soversigt Indholdsoversigt Indholdsoversigt Forord... 21 Introduktion til International Projektledelse... 23 DEL 1. Sikring af projektets strategiske forankring i organisationens mål Kapitel 1. Interessentledelse i internationale projekter... 49 Kapitel 2. Forankring af det internationale projekt i organisationens strategi... 79 Kapitel 3. Effektivisering af international projektporteføljestyring ud fra organisationens strategi... 97 DEL 2. Strategivalg for projektet og målstyringsprocessen Kapitel 4. Målsætningsanalyse og strategivalg for det internationale projekt... 135 Kapitel 5. Operative redskaber til målstyring og målrettet ledelse af et projekt... 155 Kapitel 6. Kulturkløftanalyse og styring af kulturforskelle i det internationale projekt... 169 DEL 3. Risikostyring og ledelse under usikkerhed Kapitel 7. Risikostyringsprocessen i det internationale projekt... 187 Kapitel 8. Det internationale projekts kapitalbudgettering... 219 Kapitel 9. Værktøjer og teknikker til at prioritere opstået usikkerhed i internationale projekter... 231 Kapitel 10. Styring af valutaeksponering i internationale projekter... 249 DEL 4. Effektiv planlægning og bestemmelse af projektets organisation Kapitel 11. Planlægning af internationale projekter i tid, omkostninger og kvalitet... 269 5
soversigt Kapitel 12: Internationale projektstrukturer i multinationale organisationer... 295 Kapitel 13. Koordination og samstemning af internationale projekter... 315 DEL 5. Den bedst egnede kombination af implementeringsværktøjer Kapitel 14. Implementeringsfasen: Monitorering af internationale projekter... 331 Kapitel 15. Kontrolredskaber i det internationale projekt... 345 DEL 6. Ledelse under forandring i en støttende projektkultur Kapitel 16. International projektledelse under forandring, herunder projektlederens og projektteamets rolle... 371 Kapitel 17. Betydningen af international projektledelse i innovationsprocesser og digitalisering... 395 Kapitel 18: Særlige projektudfordringer ved global outsourcing... 413 DEL 7. Tvær-kulturel kommunikation for samarbejde og konfliktløsning Kapitel 19. Kommunikation i internationale projekter... 431 Kapitel 20. Samordningsmodeller, forhandling og effektiv konfliktløsning i internationale projekter... 447 DEL 8. Bæredygtig læring og erfaringsopsamling i internationale projekter Kapitel 21. Projektafslutningsfasen og procesorienterede læringsmodeller i international projektledelse... 471 Alfabetisk oversigt over anvendte begreber og modeller... 489 Oversigt over cases... 495 Litteratur... 499 6
Indhold Indhold Forord... 21 Introduktion til International Projektledelse... 23 0.1. Internationale projekter har til formål at løse virksomhedens globale udfordringer... 24 0.2. Den internationale projektledelse står over for et sæt egenartede problemstillinger... 28 0.3. Mange internationale projekter ikke lever op deres målsætning... 31 0.4. International projektledelse handler om, at projekter opfylder organisationens mål... 32 0.5. Bogens otte hovedafsnit er baseret på den internationale projektledelses livscyklus... 38 0.6. Bogens metodetilgang er baseret på et åbent systemperspektiv... 41 0.7. Konklusioner... 44 DEL 1. Sikring af projektets strategiske forankring i organisationens mål Kapitel 1. Interessentledelse i internationale projekter... 49 1.1. Interne og eksterne interessenter i det internationale projekt... 50 1.2. Interessentstyring i det internationale projektforløb... 52 1.3. Trin 1: Identifikation af interessenter... 53 1.4. Trin 2: Analyse af interessenters respektive roller og deres indbyrdes forhold... 58 1.4.1. Undersøgelse af interessenters karakteristika og deres roller i projektet... 58 1.4.2. Analyse af interessenters magtrelation til projektets øvrige interessenter... 60 7
1.4.3. Institutionel kapacitetsanalyse for at vurdere interessentens bidrag... 61 1.5. Trin 3: Kortlægning af interessenters relative magt og indflydelse... 63 1.6. Trin 4: Håndtering af interessentrelationer som en integreret del af projektets design... 71 1.6.1. Strategisk håndtering af interessenternes forventninger og krav... 71 1.6.2. Interessenternes relation og interaktion med projektets omgivende system... 75 1.7. Håndtering af interessenters forventninger og krav indgår i et samlet projektdesign... 76 1.8. Konklusion... 78 Kapitel 2. Forankring af det internationale projekt i organisationens strategi... 79 2.1. Virksomheden under forandring: Den strategiske forretningsudvikling... 80 2.2. Internationale projekters forankring i organisationens strategi. 83 2.2.1. Sammenkædningen af virksomhedens strategiske ledelsescyklus (SLC) og projektets livscyklus (PLC) til formulering af strategier... 83 2.2.2. Udvikling af projektets forretningsmodel som grundlag for projektets igangsættelse... 85 2.3. Program for en gruppe af sammenhængende internationale projekter... 88 2.4. Værktøjer til implementering af strategi gennem et projekt... 92 2.4.1. Teknisk-økonomisk strategiforståelse... 92 2.4.2. Strategiens afbalancering... 93 2.4.3. Strategisk positionering... 95 2.5. Konklusioner... 96 Kapitel 3. Effektivisering af international projektporteføljestyring ud fra organisationens strategi... 97 3.1. Projektporteføljestyringsprocessen (PPM)... 98 3.2. Opbygning og screening af projektportefølje... 99 3.2.1. Opbygning og kategorisering af programmer og projekter... 99 8
3.2.2. Screening til bestemmelse af porteføljens kompleksitet og udfordringer... 100 3.3. Prioritering af projekter i porteføljer ud fra udvalgte kriterier.. 102 3.3.1. Prioritering af projekters værdi ud fra deres produktpotentiale... 103 3.3.2. Prioritering af strategiske produkttilgange til etablering af den rette balance i projektporteføljen... 109 3.3.3. Tilvejebringelse af en strategisk samstemt portefølje... 116 3.3.4. Prioritering af organisationens kapacitet gennem effektiv udnyttelse af ressourcer til porteføljesyring... 120 3.4. Udvælgelse af en projektportefølje... 120 3.4.1. Udvælgelse af projektportefølje er en ledelsesbeslutning... 120 3.4.2. Udvælgelse af porteføljers risiko og afkast ud fra en efficiens betragtning... 121 3.4.3. Normative udvælgelsesstrategier af projektportefølje... 122 3.5. Implementeringsledelse og monitorering af projektporteføljen... 124 3.5.1. Implementeringsledelse og monitorering af porteføljestyring... 124 3.5.2. Projektstyringsudvikling (PMM)... 125 3.5.3. Projektporteføljestyringens administrative enhed... 127 3.6. Overvejelse af forslag til nye projekter i porteføljen... 129 3.7. Relevante projektledelsesmetoder, der alle sigter mod strategiimplementering... 130 3.8. Konklusion... 132 DEL 2. Strategivalg for projektet og målstyringsprocessen Kapitel 4. Målsætningsanalyse og strategivalg for det internationale projekt... 135 4.1. Situationsanalyse... 136 4.2. Problemanalysen... 137 4.3. Målanalyse: Fastlæggelse af projektmål... 140 4.4. Strategianalyse: Valg af projektets strategiske mål... 143 4.5. Projektets logiske rammeanalyse (Logical Framework Analysis, LFA)... 146 9
4.6. Projektets gennemførlighed... 150 4.6.1. Aktiviteter opdelt i indsatsområder baseret på projektets målhierarki... 151 4.6.2. Understøttende ledelses- og ressourceforanstaltninger til sikring af projektets værdiskabelse... 152 4.6.3. Bæredygtighedsvurdering... 153 4.7. Konklusioner... 153 Kapitel 5. Operative redskaber til målstyring og målrettet ledelse af et projekt... 155 5.1. Beslutnings- og leveranceplan for indsatsområder baseret på projektets målhierarki... 156 5.2. Tilrettelæggelse og koordinering af fastlagte indsatsområder og deres arbejdspakker... 158 5.3. Formalisering af forandringer i indsatsområder gennem konfigurationsledelse... 159 5.4. Planlægning og koordinering af projektets milepæle... 161 5.5. Anvendelsen af arbejdspakker i det internationale projekt... 162 5.5.1. Kriterier for udspecificering af indsatsområder i arbejdspakker... 162 5.5.2. Arbejdspakkerne danner forbindelse mellem projektaktiviteterne og de resultatbestemte milepæle... 164 5.6. Konklusioner... 166 Kapitel 6. Kulturkløftanalyse og styring af kulturforskelle i det internationale projekt... 169 6.1. Virksomhedsbetingede kulturpåvirkninger... 171 6.1.1. Virksomhedskultur og normer... 171 6.1.2. Vurdering af virksomhedskulturen under forandring.. 171 6.1.3. Organisationskultur og strategimplementering... 173 6.1.4. Virksomhedskultur og projektkultur... 174 6.2. Nationale kulturforskelle og kulturkløftanalyse... 175 6.2.1. Hofstedes nationale kulturdimensioner... 175 6.2.2. Trompenaars model til kortlægning af forskelle i national adfærd... 179 6.2.3. Kulturkløftanalyse til systematisk analyse af nationale kulturbetingelser i internationale projekter... 180 6.3. Dynamisk global kulturforanderlighed... 181 10
6.4. Diversitetsledelse i det internationale projekt... 182 6.5. Konklusioner... 183 DEL 3. Risikostyring og ledelse under usikkerhed Kapitel 7. Risikostyringsprocessen i det internationale projekt... 187 7.1. Risikostyringsprocessen... 188 7.1.1. Risiko og muligheder... 188 7.1.2. Planlægning og implementering af risikostyringsprocessen... 188 7.1.3. Typer af projektrisiko og risikokomponenter i risikostyringsprocessen... 191 7.2. Identifikation af risiko... 193 7.2.1. Systematisk risikoidentifikation og risikopakker... 193 7.2.2. Værktøjer til identifikation af risici i projektets omverden... 195 7.2.3. Værktøjer til identifikation af risici i projektets marked... 197 7.2.4. Værktøjer til identifikation af interne projektrisici... 199 7.2.5. Opstilling af risikoregister... 200 7.3. Prioritering af projektrisici gennem kvantitativ og kvalitativ risikoanalyse... 203 7.3.1. Sammenfatning af eksterne og interne risici i et projekt... 203 7.3.2. Prioriteringsværktøjer og teknikker til kvalitativ risikoanalyse... 203 7.3.3. Prioriteringsværktøjer og teknikker til kvantitativ risikoanalyse... 205 7.3.4. Prioriteringsproces for kvalitativ og kvantitativ risikovurdering... 210 7.4. Planlægning af risiko... 211 7.4.1. Strategier for håndtering af usikkerhed i internationale projekter... 211 7.4.2. Risikobeslutningen og valg af risikostrategi... 214 7.5. Monitorering og kontrol af risiko... 214 7.5.1. Monitorering af risiko... 215 7.5.2. Kontrolforanstaltninger for risiko... 216 11
7.5.3. Afvejning af risiko og usikkerhed i projektledelse... 217 7.6. Konklusioner... 217 Kapitel 8. Det internationale projekts kapitalbudgettering... 219 8.1. Kapitalbudgetteringsmodellen har udgangspunkt i kvantitativ risikoanalyse... 220 8.2. Det internationale projekts finansiering... 220 8.3. Kapitalbudgettering med pengestrømsestimering... 222 8.3.1. Beregningsmetoder... 222 8.3.2. Estimering af projektbudget... 222 8.3.3. Bestemmelse af projektværdi... 226 8.4. Risikobegivenheds påvirkning af projektets kapitalbudget... 228 8.5. Internationale aspekter af kapitalbudgettering... 229 8.5. Konklusioner... 230 Kapitel 9. Værktøjer og teknikker til at prioritere opstået usikkerhed i internationale projekter... 231 9.1. Sensitivitetsanalyse... 232 9.1.1. Vurdering af forskellige udfald under usikkerhed... 232 9.1.2. Scenarieanalyse og projektets forventede monetære værdi (EMV)... 233 9.2. Monte Carlo-simulation... 235 9.3. Analyse af realoptioner... 237 9.3.1. Optioner for ændring af investeringsmønstret ved at afvente eller igangsætte et projekt... 239 9.3.2. Optioner for at forlade eller nedlukke projekt... 240 9.3.3. Option for vækst eller ekspansion... 241 9.4. Enkeltstadieprojekter, flerstadieprojekter og netværksprojekter... 242 9.5. Netværksoptioner: Beslutninger ved binomial forgrening... 243 9.6. Håndtering af opstået usikkerhed... 247 9.7. Konklusioner... 248 Kapitel 10. Styring af valutaeksponering i internationale projekter... 249 10.1. Forsikring af valutaeksponering... 250 10.2. Internationale paritetsbetingelser... 251 10.2.1. Købekraftspariteten (PPP)... 252 12
10.2.2. Rentepariteten (IRP)... 253 10.3. Styring af projektets transaktionseksponering... 255 10.3.1. Transaktionseksponering... 255 10.3.2. Tre alternative veje til sikring af transaktionseksponering i et internationalt projekt... 256 10.3.3. Transaktionseksponering og sikringsalternativer... 259 10.4. Operationseksponering... 261 10.5. Strategisk diversifikation af valutaeksponering i internationale projekter... 262 10.5.1. Operativ og finansiel strategisk diversificering... 262 10.5.2. Udligning af valutapositioner... 263 10.6. Konklusioner... 264 DEL 4. Effektiv planlægning og bestemmelse af projektets organisation Kapitel 11. Planlægning af internationale projekter i tid, omkostninger og kvalitet... 269 11.1. Planlægningsprocessen... 270 11.2. Kulturdimensionen i projektplanlægning... 271 11.3. Tidsplanlægning af det internationale projekt... 273 11.4. Programlægning (Scheduling)... 275 11.4.1. Bestemmelse af sekvensen af de fastlagte arbejdspakker... 275 11.4.2. Netværksdiagrammer... 276 11.4.3. Optimering af sekvensen af de fastlagte aktiviteter i et netværksdiagram... 278 11.4.4. International påvirkning af programplanlægningen... 279 11.4.5. De kvantitative og kvalitative aspekter af ressourceplanlægningen i det internationale projekt... 281 11.4.6. Det ressourceladede Gantt Chart... 282 11.5. Omkostningsplanlægning... 284 11.5.1. Programlægning af omkostningsskøn... 284 11.5.2. Estimering af omkostninger... 285 11.5.3. Opstilling af projektbudget... 287 11.6. Kvalitetsplanlægning... 289 11.6.1. Principper... 289 13
11.6.2. Kvalitetsplanlægning og kvalitetsstyring i det internationale projekt... 289 11.6.3. Kvalitetssikring... 291 11.6.4. Kvalitetskontrol... 291 11.7. Konklusioner... 292 Kapitel 12: Internationale projektstrukturer i multinationale organisationer... 295 12.1. Det internationale projekts ledelsesstruktur... 296 12.2. Typer af projektstrukturer... 297 12.2.1. Funktionel projektstruktur... 298 12.2.2. Projekt-orienterede struktur... 299 12.2.3. Matrix-projektstrukturen... 300 12.2.4. Virtuelle projektstrukturer... 301 12.3. Graduering af matrixstrukturen i internationale projekter... 303 12.4. Projektstyringsaspekter ved forskellige strategiske stadier i den internationale virksomhed... 305 12.5. Tværkulturel forankring af den internationale projektorganisation... 308 12.6. En mere finmasket struktur i det internationale projekt... 309 12.7. Konklusioner... 313 Kapitel 13. Koordination og samstemning af internationale projekter... 315 13.1. Intern koordination af et internationalt projekt... 316 13.2. Ekstern koordination af et internationalt projekt... 316 13.2.1. Kontrakter som et værktøj for ekstern projektkoordinering... 316 13.2.2. Projektkoordinering og internationale indtrængningsformer... 320 13.2.3. Uformelle veje til projektkoordinering... 322 13.3. Sammenkædning af opgaver, strukturer og ressourcer... 322 13.3.1. Sammenkædning af virksomhedens organisationspakker og projektets arbejdspakker... 322 13.3.2. Ansvarsfordelingsmatrix... 324 13.4. Konklusioner... 326 14
DEL 5. Den bedst egnede kombination af implementeringsværktøjer Kapitel 14. Implementeringsfasen: Monitorering af internationale projekter... 331 14.1. Monitorerings- og kontrolprocessen i det internationale projekt... 332 14.2. Projekt master plan for implementering af aktiviteter... 333 14.3. Kulturel indvirken på projektimplementering... 335 14.4. Monitoreringsværktøjer og redskaber... 337 14.4.1. Udvikling af relevante indikatorer i implementeringsfasen... 337 14.4.2. Normer for databehandling i implementeringsfasen... 338 14.4.3. Monitoreringsmatrix for internationale projekter... 339 14.5. Forhåndenværende kontrolredskaber... 340 14.5.1. Trafiklyssystemet... 340 14.5.2. Milepælssystemet... 340 14.5.3. Den logiske projektramme (LFA)... 341 14.5.4. Gantt chart... 342 14.6. Konklusioner... 342 Kapitel 15. Kontrolredskaber i det internationale projekt... 345 15.1. Udført Værdi Analyse (EVA): Styring af planlagt og uplanlagt forandring... 346 15.2. Balanced Scorecard (BSC) som projektstyringsredskab... 349 15.3. Projektkontrol gennem Kritiske kæder (CCPM)... 354 15.3.1. Den kritiske betingelse i CCPM... 354 15.3.2. Effektivisering af projektets tidsforløb gennemkritiske kæder... 354 15.3.4. Implikationer af brug af kritiske kæder... 355 15.3.3. Projektkontrol ved brug af kritiske kæder... 357 15.4. Agil projektstyring (Scrum) i det internationale projekt... 357 15.4.1. Begrebet Agil projektstyring... 357 15.4.2. Metoden i Agil projektstyring... 358 15.4.3. Udviklings- og kontrolprocessen i Agil projektstyring. 359 15.4.4. Implikationer af Agil projektstyring... 360 15.5. Logbog for legitimitetskløfter i et internationalt projekt... 361 15
15.6. Opfølgning og foranstaltninger til forskellige former for forandringsledelsesledelse... 365 15.7. Konklusioner... 366 DEL 6. Ledelse under forandring i en støttende projektkultur Kapitel 16. International projektledelse under forandring, herunder projektlederens og projektteamets rolle... 371 16.1. Ledelsesfunktionen i internationale projekter... 372 16.2. Kulturel indvirkning på ledelsesstilen i internationale projekter... 373 16.3. Den internationale projektleders lederegenskaber... 374 16.3.1. Motivation er en central ledelsesfærdighed i internationale projekter... 374 16.3.2. Den internationale projektleders kompetencer og karaktertræk... 376 16.3.3. Den internationale projektleders væsentligste opgaver... 379 16.4. Projektteamets opbygning og kompetencer... 382 16.4.1. Projektteamets betydning og struktur... 382 16.4.2. Opbygning, karakteristika, udvælgelse og opstart af et internationalt projektteam... 382 16.4.3. Projektledelse og teamets udvikling i projektforløbet... 386 16.4.4. Rolleskift i projektteamet i projektforløbet... 389 16.4.5. Projektteamet som en matrix... 390 16.4.6. Incitamentsstrukturer for projektteams... 391 16.5. Konklusioner... 393 Kapitel 17. Betydningen af international projektledelse i innovationsprocesser og digitalisering... 395 17.1. Den teknologiske innovationsproces... 396 17.2. Disruptiv innovations betydning for skabelsen af nye forretningsmodeller... 397 17.3. Det innovative projekts værdiskabelse... 399 16
17.4. Fra innovation til marked: Udvikling af forretningsmodeller gennem projekter... 401 17.4.1. Disruptiv innovationsstrategi 1: Skabelse af nyt marked for opbrud... 401 17.4.2. Disruptiv innovationsstrategi 2: Opbrydning af markedet fra den lave ende... 402 17.4.3. Opbygningen af en forretningsmodel... 403 17.4.4. Strategiplanlægning og disruptiv innovation... 403 17.5. Elementer til organisering af innovationsprocesser gennem projekter... 405 17.5.1. Rammesystem for organisering af innovative projekter... 405 17.5.2. Innovative projekter afhænger først og fremmest af de menneskelige ressourcer... 406 17.6. Om digitaliseringens indvirkning på internationalt projektarbejde... 407 17.6.1. Digitalisering af værdikæden... 407 17.6.2. Konsekvensen af en yderligere opsplitning af værdikæden for projekter... 408 17.6.3. Projektledelsesudfordringer ved digitalisering... 410 17.6.4. Digitaliseringen giver nye muligheder for anvendelse af nye projekter... 411 17.7. Konklusioner... 411 Kapitel 18: Særlige projektudfordringer ved global outsourcing... 413 18.1. Beslutningen om outsourcing som et internationalt projekt... 414 18.1.1. Motiver for outsourcing... 414 18.1.2. Beslutningen om outsourcing... 414 18.2. Fra outsourcing af industrien til outsourcing af produktionsled og serviceydelser... 416 18.2.1. Den første bølge af outsourcing: Industrier i bevægelse... 416 18.2.2. Den anden bølge af outsourcing: Opsplitning af værdikæden... 417 18.2.3. Den tredje bølge af outsourcing: Outsourcing af services og digitalisering... 418 18.2.4. Konsekvensen af de nye bølger af outsourcing for internationalt projektarbejde... 418 17
18.2.5. Resourcing af første bølge... 419 18.3. Outsourcingprojektets livscyklus... 420 18.4. Outsourcingprojektets konceptudviklings- og designfase... 421 18.4.1. Geografisk placering af outsourcing... 421 18.4.2. Risikoanalyse ved outsourcing... 421 18.5. Implementeringsfasen... 422 18.5.1. Outsourcing projekters forandringsledelse... 423 18.5.2. Kontraktledelse... 423 18.5.3. Interessentledelse... 424 18.5.4. Relationsledelse... 424 18.5.5. Fælder i implementering af outsourcingprojekter... 424 18.6. Kontrol og færdiggørelse... 425 18.7. Konklusion... 427 DEL 7. Tvær-kulturel kommunikation for samarbejde og konfliktløsning Kapitel 19. Kommunikation i internationale projekter... 431 19.1. Kommunikation er nøglen til værdiforøgelse i det internationale projekt... 432 19.1.1. Tværkulturel kommunikationsmodel... 432 19.1.2. Perceptionsforløb i kommunikation... 433 19.1.3. Geografisk afstand og tværkulturel kommunikation... 435 19.2. Kommunikationsstyringsprocessen i det internationale projekt... 435 19.3. Kommunikation i komplekse internationale omgivelser... 437 19.4. Overvindelse af sprogbarrierer... 437 19.5. Kommunikationsformer og håndtering af kommunikationsstilarter... 439 19.5.1. Kommunikationsstilarter... 439 19.5.2. Forhandlingsstilarter... 440 19.6. Planlægning af kommunikation i et kommunikationsstyringssystem... 441 19.7. Kommunikationsvejledninger som en fælles reference for alle projektdeltagere... 443 19.7.1. Kommunikationsstyring... 443 19.7.2. Kommunikationsvejledning for virtuelle teams... 444 18
19.7.3. Fælles grundlæggende kommunikationsvejledninger.. 444 19.8. Konklusioner... 445 Kapitel 20. Samordningsmodeller, forhandling og effektiv konfliktløsning i internationale projekter... 447 20.1. Samarbejdsformer i internationale projekter... 448 20.2. Tillidsbegrebet som basis for samarbejde i internationale projekter... 449 20.3. International forhandling... 452 20.3.1. Distribuerende og integrerende forhandling... 453 20.3.2. Strategisk positionering i international forhandling... 455 20.3.3. Forhandlingens indholdskriterier... 457 20.3.4. Generelle erfaringer... 458 20.4. Konfliktløsning... 459 20.4.1. Konfliktårsager... 459 20.4.2. Holdninger til konflikt... 461 20.4.3. Konfliktløsningsstrategier... 462 20.5. Opsamling af elementer for effektivt internationalt projektsamarbejde... 464 20.6. Konklusioner... 466 DEL 8. Bæredygtig læring og erfaringsopsamling i internationale projekter Kapitel 21. Projektafslutningsfasen og procesorienterede læringsmodeller i international projektledelse... 471 21.1. Procesorienterede læringsmodeller i international projektledelse... 472 21.1.1. Læring fra projekter i organisationen forudsætter individuel læring... 472 21.1.2. Læringsmodeller... 472 21.2. Metoder til forankring af læring fra internationale projekter... 474 21.2.1. Kundskabsledelsesprocessen i internationale projekter... 474 21.2.2. Projektlæring i en kulturel kontekst... 475 21.2.3. Forhindringer i international projektlæring... 476 19
21.3. Organisatoriske læringsmetoder: Opsamling af kundskab og erfaring... 477 21.3.1. Personbaserede opsamlingsmetoder... 477 21.3.2. Procesbaserede opsamlingsmetoder... 479 21.3.3. Substantielle opsamlingsmetoder... 480 21.4. Projektredskaber i afslutningsfasen... 481 21.4.1. Typer af projektafslutning og årsager til lukning af internationale projekter... 481 21.4.2. Nedlukningsprocessen ved naturlig og førtidig afslutning af det internationale projekt... 482 21.4.3. Endelig evaluering og dokumentation ved det internationale projekts færdiggørelse... 484 21.5. Læringsorganisation i en international kontekst... 486 21.6. Konklusioner... 487 Alfabetisk oversigt over anvendte begreber og modeller... 489 Oversigt over cases... 495 Litteratur... 499 20
Forord Forord Forord International projektledelse udføres i en dynamisk global forandringsproces International projektledelse... Danske virksomheder står i dag overfor store udfordringer på nye og eksisterende internationale markeder. Samtidig skal virksomhederne være i stand til konstant at udvikle deres produkter i takt med den skærpede globale konkurrence og den stadig hastigere teknologiske forandringsproces. Disse udfordringer besvares i overvejende grad gennem dannelsen af internationale projekter. I forhold til traditionelle projekter har det internationale projekt sine egenartede problemstillinger, ikke mindst i form af højere kompleksitet og kulturel diversitet, større risiko og dynamik, samt betydelige krav til ressource- og tidsstyring. Den højere usikkerhed og ustabilitet nødvendiggør på den ene side en behændig ledelsestilgang med en parathed til at justere retning, sigte og forretningsgange i virksomhedens projekter. På den anden side er der et øget pres for at sikre en præcis styring af internationale projekter gennem stadig mere detaljerede og solide planer. Det kan derfor næppe forundre, at mange internationale projekter ikke lever op til deres målsætning, fordi de i overvejende grad er upræcist definerede eller har en ineffektiv projektstyring. Hertil kommer, at der kan være tale om utilstrækkelige menneskelige og tekniske ressourcer tilført projektet. Men ved siden af disse mangler i egentlig projektledelse, indebærer den skærpede internationale konkurrence og de øgede krav til innovativ produktudvikling, at en betydelig mængde projekter må afbrydes i projektforløbet, simpelthen på grund af lav sandsynlighed for teknisk gennemførlighed eller svigtende kommercielt potentiale. Disse forløb betyder for store virksomheder, at det ofte er et mere begrænset antal projekter, der ender op med at dække virksomhedens afkast af de samlede investeringer. 21
Forord Internationale programmer og projekter i virksomheder på den globale scene er stærkt præget af disse forhold. Det gennemgående tema for bogens behandling af internationale projektledelse er derfor at afveje nødvendigheden af fleksible løsninger i komplekse og usikre omgivelser med brugen af en række systematiske og anvendelige projektstyringsredskaber. Det gælder helt fra projekters opstart og ved måling af tid, kvalitet og omkostninger og fortsætter gennem projektforløbet, ikke mindst når internationale projekter og programmer er af betydende kommerciel interesse for virksomhederne. Denne bog gennemgår de særlige ledelsesforanstaltninger og praktiske ledelsesværktøjer, som er afgørende for at sikre et vellykket udkomme af det internationale projekt. Virksomhedsbegrebet i denne bog er generisk og dækker både private virksomheder, offentlige myndigheder og forskellige typer af interesseorganisationer, som gennemfører internationale projekter. 22