Uge 39 So-projekt varme i elektronik - oplæg

Relaterede dokumenter
So-projekt varme i elektronik

Undervisningsbeskrivelse

Teknikfag 3.g skoleåret

Teknikfag A Design og produktion

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisbeskrivelse for faget. Design & Produktion El

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Undervisningsbeskrivelse

STUDIEOMRÅDET EKSAMEN 2015 FRA GYMNASIEELEV TIL STUDERENDE SEMESTER PÅ ODENSE TEKNISKE GYMNASIUM

Undervisningsbeskrivelse

Robotter med følelser

Projekt Mythbusters: Grundforløb

Undervisningsbeskrivelse

Spørgetime. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm..

Undervisningsbeskrivelse

Hjælp til SO-prøven 2014

Arktisk teknologi C. 1. Fagets rolle

SO2 Portfolio/Præsentationsmappe

Undervisningsbeskrivelse


Beskrivelse af titel 1: Produktudvikling. Undervisningsbeskrivelse

Skriftlighed er et flerfagligt tema i studieområdet, hvor de samspillende fag er: Dansk Kom/IT Biologi Teknologi Lektioner Elevtid

Vand. Formålet med vandrammedirektivet er at sikre beskyttelse af vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand.

Klare MÅL. Fysik F/E

Studieområdet. Fra gymnasieelev til studerende. Af Dygtig Anonymsen semester OTG

Læreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019

TEKNIKFAG HTX TEKNISK GYMNASIUM

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Projektforløb med innovativ sigte. Arbejdsformer som understøtter produktiv læring.

Undervisningsbeskrivelse

Bilag 24 - fysik B Fysik B - stx, juni Identitet og formål. 1.1 Identitet

Undervisningsbeskrivelse

Spørgetime Redigeret 15/ Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge om elektronik mm.

Lektionsplanlægning Tektonik og Bionik i arkitekturen Udarbejdet af Capo

Sådan er regler, krav og anbefalinger til dansk historieopgaven

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

STUDIEPLAN FOR FYSIK B, 2. HTX AUGUST 2006 JUNI 2007

Psykologi B valgfag, juni 2010

Progressionsplan for Flerfaglige Forløb på SG

Almen studieforbedelse hvordan?

Undervisningsbeskrivelse

Psykologi B valgfag, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Eleverne skal kunne formidle et emne med et fysikfagligt indhold til en udvalgt målgruppe, herunder i almene og sociale sammenhænge.

Bedømmelseskriterier Naturfag

Skoleåret Teknisk Gymnasium Rybners

Klare MÅL. Dansk D/C

TEKNOLOGI-EKSAMEN 2018

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse for Teknologi A

W2-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for stx)

Undervisningsbeskrivelse

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Fysik B stx, juni 2010

Studieretningsprojekt. Regler og praktiske. oplysninger

Nakskov Gymnasium og HF Orientering om KS-eksamen 2018/19

Klare MÅL. Dansk F/E

Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

TEKNOLOGI-EKSAMEN 2014

Læreplan Identitet og medborgerskab

International økonomi A hhx, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Undervisningsbeskrivelse

Spørgetime teknologi Redigeret. Først gennemgår jeg slagets gang, derefter tjekker vi tidsplanen, og så må I spørge.

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Udarbejdelse af synopsis: 22. april 9. maj. Kære elev i 2g.

1 Kity STUDIEPLAN

International økonomi A hhx, august 2017


Husk til El-EKSAMEN. Projektet afvikles i de timer, der er skemalagt med "el" ifølge jeres skema, plus selvfølgelig mange interessetimer.

Teknikfag A digitalt design og udvikling htx, august 2017

Birthe Fog Bern Fagkonsulent i Studieområdet og Kommunikation/IT FAQs om prøve i Studieområdet (SO) på htx

Klare MÅL. Matematik D/C

Anden del af prøven er en individuel prøve med fokus på (simple) matematisk ræsonnementer og (simpel) bevisførelse.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse. Fysik B - 2.E

Undervisningsbeskrivelse for Fag, Teknologi B semester Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Teknologi B htx, august 2017

Undervisningsbeskrivelse

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Eksamensprojekt

Studieplan for studieomra det - samlet

W1-5. Tilrettelæggelse af NV med informatik C (for htx)

HTX. Tættere på virkeligheden

Innovation B valgfag, juni 2010

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse teknologi B, efterår 2014 til forår 2016

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Fysik B - 2.g

Undervisningsbeskrivelse

FIP-kursus, historie hhx. 5. april 2017

Studieområde projekt Klasse 1.2

Undervisningsbeskrivelse

Teknologi B. Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Undervisningsbeskrivelse Studieområdet del 2 - temaer

Transkript:

Oplæg: Elektronik arbejder bedst ved temperaturer mellem nul og 80 grader C. men nogen gange skal elektronik arbejde under ekstreme forhold. Det kan være ekstrem kulde, eller under meget varme forhold. Nogle gange optræder der endog ret store, gentagne temperatursvingninger, og det er nok de værste betingelser, man kan byde elektronik. De fleste materialer har en udvidelseskoefficient. Derfor vil også elektronisk udstyr udvide sig og trække sig sammen ved temperatursvingninger. Dette vil påvirke print og komponenter, idet forskellige materialer har forskellige udvidelseskoefficienter. Kobberbaner kan løsrive sig fra printpladen, komponenter og ledninger rive sig løs i lodninger, osv. Varme generes i resistive elementer så længe strømmen løber, og i Semiconductor, dvs. halvledere, i spændingsfaldet i PN-overgangene. Disse overgange kaldes for Junctions. Men også fejl som direkte funktion af temperaturen forekommer. Grafen viser stigningen i fejlraten af bipolær digital elektronik som funktion af temperaturen. Jo koldere elektronik er, jo mere pålidelig er det. En tommelfingerregel siger, at fejlraten for elektroniske komponenter halveres for hver 10 grader C s reduktion af deres junction-temperatur. Herudover er komponenters funktion afhængig af deres arbejdstemperatur. De er anført i datablade som temperatur-parametre. Det betyder, at deres data skrider ved for lave eller for høje temperaturer. Eks: Efter produktion af f OPAMP en lm358, som vi kommer til at arbejde med, måler fabrikken hvor gode de blev til at overholde funktions-data ved temperaturgrænserne. Er de ret gode, kaldes opampen for LM158, og er en type, der sælges til Militære formål. Er den knap så god, får den stemplet LM258, og går f til Danfoss, til en lidt mindre pris. Virker den, - men ved mindre temperaturområde, får den stemplet LM358, og den har vi råd til at købe. Side 1 af 7

Elektronik skal derfor konstrueres til de forhold, hvorunder det skal arbejde. F til store temperatursvingninger, - og til mange cycles. En anden mulighed er, at konstruere et apparat til selv at holde sin temperatur i et moderat leje. Dette kan evt. betyde, at elektronikken skal pakkes ind i en isolering. Men isolering i sig selv kan jo ikke holde noget varm. Isolering nedsætter blot den hastighed, hvormed varmen udlignes til omgivelserne. Eller man kan køle elektronik, enten med passiv eller med aktiv køling, f med luft eller væske. For at kunne konstruere elektronik til de beskrevne forhold, kræver det, at konstruktøren har styr på en række fysiske forhold. F: Hvad er varme?? Hvorfor bliver elektronik varm, når der løber strøm. F hvorfor bliver et varmelegeme varm?? På hvilke måder kan man flytte varme?? Hvordan virker isolering?? Hvordan måler man temperatur?? Og hvordan får man elektronik til at holde en bestemt temperatur?? Hvordan fungerer temperatur-styring og regulering?? Hvordan regner man på varme i elektronik?? Osv. Varmeprojektet strækker sig over hele uge 39. Det er et SO-projekt, og der er eksamen i SO. Derfor er det allerede nu en eksamens-forberedelse, der går i gang. Det projekt der vælges at arbejde med, skal beskrives, så det kan eksamineres til SO-eksamen. Derfor kan det være en rapport, en PPT, eller en form for formidling, der kan gennemgås til jeres SO-eksamen på ca. 10 min. Den form der vælges, skal afstemmes med jeres studieretningsfags natur. Forhør jer hos jeres lærere. I skal arbejde med jeres teknikfag plus mindst 1 fag fra jeres Studieretning. Vi har jo forskellige studieretninger, så derfor vil jeres projekter naturligt blive forskellige. Arbejdet foregår her i El det meste af tiden, men herudover skal I hver især opsøge nødvendig undervisning / information / hjælp hos jeres respektive studieretningsfags-lærere. Aflevering / Produktkrav: Der er ikke krav om et egentligt fysisk produkt, da det jo er et SO-projekt. Side 2 af 7

Men der skal laves noget, der kan bruges til mundtlig SO-eksamen til den tid. Derfor skal der fokuseres på SO-målene. Hvordan gribes et projekt an, hvilke metoder, - osv. Men der skal mindst laves et par beregningseksempler på et varme-bortskaffelses-problem. Og der skal laves noget, der kan regne!! F en hjemmeside, et Ecel regneark eller?? Brug ikke de eksempler, jeg har givet i materialet, - find nogle andre!!! Herudover skal der laves en simulering i ORCAD Det væsentlige at forstå, er at man kan opfatte varme og varmetransport som en omskrivning af Ohms Lov. Det er ikke i denne sammenhæng interessant at arbejde med forceret køling, med luft eller vand. Det er alt for kompliceret i forhold til fysikken og matematikken!! Til fremlæggelse kan der vælges at lave en PPT, et Word Dokument, en Prezi-fremvisning, YouTube Tutorial, Screen cast, eller andet, afhængig af jeres studieretningsfags natur. Jeres arbejde skal ud over jeres SO-eksamen også bruges til en gennemgang her på klassen senere. Fremlæggelsen skal vare mindst ca. 10 15 min. Der laves en afleveringsmappe på Uddata, hvor I uploader jeres arbejde. Grupper: Ma 3 pr gruppe. Grupperne bør laves så alle har samme studieretningsfag!! Målgruppe: Der skal vælges en relevant målgruppe for jeres arbejde. Målgruppen kan f være Teknikere og Fagfolk! ( Husk, at der til SO eksamen også både er en eksaminator og en censor. Den ene er humanist, den anden er naturvidenskabelig ) Side 3 af 7

Oversigt over studieretninger: Tidsplan uge 39.: Kl: Fredag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Uge 38 Uge 39 08:10 Selv læse Selv læse Allan om Valle Fremlæggelse Nat. metode 09:30 Hele dagen Hele dagen Valle Valle Fremlæggelse 10:35 Oplæg Valle Fremlæggelse 12:05 Opstart Valle 13:10 Opstart Valle 14:20 Oplæg: I skal selv læse kompendier om varme, stråling, køling af elektronik mm. Hvorfor bliver noget varmt, når der løber strøm, osv. Se links til kompendierne om varme på min hjemmeside / elektronik Tilhørende dokumenter: Black Body Radiation Om Varme Om temperaturmåling Om varme i elektronik Evt. Side 4 af 7

Læs evt. om Jordens Energibalance, og om Isolering. SO: Design & Innovation: Ideer: Designe, metoder til at køle / isolere Idégenerering Ny anvendelse af kendte produkter og materialer eller nye opfindelser til isolering eller afkøling. Brug de forskellige metoder til idégenerering, -vurdering og præsentation. Kom/It Naturvidenskabelig: Forklare valgt emne / varme / Youtube, PowerPoint og planche. Hvem er målgruppen? Sproglig formidling Design og layout Præsentationsteknik Varmelære: Varmeledning, Konvektion, Varmestråling, Emissionskoefficient mm. Isolering Fra bekendtgørelsen: Eleverne skal: forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden få indsigt i at planlægge, beskrive og gennemføre selvstændige projektforløb og konkrete projekter udvikler deres evner til at søge, bearbejde og formidle relevante informationer fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling kombinere teori og praktisk arbejde inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene opnår viden og erfaring i projektbaserede metoder selvstændigt arbejde både individuelt og i samarbejde med andre kunne inddrage historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde Side 5 af 7

Fokusområder: idégenerering informationssøgning udarbejdelse af projektbeskrivelse og tidsplan foretage idéudvikling gøre rede for og udarbejde en produktudviklingsplan udarbejde kravspecifikationer anvende CAD til formgivning gøre rede for kvalitetsaktiviteter i en virksomhed fremstille prototype anvende og foretage hensigtsmæssigt valg af måleinstrumenter foretage relevante målinger udføre analyse af måleresultater udarbejde diagrammer for og foretage opstilling af enkle elektriske kredsløb foretage en enkel programmering genkende interfaceteknik, datakommunikation og CIM foreslå egnede materialer/komponenter til en given anvendelse, herunder tage miljømæssige hensyn foretage valg af passive komponenter, almindeligt forekommende halvledere, lineære og digitale kredse i forbindelse med konstruktion af kredsløb foretage A/D-D/A-konvertering og gøre rede for forskellige konverteringsprincipper foretage diagramtegning Foretage printudlægning ved hjælp af CAD og fremstille trykt kredsløb under hensyntagen til elektriske og mekaniske forhold udvikle interfaceelektronik og software til opsamling af måledata konstruere systemer til styring, regulering eller overvågning anvende en microcontroller til realtidsprocesser genkende teknikker inden for trådløs og trådbunden datatransmission Arbejdsform: Individuelt arbejde Gruppearbejde Projektbaseret undervisning Emneundervisning Lærerstyret undervisning Teori Værksteds- og laboratoriearbejde Forsøg, eksperimentelt arbejde Mundtlig formidling Skriftlige arbejder i form af projektrapport Samspil med et eller flere af elevens fag i studieretningen Inddrage viden fra andre fag Projektfremlæggelse med opponenter Uddybende samtaler Side 6 af 7

Timer på skolen: Hele ugen, incl. pendlere Elevtid: 5 t. Faglige mål for projektet Projektet skal træne, at eleverne kan: forholde sig analytisk, reflekterende og innovativt til tekniske udformninger og løsninger i omverdenen og til anvendt videnskabelig viden. søge, bearbejde og formidle relevante informationer, fordybe sig i en konkret fagspecifik problemstilling inddrage og anvende elementer fra andre fag, herunder i særlig grad studieretningsfagene, i projekter, der samtidig understøtter de øvrige fag i studieretningerne vælge og anvende skriftlig fremstillingsform til forskellige teksttyper dokumentere viden om og anvende forskellige formidlings-og præsentationsformer udvikle kommunikative færdigheder, skriftligt og mundtligt, især ved formidling af videnskab og teknik udvælge, behandle og formidle centrale flerfaglige emner i en skriftlig opgavebesvarelse Kernestof Formidling og formidlingsteori præsentationsformer og teknikker kommunikationsanalyse opnåelse af viden og erfaring i projektbaserede metoder inddragelse af historiske, kulturelle, økonomiske, produktionsmæssige og miljømæssige aspekter i projektarbejde mundtlig og skriftlig formidling anvendelse af viden fra andre fag i uddannelsen. /. Side 7 af 7