Klintholm Havn en plan for fremtiden

Klintholm Havn en plan for fremtiden

Indhold Forord 1 Hvordan læses Klintholm Havn en plan for fremtiden 2 Udviklingsgruppen og den lokale forankring i Klintholm Havn 2 Kapitel 1 Klintholm Havn Østersøens perle 3 Fortid, nutid og fremtid 4 Den erhvervsmæssige profil 5 Det befolkningsmæssige grundlag 7 Kulturhistorien i Klintholm Havn 8 Uddrag fra Kulturarvsatlas for Møn 8 Rammebetingelser for udvikling i Klintholm Havn 10 Ny lokalplan for Klintholm Havn 12 Kapitel 2 Indsatsområder og udviklingsprojekter i KlintholmHavn 17 Indsatsområder og udviklingsprojekter i Klintholm Havn 18 Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak 18 Arbejdsgruppens anbefalinger 23 Etablering af nye maritime erhverv i fiskerihavnen Nyt skibsværft og opbevaringshal til både 23 Arbejdsgruppens opsamling 26 Erhvervsfiskeriet i Klintholm Havn 27 Udvikling af blå turisme og fremtidens turisme for Klintholm Havn 27 Sæsonforlængende aktiviteter 29 Behovet for øget overnatningskapacitet 30 Parkering 31 Rekreative områder 32 Bosætning 34 Klima - og energiprojekt for Klintholm Havn 34 Fremtidig organisering og det videre arbejde 37 Indsatsområder og anbefalinger 38

Forord Landdistrikter, landsbyer og det åbne land i Danmark er mere end nogensinde under hastig forandring. Forandringernes spor er måske ikke helt tydelige; mestendels sker disse over tid, og i de enkelte områder opleves forandringer og udviklingen af lokalsamfund, som noget, tiden uundgåeligt fører med sig. Vi kender alle de typiske dårlige historier fra landet om fraflytning, landsbydød, lukkede skoler og købmænd, manglende arbejdspladser og generel tilbagegang. Det er ikke uden grund, at en del af det såkaldte udkantsdanmark i medierne har fået påtegnelsen den rådne banan, og lige så sandt er det, at virkeligheden naturligvis hverken er så sort eller hvid, som den ofte fremstilles. Livet på landet i dag er både stokroseidyl, et levende foreningsliv, attraktive boliger og meget andet - men det er samtidig også en størrelse, der er under øget pres fra mange forskellige sider, og som ser anderledes ud, end for bare 10 år siden. Heldigvis kan vi alle udpege de gode eksempler, hvor lokalsamfund og ildsjæle er gået sammen om at skabe vækst og udvikling lokalt. Disse gode eksempler bygger næsten uden undtagelse på velorganiserede lokalsamfund, hvor frivillige foreninger, ildsjæle og private virksomheder er gået sammen om en fælles vision for udviklingen af deres lokalområde og dermed har formuleret en plan og en række konkrete mål for arbejdet. I bogstavelig forstand forudsætter lokal udvikling fælles fodslag, en plan med konkrete mål og opgaver og konstruktivt samarbejde med eksterne interessenter og myndigheder. Det er her, Klintholm Havn er i dag. Vi har en havneby og et lokalsamfund på den østligste del af Møn, som har store potentialer og nye muligheder, men som samtidig har været igennem den næsten traditionelle udvikling eller afvikling, der kendetegner udkantsdanmark i dag. Klintholm Havn er bærer af en lang udviklingshistorie med både op- og nedgangstider, som der kan læses meget mere om i den historiske beretning nedenfor. Situationen i Klintholm Havn i dag er den, at der er brug for en samlet indsats, en plan og en lokal enighed om, hvordan lokalsamfundet skal forandre og udvikle sig i de kommende år. Der er brug for en plan for Klintholm Havn; en plan for fremtiden, der både tager højde for det ståsted historisk og kulturelt, som lokalsamfundet udspringer af, og rækker ud mod fremtiden og opfanger de muligheder og tendenser, som aktuelt og potentielt kan være med til at skabe grundlaget for et forsat levende og bæredygtigt samfund. Nærværende skrift Klintholm Havn en plan for fremtiden er netop denne drejebog, der skal hjælpe med at udstikke kursen for fremtiden, og som vigtigst af alt er solidt lokalt forankret og skabt i et tæt samarbejde mellem en række lokale interessenter, foreninger, borgere og Vordingborg Kommune. På de følgende sider er en helhedsplan for Klintholm Havn beskrevet. Denne helhedsplan rækker naturligvis geografisk og indsatsmæssigt ud over selve Klintholm Havn og vil få betydning for - og en afsmittende effekt på udviklingen af Østmøn, Møn og Vordingborg Kommune. De strategiske rammer og fælles visioner for et lokalsamfund i vækst og udvikling er nu sat, de første skibe er allerede sat i søen og viljen til at handle og gøre en forskel er tilstede. For at blive i en passende maritim jargon, skal skibet nu blot sættes på ret kurs og de mange ord, visioner og muligheder omsættes til handlinger og resultater i fællesskab blandt de partnere, som har bidraget til at skabe en plan for fremtiden. 1

Hvordan læses Klintholm Havn en plan for fremtiden Formålet med helhedsplanen for Klintholm Havn er først og fremmest, at give et overblik over - og en grundig beskrivelse af Klintholm Havn og Østmøn som et lokalområde i Vordingborg Kommune, samt de forskellige indsatsområder og muligheder, som den fremtidige udvikling af dette område kan bygge på. Samtidig er meningen med planen også, at den skal være operationel og praktisk tilgængelig. Bogstaveligt talt skal den også være med til at udstikke rammerne for konkrete udviklingsprojekter og indsatsområder, der på den korte eller lange bane kan bringes i spil for at opfylde de mål, der er blevet sat. På den måde er planen også et idékatalog over mulige små og store projekter, som blot venter på, at tiden er moden og de rigtige personer kaster deres ildhu over arbejdet med at realisere dem. Helhedsplanen kan derfor læses fra ende til anden som en grundig introduktion til Klintholm Havn og de tanker, som udviklingsgruppen og lokale interessenter har gjort sig om fremtiden. Planen kan også bruges som et opslagsværk eller kapitlerne kan læses enkeltvis, hvis der er specielle forhold eller informationer, som har særlig interesse. Klintholm Havn en plan for fremtiden er bygget op således, at den første del er en mere bred baggrundsbeskrivelse af grundlaget og rammerne for arbejdet med helhedsplanen, en gennemgang af faktuelle forhold omkring erhvervs- og befolkningsudviklingen, et historisk rids og en beskrivelse af de mere formelle rammebetingelser med kommuneplan, lokalplaner og andre myndighedsforhold. Anden del af planen består af en mere fremadrettet og operationel beskrivelse af de indsatsområder og udviklingsmuligheder, som udviklingsgruppen sammen med eksterne og lokale interessenter har peget på som de mest optimale og ønskværdige, men også presserende for fremtidssikringen af Klintholm Havn. Disse mulige projekter omfatter blandet andet at bringe Klintholm Havn i spil som servicehavn i forbindelse med den kommende havmøllepark på Kriegers Flak, bådværft og opbevaringshal til lystbåde, energi- og klimaprojekter og en række nye initiativer til at udvikle tidssvarende tilbud til områdets mange besøgende turister. Idéerne og opgaverne er mange, og derfor indeholder sidste del af denne plan også et bud på og nogle tanker omkring, hvordan dette vigtige fremtidige arbejde kan organiseres. Udviklingsgruppen og den lokale forankring i Klintholm Havn Klintholm Havn en plan for fremtiden er resultatet af et privat-offentligt udviklingsarbejde mellem Vordingborg Kommune, erhvervsfremmeaktøren Vordingborg Udviklingsselskab A/S og Initiativgruppen for Byggeri og Miljø, der er en selvstændig erhvervsrettet forening støttet af Møns Bank. Til arbejdet med helhedsplanen for Klintholm Havn har der været nedsat en udviklingsgruppe med en række ressourcepersoner fra disse samarbejdspartnere, der i kraft af deres særlige viden og netværk har været garanter for et solidt fundament for denne helhedsplan og ydermere har kunnet sikre både en god lokal opbakning og adgang til væsentlige aktører på nationalt plan. Udviklingsgruppen har over det seneste trekvarte år gjort et grundigt forarbejde for at afdække muligheder og mulige interessenter og indhente mest mulig viden og inspiration til udviklingsarbejdet i Klintholm Havn. Der har derfor været afholdt en række møder med repræsentanter fra foreninger, handlende, interesseorganisationer og borgere i Klintholm Havn, og af disse interessenter er der nedsat en lokal referencegruppe, der har været sparringspartnere for udviklingsgruppen og bidraget til arbejdet med helhedsplanen. Derudover har udviklingsgruppen bogstaveligt talt rejst land og rige rundt med en enkelt afstikker til Tyskland for at se nærmere på tilsvarende havneudviklingsprojekter og tale med centrale aktører indenfor vindkraft, offshore industri og maritim turisme. Vigtigst af alt er dog, at ønsket om at gøre en forskel og skabe en fremtid for Klintholm Havn udspringer af et helt lokalt initiativ. I vinteren 2009 blev både Vordingborg Kommune og Initiativgruppen for Byggeri og Miljø kontaktet af Klintholm Havns Borger- og Grundejerforening, der kunne præsentere et omfattende katalog over de projekter og forbedringer, som de gerne ville arbejde for at realisere. Dette var startskuddet for det fælles arbejde, som nu foreligger i form af en helhedsplan for området og samtidig har betydet, at en række projekter og forbedringer allerede er blevet gennemført eller er påbegyndt. 2

Kapitel 1: Klintholm Havn Østersøens perle 1 1 Vordingborg Kommune har tidligere udarbejdet en detaljeret områdebeskrivelse for Østmøn, som kan hentes på kommunens hjemmeside http://www.vordingborg.dk/ cms/site.aspx?p=16046. 3

Fortid, nutid og fremtid Klintholm Havn i Vordingborg Kommune Klintholm Havn har en ganske særlig rolle og historie blandt havnene på Møn og Sydsjælland. Den hører ved siden af Møns Klint og Liselund Park til et af de største turistmål i området, og har fascineret og tiltrukket besøgende siden begyndelsen af sidste århundrede på grund af en aktiv og levende erhvervshavn, udsigten til det åbne hav og et spændende rekreativt maritimt miljø med restauranter, butikker og forskellige oplevelsestilbud. 4 Klintholm Havn har også siden anlæggelsen i 1878 været en særdeles aktiv erhvervs- og fiskerihavn, hvor specielt fiskeriet har haft stor betydning for udviklingen af havnen og lokalområdet. Indtil midten af 1900-tallet bestod Klintholm Havn kun af selve havnen og et par vigtige funktioner som pakhuse samt naturligvis en kro. Siden dengang har havnen og adgangsvejen til havet været livsgrundlaget for byen og dens udvikling. Særligt med udvidelsen af havnen med en ny marina for lystbåde og opførelsen af et feriecenter med lejligheder, der blev indviet i 1987, understreges havnens betydning for livsgrundlaget, erhvervet og turismen i Klintholm Havn. Klintholm Havn består i dag af en separat erhvervshavn med gode dybde- og indsejlingsforhold, redningsstation, kajplads og kajareal og erhvervsbygninger, der kan bringes i anvendelse, samt en marina for lystsejlere med omkring 200 pladser. Derudover findes i tilknytning til marinaen en ferieby med 80 lejligheder med mulighed for udlejning.

Den erhvervsmæssige profil 2 Som besøgsdestination er Klintholm Havn en vigtig del af Møn som én af Danmarks helt store turistperler med spændende attraktioner, et rigt kunst- og kulturliv og masser af rekreative oplevelsestilbud i områdets smukke natur. Øens største attraktion er naturligvis den nærliggende Møns Klint med GeoCenter Møns Klint, men derudover byder oplandet til Klintholm Havn også på hyggelige landsbyer, et stort udvalgt af lokale restauranter og cafeer og et charmerende by- og handelsliv i Stege med et stort antal indkøbsmuligheder, biograf, svømmehal, bibliotek og kulturtilbud. Som besøgsdestination er Klintholm Havn en vigtig del af Møn som én af Danmarks helt store turistperler med spændende attraktioner, et rigt kunstog kulturliv og masser af rekreative oplevelsestilbud i områdets smukke natur. Øens største attraktion er naturligvis den nærliggende Møns Klint med GeoCenter Møns Klint, men derudover byder oplandet til Klintholm Havn også på hyggelige landsbyer, et stort udvalgt af lokale restauranter og cafeer og et charmerende by- og handelsliv i Stege med et stort antal indkøbsmuligheder, biograf, svømmehal, bibliotek og kulturtilbud. Turismen og de mange besøgende, der hvert år gæster bl.a. Møns Klint, udgør derfor et vigtigt livsgrundlag og på mange måder det primære erhvervsmæssige omdrejningspunkt for Klintholm Havn og for de øvrige landsbyer og erhvervsdrivende på Østmøn. Det er ikke uden betydning, som tidligere nævnt, at Klintholm Havn er det tredje mest besøgte turistmål på Møn med omkring 2-300.000 årlige besøgende, og det afspejler sig naturligvis også i de tilbud, som er at finde i havnebyen og i oplandet. Identiteten som traditionel fiskerihavn er vigtig både for den lokale selvforståelse, men også for det billede af havnebyen, som tegnes over for turisterne og de mange besøgende. Med andre ord er Klintholm Havn en attraktion for besøgende, da den stadig fremstår som en hyggelig og autentisk traditionel fiskerihavn med et levende havnemiljø. Det er afgørende for det øvrige og primære turisterhverv at bevare og bibeholde denne historiske ramme for Klintholm Havn; på trods af, at virkeligheden er en anden i dag med kun ganske få tilbageværende aktive erhvervsfiskere og en erhvervshavn, som i stigende grad benyttes til fritidsformål. Af tilbageværende erhvervsfiskere i Klintholm Havn er der i dag 3-4 fartøje samt et antal bundgarnsfiskere, der primært har fiskeri som bi- eller fritidsbeskæftigelse. Derudover lander en række andre udefrakommende fartøjer fra ind- og udland deres fangst hos fiskeeksportøren O.V. Jørgensen, der har modtagefaciliteter og isværk på havnen. Fangsten, som bliver landet i Klintholm Havn, bliver hverken solgt eller forarbejdet lokalt, men transporteres med lastvogne direkte videre til de større fiskeriauktioner i Danmark, primært Hanstholm og Thyborøn. Erhvervsfiskerne har dog tidligere ejet og drevet deres egen modtagecentral for fisk og fiskeauktion Fiskernes Fællessalg A/S med direkte salg af egne fangster på Klintholm Havn. Fiskernes Fællesalg A/S gik dog i vinteren 2010 konkurs, og dette har betydet, at fællessalgets faciliteter ikke længere er tilgængelig for de lokale fiskere, og at der nu er ca. 1000 m2 ledige erhvervsbygninger på havnen, der kan bringes i spil til andre formål. Dilemmaet omkring bevarelsen af et unikt kulturmiljø og den forsatte udvikling af tidssvarende erhverv i Klintholm Havn er derfor en af de grundlæggende problemstillinger, som denne helhedsplan har til formål at afdække. I processen omkring udarbejdelsen af en ny lokalplan for Klintholm Havn og i prioriteringen af indsatsområder og konkrete erhvervsprojekter vil en afbalancering mellem bevarelse og udvikling skulle finde sted. Helhedsplanen er første skridt i denne retning og vil forhåbentlig være med til at kvalificere dialogen mellem områdets forskellige interessenter. Erhvervsprofilen for Klintholm Havn er derfor kendetegnet ved, at der er findes en lang række småhandlende, restauranter og gallerier, som primært servicerer turister i sommersæsonen, og som gør, at det samlede udbud af oplevelser og servicefaciliteter er ganske stort. I Klintholm Havn findes en købmand, bank, tre restauranter, røgeri og fiskeudsalg, tre gallerier med lokal kunst og kunsthåndværk og det nære opland kan byde på en række gårdbutikker, bed&breakfast og andre overnatningssteder samt campingplads og oplevelsescentret GeoCenter Møns Klint. 2 En samlet erhvervsprofil for Vordingborg Kommune kan hentes på Vordingborg Udviklingsselskabs A/S hjemmeside http://vus.as/fckeditor_upload/file/vordingborgerhvervsprofil-1.pdf. 5

Hvilestedvej 11 Kraneledvej 10 3 8 9 10 1 - Bygning, der står tom på havneområdet 2 - Købmand 3 - Møns Bank 4 - Restaurant 5 - Pakhuset 6 - Galleri - Ankerhus 7 - Feriehuse 8 - Rekreativt område - mosen 9 - Rekreativt område - strand 10 - Sti 11 - P-plads 7 6 4 4 1 2 5 4 9 Klintholm Havn oversigtskort Der er i dag omkring 20-30 beskæftigede i lokale restauranter, forretninger og andre servicevirksomheder i Klintholm Havn, der er direkte afhængige af turisme som primær indtægtskilde. Derudover huser Klintholm Havn også en ferieby med 80 lejligheder, der i overvejende grad udlejes til feriegæster, en marina med op mod 8000 besøgende lystsejlere hvert år og et stort sommerhusområde ikke langt væk ved Råbylille Strand med et større antal fritidshuse. Dette betyder alt sammen, at turismen og de mange besøgende i Klintholm Havn skaber et ikke uvæsentligt lokalt økonomisk grundlag, der er vigtigt at fastholde, og som har et stort udviklingspotentiale indenfor de eksisterende rammer med et unikt kulturmiljø, i særdeleshed uden for den primære turistsæson, og ved en øget udnyttelse af havnefaciliteterne til rekreativt brug og nærområdet med gode strande og unik natur. Turismen i Klintholm Havn har dermed stor betydning for den lokale beskæftigelse, og dens afsmittende effekt rækker ud over de lokale arbejdspladser, som direkte skabes hos de erhvervsdrivende. I kølevandet på turismen eksisterer en underskov af lokale leverandører fx håndværkere, overnatnings- og bespisningssteder, gårdbutikker og handlende som indirekte får en væsentlig del af deres omsætning herfra. 6

Det befolkningsmæssige grundlag 3000 2250 1500 750 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 Møn øst 0-19 år Møn øst 20-64 år Møn øst 65-99 år Fremtidsudsigten for Østmøn ser i denne henseende ikke for opløftende ud. I en fremskrivning af befolkningstallet kan man se, at der over de næste 13 år forventes et fald på omkring 16 % i antallet af personer på Østmøn, og at dette tal dækker over et fald på 38,4 % i aldersgruppen 43-59 år, mens aldersgruppen over 64 år forventes at stige med 19,5 %. Lokal udvikling forudsætter naturligvis lokal opbakning og at de tilstrækkelige menneskelige ressourcer er til stede for at løfte opgaverne. Dette omfatter både tilgængelig og kvalificeret arbejdskraft, men også lokale ildsjæle og iværksættere, som tør og er villige til at investere i de projekter, der skal være med til at fremtidssikre Klintholm Havn og dermed realisere nogle af de mål, der er beskrevet i denne helhedsplan. Fremtidsudsigten for Østmøn ser i denne henseende ikke for opløftende ud. I en fremskrivning af befolkningstallet kan man se, at der over de næste 10 år forventes et fald på omkring 10% i antallet af personer på Østmøn, og at dette tal dækker over et fald på godt 25% i aldersgruppen 43-59 år, mens aldersgruppen over 64 år forventes at stige med 35%. Det vil med andre ord sige, at der over en relativt kort periode kan forventes at ske en markant skævvridning i befolkningssammensætningen, hvor antallet af personer i den erhvervsaktive alder falder dramatisk. Samtidig vil der også ske et fald i ungdomsårgangene, hvilket også vil betyde, at ovenstående udvikling vil fortsætte eller endda styrkes over en længere årrække, hvis der ikke gøres en særlig indsats på dette område. Af dette må nødvendigvis drages to konklusioner: For det første er det af stor betydning for hele lokalområdet, at der gøres en særlig indsats for at fastholde personer i den erhvervsaktive alder på Østmøn. Dette er en kompleks problemstilling, som først og fremmest handler om at sikre lokale arbejdspladser og et tidssvarende udbud af offentlige service, som kollektiv transport, skoler og børnepasning. For det andet skal det anerkendes, at der skal tiltrækkes nye kræfter og virksomheder udefra, som kan være med til at løfte den ønskede udvikling og dermed skabe nye lokale arbejdspladser indenfor fx turisme og nye erhverv på havnen. Samtidig kan det også forventes, at en del af disse nye arbejdspladser, fx i forbindelse med offshore og havmøller, vil forudsætte særligt kvalificeret arbejdskraft, som i første omgang ikke nødvendigvis vil være bosiddende på Østmøn, men skal hentes udefra. 7

Kulturhistorien i Klintholm Havn Kulturmiljøet i Klintholm Havn er et af de væsentligste aktiver i forhold fastholdelse og udvikling af områdets betydningsfulde turisme. Områdets mange besøgende lægger i høj grad vægt på et autentisk og levende miljø med en aktiv fiskerihavn, bevaret kulturmiljø og en række spændende oplevelsestilbud i form af restauranter, gallerier og indkøbsmuligheder. Kulturmiljø i Klintholm Havn En kortlægning af kulturmiljøet i Klintholm Havn, som blev foretaget af den tidligere Møn Kommune i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen i 2005/6, viser, at Klintholm Havn udgør et af de 25 mest værdifulde kulturmiljøer på Møn. For at få et nærmere indblik i kulturhistorien og kulturmiljøet for Klintholm Havn er der nedenfor medtaget væsentlige uddrag af de beskrivelser, som findes i kulturarvsatlasset for Møn. 3 Uddrag fra Kulturarvsatlas for Møn På Klintholm Havn opleves rigtig havnestemning. Her er havnebassiner, kajer og fiskerskure, og langs havnegaden ligger den nedlagte toldbod, den tidligere fiskeeksportørvilla, Ankerhus, og det høje pakhus, der engang var kornmagasin. Længst ude i øst er stejlepladsen, hvor fiskerne kan ordne garn på det store, græsklædte rum. Et røgeri ligger overfor. Dette fisker- og havnemiljø er kulturmiljøets bærende bevaringsværdier. Klintholm Havn 1908 Klintholm Havn er lige netop klemt ind på den tørre plet, der er mellem mosedraget og havet i syd. Kyst og land er næsten i samme lave niveau, og havn og bebyggelse er stærkt forbundne størrelser, med havnegaden som den faste ryg, som kajer, havnebassin og fiskerhytter kobler sig på. Mellem havnegade og stejleplads tager villavejene tråden op med vejnavne, der henviser til skibsverdenen, fx Amandavej, og grej og både i forhaverne. Overfor ligger Klintholm Søbad, som blev bygget som sommerpensionat i 1925. Klintholm Havn blev opført i 1878 som havn for Klintholm gods, og i 1925 blev havnen kommunal. I efterkrigsårene var fangsterne ved Klintholm så store, at der måtte bygges et nyt ishus til isning af fisk, og i 1959 åbnede fiskerne en auktionshal. I løbet af 1970 erne kom turisme og lystbåde til i så høj grad, at fiskerne kunne have svært ved at finde kajplads. Det blev besluttet at anlægge en lystbådehavn udenfor, vest for byen. Men også turisterne kommer for at opleve havnestemningen og den vitale fiskerihavn, og denne funktion og karakter er væsentlig at bevare. Bærende bevaringsværdier Klintholm Havns bygninger og anlæg med bassiner, kajer, fortøjningsanlæg, moler, bedding, toldbod, pakhuse, redningsstation, garnhuse, frysehus og auktionshus, havnepladsen med fiskerskurene fra to epoker - de røde og de hvide. Havnemiljøet er autentisk, velbevaret og fortsat vitalt. 3 Møn Kulturarvsatlas findes på hjemmesiden www.moen-atlas.dk, hvor en pdf-version af atlasset også kan downloades. 8

De havnerelaterede funktioner langs havnegaden, Thyravej, som købmand, fiskeeksportørvillaen Ankerhus med garnhus, toldassistentbolig samt pakhuset som tidligere magasin for korn til udskibning. Stejlepladsen med husene omkring, fiskeeksportørvillaen på Margrethevej 5, nabohuset i bindingsværk, Margrethevej 3, fiskerhuset, Thyravej 11, og røgeriet. De ældste dele af villakvarteret omkring Amandastræde understøtter kulturmiljøet; her udtrykkes havnebeliggenheden ved både og grej i forhaverne. Klintholm Havn Søbad (tidligere pensionat) understøttede de bærende værdier, men udgør i højere grad en rekreativ udnyttelse af havnebeliggenheden. Huset er revet ned, men der skal opføres 2 ferielejligheder. Sårbarhedsvurdering Klintholm Havn 1888 Den stramme funktionsopdelte struktur er sårbar: Thyravej som en lige akse langs kysten, kajer og havnebassiner med tilhørende anlæg, området mellem kajen og mosen med service- og handelshusene samt moseområdet, området med fiskerpladsen mellem havn og strand med de to adskilte generationer skure, stejlepladsen, området med Klintholm Søbad, området med villakvarteret. Alle disse områder er sårbare over for sammenblanding af funktioner og hver især over for anlæg og bygninger til nye, for arealet fremmede, funktioner. Fx er havnen sårbar over for boligbyggeri og beplantning. Ligeledes bør de klare synlige grænser opretholdes mellem funktionsblokkene. Og mosen ikke drænes eller bebygges. Kulturmiljøet er desuden sårbart over for ændringer i fiskerierhvervet - ændringer, som vil betyde funktionstømning af bygninger i tilknytning til fiskeriet. Det vil også gælde heraf afledte funktioner som boligformål i villakvarteret, og på havnen i form af ophør af detailhandel og servicefunktioner året rundt. Kulturmiljøet har en høj grad af autenticitet i kraft af netop samhørigheden mellem fiskerierhverv og boliger. Nye funktioner, som støtter sig til den anden rekreative, turistmæssige udnyttelse af havnen: lystbådehavn og ferieboliger, er dog med til at opretholde detailhandlen, ligesom havnens bygningsstruktur bevares med udnyttelsen af de funktionstømte bygninger, toldassistentbolig, pakhus og garnhus til restaurant og galleri. Nogle bygninger har bevaret deres oprindelige arkitektoniske detaljer, fx pakhuset og dele af Ankerhus. Disse detaljer er sårbare og bør hæges om, fordi de understøtter oplevelsen af, at byen har autenticitet. Desværre er brugsens bygninger noget mærket af tidernes skiftende behov for indretning. Den markante beliggenhed i hovedgaden, ved siden af pakhuset og for enden af molen, kunne ydes mere retfærdighed Kulturhistoriske hovedtræk Klintholm Havn blev opført i 1878 som havn for Klintholm Gods, der ligeledes opførte flere havnedriftsbygninger, bl.a. pakhuset, opført i kalksten. I havnens første tid var der ikke meget fiskeri fra Klintholm Havn, men i 1925 blev havnen kommunal, og fiskeriet fik stadig større betydning. Dette afspejles blandt andet i de udsigtsboliger, der ligger på Thyravej - heriblandt, med front mod vandet, fiskeeksportørvillaen Ankerhus, opført 1924. Klintholm Søbad blev opført i 1925 som sommerpensionat. Dette afspejler turismens udvikling og opblomstring i en tid, hvor der kom stadig mere fokus på rekreation - sol og badning. Fiskerøgeriet blev opført i 1935 og indgår i således den udbygning af Klintholm Havn, der kendetegnes ved både rekreation og erhvervsfiskeri. I efterkrigsårene var fangsterne ved Klintholm så store, at der måtte bygges et nyt ishus til isning af fisk, og i 1959 åbnede fiskerne en auktionshal ved havnen. Fiskeeksportørvillaen på Margrethevej 5, opført i 1952 afspejler denne udvikling. I løbet af 1970 erne var turismen og lystbådssejladsen i stærk vækst. I tilknytning hertil opførte godsejer Scavenius feriehuse på kysten. Feriebyen kunne under lokale protester indvies i 1987. Året efter åbnedes også feriehytter i tilknytning til Klintholm Søbad. Havnen bærer i dag et tydeligt præg af turisme. Foruden ferieboligerne ses flere spisesteder, gallerier og butikker med souvenirs. Havnens udtryk som arbejdsplads for erhvervsfiskere er dog meget stærkt og autentisk. 9

Rammebetingelser for udvikling i Klintholm Havn En væsentlig forudsætning for helhedsplanen og nye udviklingsinitiativer i Klintholm Havn er naturligvis, at de rette og dermed tidssvarende rammebetingelser er tilstede. Lovgivningsmæssigt er en del af de mere formelle rammebetingelser for Klintholm Havn med fx naturbeskyttelsesloven, strandbeskyttelseslinjen og kystnærhedszonen reguleret på nationalt plan, men Vordingborg Kommune har også udarbejdet en kommuneplan og en række lokalplaner for området, som regulerer den udvikling, som kan finde sted 4. I kommuneplanen er Klintholm Havn udpeget som en del af en række samarbejdende lokalcentre på Østmøn, hvor der kan placeres lokale servicefunktioner og planlægges yderligere byvækst. Udpegningen af Klintholm Havn som et lokalcenter er vigtig, da lokalcentre og samarbejdende lokalcentre skal indeholde basale funktioner, som dækker befolkningens daglige behov. Dette dækker over servicefunktioner som fx skole, daginstitution, dagligvarehandel, forsamlingshus og en vis offentlig service som fx biblioteksfilial, bogbus, ældrecenter samt visse offentlige og private funktioner som håndkøbsudsalg af medicin, postfunktion og kollektiv transport til de større bycentre og kommunecenteret. Disse basale funktioner er derfor essentielle, når der tales om fastholdelse og tiltrækning af nye borgere til Østmøn og skabelse af nye arbejdspladser. Det er derfor helt i tråd med kommuneplanens retningslinjer, at der sker en udbygning af servicefunktioner og arbejdspladser i Klintholm Havn. Derudover indeholder kommuneplanen en udpegning af rammeområder for fx rekreative områder, havneområder, boligområder, hvor en kort beskrivelse af områdets anvendelse og bebyggelsens art og zonestatus forefindes. Kommuneplanens rammeområder for Klintholm Havn 4 Vordingborg Kommunes Kommuneplan 2009-2021 samt lokalplaner for Klintholm Havn er at finde på kommunens hjemmeside www.vordingborg.dk. 10

Nedenstående eksempel dækker havneområdet i Klintholm Havn. H 14.02 Havneområde Klintholm Havn Områdets anvendelse Havneformål til erhvervshavn. Området ligger i grundvandssårbarhedsområde 1 og støjklasse 1, 2 og 3. Bebyggelsens art Der må kun opføres bygninger af driftmœssig betydning for havnen eller til offentligt formål. Bebyggelsens maks. omfang Zonestatus Byzone For Klintholm Havn findes yderligere to lokalplaner, lokalplan nr. 99 (2004) og nr. 110 (2008), der i overensstemmelse med kommuneplanen fastlægger juridisk bindende bestemmelser for grundejere, lejere og brugere med hensyn til den fremtidige anvendelse af det område, som lokalplanen omfatter. Bestemmelserne kan dreje sig om bebyggelsens art, anvendelse, omfang og udformning, beplantning, vej og stiforhold m.v. Det er vigtigt at understrege, at en lokalplan er gældende indtil, at der udarbejdes en ny lokalplan for området. Derudover er der tidligere udarbejdet en lokalplan nr. 54 for et område, der grænser op til Klintholm Havn, med henblik på anlæggelsen af en camping plads. Det er særligt lokalplan nr. 99 fra 2004, der i detalje beskriver områdets samlede anvendelsesmuligheder, mens lokalplan nr. 110 fra 2008 redegør og sætter rammerne for tre konkrete erhvervsprojekter, hvoraf ét er realiseret (Restaurant Klintholm Røgeri), ét andet er på vej (Klintholm Søbad) og ét tredje er uafklaret. Disse tre projekter er naturligvis interessante i forhold til helhedsplanen for Klintholm Havn, da de vil bidrage væsentligt til det samlede serviceudbud til områdets mange turister og have en afsmittende effekt på det øvrige turisterhverv. I lokalplanen er rammebetingelserne for disse skitseret ud fra tre delområder, der indeholder detaljerede beskrivelser af den mulige anvendelse af områderne. 11

Delområde 1 I det vestlige delområde, hvor Ålekroen er beliggende åbner lokalplanforslaget mulighed for nedrivning af bestående bebyggelse og opførelse af en 2-etages wellnes- og feriehusbebyggelse, butikker, restaurant, hotel, og lignende kortvarige overnatningsmuligheder. Delområde 2 (Restaurant Klintholm Røgeri er etableret her) Lokalplanforslaget åbner mulighed for, at der i de bestående bygninger umiddelbart nordvest for havnebassinet kan indrettes restaurant, cafe, butik eller lignende funktioner, der retter sig mod publikum, og som medvirker til at skabe et levende by- og havnemiljø. Delområde 3 I det østlige delområde - til feriehusbebyggelse - åbner lokalplanforslaget mulighed for nedrivning af bestående bebyggelse og opførelse af en 1½-etages feriehusbebyggelse, der kan rumme ca. 20 boliger med tilhørende udhuse m.v. Nedenstående illustration fra lokalplanen viser en konceptskitse Klintholm Havn Citycenter for et tidligere projekt for delområde 1 med ferielejligheder, restauranter og butikker. Ny lokalplan for Klintholm Havn Eksisterende lokalplaner og behovet for nye afspejler også den samfundsudvikling, som et område som fx Klintholm Havn befinder sig i. Et af formålene med helhedsplanen for Klintholm Havn derfor også at udstikke rammerne for de planmæssige behov, som en ønsket udvikling forudsætter og muliggør de tilsigtede konkrete projekter, der lægges op til i planen. I forbindelse med to aktuelle projekter, som også indgår i denne helhedsplan, er et arbejde med revidering af de eksisterende lokalplaner og udarbejdelse af en ny samlet lokalplan for Klintholm Havn allerede sat i værk, og det forventes, at den nye vedtagne lokalplan kan ligge klar i begyndelsen af 2012. Baggrunden for iværksættelse af arbejdet med en ny lokalplan for Klintholm Havn på nuværende tidspunkt er, at Vordingborg Kommune dels har besluttet, at plangrundlaget skal være tilstede, således at havnen og byen er klar til at blive udviklet som service- og supporthavn for et kommende havmølleprojekt på Kriegers Flak, og dels, at der aktuelt er planer om to større projekter om udbygning af bedding, bådreparationsværft og vinteropbevaringshal på vej til Klintholm Havn, der, såfremt de skal kunne realiseres, forudsætter at der udarbejdes ny lokalplan for området. Nedenfor findes en kort beskrivelse af det umiddelbare grundlag for arbejdet med en ny lokalplan for Klintholm, hvor dette løbende over de næste måneder vil blive udbygget og suppleret med de retningslinjer og strategiske anbefalinger, som bl.a. fremkommer i denne helhedsplan. En uddybende beskrivelse af de nævnte projekter og indsatsområdet omkring 12

Klintholm Havn som service- og supporthavn for havmølleparken på Kriegers Flak er at finde i det følgende kapitel, hvor mulige indsatsområder og projekter er beskrevet. Vordingborg Kommune har modtaget en ansøgning fra bygherre, der ønsker at opføre en vinteropbevaringshal på ca. 3.000 m2 til opbevaring af både og til reparationsværksted til klargøring af bådene i vinterperioden, hvor denne ønsker at udleje hallen til skibs- og bådebyggeri. En skibs- og bådebygger ønsker at etablere sig i Klintholm i to etaper: Etape ét bliver overtagelse af beddingen og etablering af et reparationsværksted i den eksisterende bygning, der har været anvendt til kølerum, som en del af Fiskernes Fællessalg A/S. Etape to bliver etablering af et nyt reparationsværksted i lagerhallen, skibs- og bådebyggeriet lejer sig ind i hallen. Den omtalte bygning kan derfor anvendes til andre formål, når hallen er bygget. Det kan ikke lade sig gøre at etablere så stor en bygning, uden der kommer ændringer af det eksisterende kulturmiljø. Det er planen, at de grå fiskerhuse skal blive stående, men det vil sandsynligvis være nødvendigt at flytte nogle af de røde fiskerhuse. Klintholm Havn har desuden en mulighed for at komme i betragtning som anlæg, service og supporthavn ved etablering og senere drift af havmølleparken på Kriegers Flak. Et af de parametre, der vil blive lagt til grund for udpegning af en servicehavn for dette store projekt, er havnens kapacitet og anlægsfaciliteter på land og områdets servicefaciliteter til de beskæftigede på projektet samt om der er tilvejebragt et plangrundlag. Der er desuden brug for at revidere plangrundlaget, således at det vil være muligt at anvende nogle af erhvervshavnens bygninger til andre formål, og at der evt. kan bygges udenfor de eksisterende byggefelter. Amandastræde Klintholm Havneby I de 2 områder, der er vist med blåt, kan placeres vinteropbevaringshal Thyravej Bedding Området, der er vist med pink, kan anvendes både til anlægsaktiviteter og/eller vinteropbevaringshal Det tidligere kølerum, der har været en del af Fiskernes Fællesalg A/S Område, der vist med grønt kan lægges ud til aktiviteter i fbm. supporthavn, det viste areal er på ca. 7.000 m2 Kortet viser forslag til placering af de forskellige nye aktiviteter på Klintholm Havn 13

Bedding Det er i området imellem de røde fiskerhuse til højre og de grå til venstre, der er planer om at bygge en vinteropbevaringshal med bådværksted Den røde bygning var et kølerum, der blev anvendt af Fiskernes Fællessalg A/S 34 84 63 61 Klintholm Havneby 31 53 34 58 38 50 39 47 45 41 44 32 77 80 26 3028 26 24 22 20 1C 1D 2 4 6 8 19 1110 21 13 24 83 Klintholm Havneby 1A 18B 18A 25 Klintholm Havneplads Klintholm Havnevej 46 19 5 1 2 4 57 Katinkavej Thyravej Amandastræde 7 9 8 10 59 4 12 61 3 8 63 5 8 16C 14 6E 122 10 65 7 67 6C 9 6A 124 10 4B 4A 69 2 12 71 12 11 26 3 13 40 14 37 84 1 3134 5 7 33 25 15 3 6 Havnen ejer matr.nr. 18 n, Busemarke By, Magleby, den er tegnet ind med rødt. Der bliver betalt leje til havnen, efter hvor mange m2, den enkelte bygnings grundareal er. Hele matriklen er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, det er den, der er markeret med blå skravering. Området ligger desuden indenfor den 3 km brede kystnærhedszone. Byzone 34 84 63 61 Klintholm Havneby 31 53 34 58 38 50 39 47 45 41 44 32 77 80 26 3028 26 24 22 20 1C 1D 2 4 6 8 19 1110 21 13 24 83 Landzone Klintholm Havneby 1A 18B 18A 25 Klintholm Havneplads Klintholm Havnevej Katinkavej Thyravej Amandastræde 46 19 5 Landzone 1 2 4 57 7 9 8 10 59 4 12 61 3 8 63 5 8 16C 14 6E 122 10 65 7 67 6C 9 6A 124 10 4B 4A 69 2 12 71 12 11 26 3 13 40 14 37 84 1 3134 5 7 33 25 15 3 6 Havnens matrikel er beliggende i 2 zoner: Byzone, der er markeret med rød skravering Landzone 14

Å.00 R.14.08 34 84 Klintholm Havneby 32 77 80 63 26 61 31 53 34 58 38 50 39 47 45 41 44 1 3 7 9 2 4 6 O.14.11 8 O.14.10 B.14.04 10 57 59 4 3028 12 26 3 24 61 22 20 18B 8 B.14.08 63 5 18A 8 16C 14 6E 122 7 10 65 B.14.06 1A 25 67 6C 9 6A 124 10 1C 4B 4A 69 1D 2 12 2 71 12 11 4 26 3 13 6 40 8 14 37 8 5 4 3134 7 19 1110 1 13 33 21 H.14.02 25 15 24 R.14.10 H.14.01 83 46 19 5 Å.00 Klintholm Havneby Klintholm Havneplads Klintholm Havnevej Katinkavej Thyravej Amandastræde Havnens matrikel er beliggende i 3 kommuneplanrammer: Rammeområde H.14.02, den er markeret med blåt Rammeområde E.14.07, det er Fiskerestaurationen Rammeområde Å.00 15

Kapitel 2: Indsatsområder og udviklingsprojekter i Klintholm Havn 17

Indsatsområder og udviklingsprojekter i Klintholm Havn Fra første færd i arbejdet med helhedsplanen for Klintholm Havn har blikket været rettet mod specifikke indsatsområder, hvor ønsket har været at afdække grundlaget for en række konkrete og realistiske udviklingsprojekter, som kan iværksættes på kortere eller længere sigt. Geografisk og tematisk har arbejdet med indsatområderne været opdelt i forhold til udvikling af erhverv på havnen og mere turismerelaterede indsatser i den øvrige del af Klintholm Havn velvidende, at disse udviklingsmuligheder er afhængige af hinanden, har potentielle overlap og skal koordineres. Overordnet har fokusområderne derfor været: Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak Etablering af nye maritime erhverv i fiskerihavnen Udvikling af blå turisme og fremtidens turisme for Klintholm Havn med perspektiver for hele Østmøn. I dialogen med eksterne og lokale interessenter er der yderligere blevet peget på to fokusområder, der dels omhandler de rekreative områder i Klintholm Havn og dels klima- og miljøprojekter; begge områder er medtaget i helhedsplanen og indgår derfor i det nedenstående. Klintholm Havn som servicehavn for havmølleparken på Kriegers Flak Baggrund: Med Klimakommissionens klare anbefalinger om et Danmark uden fossile brændsler, hvor mere end halvdelen af Danmarks energibehov skal dækkes af havmøller, og klima- og energiminister Lykke Friis seneste bekræftelse af, at den næste storskalahavmøllepark bliver placeret på Kriegers Flak, er der nu lagt i støbeskeen til en historisk udbygning af vedvarende energi på havet ud for Møn med regeringens kommende energistrategi. Potentialet og omfanget af dette kommende arbejde er enormt. Bare den danske del af havemølleparken vil udgøre omkring 600 MW vindkraft, hvilket vil kunne forsyne op til 600.000 husstande med energi, og vil derfor være den største samlede investering I havmøller og vedvarende energi til dato i Danmark. Sideløbende har Tyskland også igangsat arbejdet med etableringen af en tilsvarende tysk havmøllepark på Kriegers Flak, hvor disse to felter skal sammenkobles i verdens første internationale elnet på havet, der skal sikre udvekslingen af el mellem Danmark og Tyskland. Af same grund har EU også givet tilsagn om et omfattende tilskud på 1,1 milliard kroner til netværkstilslutningen ved Kriegers Flak, da dette anlægsprojekt vil være et vigtigt pilotprojekt for etablering af tværnationale energikorridorer i Europa. Det er vigtigt at understrege, at hovedparten af det offshore anlægsarbejde, som kommer til at foregå på Kriegers Flak, vil blive styret centralt fra København, og selve det tunge materiel og udstyr vil tilgå byggepladsen direkte fra de store erhvervshavne, fx Rostock, Nyborg og svenske havne, I Østersøområdet. Klintholm Havn har dog den strategiske fordel, at den er lokaliseret med mindst muligt afstand til Kriegers Flak, hvilket er dén afgørende faktor, når en placeringen af en servicehavn til projekt, personale og service skal udpeges. Det vil dreje sig om en service og supporthavn, som både skal servicere byggepladsen med personale, kommunikation og andet logistik under anlægsfasen og efterfølgende til drift og vedligeholdelse i de 25 år, som havmøllernes levetid er projekteret til. For servicehavnen vil der være tale om en omfattende arbejdsplads, hvor der vil være brug for arealer til servicebygninger, opbevaring og kajplads til flere servicefartøjer. Det vil anslået dreje sig om: Under anlægsfasen (tal for etablering af 200 Mw anlæg ved Horns Rev 2): Kontorfaciliteter til 30 kontorer Praktiske foranstaltninger med kantine, opholdsrum og toiletter Infrastrukturfaciliteter med overnatning og parkering 80 personer i første del af anlægsfasen 160 personer i anden del af anlægsfasen (fordelen ved den korte sejltid fra Klintholm Havn til Kriegers Flak er, at personalet ikke behøver at overnatte på hotelskibe, men kan sejles i land hver dag efter endt arbejde) 18

Ved drift og vedligeholdelse: Indendørs lager til drifts og vedligeholdelsesdele Kontorfaciliteter til 30 kontorer Praktiske foranstaltninger med kantine, opholdsrum og toiletter Infrastrukturfaciliteter med overnatning og parkering Personale året rundt 10 personer til ledelse og lager, 40 personer som vindteknikere og 10 12 personer til 3 4 servicefartøjer Personale i servicekampagnen i maj september 30 40 personer yderligere som vindteknikere og yderligere 4 personer til 2 ekstra servicefartøjer Det vil sige, at der vil være tale om en varieret arbejdsplads, der vil have en afsmittende effekt på store dele af det lokale erhvervsliv indenfor håndværksfag, småindustri og ikke mindst overnatning og forplejning. Det er yderligere interessant, at erfaringerne fra Horns Rev 2, Rødsand og andre havmølleprojekter har vist, at de blivende arbejdspladser ofte blive besat af personale, der er lokalt bosiddende eller vælger at flytte til lokalområdet. Det direkte behov for arbejdskraft på servicehavnen vil derfor betyde en nettoudvidelse af arbejdspladser på Østmøn med minimum 60 70 arbejdspladser. Status på havmølleprojektet på Kriegers Flak er, at der skal fremstilles og vedtages et lovgrundlag en anlægslov for den danske del af projektet, og vurderingen er, at dette ikke vil ske før et kommende folketingsvalg senere i 2011. Lovgrundlaget er udgangspunktet for, at Energinet.dk, der er den danske myndighed på området, kan iværksætte de nødvendige forundersøgelser og dermed udarbejde udbudsmaterialet for etableringen af den kommende havmøllepark. På den tyske del af projektet er forundersøgelser og udbudsprocessen allerede afsluttet, hvor tyske EnBW Energie Baden-Württemberg AG har vundet udbuddet som byg- og drifsherre på havmølleparken, mens Siemens Wind Power er operatør på opførelsen og driften i en serviceperiode. Arbejdsgruppens opsamling Der hersker ingen tvivl om, at Klintholm Havn har alle muligheder for at gøre sig gældende som servicehavn i forbindelse med etableringen af havmølleparken på Krigers Flak. Dette gælder ikke kun i forhold til selve anlægsfasen, men også i den undersøgelsesfase, som finder sted sideløbende med udbuddet. Derudover er heller ikke indregnet de andre udenlandske operatører, herunder specielt tyske, herunder Siemens Wind Power, som måtte kunne se en fordel i at benytte Klintholm Havn som servicehavn pga. den korte sejltid til anlægsstedet. I konkurrence med andre regionale havne er det derfor vigtigt, at der allerede på nuværende tidspunkt bliver gjort en målrettet og énstrenget indsats over for de operatører og leverandører, der vil have ansvaret for undersøgelser, projektering, opførelse og drift af havmølleparken på Kriegers Flak. Arbejdsgruppen har i undersøgelsesforløbet været i dialog med og løbende afholdt møder en række centrale aktører indenfor området renewable energy, og gruppen har samtidig haft lejlighed aflægge studiebesøg hos DONG Energy s servicecenter og Nysted Havmøllepark i Gedser, ved DONG testvindmøller i Avedøre og DONG Renewables i København, hos E.ON s Vindkraftpark Rødsand 2 ved Rødbyhavn og hos Siemens Wind Power i Brande. Ud fra erfaringerne og vidensopsamlingen fra disse besøg og møder er det muligt at udpege en række parametre, der er centrale i forhold til muligheden for og attraktiviteten af Klintholm Havn som potentiel servicehavn for havmølleparken Kriegers Flak. Dette drejer sig om: Afstand og dermed sejltid til området Uhindret adgang til havn, kajplads og mulighed for oplag, lager og kontor Mulighed for (etablering af) velfærdsfaciliteter til personale med forplejning, overnatning og øvrig velfærdsaktiviteter Eksisterende plangrundlag tager højde for de behov og ønsker ifh. til areal, bygninger og brug af havnen, som en kommende byg- og driftsherre måtte have. Mulighed for servicering af supplybåde, mindre operatørfartøjer og eventuelt hotelskibe. Klintholm Havn har i høj grad mulighed for opfylde disse parametre og dermed positionere sig som et attraktiv bud som en kommende central servicehavn for Kriegers Flak: Afstand, sejltid og adgang til havn Klintholm Havn har ubetinget en strategisk beliggenhed med kortest mulig afstand og sejltid til Kriegers Flak på omkring 24 sømil. Klintholm Havn er samtidig centralt beliggende i forhold til øvrige større udskibningshavne i Danmark, Sverige og Tyskland. Derudover er der ingen restriktioner på adgang til eller ud- og indsejlingen af havnen, og Klintholm Havns placering som tidligere udskibningshavn på Østmøn giver uhindret adgang til Østersøen uden begrænsninger i forhold dybgang (min. 4 meter), hastighed eller andre særlige forhold. 19

Kriegers Flak Klintholm Havn Afstanden mellem Klintholm Havn og Kajplads og mulighed for oplag, lager og kontor samt Krigers revision Flak af lokalplan er ca 24 sømil eller ca. 46 km Erhvervshavnen i Klintholm Havn består af en beskyttet indre- og ydrehavn, hvor der allerede findes gode havnefaciliteter med tilgængelig kajplads, mulighed for afspærring af kajområder, adgang til strøm og vand samt dybdeog besejlingsforhold i indsejlingen og havnebassinet på minimum 4 meter. De gode pladsforhold på havnen med strøm, vand, afspærrede områder og direkte adgang til fartøjer for lastning og losning gør Klintholm Havn også ideel i forhold til servicering af de skibe, fx servicebåde, mindre operatørfartøjer og evt. hotelskibe, der skal betjene havmølleparken på Kriegers Flak. På selve kajarealet og ydermolen er der mulighed for opstilling af containere, og yderst på molen findes en godkendt helikopterlandingsplads. Derudover arbejdes i øjeblikket på et større investeringsprojekt med renovering af den eksisterende bedding, etablering af opbevaringshal til både på 3000 m2 samt skibsværft. På Klintholm Havn har Kystredningstjenesten en nybygget redningsstation med en ny redningsbåd, der er blevet taget i drift i 2010. Amandastræde Klintholm Havneby I de 2 områder, der er vist med blåt, kan placeres vinteropbevaringshal Thyravej Bedding Området, der er vist med pink, kan anvendes både til anlægsaktiviteter og/eller vinteropbevaringshal Det tidligere kølerum, der har været en del af Fiskernes Fællesalg A/S Område, der vist med grønt kan lægges ud til aktiviteter i fbm. supporthavn, det viste areal er på ca. 7.000 m2 Udpegede områder ifb. med servicehavn 20

Erfaringer fra eksisterende havmølleprojekter og servicehavne viser, fx i Gedser og Rødbyhavn, at en kommende driftsherre ofte vælger at nyopføre de bygninger, som skal bruges til kontorer og lager, i stedet for at anvende en eksisterende bygningsmasse. I selve opførelsesfasen vil der ofte være tale om opsætning af en midlertidig barakby, mens der senere opføres egentlige bygninger til drifts- og serviceperioden på 25 år, som havmølleparkerne er projekteret til. Det seneste havmølleprojekt på Anholt viser dog, at dette ikke altid er tilfældet. Her har DONG Energy valgt at købe Grenå Havns tidligere havnekontor samt to frysehuse som sin lokale base til servicering af Anholt Havmøllepark. Havnekontoret vil allerede fra i år danne base for de DONG Energy medarbejdere, der i kortere eller længere perioder arbejder med opførelsen af Anholt Havmøllepark i Grenaa, mens de to nuværende frysehuse skal bygges om og fungere som servicebygning for de ca. 50 medarbejdere, der skal sikre den fremadrettede drift og vedligehold af Anholt Havmøllepark. Efter ombygning vil servicebygningen bl.a. rumme kontorer, værksted, lagerplads og omklædningsrum for servicemandskabet, og med en placering på kajen vil der være direkte adgang til servicefartøjerne. Det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S Fiskernes Fællessalg er den røde bygning til venstre, den står tom Luftfoto der viser de forskellige aktiviteter, det vil være muligt at placere på Klintholm Havn og udenfor byen Dette åbner op for, at den eksisterende bygningsmasse i det tidligere Fiskernes Fællessalg A/S på godt 1000 m2 kan bringes i spil i denne henseende. Der er tale om to separate bygninger, der begge er centralt beliggende på havneområdet med direkte adgang til kajen. Bygningerne har tidligere været anvendt til frysehus, og til auktionshal, lager og kontor. Begge bygninger står i dag ubenyttede hen og kan derfor umiddelbart bringes til anvendelse. Der findes imidlertid ikke sikre eller entydige oplysninger om behovet for øvrige arealer til oplag og parkering, og derfor er der i forbindelse med den aktuelle revision af lokalplaner i Klintholm Havn og udarbejdelse af en ny lokalplan for selve havneområdet foreløbigt udlagt et større areal på, der er reserveret til anvendelse til aktiviteter i forbindelse med Klintholm Havn som support- og servicehavn. Dette omfatter både areal til oplag, lager og parkering samt eventuel opførelse af nye bygninger. Derudover kan der også anvises alternative arealer i umiddelbart tilknytning til havneområdet. 21