Lærerinspiration KLÆDT på til SEX? Sund sex Følelser Forelskelse Kønssygdomme Lyst Bøsser Blufærdighed Menstruation Kønsroller Sexsymboler Kærester Usikkerhed Lesbiske Rejsning Samleje Idealbilleder Generthed Prævention Onani REJSEHOLDET SUND SEX Forspil Orgasme Personlige grænser Fortrolighed Første gang Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com
Lærerinspiration til seksualundervisning i 7.-9. klasse Hvorfor seksualundervisning i skolen? Seksualundervisning er et obligatorisk emne i skolen og en del af den undervisning, som er beskrevet i Faghæfte 21: Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. Emnet har en formålsbeskrivelse og der er trinmål for de enkelte faser, som beskriver, hvad der skal arbejdes med (Goggle: Faghæfte 21). Mange tror, at nutidens unge ved alt om sex og prævention. Men det gør de ikke! De unge er lige så uvidende og usikre omkring seksuallivet, som unge altid har været. Iflg. en undersøgelse fra Sex og Samfund, 2006, modtager færre unge end tidligere seksualundervisning i skolen, fra forældre og læger. Samtidig påpeger de unge, at de har hovedparten af deres seksuelle viden fra folkeskolen! (og ikke fra nettet, som man måske ville tro). Skolen spiller altså stadig en central rolle for de unges seksuelle viden og handlekompetence ikke kun i forhold til lovgivningen, men også i forhold til at imødekomme et reelt behov, de unge oplever, for at få mere viden om emnet. Også ud fra en sundhedsmæssig vinkel såvel den fysiske som den psykiske og sociale sundhed - er det nødvendigt at prioritere seksualundervisning i skolen. Undersøgelser viser, at omfanget af kønssygdomme er i kraftig stigning, især klamydia, som næsten har en fordoblet forekomst siden 1999, og at op mod halvdelen ikke beskytter sig, når de har sex med en ny partner. Desuden viser undersøgelser, at op mod ¼ af de unge har følt sig presset til deres seksuelle debut, og at ca. ½-delen af pigerne og 1/3 af drengene har haft sex uden de havde lyst. Dertil kommer, at 11% af de unge har følt sig seksuelt misbrugt eller voldtaget (Ung 99, Ung 2006, begge Sundhedsstyrelsen). Der er således brug for at ruste de unge både med viden og med handlekompetence i forhold til et sundt seksualliv. Hvad handler seksualundervisning om? Formålet med skolens seksualundervisning er at give eleverne forudsætninger, der kan fremme seksuel trivsel og sundhed. At give eleverne indsigt og viden, men også at gøre dem handlekompetente, så de kan omsætte viden til handling og undgå fortrydelseshandlinger og negative konsekvenser af seksuallivet. Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 2
Det er desuden vigtigt, at eleverne gennem undervisningen får en viden om, hvor de kan hente råd, hjælp og vejledning, både forebyggende, men også hvis noget er gået galt. Det kan fx være hos lægen, sundhedsplejersken, sexlinien, apoteket eller en bekendt Trinmålene for seksualundervisningen i Faghæfte 21 er bygget op omkring de centrale kundskabs- og færdighedsområder: Årsager og betydning Visioner og alternativer Handling og forandring således at eleverne kan: anvende viden om sundhed og seksualitet for at fremme egen og andres sundhed inddrage visioner og nye perspektiver som grundlag for en personlig stillingtagen give begrundede løsnings- og handlemuligheder. (Faghæfte 21) Nedenfor er oplistet trinmål for 7.-9. klasse, der specielt vedrører seksualundervisningen: Årsager og betydning beskrive fysiske og psykiske faktorer og diskutere deres samspil og indvirkning på sundhed og seksualitet forstå og forholde sig til sociale og samfundsmæssige påvirkninger af identitet, kønsroller og seksualitet, herunder betydningen af kulturelle normer, medier og venner gøre rede for, hvordan følelser og kærlighed har betydning for sundhed, seksualitet og familieliv Visioner og alternativer diskutere sundhed, seksualitet og familieliv i historiske, globale og internationale perspektiver Handling og forandring: diskutere, hvordan negative konsekvenser af seksuallivet kan undgås gøre rede for børns og unges rettigheder i skolen, familien og på arbejdspladsen opstille og diskutere ideer til aktiv handling for et sundt liv og sunde levevilkår i fremtiden Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 3
Hvordan underviser man i seksualundervisning? Mange lærere føler, at seksualundervisningen er en særlig opgave, som man er usikker over for og uvant med måske trods mange års anden undervisningserfaring. Men hvad kræver det egentlig af lærerrollen at være en god seksualunderviser? Som i al anden undervisning er det en stor fordel at have en faglig grundviden det giver overskud til undervisningen. Her skal henvises til litteratur på området og til nettet, idet dette materiale holder fokus på pædagogik og metoder. Ud over en faglig viden kræver en god seksualundervisning, at læreren gemmer sine personlige holdninger og erfaringer væk. Lærerens værdier og normer er undervisningen uvedkommende i stedet handler det om at sætte forskellige værdier og normer i spil og engagere eleverne til personlige overvejelser, meningsdannelse og stillingtagen. Desuden handler god seksualundervisning om at respektere hinandens grænser og blufærdighed. Derfor er det en god ide at starte undervisningen med at aftale fælles spilleregler for timen (se Den sociale kontrakt, Undervisningsark 1, side 7). I det følgende skal der fremhæves fire forhold af særlig betydning for en pædagogisk og didaktisk formidling af seksualundervisning, der inddrager og engagerer eleven og støtter processen fra viden over holdning til handling. Det drejer sig om: 1. Aflivning af myter og flertalsmisforståelser: Flertalsmisforståelser kan have uhensigtsmæssig indflydelse på de unges seksuelle valg og handlinger. Begrebet flertalsmisforståelse er et udtryk for, at man tror alle de andre gør det uden at det er tilfældet. Hvis vi tror, at alle de andre gør whatever.vil vi måske tilstræbe at gøre det samme for ikke at være anderledes. Det kan gælde alt, lige fra alle de andre må selv om, hvor længe de vil være ude til alle de andre drikker mange øl, hver gang de er til fest eller alle de andre har været i seng med én. Derfor kan det være en god ide at starte seksualundervisningen i klassen med at udrydde myter og flertalsmisforståelser. Hertil kan man bruge Undervisningsark 2 og 3, side 8-9. Det er desuden vigtigt at målrette og omtale seksualundervisningen, så den rummer den almindelige unge og den store variation, der ligger her - frem for at rette fokus på ekstreme og grænsesøgende unge. Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 4
2. Dialogbaseret tilgang: Seksualundervisningen skal styrke elevernes handlekompetence. Derfor er det ikke nok, at eleverne tilegner sig en seksuel viden og indsigt, - det handler i lige så høj grad om at få viden og holdninger i spil som et væsentligt grundlag for handling. Dialogbaseret undervisning er en god og velegnet metode til at støtte elevernes refleksion og meningsdannelse. Der findes eksempler på spørgeteknikker på Undervisningsark 4, side 10, som kan være en hjælp til at målrette og vedligeholde dialogen. Desuden er Undervisningsark 9-11 velegnede til at sætte diskussioner og overvejelser i gang, som kræver argumentation og stillingtagen. 3. Procesorienteret undervisning: At omsætte viden til holdning og handling er en proces, som kræver tid og overvejelser. Det tages der højde for i en procesorienteret undervisning, hvor eleverne er aktive deltagere, der placeres centralt i dialogerne og inddrages med deres viden, refleksioner, meninger og spørgsmål. Læreren styrer samtaleprocesserne og organiseringen af de unges dialoger, men overlader meget af indholdet til eleverne. Det er ikke meningen, at refleksions- og dialogøvelser skal stå alene, - de må veksle med en faktuel vidensinformation som kan kvalificere dialogen og elevernes stillingtagen og handlinger. Når vi snakker handlekompetence, er der brug for færdighedstræning og for at gøre erfaringer. Det er selvsagt lidt svært at lægge ind i undervisningen på dette område (!), men en enkelt færdighed er det dog relevant at træne i undervisningen nemlig påsætning og aftagning af kondom. Ud over at øve den konkrete færdighed er øvelsen med til at gøre de unge mere fortrolige og trygge og situationen mindre pinlig, når de befinder sig i en situation, hvor det er hensigtsmæssigt at drengen får kondom på. Til et formål findes der penisattrapper, så eleverne kan øve sig i at sætte kondom på. Penisattrapper kan købes i webshoppen hos Sex og Samfund, billige kondomer i større mængder kan købes hos Sex og Sundhed, condomeriet.dk. I tilknytning til øvelsen kan det være relevant at arbejde med undervisningsforslagene på Undervisningsark 7-8, side 13-14. 4. Anonymiseret tilgang: Det, at seksualunderviseren også er klasselærer eller faglærer i klassen opleves af mange lærere som et dilemma fordi emnet meget let kan blive privat og personligt. For at undgå dette, er det vigtigt, at man som underviser har en anonymiseret tilgang til undervisningen. Dvs. at man altid taler i 3. person. Det gælder ikke kun i forhold til underviseren selv, men også i forhold til eleverne. I seksualundervisningen taler vi ikke om du og jeg, men altid i 3. person! Her er metoden med cases i undervisningen en rigtig god ide, fordi de omhandler typiske situationer, som kunne gælde dig og mig, uden at være dig og mig. I samtalerne Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 5
omkring de enkelte cases vil eleverne og læreren kunne stille aktuelle og relevante spørgsmål og forslag til løsninger, men med de anonyme brevkassepersoner som omdrejningspunkt i stedet for eleverne selv. Der er på Undervisningsark 4-6 givet eksempler på cases og spørgsmålstyper, der kan bruges til at uddybe casen. Flere cases kan findes på www.sexlinien.dk. Tilbage er kun at ønske nogle gode timer med seksualundervisning. Der findes nok ikke noget emne, som eleverne på forhånd er mere motiverede for, - og det er jo et pragtfuldt udgangspunkt! Jytte Friis sundhedspædagogisk konsulent Rejseholdet Sund Sex FriisInnovation sundhed og trivsel i fællesskaber mobil: 40 14 84 94 jytte@friisinnovation.com sundsex@friisinnovation.com www.friisinnovation.com Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 6
Undervisningsark 1 DEN SOCIALE KONTRAKT Tidsramme/program Hvor lang tid har vi? Hvad skal vi lave? Sprogbrug Hvilke ord bruger jeg/i? Samtaleregler Håndsoprækning Frivillighedsprincippet Pinlige pauser er mit problem (underviserens) Man behøver ikke svare på spørgsmål, kigge på billeder mv. Forventninger til læreren Svarer jeg på personlige spørgsmål? Jeg kan også blive genert Jeg ved ikke alt (Kilde: Sex og Samfund) Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 7
Tip en 13 er Undervisningsark 2 Udsagn: Rigtigt Forkert Ved ikke 1. Næsten alle unge har modtaget en eller anden form for seksualvejledning 2. Unge får mere og bedre seksualvejledning fra jævnaldrende end fra forældre og skole 3. Næsten alle unge har haft samleje inden de fylder 17 år 4. De fleste var forelsket og havde lyst til deres første samleje 5. Ca. hver fjerde følte sig presset til deres første samleje 6. Næsten halvdelen af unge piger har haft sex uden at de havde lyst 7. Hver tredje af unge drenge har haft sex uden at de havde lyst 8. Det fleste unge, der har haft første samleje, havde det inden for den første uge, de kendte hinanden 9. Næsten halvdelen var påvirkede, da de havde deres første samleje 10. Næsten alle unge i faste forhold bruger altid prævention når de er i seng med hinanden 11. Næsten alle unge brugte prævention ved deres første samleje 12. Der er næsten sket en fordobling af hyppigheden af kønssygdomme siden 2000 13. Klamydia er den hyppigste kønssygdom Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 8
Undervisningsark 3 Tip en 13 er rigtige svar 1. Rigtigt. 93% af alle unge har modtaget seksualvejledning 2. Forkert. Hvor har de unge fået megen seksualvejledning? Fra skole: 42%, bøger/blade: 23%, venner/kærester: 20%, forældre: 15%, læger: 9% Hvor har de unge fået den bedste seksualvejledning? Fra skole: 43%, venner: 24%, forældre: 19%, læge: 10%. 3. Forkert. Ca. halvdelen af alle unge har haft samleje inden de fylder 17 år det gælder for både drenge og piger. 4. Rigtigt. 78% var forelsket og havde lyst til deres første samleje 5. Rigtigt. 26% af de unge følte sig presset til deres seksuelle debut (2006) mod 13% i 1999. 6. Rigtigt 7. Rigtigt 8. Forkert. Så længe havde de to kendt hinanden før deres første samleje: 1 uge: 9%, 1 aften: 14%, 1-4 uger: 20%, 1-3 måneder: 25%, mere end 3 måneder: 33% 9. Forkert. 13% var påvirket, da de havde deres første samleje (iflg. Ung 2006. Iflg. Ung 99 er tallet 33%, iflg. Vejle 2006: 25%) 10. Rigtigt. 85% i faste forhold bruger altid prævention ved samleje, og 5% gør det for det meste. Hyppigst kondom. 11. Forkert. 76% brugte prævention ved første samleje. 55% talte om prævention før første samleje, 45% gjorde ikke. 12. Rigtigt. Antallet af klamydiatilfælde er steget fra 7% til 12% og kondylomer fra 4% til 7% 13. Rigtigt. Kilder: Sundhedsstyrelsen: Ung 99 Sundhedsstyrelsen: Ung 2006 Mona Holm & Lillian Kempf: En sammenlignende undersøgelse af unges seksualvaner. Vejle Amt, maj 2006. Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 9
Undervisningsark 4 Dialogformer Sokratisk dialog Udforskende udfordrende meningsdannende Her søges svar! Læreren er facilitator, samtalende Relationen: eleven er aktiv læreren er accepterende, ledsagende Magistral dialog Oplysende belærende bedrevidende Her gives svar! Læreren er mervidende, påtalende Relationen: læreren er aktiv elev passiv eller modtagende Det, det gælder om, er at vælge den mest hensigtsmæssige dialogform ud fra formålet med undervisningen. Spørgsmålstyper Uddybende spørgsmål: Fortæl mere Konkretiserer Gætterier Fortæl lidt mere om det, Okay, hvordan kunne det lyde? Hvad kunne han sige til hende? Cirkulære spørgsmål: Introducerer det som andre ville sige eller svare. Svaret inviterer til indlevelse i de andres situation og tankegang Drenge, hvad tror I, piger kigger mest efter hos en fyr?, Piger tror I, at drengene tænker på kærlighed? Gradspørgsmål: Hvad nu hvis... Udbygger historien, så der opstår nye dilemmaer Hvad nu hvis pigen ikke var 17 men 13 år - ville svaret så være det samme?, Hvad nu hvis det var en dreng i stedet for en pige? Fordel/ulempe spørgsmål: Afdækker flere sider af en sag Hvilke fordele/ulemper kunne der være ved at?, Hvad er det gode ved at være jaloux, Hvad er ulempen ved jalousi? (Reference: Sex og Samfund) Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 10
Undervisningsark 5 Brug af cases i undervisningen Som nævnt i indledningen er cases en god måde at fastholde en anonymiseret tilgang til seksualundervisningen. Både for lærerens og elevens vedkommende. Samtidig giver casen mulighed for at drøfte og overveje relevante situationer og problemstillinger dels gennem den historie, casen præsenterer, dels gennem de spørgsmål og kommentarer, som casen kan udvides med i klassedialogen. Inspiration til uddybning af cases findes på Undervisningsark 4. Fordele ved cases: engagerer taler om 3. person de unge bliver selv eksperterne, når de skal rådgive personerne i casen gode identifikationsmuligheder ægthed og relevans mange temaer berøres samtidigt cases er fleksible man kan fokusere, hvor man oplever det har mest relevans, og man kan udbygge eller sætte tingene på spidsen, bl.a. gennem Hvad nu, hvis.. - spørgsmål. De mest velegnede cases er: almindelige og udramatiske ikke ekstreme dilemmafyldte med personer jævnaldrende med eleverne på det klassetrin, hvor der undervises (Reference: Sex og Samfund) På Undervisningsark 6 er gengivet to autentiske cases fra Sex og Samfunds brevkasse, www.sexlinien.dk. Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 11
Undervisningsark 6 Cases Hjælp! Pige på 14 år Spørgsmål: Hej Sexlinien. Jeg har et spørgsmål, som jeg meget gerne vil have svar på. Jeg har kommet sammen med min kæreste i snart to år, og han er ved at slå op, fordi han ikke syntes, jeg viser mine følelser. Jeg skriver til ham rigtig mange gange om dagen, at jeg elsker og savner ham. Men af en eller anden mærkelig grund tror han ikke på mig. Jeg vil virkelig ikke have han slå op, for jeg elsker ham rigtig meget. Jeg er en smule genert ovre i skolen og derfor tør jeg ikke gå over til ham og holde om ham og kysse ham, som jeg altid har lyst til. Hvordan viser jeg at jeg elsker ham? Jeg er for snæver! Pige/Kvinde på 15-17 år Spørgsmål: Kære Sexlinie! Jeg er en pige på 15 år, og jeg har en kæreste på samme alder. Jeg går på efterskole sammen med ham! Vi har nu kommet sammen i ca. 2 måneder. For en måned siden var han hjemme ved mig for første gang. Vi lå i sengen og hyggede os, og vi begyndte at elske...men han kunne ikke få sin pik ind i mig, og det gjorde forfærdelig ondt. Det var min første gang, og jeg var også parat men han kunne ikke få den op i mig! Det var utrolig flovt synes jeg. Han blev ikke sur, men jeg var bare så flov! Så her i sidste weekend var jeg hjemme hos ham, og vi prøvede igen. Men stadig kunne den ikke, og det gjorde virkelig ondt! Jeg må jo være for snæver, ikke? Eller hvad er der galt, og hvad kan jeg gøre, for jeg vil virkelig gerne have sex med min kæreste...det kan jo ikke blive ved med at være sådan her! Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på om han måske slår op, hvis det ikke snart lykkes. Please skriv tilbage! (Kilde: www.sexlinien.dk) Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 12
Undervisningsark 7 Til drøftelse i klassen (par, grupper eller fælles): Hvordan siger man dét med kondomet til partneren? Historien om Lars og Lise, en aften og et kondom Lars og Lise er begge 15 år og har været kærester i 4 måneder. Lise er alene hjemme på lørdag og de har aftalt at de skal i gå seng sammen. Lars har tidligere været i seng med en anden pige til en fest. Aftenen er forløbet godt de har hygget sig, tændt stearinlys og set Titanic med Leonardo DiCaprio. Nu ligger de efterhånden nøgne og kysser og kæler i Lises seng. Efter noget tid tager Lise en pakke kondomer op af skuffen i natbordet, hvortil Lars siger: Det behøver vi ikke. Hvad sker der videre lørdag aften hjemme hos Lise? Spørgsmålsbank (god idé at lave som forberedelse) Hvad gør Lise? Hvad gør Lars? Har de sex den aften? Bruger de kondom? Er der risiko for at den ene smitter den anden med en sexsygdom? Hvad hvis det var Lise, der ikke ville bruge kondom, men Lars gerne ville? Er skuffen i natbordet et godt sted at opbevare sine kondomer? Hvor lang tid skal man egentlig have været kærester, før man går i seng sammen? Er det virkelig nødvendigt at tænde stearinlys og se Titanic? Hvad er romantik? og er det det samme for drenge og piger? (Kilde: Sex og Samfund) Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 13
Undervisningsark 8 Til drøftelse i klassen (par, grupper eller fælles): Hvordan bliver man smittet? Kan jeg være blevet smittet? Pige på 16 år Spørgsmål: Hej. Jeg har været en smule bekymret i den sidste tid, da jeg for ca. 2 uger siden har haft sex uden kondom... det var med en fyr jeg ikke havde kendt ret længe og derfor ikke vidste særligt meget om. Jeg ved det var utroligt dumt, men jeg havde bare svært ved i situationen at spørge ham om at bruge kondom. Nu er jeg utroligt bange for, om jeg kan være blevet smittet med en eller anden kønssygdom... Hvor stor er risikoen for at jeg kan være det? Jeg har ikke mærket nogle tegn på at jeg skulle være det, men alligevel. Jeg har bare utroligt svært ved at skulle ringe til min læge og bestille tid så jeg evt. kan blive undersøgt, for så er jeg nødt til at forklare sekretæren, hvad det drejer sig om og det synes jeg er meget pinligt... Hvad ville I svare pigen? Hvad ville I sige, hvis det var en ven/veninde, der spurgte jer? Hvordan får man fat i kondomer? Hvor kan man købe kondomer? Vær konkret: nævn butikker, kiosker mv. i nærområdet. Hvor finder man kondomer henne i butikken? Hvad koster kondomer? Er det pinligt at købe kondomer hvorfor/hvorfor ikke? Hvordan bruger man et kondom? Lad eleverne prøve at rulle det på, evt. kønsopdelt Diskussion af barrierer for kondombrug: uvidenhed, glemsomhed, ligegyldighed, det er bedre uden, der er noget, der er værre end risikoen for en sexsygdom (find frem til hvad) (Kilde: Sex og Samfund) Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 14
Undervisningsark 9 Fordele/ulemper- øvelser En god øvelse, som skaber eftertanke, dialog og sætter ord på virkelighedens ambivalens er fordele/ulempeøvelser. Tavlen deles i to kolonner en Fordele-kolonne og en Ulempekolonne. Dilemmaer, der kan drøftes med fokus på fordele og ulemper kan fx være At bruge kondom, P-piller som præventionsmiddel eller Sex og alkohol. En øvelse med sidstnævnte dilemma kan komme til at se sådan ud: SEX OG ALKOHOL ULEMPER FORDELE Potensen falder Potensen stiger Man glemmer kondomet Fyrene/pigerne ser godt ud Man kan ikke huske noget Man kan ikke huske noget Man gør noget man fortryder Man tør noget man ikke turde - bryder sine egne grænser bryder sine egne grænser Man er ikke en opmærksom elsker Man kan ikke finde hullet Man kan holde længere Man kan bedre slappe af (Kilde: Sex og Samfund) Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 15
Undervisningsark 10 Aktive vurderinger en pædagogisk metode Aktive vurderinger er en pædagogisk metode, der er velegnet i forebyggelses- og sundhedsundervisning af teenagere og unge mennesker. Metoden er udviklet af Louis Raths, stærkt inspireret af John Dewey manden bag begrebet Learning by doing. Aktive vurderinger er et pædagogisk værktøj, der hjælper eleven til at tænke efter, tage stilling og vælge eller prioritere sin handling. I en tid med individet i centrum og menneskets kulturelle frigørelse, er bevidsthed, kritisk sans, selvstændighed og ansvarlighed værdifulde kompetencer. Aktive vurderinger, herunder vurderingsøvelserne, som skal præsenteres i det følgende, er en metode, som bidrager til at lære eleverne at omsætte viden til holdning og handling. Vurderingsøvelserne præsenterer eleverne for forskellige situationer og problemstillinger og for forskellige holdninger til samme spørgsmål og bidrager dermed til en bred og nuanceret vurdering, til individuel og fælles refleksion og til aflivning af flertalsmisforståelser. For at vurderingsøvelserne i et klasserum skal have værdi, kræver det først og fremmest, at eleverne er trygge ved hinanden og tør stå frem med egne meninger og tanker. Tre forskellige typer af vurderingsøvelser: 1. Take a stand: På en linje på gulvet markeres 5 holdepunkter med 5 sedler nummereret med tal fra 1 til 5. De 5 holdepunkter angiver, i hvor høj grad, man er enig vs. uenig i fremsatte udsagn hvor 1 er tættest på helt enig og 5 er tættest på helt uenig. Eleverne placerer sig ved det holdepunkt, der svarer til deres vurdering af det fremsatte udsagn. Efterfølgende kan eleverne begrunde og argumentere for deres valg af placering. Der kan diskuteres og stilles uddybende spørgsmål, fx Hvad-nu-hvis-spørgsmål. Det er tilladt at skifte plads under argumentationsrunden. 2. Fire-hjørne-øvelse: Læreren fortæller en fiktiv historie eller præsenterer en case. Til historien er der 4 løsningsmuligheder at vælge imellem. Hver løsningsmulighed forbindes til et af de 4 hjørner i klasseværelset. Læreren læser de fire løsningsforslag op. Derefter går læreren rundt til hvert hjørne i klasseværelset og repeterer svarmulighederne. Eleverne skal nu gå til det hjørne, hvor de kan tilslutte sig svaret. Når alle eleverne har placeret sig, får de tid til at drøfte deres begrundelse for valget, - læreren kan evt. stille spørgsmål. Alle hjørner høres om deres valg. Undervejs i denne del af øvelsen er det tilladt at skifte hjørne og flytte sig mellem løsnings- Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 16
forslagene, hvis de andres argumenter har overbevist én, eller man kan skifte til sidst, når alle hjørner er hørt. 3. Fra stol til stol: eleverne sidder på stole i en rundkreds, eller de stiller sig i en rundkreds på gulvet uden stole. Læreren kommer med en påstand, og de elever, der er enige i påstanden, rejser sig fra stolen eller træder frem fra kredsen og bytter plads med én, der også er enig. Nu læses næste påstand op, og igen går elever, der er enige, frem i kredsen og bytter plads med hinanden. To eller tre af de enige skal motivere deres begrundelser. Når øvelsen er færdig, kan man drøfte hvilke udsagn, der gav mest aktivitet/ingen aktivitet og hvorfor. På Undervisningsark 11-13 side 18-20 gives eksempler på de 3 typer af vurderingsøvelser. Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 17
Undervisningsark 11 Vurderingsøvelser: 1. Take a stand Hvorfor beskytter man sig ikke? Udsagnene, som de unge skal tage stilling til, kan fx være: Unge er mere bange for at dumme sig i sengen end for at få en sexsygdom! Man kan altid tage en fortrydelsespille Det er altid ok at få en abort Enig 1 2 3 4 5 Uenig Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 18
Undervisningsark 12 2. Fire-hjørne-øvelser Ingen kondomer?! Læreren fortæller: To personer, som vældig godt kan lide hinanden, er blevet kærester. De har kendt hinanden i nogle uger, er forelskede og nu vil de gerne i seng sammen for første gang. Da de skal til at gøre det opdager de, at de ikke har nogen kondomer. Hvad tror du, at de gør? De fire muligheder (hjørner) præsenteres: 1. De håber på, at ingen af dem har en sexsygdom og har samleje alligevel. 2. De afbryder det hele med det samme, for at de ikke bliver fristet til at have samleje. 3. De foreslår (eller viser), at de kan tilfredsstille hinanden uden samleje. 4. Åbent hjørne med egne forslag Utroskab Læreren fortæller: Din ven/veninde er i et forhold, som han/hun værdsætter højt. Din ven/venindes kæreste tager på ferie i 14 dage med en kammerat. Så snart kæresten kommer hjem igen, fortæller vedkommende din ven/veninde, at han/hun har været utro, men at det ikke betyder noget, for det er din ven/veninde, han/hun elsker. Hvordan mener du, din ven/veninde bør handle? Der er fire valgmuligheder: 1. Slutte forholdet 2. Tilgive efter en god snak med sin kæreste 3. Tilgive, men kræve en test for kønssygdomme 4. Åbent hjørne med egne forslag Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 19
Undervisningsark 13 3. Fra stol til stol Hvad mener jeg om kondomer? Eksempler: Det er let at få fat på kondomer. Det er pinligt at købe kondomer i en butik. Det er pinligt, hvis ens forældre finder kondomer på ens værelse. Det er en selvfølge at bruge kondomer, når man har samleje. Det er svært at vide, hvad man skal gøre med kondomet bagefter. Det er godt altid at have kondomer med sig, når man går i byen. Det er lettere for fyre end for piger at foreslå, at man skal bruge kondom. Det er godt for fyre at øve sig i at bruge kondom, når de onanerer. Det er ansvarsfuldt at tage kondomer med sig, når man går i byen. etc. Hvad mener jeg om forelskelse og sex? Eksempler: Man kan være forelsket, når man er 10 år. Man kan være forelsket, når man er 70 år. Man kan være forelsket i flere personer samtidigt. Piger er mere interesseret i at komme sammen med én end drenge. Drenge er mere interesseret i sex end piger. Piger venter på drenges initiativ. Drenge vil gerne have, at pigerne tager initiativet. Det er vigtigt, at forældrene kan lide den, man kommer sammen med. Hvis man er 15 år og kommer sammen med én, skal man have lov til at sove sammen. Det er OK, at piger har kondomer på sig. Pornofilm kan give god seksualoplysning. Skolen giver god seksualoplysning. Homoseksuelle er ulækre. Man bør vente med at gå i seng med nogen, indtil man er 18 år. Det er let at få en kønssygdom. etc. Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 20
Relevante links www.bedreseksualundervisning.dk www.sexsygdom.dk www.abortnet.dk www.sexlinien.dk www.sandhedogkonsekvens.dk www.sexogsamfund.dk www.thoracenter.dk Jytte Friis, sundhedspædagogisk konsulent, tlf. 40148494, jytte@friisinnovation.com, FriisInnovation.com 21