet i graviditeten, hen over fødslen og i den tidlige barselperiode. Vi anbefaler, at man styrker et samarbejde gennem kendt jordemoder team for sårbare gravide og disses kommende sundhedsplejersketeam.

Kommentarer til Sundhedsstyrelsens høringsudkast til forebyggelsespakke om seksuel sundhed: Jordemoderforeningen bifalder det øgede fokus på den seksuelle sundhed, således som der lægges op til i denne forebyggelsespakke. Det er åbenlyst, at den seksuelle og reproduktive sundhed, således som den også defineres af WHO 1, udgør centrale aspekter af den jordemoderfaglige omsorg. Jordemoderforeningen vil derfor opfordre til, at der igen tænkes mere helhedsorienteret med borgeren i centrum for de forebyggelsesmæssige tiltag frem for snævert i et udelukkende kommunalt regi. I KL s skrift omkring seksuel sundhed 2 fremgår det af den tredje anbefaling, at kommunernes arbejde internt med seksuel sundhed baseres på et samarbejde på tværs af sektorer, forvaltninger og faggrupper, og at der eksternt samarbejdes med Sundhedsstyrelsen (SST), regionerne, og andre kommuner og Non Government Organisationer(ngo er). Det påpeges endvidere, at Sundhedsaftalen mellem kommune og region er af stor betydning for fremme af samarbejdet omkring især den individbaserede sundhedsfremme 2. Det synes derfor at være yderst relevant i langt højere grad end foreslået at udnytte den faglige viden omkring seksuel og reproduktiv sundhed som findes i regionalt regi. Yderligere udgør graviditet og fødsel centrale omdrejningspunkter for ændrede vilkår for den seksuelle sundhed for mange borgere, hvorfor det vil være naturligt at prioritere sundhedsfremmende tiltag i relation til denne livsperiode højere end i den foreslåede sundhedspakke. Tilsvarende har tidligere negative seksuelle erfaringer også betydning for graviditetsforløbet og den reproduktive sundhed, hvorfor det igen er vigtigt at yde den sundhedsfremmende indsat i den periode, hvor borgeren strukturelt betragtes som værende i regionalt regi. Jordemoderforeningen ser med glæde, at forebyggelsespakken betragter den seksuelle sundhed som strækkende sig over et helt liv. Det vil derfor også være relevant, at denne kontinuitet afspejles langt tydeligere i forslaget, end det er tilfældet. Der vil være stort potentiale i at skabe sammenhæng for unge med spirende seksuel aktivitet, over til gruppen af kvinder/ par, der planlægger graviditet, til gruppen af vordende forældre, indsats mod infertilitet pga. manglede forebyggelse mod ikke mindst klamydia, indsats mod øget selvværd, indsats mod selvskade, indsats mod uønsket graviditet og uplanlagt teenagemoderskab, strækkende sig til sundhedsfremme i relation til seksuel sundhed senere i livet. En sådan sammenhæng tænkes skabt gennem etablering af specifikke centre for seksuel sundhed, blandt andet ud fra erfaringer fra den svenske model. I Sverige har man nemlig lang og god erfaring med driften af ungdomsmodtagelser, hvor unge som en naturlig del anvender centrene ved behov for rådgivning, vejledning og støtte i relation til seksuel sundhed. En model med centre for seksuel sundhed vil kunne udgøre en central aktør i den styrkede

indsats på alle niveauer og i alle regi, involverende kommuner og regioner i et forpligtende samarbejde til borgernes bedste, med inddragelse af de fagligheder, som måtte være aktuelle, herunder selvfølgelig jordemødres. Referencer om seksuel sundhed 1 WHO; Reproductive Health, http://www.who.int/topics/reproductive_health/en/ (8. maj, 2012) 2 Seksuel sundhed den gode kommunale model. Sund By Netværket, 2010, 1. udgave, 1. oplag

Kommentarer i øvrigt: Svar: Jordemoderforeningen takker for høringen. Vi beklager omfanget af høringssvaret, men vi håber, at vores input bliver opfattet som produktive i forhold til at nytænke inden for forebyggelse. Vi står naturligvis til rådighed for uddybende kommentarer. Vi står sammen med andre sundhedsprofessionelle og den offentlige og private sundhedssektor i et brændende ønske om mere værdi for borgerne i den indsats der ydes. Besvaret af: Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen Anne-Mette Schroll, udviklingskonsulent i Jordemoderforeningen E-mail: lib@jordemoderforeningen.dk; ams@jordemoderforeningen.dk Dato: 8. maj 2012