Ny dagsorden for dansk udviklingspolitik Fokus på iværksætteri, job og vækst
Fokus på job, vækst og iværksætteri Et arbejde står øverst på ønskesedlen hos milliarder af mennesker i udviklingslandene ifølge undersøgelser foretaget af Gallup og Verdensbanken. Dette ønske skal vi som donorer lytte til. Når mennesker i udviklingslandene prioriterer beskæftigelse over sygdomsbekæmpelse og adgang til rent vand, er det fordi, det drejer sig om at tjene penge til at købe mad og betale for børnenes skolegang. Men det drejer sig også om uafhængighed, respekt og om at spille en vigtig rolle i samfundet. Denne tråd har den danske regering taget op med Afrika Kommissionen, der i maj afsluttede sit arbejde med anbefalinger til det fremtidige udviklingssamarbejde med Afrika. Afrika Kommissionens anbefalinger bekræfter, at der efterhånden er bred enighed om, at vækst bør drives af den private sektor. Desværre er det endnu ikke slået igennem i udviklingsbistanden, som det fremgår af denne pjece. Det er for dyrt og for svært at drive virksomhed i mange udviklingslande, og derfor skabes der ikke nok arbejdspladser. Det var en af udmeldingerne fra otte afrikanske erhvervsorganisationer, som DI i efteråret 2008 bad om at give deres anbefalinger til Afrika Kommissionen. Erhvervslivet skal skabe arbejdspladserne, men staten skal skabe de rette rammevilkår for, at det kan lade sig gøre det kan vi som donorer støtte op om. Med denne pjece ønsker DI at følge op på Afrika Kommissionens arbejde. Pjecen ser på de forskellige elementer i dansk bistand og kommer med ideer og anbefalinger til at inddrage den private sektor yderligere. Jeg håber, at den danske regering vil lytte til Afrika Kommissionens anbefalinger og til de fattige selv og sætte iværksætteri, job og vækst øverst på dagsordenen for dansk udviklingsbistand. August 2009 Hans Skov Christensen Adm. direktør, DI
Udgivet af DI Redaktion: Marie Gad og Peter Thagesen Tryk: Kailow Graphic A/S Forsidefoto: MyC4/Andreas Flensborg Foto: MyC4/Jens Honoré, Andreas Flensborg, Lone Søndergaard ISBN 978-87-7353-811-1 1500.8.09
Indhold 4 Indledning 7 Dansk udviklingsbistand mål og midler 15 Handel den bedste vej til udvikling 21 Erhvervsklima rammevilkår for udvikling 24 CASE: Opgradering af den vietnamesiske fiskerisektor 29 Investeringer katalysator for udvikling 34 CASE: Energi til lektielæsning og produktion 36 CASE: Bedre udnyttelse af afgrøder i Egypten 40 CASE: Moderne kortløsninger til Ghana 43 Innovation en genvej til udvikling 44 CASE: Rent vand og indkomst til landsbyen 49 Klima fra trussel til mulighed 53 Virksomhedens sociale samfundsansvar 58 CASE: Bedre chokolade, bedre arbejdsforhold, bedre indtjening ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 3
indledning Vækst, privat sektor udvikling og fattigdoms bekæmpelse Hvis udviklingslandene i fremtiden skal blive uafhængige af donorerne, er det vigtigt, at der sker en velstandsforøgelse, og at den kommer hele befolkningen til gode. Dette sikres bedst ved at skabe de rette rammevilkår og ved at udvikle de produktive sektorer. Det diskuteres ofte, om fokus på vækst og privat sektor udvikling kommer de fattige til gode. Nogle lande har oplevet vækst uden at opleve markant fattigdomsreduktion. Dette skyldes dog ofte, at væksten baserer sig udelukkende på investeringer i og eksport af råmaterialer i perioder med høje priser. Vækst, der baserer sig på udvikling af landbrug, industri og serviceerhverv kommer i langt højere grad den brede befolkning til gode. Det resulterer i fattigdomsreduktion som man blandt andet har set det i Uganda, Indien, Vietnam og Kina over en årrække. højere vækst mindre fattigdom BNP vækst Fattigdomsreduktion i pct. Uganda, Indien, Vietnam og Kina har formået at reducere fattigdommen kraftigt som følge af høje økonomiske vækstrater over en årrække. Kilde: Globalization, 2 Inequality and Poverty since 1980, Verdensbanken 0 Procentvis ændring pr. år (1992 1998) 10 8 6 4 3,8 Uganda 5,9 4,4 Indien 7,1 6,4 7,5 Vietnam 9,9 Kina 8,4 4 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
! Jobskabelse, iværksætteri og vækst i fokus Formålet med denne pjece er at se på, i hvor høj grad dansk udviklingsbistand er målrettet en velstandsforøgelse for befolkningen i de lande, der støttes. Desuden vil pjecen komme med indspil til hvilke områder, der bør styrkes og hvordan. Pjecen tager udgangspunkt i jobskabelse, iværksætteri og vækst. Derfor vil pjecen sætte fokus på de områder, der har indflydelse på, om der skabes arbejdspladser, om det er muligt at starte virksomhed, og om der skabes vækst i samfundet. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 5
dansk udviklingsbistand mål! og midler DI engagerer sig i Danmarks udviklingspolitik fordi udviklingslandene og danske virksomheder hver især har meget at tilbyde hinanden. Dels har danske virksomheder meget at bidrage med både i forhold til investeringer, udvikling af nye bæredygtige teknologier og viden om udviklingsstrategier. Den ressource, som danske virksomheder udgør, bør udnyttes til at optimere dansk udviklingsbistand, hvor det er relevant. Samtidig har udviklingslandene også meget at tilbyde danske virksomheder. Nogle er allerede aktive i Afrika, Asien og Latinamerika, mens det for andre udgør fremtidige markeder eller produktionssteder. Hvis danske virksomheder skal engagere sig yderligere i udviklingslandene kræver det, at rammevilkårene for at drive virksomhed bliver forbedret. Desuden skal lokale virksomheders kompetencer opbygges, så de kan udgøre stærke og ligeværdige forretningspartnere. Dansk erhvervsliv en vigtig partner ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 7
Mod 2015 I år 2000 skrev 189 af verdens statsledere under på FN s Millennium erklæring, og forpligtede dermed sig selv og hinanden til at nå otte fattigdomsmål inden år 2015. 2015 Målene 1 Udrydde fattigdom og sult 2 Sikre grundlæggende uddannelse til alle 3 Fremme ligestilling og styrke kvinders rettigheder 4 Reducere spædbarns- og børnedødeligheden 5 Reducere dødeligheden blandt gravide og fødende kvinder 6 Standse udbredelsen af HIV/AIDS, malaria og andre sygdomme 7 Sikre en miljøvenlig og bæredygtig udvikling 8 Opbygge et globalt partnerskab for udvikling CASE MYC4 formidler lån til mindre og mellemstore virksomheder i Afrika, der har brug for kapital for at udvide forretningen. Indtil nu har MYC4 formidlet lån for mere end 8 mio. euro til over 4.400 virksomheder i syv lande. MYC4 s vision er at udrydde fattigdom ved at sikre, at alle har adgang til viden og kapital og på den måde kan skabe deres egne muligheder. Catherine Akwir forhandler reservedele på Kisekka Market i Ugandas hovedstad, Kampala. Der er så stor efterspørgsel efter hendes varer, at hun på det seneste har udvidet forretningen ved hjælp af et lån gennem MYC4. 8 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
Virksomhedernes bidrag til 2015 Målene Virksomheder bidrager gennem deres daglige aktiviteter til opnåelse af 2015 Målene på mange måder: Udvikling af nye løsninger og teknologier, f.eks. klimavenlige energiløsninger Fremstilling af produkter og serviceydelser til en fair pris Generering af indkomst via lønninger og skatter Jobskabelse både direkte og indirekte hos lokale leverandører Træning og kompetenceopbygning i virksomheden og hos leverandører Opbygning af lokale virksomheder gennem leverandør- og distributørnetværk Udbredelse af standarder indenfor miljø, sundhed, menneskerettigheder mm. Opbygning af fysisk og institutionel infrastruktur gennem investeringer i fabrikker og produktionsudstyr, telekommunikation, transport mm. Nogle virksomheder gør desuden en ekstra indsats gennem deres strategier for social ansvarlighed. Aarhus Karlshamn (AAK) køber shea nødder i Vestafrika. Nødderne indsamles hovedsagligt af kvinder, og AAK har i den forbindelse gjort en stor indsats for at forbedre deres arbejdsbetingelser gennem træning og installering af teknologi, der sikrer en bedre og hurtigere forarbejdning af nødderne. Som en del af den danske MDG3 Global Call to Action kampagne, modtog Knud Larsson, Trading Director for Aarhus Karlshamn en MDG3 Champion Torch for AAKs arbejde med at forbedre arbejdsbetingelserne for de kvindelige leverandører i Vestafrika. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 9
Dansk udviklingsbistand Den danske udviklingsbistand er blandt verdens højeste målt i forhold til BNP. Efter et fald i perioden 2002 til 2004, har bistanden igen været stigende over en årrække. Danmarks udviklingsbistand ligger i 2009 på 0,81 pct. af BNP, og udgør ca. 15 mia. kr. dansk udviklingsbistand stiger Mio kr. 16.000 15.000 14.000 13.000 12.000 11.000 Kilde: Finanslov 1997 2009 10.000 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Ser man på fordelingen af den danske bistand, går 37 pct. videre som multilateral bistand. Den multilaterale bistand fordeler sig hovedsagligt mellem forskellige FN organisationer, EU, Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker, der hver især formidler den danske støtte videre til deres programmer. Ud af den resterende bistand udgør social infrastruktur, (hovedsagligt støtte til uddannelse og sundhed) i dag den største sektor med 21 pct. Herefter kommer økonomisk infrastruktur (transport, kommunikation, energi og den finansielle sektor) med 10 pct. Støtten til udvikling af de produktive sektorer (landbrug, skovbrug, fiskeri, industri og turisme) samt handelsbistand udgør i alt kun fem pct. De resterende 27 pct. fordeler sig på budgetstøtte, programstøtte, humanitær støtte mm. 10 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
Den danske støtte til udvikling af landbrug, industri og serviceerhverv i udviklingslandene samt økonomisk infrastruktur, udgør altså kun 15 pct. af den samlede danske udviklingsbistand. Multilateral bistand kan ikke udspecificeres på sektorer, og er derfor ikke medregnet. Uden konkurrencedygtige virksomheder fastholdes udviklingslandene i fattigdom og afhængighed af donorer. Danmark bør derfor lægge større vægt på udvikling af de produktive sektorer og den nødvendige økonomiske infrastruktur.kun på den måde kan udviklingslandene blive stærke og uafhængige partnere i globaliseringen. Når Danmark støtter et udviklingsland må formålet være, at landets indbyggere skal få det bedre, samt at landet på sigt skal kunne forsørge sig selv. Målet er først nået når landet har Fra forsørgermentalitet til exit-strategi dansk udviklingsbistand fordelt på sektorer Administration i DK Humanitær hjælp Flygtninge i DK Støtte til NGOer 5 5 5 2 Uspecificeret 2 37 FN, Verdensbanken m.fl. Commodity Aid / General Programme Assistance 4 Tværgående 4 Produktion 5 Økonomisk infrastruktur 10 Kilde: OECD 2007 21 Social infrastruktur ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 11
frigjort sig fra donorerne og er blevet en ligeværdig partner i globaliseringen. For størstedelen af Danidas programsamarbejdslande udgør bistand fra eksterne donorer en betydelig andel af statsbudgettet. Uheldigvis havner nogle lande i en fælde, hvor de i stedet for at blive mere og mere selvstændige, bliver mere og mere afhængige af donorerne. donorafhængighed i danidas samarbejdslande Figuren viser, hvor stor en andel af programsamarbejdslandenes offentlige udgifter, der er dækket af donorer, hvor der er tilgængelige data (2006) Note: * 2004-tal ** 2005-tal Kilde: World Bank Online Databases Pct. 120 100 80 60 40 20 29 58 65 21 118 3 23 90 0 Benin Bolivia Egypten Mali Bangladesh* Bhutan* Burkina Faso Kenya** 39 72 95 66 Nicaragua Zambia Nepal Uganda DI MENER > > Dansk bistand bør have som primært formål at støtte udviklingslandene i at blive uafhængige og ligeværdige aktører i globaliseringen. > > Derfor bør støtten til udvikling af de produktive sektorer som minimum fordobles. > > Samtidig bør støtten til økonomisk infrastruktur stige, således at der kan skabes bedre rammevilkår for de produktive sektorer. 12 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
A Better Future for Africa Den 6. maj 2009 satte Statsminister Lars Løkke Rasmussen og resten af Afrika Kommissionens medlemmer punktum for det arbejde, de påbegyndte et år tidligere. Formålet med Afrika Kommissionen var at udvikle nye strategier for et styrket udviklingssamarbejde med Afrika, og konklusionen var klar: Vækst skal drives af den private sektor, og fattigdom skal bekæmpes med job og iværksætteri. Som indspil til Afrika Kommissionens arbejde inviterede DI otte afrikanske erhvervsorganisationer til at give deres bud på, hvad de største barrierer for jobskabelse og iværksætteri i Afrika er. De fem områder, som de afrikanske erhvervsorganisationer opfordrede Afrika Kommissionen til at fokusere på, var: Handel Infrastruktur (transport og energi) Adgang til finansiering Adgang til viden og teknologi Inddragelse af kvinder ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 13
14 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
handel den bedste vej til udvikling International handel er den vigtigste faktor for udvikling. Udviklingslande, der er åbne overfor handel med andre lande og dermed deltager aktivt i globaliseringen, har gennemsnitligt haft langt højere vækst over de seneste tredive år end lande, der ikke har deltaget i globaliseringen. Vietnam er et godt eksempel på vigtigheden af handel for fattigdomsbekæmpelse. Som følge af, at den vietnamesiske økonomi blev åbnet for handel og investeringer, steg indkomsten per indbygger markant for alle befolkningsgrupper. Samtidig blev antallet af mennesker, der lever i fattigdom, halveret på ti år. Den vietnamesiske vækst har i høj grad baseret sig på landbrug (primært ris) og arbejdsintensiv produktion, og er derfor kommet den fattigste del af befolkningen til gode. Åbne markeder skaber mere vækst... og bekæmper fattigdom Handelsrelateret bistand Aid for Trade skal sætte udviklingslandene i stand til at udnytte international handel som en motor for udvikling. Handelsrelateret bistand rummer derfor et stort potentiale for økonomisk vækst, fattigdomsbekæmpelse og styrkelse af civilsamfundene i udviklingslandene. Handelsrelateret bistand er et bredt begreb, og kan yde støtte på flere niveauer. Der gives handelsrelateret bistand til politikudvikling og direkte handelsudvikling. Desuden omfatter handelsrelateret bistand også udvikling af specifik infrastruktur (veje, jernbaner og havne) af speciel betydning for handel mellem lande samt udvikling af produktive sektorer. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 15
Mange og høje barrierer DI har sammen med søsterorganisationer i en række afrikanske lande undersøgt hvilke barrierer, de afrikanske virksomheder møder, når de ønsker at handle med virksomheder i andre lande. Typisk peger de afrikanske virksomheder på meget konkrete barrierer for handel på tværs af Afrika. Infrastruktur er et stort problem og transportomkostninger er en kæmpe barriere, hvilket også bekræftes i flere internationale studier. Toldbehandling er ligeledes et stort problem fordi det oftest tager lang tid, virksomhederne mødes med krav om bestikkelse og lignende. Ifølge de afrikanske virksomheder, resulterer toldbehandling meget ofte i høje omkostninger og mistede ordrer samt i beskadiget og mistet gods. toldbehandling skader konkurrencedygtigheden Note: Virksomheder har besvaret følgende spørgsmål: Hvilken betydning har toldbehandling ved grænsen for din virksomheds aktiviteter? Høje omkostninger: Mistede ordrer: Beskadiget/mistet gods: 74 54 29 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Pct. 16 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
Danmarks handelsrelaterede bistand Den danske handelsrelaterede bistand gives som bilateral støtte primært til programsamarbejdslandene eller som multilateral bistand gennem Verdenshandelsorganisationen WTO og lignende organisationer. Beregninger fra Danida viser at, den bilaterale handelsrelaterede bistand i 2007 udgjorde 757 mio. kr., og fokuserede i høj grad på Afrika. Den multilaterale handelsrelaterede bistand udgjorde i 2007 25 mio. kr. Øget Syd-Syd handel, det vil sige handel mellem udviklingslandene, indeholder et særligt potentiale for udvikling. I Afrika ligger handelen mellem landene i regionen på et meget lavt niveau. Ved at handle mere med hinanden, kan landene gradvist opbygge deres konkurrencedygtighed og dermed også blive stærkere i handelen med andre lande. Handelsrelateret bistand bør derfor i langt højere grad benyttes til at øge Syd- Syd handel. Mod mere og bedre handelsrelateret bistand Processen med at styrke handelsrelateret bistand bør inddrage erhvervsorganisationerne og civilsamfundet i bred forstand. Dialogen mellem lokale organisationer, lokale myndigheder og donororganisationer er vigtig for at sikre, at støtten gives til de aktiviteter, der er størst behov for. Det er desuden erhvervslivet og civilsamfundet, der i sidste ende skal holde myndighederne op på, om de leverer de nødvendige handelslettelser. Endelig bør Danidas handelsrelaterede bistand i højere grad koordineres med øvrig erhvervsrelateret bistand. Hvis der i et land er stor aktivitet i fødevaresektoren, og stor interesse fra danske virksomheder via B2B programmet, kan den handelsrelaterede bistand benyttes til at etablere den nødvendige infrastruktur (veje, lagerfaciliteter og lignende) samt sikre en konsistent og effektiv handelsregulering af området. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 17
DI MENER > > Handel er altafgørende for udviklingslandene, og det bør afspejles i Danmarks udviklingsbistand. Dansk handelsrelateret bistand bør derfor opprioriteres. > > Danmark bør i højere grad støtte tiltag til regionalt samarbejde mellem udviklingslandene for at styrke handel mellem udviklingslandede. > > Danmarks handelsrelaterede bistand bør i højere grad fokusere på inddragelse af lokale erhvervsorganisationer. > > Danmarks handelsrelaterede bistand bør i højere grad integreres med den øvrige erhvervsrelaterede bistand. 18 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 19
erhvervsklima rammevilkår for udvikling Den private sektor skaber arbejdspladser, indkomst og vækst indenfor de givne rammevilkår. Hvis virksomhederne skal kæmpe mod tunge administrative byrder eller ikke har adgang til arbejdskraft med den rigtige uddannelse, bliver de mindre konkurrencedygtige. En erhvervssektor, der ikke er konkurrencedygtig, betyder færre arbejdspladser og mindre vækst. Dårlige rammevilkår skader konkurrencedygtighed Modsat kan de rette rammevilkår give virksomhederne mulighed for at udvikle nye styrkepositioner og blive mere konkurrencedygtige. rammevilkår og velstand går hånd i hånd BNI per capita (gennemsnit) 25.000 20.000 15.000 10.000 5.000 0 23.594 Gode 8.739 Rammevilkår 2.713 1.240 Dårlige Figuren viser 181 lande opdelt i fjerdedele. Indkomst pr indbygger i de lande, der har de bedste rammevilkår er næsten 20 gange højere end i de lande, der har de dårligste rammevilkår. Kilde: Verdensbankens Doing Business Index, IMF World Economic Outlook og DI Beregninger ny dagsorden for dansk udviklingspolitik!21
Konkurrencekraft Et lands konkurrencekraft kan opgøres på følgende måde: Snedighed Råstyrke Rammebetingelser Omkostninger = Konkurrencekraft Snedighed er virksomhedernes evne til at tænke nyt i form af produkter, serviceydelser og forretningsområder. Råstyrke er landets kapital, fysiske værdier og kundebase. Rammebetingelserne består af den rette infrastruktur, adgang til veluddannede medarbejdere, makroøkonomisk og politisk stabilitet. Endelig udgør omkostninger lønninger, skatter og lignende. Et land kan vælge at styrke sin konkurrencekraft enten ved at opgradere betingelserne ovenfor stregen eller skære ned på omkostningerne. Ofte er rammebetingelserne det mest oplagte sted at sætte ind for at højne landets konkurrencekraft. CASE CRDB Bank har på ti år udviklet sig fra at være på randen af konkurs til i dag at være en af de mest profitable banker i Tanzania og landets største skatteyder. CRDB Bank arbejder med finansielle tjenesteydelser på alle niveauer, og regnes blandt andet for at være pioner og leder på det tanzanianske marked for mikrofinans og finansiering til små og mellemstore virksomheder. 22 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
selektorprogrammer til udvikling af erhverv, landbrug og fiskeri Der er i dag erhvervssektorprogrammer i fem af Danidas 16 programsamarbejdslande. Erhvervssektorprogrammerne har tre hovedformål: Bedre og mere effektiv offentlig regulering og støtte til det private erhvervsliv Mere velfungerende arbejdsmarkeder Bedre og lettere adgang til finansiering Erhvervssektorprogrammerne er afgørende for udviklingslandenes muligheder for at udvikle rammerne for en konkurrencedygtig erhvervssektor. Der bør derfor være erhvervssektorprogrammer i alle Danidas programsamarbejdslande. Erhvervssektorprogrammer skaber bedre rammevilkår Støtte til udvikling af landbruget har historisk udgjort en vigtig del af dansk bistand. Der er i dag landbrugssektorprogrammer i 11 af Danidas 16 programsamarbejdslande. Fremover vil landbrugssektorbistanden i højere grad blive koblet til aktiviteter med fokus på den generelle økonomiske udvikling i landområderne, eksempelvis infrastruktur. Desuden indgår samspillet mellem den private og offentlige sektor som et vigtigt element. landbgrugs-, fiskeriog erhvervssektorprogrammer Mio. 500 400 Landbrugssektorprogrammer (inkl. fiskeri) Erhvervssektorprogrammer 300 200 100 0 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 Kilde: Finansloven 1997 2008 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 23
CASE opgradering af den vietnamesiske fiskerisektor Siden 1993 har Danida støttet den vietnamesiske fiskerisektor på flere forskellige måder. Siden 2000 er støtten foregået gennem et fiskerisektorprogram, der blandt andet har støttet: Reformer relateret til fiskeindustrien Effektivisering af Fiskeriministeriet Træning og kompetenceopbygning af fiskeriinspektionsmyndighederne Kvalitetsforbedringer af fiskeprodukter Kapacitetsopbygning af brancheorganisationen Association for Fish Exporters Fiskerisektoren var generelt en sektor med stort potentiale, og det begyndte også udenlandske virksomheder at få øjnene op for som rammebetingelserne blev bedre og bedre. Gennem det daværende Private Sector Development Programme og det nuværende B2B Program har flere danske fiskevirksomheder gennem årene investeret i Vietnam, opbygget produktion i samarbejde med lokale partnere, og overført viden og know-how. Den danske støtte til Vietnams fiskeindustri har dermed været med til at understøtte en stor vækst i eksporten fra USD 550 mio. i 1995 til USD 3,7 mia. i 2007. 24 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
Opbygning af værdikæder En værdikæde består af alle de led, et produkt går igennem fra råvare over forarbejdning til markedsføring og salg. Det kan eksempelvis dreje sig om kaffe eller te, der plukkes, forarbejdes og sælges videre til det når forbrugeren. Værdikæden påvirkes af de forhold, der omgiver den, eksempelvis adgang til veluddannet arbejdskraft, transportmuligheder og muligheder for at handle med kunder i andre lande. Mange udviklingslande sælger deres råvarer videre i en af værdikædens første led. På den måde går udviklingslandene glip af store gevinster fordi råvarepriser ofte svinger meget. Desuden tillægges den største del af slutproduktets værdi ofte i kædens sidste led. Der ligger derfor et stort uudnyttet potentiale i udvikling af værdikæder i udviklingslandene. Stort potientiale i udvikling af værdikæder Denne udvikling kan sektorprogrammerne indenfor erhverv, landbrug og fiskeri med fordel støtte op om. Det kræver, at værdikæden Offentlige myndigheder dialog Erhvervsorganisationer og civilsamfund Råvare Forarbejdning Markedsføring og salg Hele værdikæden skal have adgang til: Finansiering Arbejdskraft Ny viden og teknologi ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 25
programmerne bliver målrettede enkelte værdikæder og de rammebetingelser, der omgiver dem. Ligesom i tilfældet med den vietnamesiske fiskesektor. I arbejdet med en eller flere værdikæder, vil det også blive lettere at udnytte danske virksomheders viden og teknologi gennem Danidas erhvervsinstrumenter. DI MENER > > Danmark bør have erhvervssektorprogrammer i alle programsamarbejdslande. > > Landbrug og fiskeri bør fortsat være fokussektorer i dansk udviklingspolitik, og bør derfor stige i takt med den samlede bistand. > > Erhvervssektorprogrammer bør fokuseres på specifikke sektorer med stort potentiale for værditilvækst. > > Erhvervssektorprogrammerne bør i højere grad integreres med erhvervsinstrumenterne for at sikre overførsel af ny viden og teknologi. 26 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
CASE I Ghanas hovedstad Accra findes ingen kommunale rensningsanlæg. Derfor ledes spildevand ofte direkte ud i havet. Det vil den ghanesiske virksomhed Bioland og den danske virksomhed Biokube nu ændre på. De to partnere har lige opsat et rensningsanlæg på Kofi Annans Internationale Fredsbevarende Uddannelsescenter, og den ghanesiske partner Bioland har nu lært teknologien så godt at kende, at han er klar til at overtage produktion og opsætning af lignende rensningsanlæg andre steder i Ghana. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 27
28 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
investeringer katalysator for udvikling Udenlandske investeringers positive effekter på udviklingslandene er mange og forskelligartede. Virksomheders direkte investeringer skaber arbejdspladser, overfører ny teknologi og viden og resulterer også i adgang til nye markeder for lokalt producerede varer. Private investeringer udgør den største del af samlede kapitaloverførsler til udviklingslandene Mio. USD 600.000 500.000 400.000 Private investeringer Udviklingsbistand Private overførsler 300.000 200.000 100.000 0 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 Kilde: OECD Database og DI-beregninger ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 29
Direkte investeringer i udviklingslandene har vist en stigende tendens over de seneste år. I samme periode er den samlede udviklingsbistand kun steget ganske lidt. Investeringer og udviklingseffekt Erfaringer har vist, at ikke alle lande er lige godt i stand til at drage nytte af direkte investeringer. Problemet er ofte, at landets erhvervssektor ikke er udviklet nok til at kunne tage imod de positive effekter af investeringerne. Derfor er det vigtigt, at indsatsen for at tiltrække investeringer til udviklingslandene kombineres med støtte til den lokale erhvervssektor, effektivisering af de offentlige myndigheder og en bedre økonomisk infrastruktur. Typen af investeringer har desuden en betydning for deres udviklingseffekter. Den største del af investeringer i specielt Afrika udgøres af råstofudvinding. Det er en meget specialiseret industri, hvilket medfører mindre potentiale for overførsel af viden og teknologi til den brede lokale erhvervssektor. Desuden svinger prisen på råstoffer meget, hvilket medfører en række problemer for modtagerlandet. Investeringer i landbrugs- industri- og servicesektoren har derimod langt større potentiale for at skabe positive udviklingseffekter, og bør derfor fremmes målrettet. Flere investeringer skal skabe mere udvikling Investeringer er en vigtig vej til en bedre fremtid for udviklingslandene. Derfor er det vigtigt at understøtte bæredygtige private investeringer i udviklingslandene ved at sikre, at der er tilstrækkelig kapital til rådighed. Bistanden kan desuden bidrage til at tiltrække investeringer til udviklingslandene ved at gøre opmærksom på mulighederne og støtte partnerskaber i den første svære og omkostningstunge fase. I det følgende ser vi nærmere på tre instrumenter, der bidrager til at tiltrække danske investeringer med stor udviklingseffekt til udviklingslandene, nemlig Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), Blandede Kreditter og Business to Business (B2B) Programmet. 30 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
> > Tiltrækning af bæredygtige private investeringer til udviklingslandenes landbrugs-, industri- og servicesektor bør være en tværgående hovedprioritet for dansk udviklingsbistand. DI MENER > > De danske erhvervssektorprogrammer bør målrettes for at sikre, at udviklingslandene får størst mulig gavn af udenlandske private investeringer. industrialiseringsfonden for udviklingslande, IFU IFU er en selvejende fond, der blev etableret i 1967 med det formål at fremme den erhvervsmæssige udvikling i udviklingslandene i samvirke med dansk erhvervsliv. IFU bidrager både med viden og risikovillig kapital til projekter i udviklingslandene. IFU investerer sammen med en dansk partner i projekter, der både er kommercielt, socialt og miljømæssigt bæredygtige. Investeringer i bæredygtige projekter IFU har siden 1967 investeret i mere end 600 projekter i 79 lande. I dag koncentrerer IFU s investeringer sig primært i Afrika, Asien og Latinamerika. Ud over den danske medinvestor, som typisk er en dansk virksomhed, er IFU ofte med til at tiltrække anden investeringskapital til projekterne. På den måde har det oprindelige kapitalindskud i IFU på ca. 1 mia. kr. resulteret i totale investeringer i udviklingslandene på 74 mia. kr. Heraf har IFU selv investeret lidt over 7 mia. kr, mens resten er midler fra danske virksomheder og andre kilder. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik!31
indskud for en mia. kr. investeringer for 74 mia. kr. IFU har investeret det oprindelige indskud på en mia. kr. syv gange. I alt er der investeret for 74 mio. kr. i projekter, som IFU har medvirket i siden 1967. Kilde: IFU Mia. danske kroner Totale investeringer IFU investeringer Indskud 74 7 1 0 10 20 30 40 50 60 70 80 IFU skaber udvikling og er selvfinansierende I 2009 har Industraliseringsfonden for udviklingslandene, tilbagebetalt det fulde kapitalindskud til staten. IFU er derfor en institution, der skaber udvikling i de fattigste lande og internationaliseringsmuligheder for danske virksomheder, uden at det koster den danske stat eller udviklingsbudgettet noget. I 2005 blev indkomstgrænsen for lande, som IFU må investere i, nedsat til USD 2.964 per capita (2009), hvilket er lavere end IFU s søsterinstitutioner i de øvrige europæiske lande. Der er en klar sammenhæng mellem et lands udviklingsniveau og den risiko, der er forbundet med at investere i det. IFU har historisk tabt penge på investeringer i de fattigste lande, mens fonden har tjent penge på investeringer i udviklingslande med et højere velstandsniveau. Det er vigtigt, at IFU fortsat har mulighed for at investere mest muligt i de fattigste lande og samtidig være selvfinansierende. IFU bør derfor have mulighed for at investere en del af sine midler i de bedre stillede udviklingslande i lighed med de andre europæiske udviklingsfinansieringsinstitutioner. 32 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
International Best Practice I de andre nordiske lande spiller investeringsfondene en større rolle i forhold til udviklingspolitikken end IFU gør i Danmark. Investeringsfonden i Norge (Norfund) og investeringsfonden i Sverige (Swedfund) har friere hænder til at udvikle nye produkter og øge investeringerne, og de får tilført flere midler. Endelig har de øvrige nordiske investeringsfonde lov til at investere i flere lande end IFU og på den måde finansiere de mere risikable investeringer i de fattigste lande. I Norge er grænsen USD 6.055, mens den i Sverige er USD 5.000 De nordiske investeringsfonde øger aktiviteterne > > Indkomstgrænsen for lande, som IFU må investere i bør sættes op til USD 5.000 pr indbygger. DI MENER > > Der bør etableres retningslinjer for, hvor stor en del af IFU's årlige overskud, staten fremover kan trække ud af fonden. > > IFU bør få bedre muligheder for investeringer med danske virksomheder, således at bidraget fra den danske virksomhed ikke nødvendigvis udgøres af investeringskapital. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 33
CASE energi til lektielæsning og produktion Kun 18 pct. af befolkningen i Kenya har adgang til elektricitet, og de kenyanske virksomheder mister i gennemsnit 6 pct. af deres omsætning som følge af elektricitetsudfald. Ud over at gøre hverdagen mere besværlig for kenyanerne betyder det også, at børn ikke kan læse lektier efter mørkets frembrud, og at virksomhedernes konkurrencedygtighed svækkes. Et samarbejde mellem blandt andre den danske virksomhed Burmeister & Wain Scandinavian Contractor A/S (BWSC) og IFU om en investering i Rabai Power Station vil nu være medvirkende til at løse kenyanernes elektricitetsproblemer og samtidig generere markante energibesparelser på adskillige millioner dollars per år grundet markant højnet effektivitet i den kenyanske energisektor. Som ansvarlig for udvikling, opførelse, drift og vedligeholdelse af Rabai Power Station er vi naturligvis stolte af at være med til at forbedre vilkårene for kenyanske husholdninger og virksomheder under bedst mulig hensyntagen til miljøet. Det er kun en relativ lille andel af befolkningen, som har adgang til elektricitet, hvilket sætter en alvorlig bremse på landets videre udvikling. Bedre elforsyning til flere mennesker vil fungere som en katalysator for økonomisk vækst og være med til at skabe flere arbejdspladser inden for sektorer som landbrug, industri og sundhedsvæsen. Søren Barkholt, direktør i BWSC 34 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
Rabai Power Station er et stort elektricitetsværk på 90.000 kw med BWSC som hovedansvarlig for udvikling, opførelse, drift og vedligeholdelse. Projektet, der er den hidtil største energiinvestering i Kenya siden den nuværende regering tiltrådte, forventes færdigopført inden udgangen af 2009. Finansieringen er baseret på en 20 års strøm-salgsaftale med det nationale distributionsselskab the Kenya Power Lighting Company, hvilket giver en god sikkerhed for de fremtidige indtægter. Foruden at være en god økonomisk investering, er Rabai-projektet også en investering i det kenyanske samfund. Produktionen fra kraftværket vil kunne dække elbehovet for mere end 400.000 husstande og virksomheder. Samtidig genererer BWSC en række arbejdspladser både under og efter bygningsarbejdet samt overfører ny teknologi og viden til det kenyanske samfund via et omfattende træningsprogram. Dertil kommer de månedlige besparelser på ca. 40 mio. kr. alene på olieforbruget i forhold til nød-reservekapacitet samt det faktum, at Rabai Power Station begrænser luft- og støjforureningen samt brugen af fossile brændsler. Rabai Power Station blev i 2008 kåret som African Power Deal of the Year for projektets høje grad af innovation, best practice, problemløsning, minimering af risici og prisfastsættelse. Resultater af projektet: 400.000 husstande og virksomheder får adgang til stabil elektricitet Overførsel af ny teknologi og viden til det kenyanske samfund bl.a. via et omfattende trænings- og uddannelsesprogram Energibesparelser på adskillige millioner US dollars per år grundet markant højnet effektivitet i den kenyanske energisektor 300 nye kenyanske arbejdspladser i forbindelse med opførelsen af el-værket Fastansættelse af 50 teknikere Direkte og indirekte beskæftigelse til omkring 1.000 kenyanere i forbindelse med drift af elværket ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 35
CASE bedre udnyttelse af afgrøder i Egypten Hidtil har Egypten opbevaret langt hovedparten af sin produktion af hvede og majs i shaunaer, hvilket vil sige i sække under åben himmel og direkte på jorden. Men et storstilet kornsiloprojekt leveret af Cimbria Unigrain A/S er med til at reducere denne type opbevaring således at mindre går til spilde på grund af rotter og fordærvelse, mens arbejdsforholdende også forbedres med mindre støv, støj og hårdt arbejde til følge. Projektet er det tredje siloprojekt, som Blandede Kreditter støtter i Egypten og vedrører opførelse af yderligere tre kornsiloer med en samlet kapacitet på 210.000 tons i provinserne El-Minya, Qena og Beni-Suif, der ligger langs Nilens bredder mellem Kairo og Luxor og hører til blandt de fattigste provinser i Egypten. resultater af projektet: Mindre spild og bedre udnyttelse af afgrøderne Bedre kornkvalitet Højere pris for afgrøder Højnet fødevaresikkerhed Reducering af afhængigheden af importeret korn Bedre arbejdsforhold 36 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
Blandede kreditter Ordningen for Blandede Kreditter er et finansieringsinstrument og har som overordnet mål at bidrage til at reducere fattigdommen i udviklingslandene. Det gøres ved at støtte udviklingsprojekter, der hverken kan finansieres på almindelige markedsvilkår eller med ren gavebistand. På den måde er Blandede Kreditter med til at mobilisere kapital til at finansiere udviklingsprojekter. En blandet kredit er en almindelig, rentebærende eksportkredit, hvor rente, eksportkreditpræmie og andre finansielle omkostninger er betalt af Danida. For at undgå konkurrenceforvridning må et projekt ikke være finansielt levedygtigt og vil derfor ikke få støtte fra ordningen, hvis det kan gennemføres med kommercielle lån. Ordningen har fokus på projekter inden for infrastruktur, drikkevand, og sanitet, vedvarende energi, sundhed, miljø og uddannelse. International Best Practice Som følge af stigende efterspørgsel efter den specielle finansieringsform, som en blandet kredit kan tilbyde, har den svenske regering besluttet at gøre rammerne for deres blandede kreditter mere fleksible. Nye fleksible rammer for svenske blandede kreditter I stedet for at arbejde med en fast årlig budgetramme, vil budgettet til de svenske blandede kreditter fremover blive trukket på de overordnede landerammer. Den nye ordning har fokus på projekter indenfor energi, vand og miljø. Desuden vil der blive afsat ekstra 300 mio. svenske kr. til finansiering af klimaprojekter. Ordningen forventes at finansiere projekter for mindst 1 mia. svenske kr. årligt fremover. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 37
CASE Grontmij Carl Bro rådgiver bl.a. indenfor anlæg, uddannelse, miljø, vand og energi. I Bangladesh er Grontmij Carl Bro ansvarlig konsulent på projektet Teaching Quality Improvement in Secondary Education. Projektet sigter bl.a. på at gøre op med udenadslære og i stedet implementere en undervisningsform, med mere fokus på problemløsning og selvstændiggørelse. Projektet har netop vundet prisen som Best Performing Project 2008 uddelt af Asian Development Bank. Rammen for Blandede Kreditter krymper Der er stor efterspørgsel efter de Blandede Kreditter, og budgettet er de seneste år blevet udnyttet fuldt ud af projekter af høj kvalitet. Desuden er det en fordel ved ordningen, at den er efterspørgselsdrevet i modsætning til andre ordninger, der er mere donordrevne. Erfaringerne viser, at det skaber en høj grad af ejerskab hos køberen. Alligevel har rammen for de Blandede Kreditter været faldende i forhold til den samlede bistand over en årrække, og i 2010 budgetteres med en nedsættelse af rammen. Allerede i dag er pipelinen så godt fyldt op, at der kun er lidt plads til nye projekter, hvilket er ærgerligt i en tid, hvor der i høj grad er behov for investeringer i udviklingslandene. blandede kreditter Anm.: Udvikling i rammen for Blandede Kreditter 2002 2012 Blandede kreditter, mio. kr. 350 300 250 200 Kilde: Finansloven 1997 2009 150 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 38 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
> > Rammen for Blandede Kreditter bør stige for at tilpasse sig den store efterspørgsel, og bør herefter stige årligt som minimum i samme takt som den samlede bistand. DI MENER Business-to-Business (B2B) Programmet B2B Programmets formål er at bidrage til fattigdomsbekæmpelse gennem etablering af langsigtede samarbejder mellem danske virksomheder og virksomheder i Danidas programsamarbejdslande og Sydafrika. Gennem langsigtede partnerskaber overføres viden og teknologi, og der skabes nye arbejdspladser, vækst og dynamik i lokalsamfundet. Et projekt skal være kommercielt bæredygtigt og bidrage til landets udvikling for at kvalificere sig til støtte fra B2B Programmet. Desuden skal partnerskabet være med til at udvikle den lokale virksomhed i forhold til konkurrenceevne, forbedringer af arbejdsmiljøet og det eksterne miljø. B2B skaber udvikling i virksomheden og i samfundet B2B Programmet er en videreudvikling af det tidligere Privat Sektor Program. Der er allerede indsamlet mange vigtige erfaringer om programmet, og disse er blevet brugt til at udforme et mere effektivt B2B Program. Der bør bygges videre på disse erfaringer for også fremover at sikre et program, der gør opmærksom på forretningsmuligheder i programsamarbejdslandene, og hjælper virksomheder til at realisere dem i samarbejde med lokale partnere. Det er vigtigt at gøre sig klart, at formålet med B2B programmet er et andet end formålet med andre udviklingsprogrammer. I udviklingen og evalueringen af B2B programmet er der i høj grad brug for at vurdere et projekt ud fra både erhvervsrelaterede og udviklingsmæssige forhold for at sikre den størst mulige udviklingseffekt på lang sigt. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 39
CASE moderne kortløsninger til Ghana Et møde mellem direktøren for den ghanesiske virksomhed Margins og direktøren for den danske virksomhed Supercard har gjort en stor forskel for de fleste ghanesere. Deres ID kort, sygesikringskort, kørekort og bankkort er nemlig et af de meget konkrete resultater af samarbejdet mellem de to virksomheder - og nu er partnerne godt på vej til at gentage succesen i Østafrika. Med støtte fra Danidas B2B program udviklede bekendtskabet sig i år 2000 til et joint venture under navnet Margins ID Systems Ltd. Den ghanesiske partner, Margins bragte sin lokale tilstedeværelse og viden om det ghanesiske marked ind i partnerskabet, mens den danske virksomhed Supercard havde mange års erfaring med at udvikle, producere og rådgive om løsninger til laminerede plastickort. Formålet med det nye selskab var at skabe en lokal produktion af plastikkort til det lokale marked. Samtidig blev et salgsselskab opbygget med det formål at udbyde forskellige former for ID-kort løsninger såsom adgangssystemer, sikkerhedssystemer etc. Som følge af succesen i Ghana har Supercard fundet en lokal partner i Uganda og Tanzania og arbejder nu på højtryk for at gentage succesen i disse to lande. Resultater af samarbejdet mellem Margins og Supercard: Introduktion af sikre kortløsninger Etablering af arbejdspladser under ordentlige forhold Overførsel af viden og teknologi til Ghana 40 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
Der er stor efterspørgsel efter støtte til opstart af virksomhedssamarbejder mellem virksomheder i programsamar- Programmet krymper for B2B bejdslandene og danske virksomheder. Faktisk er der i nogle lande så stor efterspørgsel, at budgettet allerede midt på året er opbrugt. Alligevel har rammen for B2B programmet været faldende i forhold til den samlede bistand, og der er budgetteret med et direkte fald i budgettet i 2010. b2b programmet Mio. kr. 200 Anm.: Udvikling i rammen for B2B Programmet 2002 2012 150 Kilde: Finansloven 2000 2009 100 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 DI MENER > > Rammen for B2B Programmet bør stige for at tilpasse sig den store efterspørgsel, og bør herefter stige årligt som minimum i samme takt som den samlede bistand. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik!rammen 41
! Udvikling gennem ny viden og teknologi innovation en genvej til udvikling Hvis vi skal nå 2015 målene og hjælpe milliarder af mennesker ud af fattigdommen, er det nødvendigt at tænke nyt. Der eksisterer i dag alvorlige problemer i udviklingslandene, som kan løses af ny teknologi eller viden, som vi allerede er i besiddelse af. Udfordringen består i at få teknologi og behov til at mødes. Base of the Pyramid Base of the Pyramid (BoP) er en forretnings- og udviklingsstrategi, der rummer et stort potentiale. Ved at udvikle varer og serviceydelser til verdens fattigste (der befolker det nederste lag i den globale økonomiske pyramide), kan virksomheder både skabe et nyt marked for sig selv og skabe udvikling for de fattige. Ved at støtte og stimulere virksomhedernes appetit på at arbejde med dette marked, kan vi få adgang til nye løsninger på udviklingsproblemer. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 43
CASE rent vand og indkomst til landsbyen Mere end en milliard mennesker verden over har ikke adgang til rent drikkevand. Med den problemstilling for øje har Grundfos i samarbejde med en række danske og afrikanske partnere udviklet Grundfos LIFE- LINK konceptet. LIFELINK er en bæredygtig og transparent forretningsmodel, som skal gøre rent vand tilgængeligt for den fattigste del af befolkningen i udviklingslandene. LIFELINK bygger på en innovativ forretningsmodel, hvor brugerne typisk en mindre landsby i Afrika, Asien eller Latinamerika køber systemet og får det finansieret gennem en lokal mikrofinansieringspartner, som LIFELINK samarbejder med. Tilbagebetalingen af lånet foregår ved, at brugerne ved hjælp af mobiltelefoner betaler for det vand, de forbruger. Fra den konto, pengene for vandet går ind på, bliver der ud over afbetaling på udstyret også sat et beløb af til at dække løbende service og reparationer. Et system kan typisk tilbagebetales over ca. fem år ved hjælp af denne metode. Derefter ejer landsbyen systemet og kan selv fastsætte prisen på vandet og råde over den indtjening, der genereres. Med LIFELINK skabes der mulighed for, at flere fattige i landområderne får adgang til rent vand. Modellen bygger på et samarbejde mellem Grundfos og bank- og telesektoren i udviklingslandene. Telesektoren stiller infrastruktur til rådighed, så beboerne via deres mobiltelefoner kan betale for vandet, mens banken stiller finansiering af vandsystemet til rådighed. Alle pengeoverførsler sker i et lukket system og teleselskabet sender regelmæssigt indtægten fra vandsystemet videre til banken, som har finansieret systemet. Grundfos LIFELINK ønsker at medvirke til at fremskaffe rent drikkevand til millioner af verdens fattigste på en bæredygtig måde. 44 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
den globale økonomiske pyramide Årlig indkomst Befolkning i mio. > $20.000 1.000 $3.000 20.000 1.500 < $3.000 Base of the Pyramid 4.000 (BOP) Base of the Pyramid konceptet går ud på at udvikle varer og serviceydelser i samarbejde med de fattige til de fattige. Det handler om at udvikle forretningsmodeller, der er bæredygtige både fra en kommerciel, en social og en miljømæssig synsvinkel. Endelig handler det om at tilbyde de fattige noget, som ud over at møde et behov også kan skabe en indkomstmulighed eller på anden måde være så fordelagtigt, at de vil bruge en del af deres sparsomme indkomst på det. Tankegangen bag Base of the Pyramid er opstået, fordi de fattige betaler en høj pris for de varer og serviceydelser, de bruger hver dag. Det gælder blandt andet mad, vand, medicin og kredit. Ofte koster disse varer langt mere i et slumkvarter end i et middelklassekvarter bare et par kilometer væk i samme storby. Det er dyrt at være fattig Grunden til denne poverty penalty er, at der ikke er stor konkurrence om at sælge til de fattige de fire milliarder mennesker, der udgør pyramidens base er ikke tidligere blevet anset for at være et interessant marked af andre end mindre lokale handlende. Dermed har de fattige heller ikke fået gavn af den viden og teknologi, som den midterste og øverste del af pyramiden nyder godt af hver eneste dag. ny dagsorden for dansk udviklingspolitik!45
BoP Faciliteten BoP faciliteten blev lanceret i 2008 som et af Danindas erhvervsinstrumenter. BoP Faciliteten tilbyder rådgivning og finansiel støtte til udvikling af socialt ansvarlige innovationer målrettet mod den nederste del af indkomstpyramiden. Dette skal ske igennem partnerskab mellem danske virksomheder og lokale partnere virksomheder, organisationer og offentlige institutioner. BoP faciliteten sigter mod at støtte et projekt i den første svære fase, hvor omkostningerne er høje, og afkastet ligger langt ude i fremtiden. Ved at støtte i den indledende fase sikres det, at lokalsamfundet og relevante partnere inddrages i projektet. Desuden gives der rum til at lave de nødvendige forundersøgelser og teste projektet, så resultatet er en forretningsmodel med det optimale potentiale for økonomisk, socialt og miljømæssigt afkast. For at sikre, at BoP faciliteten bidrager til udvikling, er hvert projekt vurderet efter fem kriterier der reflekterer FN s Global Compact og 2015 Målene. DI MENER > > BoP faciliteten bør gøres mere fleksibel for på bedste måde at facilitere innovation, kommerciel bæredygtighed og udviklingsmæssig effekt. 46 ny dagsorden for dansk udviklingspolitik
at handle med de fattige gør alle rigere I 2000 skete der noget usædvanligt. Ledere fra alverdens lande blev på et FNtopmøde i New York enige om at løse et af klodens mest graverende problemer; den store ulighed mellem rige og fattige. Resultatet blev otte konkrete løfter 2015 Målene der blandt andet går ud på at halvere fattigdom, sørge for skolegang til alle børn og sikre ligestilling mellem mænd og kvinder. Nu da godt halvdelen af tiden er gået kan vi konstatere, at vi ikke på alle punkter er nået godt halvvejs mod målet. For et halvt års tid siden lancerede FNs udviklingsprogram en rapport. Udgangspunktet var, at en af de mest effektive måder at hjælpe mennesker ud af fattigdom på, er at handle med dem. Selvfølgelig forudsat at handlen foregår på fair vilkår. I rapporten viste 50 studier fra udviklingslande kloden rundt, at virksomheder i rige såvel som fattige lande kan være gigantiske katalysatorer for udvikling ved at skabe nye produkter og processer målrettet verdens 2,6 milliarder fattige. Vi kalder det Growing Inclusive Markets og rapporten giver gode råd om, hvordan virksomheder kommer ind på de markeder, de fleste kender alt for lidt til. Misforstå mig ikke. Som repræsentant for FNs udviklingsprogram er jeg optaget af at sikre udvikling og bedre liv for verdens fattigste. Jeg bekymrer mig mindre om bundlinjen i private virksomheder. Men når nu nye studier viser, at private virksomheders arbejde for profit kan gå hånd i hånd med FNs arbejde for at sikre en mere retfærdig fordeling af verdens goder, så er det værd at kaste sin opmærksomhed på. I vores stræben efter at nå 2015 Målene kan private virksomheder vise sig at være det mest effektive redskab, vi har til rådighed. Krisen i verdensøkonomien risikerer desværre at bremse udviklingen. På den anden side oplever FNs etiske spilleregler for virksomheder Global Compact en enorm succes i øjeblikket.ikke mindst danske virksomheder demonstrerer, at de selv i modgangstider tør gå foran. Jakob Simonsen Direktør for FNs udviklingsprogram (UNDP) i Norden ny dagsorden for dansk udviklingspolitik 47