TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017

Relaterede dokumenter
TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Juli 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2019

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2018

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2017

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK April 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK APRIL 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JANUAR 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Oktober 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK JULI 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2016

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE Kvartalsstatistik: April 2014

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK Juli 2015

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Anbragte børn og unge Udvikling i antal og udgifter over tid

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2014 Socialudvalget. Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Notat. Aarhus Kommune. Emne Udviklingen i antal anbringelser Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 23. marts 2015

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE KVARTALSSTATISTIK OKTOBER 2014

Nøgletal. Udsatte børn og unge

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Udvikling i antal anbringelser halvår SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Indsatstrappen i Københavns Kommune

Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser

Anbringelsesstatistik

Socialudvalget tog d. 31. august 2016 Socialforvaltningens handleplan for styrket myndighedsindsats i sociale børnesager i København til efterretning.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Svar på 10-dages forespørgsel fra Enhedslisten de rød-grønne i Aarhus Byråd vedr. udviklingen på anbringelsessager

Teenageanbringelser bryder oftere sammen

Børn og unge med særlige behov -med fokus på anbringelsesområdet. Børne- og Familiecentret, 2014

Følgende nøgletal er udvalgt for at vise udviklingen på udmøntningen af strategiplanen på strategiens målbare områder.

Bilag 1. Enhedsprisanalyse fra 6-byerne, børneområdet

Anbringelsesstatistik

Rapportering på ramme 30.46

Notat. Aarhus Kommune. Udviklingen i antal anbringelser halvår 2016 Socialudvalget. Socialforvaltningen. Den 16.

Orientering fra Velfærdsanalyse

Særligt to strategier findes at være afgørende for den udvikling, der ses på anbringelsesområdet.

Foranstaltninger for børn, unge og familier med særlige behov 6-by nøgletal

1. at Socialudvalget tager redegørelsen på anbringelsesudviklingen for perioden til efterretning.

Bilag 3 - Baggrundsanalyse

Nøgletal. Efterspørgslen på data vedrører følgende tabeller: Del 1: Overordnede data vedr. økonomi Tabel 1: Budget og regnskab

Bilag 1b - Alternativ version af TV01 - Omstilling af familieplejeomra det (TV01c)

Indledning Dette notat præsenterer en kortlægning af Københavns Kommunes tildeling af 18-midler til frivilligt socialt arbejde i

Velfærdspolitisk Analyse

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

Bilag 1, Socialtilsynet orientering om lovændring samt vedtagelse af forslag om opnormering

Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Figur 0.1: Indsatstrappen, som danner faglig ramme for omlægningen

Internt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet

56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334

Hver tredje på kontanthjælp har haft en børne- og ungesag

Anbringelsesstatistik

Orientering om familieplejens niveau for vederlagsfastsættelse

Eksempel på overblik over modtagere af ledelsesinformation

Nøgletal for retsrepræsentation og ungesamråd 2014

FORVENTET REGNSKAB-2018

Et sammendrag af: Sammendraget af undersøgelsen er udarbejdet af Kostskoler.dk. VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

Ledelsesinformation. Om Hvidovre Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Anbringelsesstatistik

Nøgletalsrapport. Om Vesthimmerlands Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge.

Baggrund for forslag om reduktion i pladskapaciteten på

Ledelsesinformation. Om Syddjurs Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

SocialAnalyse Anbragte børn og unge. Udvikling i antal og udgifter over tid

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børneområde

Sammenbrud i anbringelser.

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001

Ledelsesinformation. Om kommune xx s omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Familieafsnittet økonomiske indsatsområder

Ledelsestilsyn i Børn og Familie & Ungeenheden. 2. Kvartal 2017

Ledelsesinformation. Om Kolding Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

FAKTA OM KOMMUNERNES INDSATSER PÅ DET SPECIALISEREDE SOCIALOMRÅDE

NOTAT. Udgiftspres på de specialiserede socialområder

Kriminalitet blandt udsatte børn og unge i Danmark

Ledelsesinformation. Om XX Kommunes omstilling mod en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats for udsatte børn og unge

Plejebørns computerforhold

Udgifter, brugere og enhedsudgifter på det specialiserede børn og unge-område

Nøgletalsrapport for Hjemmeplejen Faxe Kommune - Februar 2012

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.

Endelig rapport vedr. 71-tilsynets møde med Københavns Kommunes Børn- og ungeudvalget/socialforvaltningen

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996

Baseline. Sverigesprogrammet

Årsrapport for Familieafdelingen Allerød Kommune Januar 2018

Transkript:

TAL PÅ ANBRINGELSESOMRÅDET I KØBENHAVNS KOMMUNE ANBRINGELSESSTATISTIK Januar 2017 Center for Familiepleje / Videnscenter for Anbragte Børn og Unge Socialforvaltningen, Københavns Kommune

Forord Anbringelsesstatistikken for januar 2017 er udarbejdet af Videnscenter for Anbragte Børn og Unge i Københavns Kommune og giver et kvantitativt indblik i anbringelsesområdet. Data på anbringelsesområdet i Københavns Kommune pr. 1. januar 2017 er udtrukket fra Københavns Kommunes interne registreringssystem CSC Social den 29. marts 2017 for afsnit 1 og 2 samt den 7. og 10. april 2017 for hhv. afsnit 3 og 4. Der er muligvis mindre uoverensstemmelser mellem CSC Social og CFF s egen Familieplejedatabase. Derfor er der af CFF igangsat et datakvalitetstjek, og idet resultaterne endnu ikke er klar, kan der forekomme mindre unøjagtighederne i tallene. Denne statistik er dog fuldt ud sammenlignelig med tidligere udgivne anbringelsesstatistikker. Der skelnes løbende i anbringelsesstatistikken mellem en børne-/ungegruppe i alderen 0-17 år og en ung voksengruppe i alderen 18-23 år. Den sidste gruppe refereres til som unge i efterværn. Anbringelsesstatistikken for januar 2017 er inddelt i fire afsnit. Afsnit 1 viser anbringelsesmønsteret for børn og unge i døgnanbringelse for Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH) i Københavns Kommune med nedslag 1. januar i årene 2017, 2016 og 2015. Afsnit 2 viser en oversigtsgraf over udviklingen af andelen i familiepleje ud af samtlige anbringelsestyper i Københavns Kommune. I afsnit 3 præsenteres en opgørelse over nyanbringelser i Københavns Kommune de seneste 2 år. Nyanbringelser betegner alle de anbringelser, der er iværksat inden for et kalenderår. Afsnit 4 viser fordelingen af børn og unge i aflastning. Det er muligt for både hjemmeboende børn og allerede anbragte børn at være i aflastning. Anbringelsesmønsteret er opgjort i procent og fremgår af figurerne. For overblikkets skyld er procentandelen vist uden decimaler. Det medfører, at procenter ikke altid summerer op til 100 procent på grund af afrunding. Indhold 1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune...3 2. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune...9 3. Nyanbringelser i Københavns Kommune...10 4. Børn og unge i aflastning fordelt på aflastningstyper og alder..14 2

1. Anbringelsesmønster for samtlige anbragte børn og unge i Københavns Kommune Børn og unge i alderen 0-17 år anbragt via Borgercenter Børn og Unge Figur 1, 2 og 3 afbilleder anbringelsesmønstret i Københavns Kommune for børn og et fald i antallet af anbragte børn og unge. unge i alderen 0-17 år med nedslag pr. 1. januar 2015, 2016 og 2017. voksende andel børn og unge, der anbringes i Den anden nævneværdige tendens er den en af familieplejeindsatserne; Ordinær plejefamilie, Akutplejefamilie, Netværksplejefa- To tendenser er gennemgående og har været det siden 2013. For det første sker der forsat milie eller Forstærket plejefamilie. Figur 1. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. januar 2017 Amager (N =116) 47% 1 2 Bispebjerg (N =92) 4 25% Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 126) Valby-Vesterbro (N =152) 5 49% 1 2 5% 5% 1 19% Nørrebro (N =80) 3 2 City-Østerbro (N =55) 3 1 3 Hele København (N =622) 45% 1 2 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 3

Figur 2. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. januar 2016 Amager (N =126) 3 17% 9% 25% Bispebjerg (N =80) 5 1 2 Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 138) Valby-Vesterbro (N =171) 49% 49% 2 1 1 2 Nørrebro (N =88) 3 9% 7% 7% 20% City-Østerbro (N =63) 37% 1 35% Hele København (N =667) 4 1 5% 2 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Eget værelse, bofællesskab Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 3. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. januar 2015 Amager (N =134) 3 37% Bispebjerg (N =99) 5 1 2 Brønshøj-Husum- Vanløse (N = 149) Valby-Vesterbro (N =162) 4 49% 19% 5% 27% 20% Nørrebro (N =108) 35% 5% 29% City-Østerbro (N =72) 4 1 7% 2 Hele København (N =725) 4 27% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution 4

Fald i antallet af anbragte børn og unge i Københavns Kommune Førstnævnte tendens kan konkret ses i figur 1-3 ved et fald i antallet af børn fra 725 anbragte børn og unge i januar 2015 til 622 anbragte børn og unge i januar 2017. I 2014 var der 770 børn og unge anbragt af Københavns Kommune (Tal ikke vist her Se tidligere anbringelsesstatistikker). Stigning i andelen af børn og unge anbragt i en familieplejeindsats Den anden tendens kan konkret ses ved en 6 procentpoints stigning i andelen af børn og unge anbragt i en af de fire familieplejetyper. I januar 2015 var 64 % af Københavns Kommunes anbragte børn og unge i en familieplejeindsats, mens dette tal er steget til 70 % i januar 2017. Figur 4. Udviklingen i antallet af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år under Borgercenter Børn og Unge for perioden januar 2014 - januar 2017 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 770 734 670 622 464 470 455 436 Antal børn og unge anbragt under Borgercenter Børn og Unge Antal børn og unge anbragt i en familieplejeindsats Lille fald i antallet af familieplejeanbragte børn og unge Figur 4 giver et supplerende overblik over udviklingen i antallet af anbragte børn og unge sat i forhold til udviklingen i antallet af familieplejeanbragte. Af figur 4 ses det, at antallet af anbragte børn og unge i alderen 0-17 år som ovennævnt er faldet de seneste tre år. I januar 2014 var der 770 børn og unge mellem 0 og 17 år, der var anbragt af Københavns Kommune. Dette tal var i januar 2017 faldet til 622 børn: Et fald på 19 %. Til sammenligning er antallet af familieplejeanbragte unge faldet mindre stejlt: Fra 464 børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. januar 2014 til 436 børn og unge pr. 1. januar 2017. Dette er et fald på 6 %. 5

Børn og unge anbragt via Borgercenter Handicap fordelt på anbringelsesindsatser Figur 5 herunder illustrerer anbringelsesmønstret i Københavns Kommune for børn og unge i alderen 0-17 år pr. 1. januar 2015, 1. januar 2016 og 1. januar 2017 i Borgercenter Handicap. Fald i antallet af anbragte børn og unge under Borgercenter Handicap Figuren viser, at der er sket et lille fald i antallet af anbragte børn og unge under Borgercenter Handicap fra 140 børn og unge i 2015 til 131 børn og unge i 2017. Imens har fordelingen mellem anbringelsesindsatserne ændret sig. Især andelen af børn og unge anbragt på en døgninstitution har ændret sig fra 53 % i 2015 til 60 % i 2017. Samtidig er andelen anbragt af BCH på Socialpædagogisk Opholdssted faldet fra 15 % i 2015 til 11 % i 2017. Også i familieplejeindsatsen af typen Ordinær familieplejeindsats er der sket et fald. I januar 2015 var der under BCH anbragt 28 % i Ordinær familiepleje, mens det samme gjaldt for 24 % i januar 2017. Det er et fald på 4 procentpoint. Figur 5. Fordelingen af samtlige anbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Handicap pr. 1. januar i hhv. 2015, 2016 og 2017 2017 (N =131) 2 1 60% 2016 (N =138) 2 1 5 2015 (N =140) 2 5 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær plejefamilie Akutplejefamilie Eget værelse, bofællesskab Socialpædagogisk opholdssted Netværksplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Døgninstitution 6

Anbragte unge i alderen 18-23 år opgjort efter anbringelsesindsatser Tabel 1 viser en oversigt over anbragte unge i Døgninstitution i 2017. Andelen anbragt i alderen 18-23 år i efterværn anbragt via BBU Ordinær Familiepleje er steget med 4 procentpoint siden den 1. januar 2015, og denne og BCH fordelt på anbringelsesindsatser. Efterværn er en støtte, som tilbydes fra anbringelsesindsats er med sine 14 % i 2017 kommunal side, efter den unge er fyldt 18 år, således den tredje mest benyttede af unge i og til og med den unge er fyldt 23 år. Dette efterværn anbragt via BBU og BCH. kan f.eks. være i form af opretholdelse af eksisterende anbringelse efter det 18. år, rådgivning, økonomisk bistand mv. Denne an- Antalsmæssigt er der siden januar 2015 sket Stabilitet i antal unge i efterværn bringelsesstatistik har fokus på efterværn i en stigning i gruppen af unge, der bliver i deres anbringelse efter det 18. år. I januar 2015 form af opretholdte døgnanbringelser i forlængelse af forudgående anbringelsesforløb. gjaldt det 204 unge, mens det tilsvarende tal for januar 2017 er på 222 unge. Stigningen er Tre anbringelsesindsatser hitter særligt dog umiddelbart stilnet af, idet der i juli 2016 Af tabel 1 ses det, at 72 % af unge, der forbliver i deres anbringelse efter, de er fyldt 18 i oktober 2016 var 221 (Tal ikke vist Se var 227 unge anbragt i efterværn, mens tallet år, bor på Eget værelse/hybel/kollegium eller tidligere anbringelsesstatistikker). Tabel 1. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. januar 2017, 1. januar 2016 og 1. januar 2015 i Københavns Kommune opgjort på anbringelsesindsatser 2017 N=(222) 2016 N=(224) 2015 N=(204) Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ordinær familiepleje 31 14 % 25 11 % 20 10 % Netværksplejefamilie 8 4 % 3 1 % 10 5 % Akutpleje 1 0 % 0 0 % 0 0 % Forstærket pleje 1 0 % 2 1 % 0 0 % Kostskole, efterskole, skibsprojekt 0 0 % 0 0 % 3 1 % Eget værelse/hybel/kollegium 69 31 % 79 35 % 64 31 % Døgninstitution 92 41 % 96 43 % 86 42 % Socialpædagogisk opholdssted 20 9 % 19 8 % 21 10 % Total 222 100 % 224 100 % 204 100 % 7

Anbragte unge i alderen 18-23 år opgjort efter BBU-enheder samt Borgercenter Handicap Tabel 2 viser ligesom tabel 1 fordelingen af BCH, er dette tal steget til 48 i januar 2017. unge i alderen 18-23 år i efterværn i form af Det er en stigning på 58 %. opretholdt døgnanbringelse nu fordelt på BBU-enheder samt BCH. Der er ikke sket en synderlig stigning i det samlede antal unge, der forbliver i deres anbringelse efter, at de er fyldt 18 år. Derfor Stigning i antallet af unge i efterværn anbragt via Borgercenter Handicap står BCH nu ligeledes for en øget andel af det Specielt tallene for BCH er interessante. Der samlede antal anbragte unge i en efterværnsindsats. I januar 2016 stod BCH for 16 % af er sket en relativ kraftig stigning i antallet af unge i efterværn i BCH. Mens der i januar anbringelserne i efterværn, hvor de i januar 2015 var 28 unge anbragt i efterværn via 2017 står for 22 %. Tabel 2. Fordelingen af samtlige anbragte unge i alderen 18-23 år, under Borgercenter Børn og Unge (BBU) og Borgercenter Handicap (BCH), pr. 1. januar 2017, 1. januar 2016 og 1. januar 2015 i Københavns Kommune opgjort på BBU-enheder og Borgercenter Handicap 2017 2016 2015 Antal Procent Antal Procent Antal Procent Borgercenter Børn og Unge 174 78 % 189 84 % 176 86 % Amager 47 21 % 56 25 % 49 24 % Nørrebro 21 9 % 28 13 % 24 13 % Bispebjerg 30 14 % 34 15 % 33 14 % City-Østerbro 22 10 % 26 12 % 26 11 % Vesterbro-Valby 27 12 % 25 11 % 27 12 % Brønshøj-Husum-Vanløse 26 12 % 20 9 % 17 14 % Borgercenter Handicap 48 22 % 35 16 % 28 14 % Total 222 100 % 224 100 % 204 100 % 8

2. Anbringelsesmønster for familieplejeanbragte børn og unge i Københavns Kommune Figur 6 illustrerer udviklingen i andelen af vokset til 70,1 % den 1. januar 2017. børn og unge anbragt i en familieplejeindsats ud af det samlede antal anbragte børn og unge i aldersgruppen 0-17 år. Der skelnes ydermere mellem Borgercenter Børn og Unge-enhederne og Borgercenter Handicap. Det er især i to enheder, at andelen af familieplejeanbragte børn er vokset betydeligt. For Brønshøj-Husum-Vanløse er der på de to år fra januar 2015 til januar 2017 sket en stigning fra 68,5 % til 78,6 %. For Amager er Stigning i andelen af børn og unge anbragt i tallet i perioden vokset fra 55,2 % til 73,3 %. familiepleje via BBU Det ses, at der samlet er sket en stigning i Enhederne Bispebjerg samt Valbyandelen af børn og unge mellem 0 og 17 år, der er anbragt i en familieplejeindsats i Borgercenter Børn og Unge. Den 1. januar 2015 var andelen af børn og unge i en familieplejeindsats 64,1 %, mens den tilsvarende andel er Vesterbro har begge oplevet lettere fald i andelen af familieplejeanbragte børn og unge. Andelen af børn og unge i alderen 0-17, der i BCH er anbragt i en familieplejeindsats er faldet fra 31,4 % i 2015 til 26,7 % i 2017. Figur 6. Udviklingen i andelen af familieplejeanbragte børn og unge i alderen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge og Borgercenter Handicap i perioden 1. januar 2015 til 1. januar 2017 78, 75,0% 65,0% 71,7% 68,5% 64, 73, 70, Borgercenter Børn og Unge (BBU) City-Østerbro 55,0% 58, 55, 60,0% Nørrebro Valby-Vesterbro 45,0% Brønshøj-Husum-Vanløse Bispebjerg 35,0% 31, 31,9% Amager 25,0% 2015 BCH: N = 140 BBU: N = 725 2016 BCH: N = 138 BBU: N = 667 26,7% 2017 BCH: N = 131 BBU: N = 622 Borgercenter Handicap (BCH) 9

3. Nyanbringelser i Københavns Kommune I dette afsnit præsenteres en oversigt over nyanbringelser i årene 2015 og 2016 for børn og unge i alderen 0-17 år under Borgercenter flere gange i anbringelsesstatistikken, hvis barnet/den unge har oplevet flere anbringelser inden for samme år. Børn og Unge og Borgercenter Handicap i Københavns Kommune. Nyanbringelser betegner alle anbringelser, der er iværksat inden for et kalenderår. Det Noget af det interessante ved at se på nyanbringelser er, at det giver et indtryk af fremtidige tendenser i det samlede anbringelsesmønster for Københavns Kommune. er dermed muligt, at et barn/ung kan optræde Figur 7. Fordelingen af nyanbringelser i 2016 blandt anbragte børn i aldersgruppen 0-17 år under Borgercenter Børn og Unge Amager (N =49) 3 37% Bispebjerg (N =48) 50% Brønshøj-Husum- Vanløse (N =48) 5 Vesterbro-Valby (N =59) 5% 7% 7% 4 Nørrebro (N =40) 5% 1 50% City-Østerbro (N =22) 1 5% 9% 6 København (N =266) 1 5% 9% 50% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Eget værelse/hybel/kollegium Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution 10

Figur 8. Fordelingen af nyanbringelser i 2015 blandt anbragte børn i aldersgruppen 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge Amager (N =69) 17% 20% 1 2 Bispebjerg (N =25) 1 60% Brønshøj-Husum- Vanløse (N =54) 17% 4 Vesterbro-Valby (N =68) 1 7% 5 Nørrebro (N =31) 2 39% City-Østerbro (N =31) 1 6 København (N =278) 1 5% 5% 4 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Eget værelse/hybel/kollegium Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Af figur 7 ses det, at Amager er den anbringelsesenhed, der står for den største andel af børn og unge, mens dette tal i 2016 var faldet til 266. nyanbringelser i en familieplejeindsats med 49 % i alt. Til sammenligning placerer City- Østerbro 23 % af deres nyanbringelser i en familieplejeindsats. Andelen af nyanbringelser på indsatserne Socialpædagogisk opholdssted / Døgninstitution er steget med 6 procentpoint. I 2015 udgjorde disse 48 %, mens det tilsvarende tal for Færre nyanbringelser i 2016 end 2015 Figur 7 og 8 viser, at der generelt er blevet anbragt lidt færre børn og unge i 2016 end i 2015. Således blev der i 2015 anbragt 278 2016 er 54 %. Tendensen disse år er altså, at nyanbringelserne i højere grad sker på institutioner. 11

Figur 9. Fordelingen af nyanbringelser i 2015 og 2016 blandt anbragte børn i aldersgruppen 0-17 år i Borgercenter Handicap 2016 (N=36) 17% 7 2015 (N=40) 5% 65% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ordinær familiepleje Akutplejefamilie Eget værelse/hybel/kollegium Døgninstitution Netværksplejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekt Socialpædagogisk opholdssted skole, skibsprojekt er der sket en stigning i andelen af nyanbringelser. Til gengæld er andelen af børn og unge nyanbragt i en familieplejeindsats under BCH faldet fra 16 % i 2015 til 3 % i 2016. Dog anbringes der relativt få børn og unge (36 i 2015 og 40 i 2016), hvilket gør, at små ændringer synes større, når de opgives i procent. Langt de fleste nyanbringelser under BCH sker på Døgninstitution Figur 9 viser, at størstedelen af børn og unge i alderen 0-17 år, der nyanbringes under Borgercenter Handicap, anbringes under indsatsen Døgninstitution. I 2015 var det 65 % af nyanbringelserne fra BCH, der var i Døgninstitution, og dette tal er yderligere steget til 72 % i 2016. Også i anbringelsesindsatserne Socialpædagogisk opholdssted samt Kostskole, efter- 12

Figur 10. Nyanbringelser i 2016 under Borgercenter Børn og Unge fordelt på aldersgrupper 0-3 år N = (34) 3 1 29% 4-6 år N = (14) 1 29% 1 1 29% 7-11 år N = (32) 2 2 47% 12-14 år N = (51) 1 6 15-17 år N = (137) 9% 1 7% 5 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ordinær plejefamilie Netværksplejefamilie Akutplejefamilie Forstærket plejefamilie Kostskole, efterskole, skibsprojekter Eget værelse/hybel/kollegium Socialpædagogisk opholdssted Døgninstitution Figur 10 illustrerer fordelingen mellem de forskellige anbringelsesindsatser afhængig af barnets alder ved pågældende anbringelses begyndelse. Flest nyanbringelser blandt de ældste Det ses, at størstedelen af nyanbringelser i 2016 sker for de ældste aldersgrupper. Således er der 137 unge i alderen 15-17 år, der nyanbringes, mens det tilsvarende tal er 51 for de 12-14-årige. Til sammenligning er der i 2016 nyanbragt mellem 14 og 34 børn i de yngre aldersgrupper. Jo højere alder, jo færre anbringes i en familieplejeindsats Størstedelen af nyanbringelser i de yngre aldersgrupper er i en familieplejeindsats. For de 0-6-årige tegner familieplejeindsatser sig for 71 % af nyanbringelserne i 2016. Herfra falder andelen af nyanbragte i en familieplejeindsats i takt med, at alderen på barnet stiger. Således anbringes 32 % af børn mellem 12 og 14 år i en familieplejeindsats, mens det tilsvarende tal for unge i alderen 15-17 år er på 18 %. 13

4. Børn og unge i aflastning fordelt på aflastningstyper og alder Afsnit 4 fokuserer på, hvordan børn og unge i aflastning fordeler sig på aflastningstyper samt på alder. Aflastning er en forebyggende foranstaltning, der tilbydes både til hjemmeboende og til i forvejen anbragte børn og unge. Aflastningen består typisk i, at barnet/den unge besøger en aflastningsfamilie, en døgninstitution eller lignende, oftest et par weekender om måneden. Der er meget få unge i aflastning, der er over 17 år. Derfor vil denne anbringelsesstatistik kun give et indblik i anbringelsesmønsteret på aflastningsområdet for børn og unge i alderen 0-17 år. Figur 11. Børn og unge i aflastning i alderen 0-17 år fordelt på Borgercenter Børn og Unge-enheder pr. 1. januar 2017 Amager (N =76) 4 45% 7% Bispebjerg (N =24) 67% Brønshøj-Husum-Vanløse (N =67) 5 2 Valby-Vesterbro (N =73) 55% 25% 1 Nørrebro (N =28) 75% 7% 1 City-Østerbro (N =20) 55% 20% Hele København (N =288) 55% 2 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 11 viser fordelingen af børn og unge i aflastning opdelt på Borgercenter Børn og Unges enheder. Flest i aflastning i en familieplejeindsats Det fremgår, at langt størstedelen af de børn og unge, der er i en aflastningsindsats, er i aflastning i en plejefamilie. Samlet set udgør Aflastning i ordinær familiepleje og Aflastning i netværket 83 % af alle aflastningsindsatserne. I enheden Amager er 91 % af de børn og unge, der er i en aflastningsindsats, i aflastning i en familieplejeindsats, mens det tilsvarende tal for City-Østerbro er på 75 %. 14

Figur 12. Oversigt over fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning på indsatsområde, fra 0-17 år i Borgercenter Børn og Unge pr. 1. januar 2015, 2016 og 2017 70% 60% 59% 5 55% 50% 40% 30% 20% 2 25% 1 2 1 Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold 0% 2015 N= (293) 2016 N= (302) 2017 N= (288) Figur 12 giver et indblik i fordelingen af børn og unge i aflastning i januar 2015, 2016 og 2017. Stabil fordeling mellem aflastningstyper Af figur 12 ses det, at indsatsfordelingen på aflastningsområdet har været relativ stabil de sidste par år. I januar 2015 var 81 % af børn og unge i aflastning i en plejefamilieindsats, mens tallet for januar 2017 er 83 %. Der er sket en stigning i andelen af børn og unge, der er i Aflastning i netværket fra 2015 til 2017, mens andelen i Aflastning i ordinær familiepleje i perioden er mindsket en smule. 15

Figur 13. Aldersfordelingen af børn og unge i aflastning i Borgercenter Børn og Unge, fra 0-17 år pr. 1. januar 2017 0-3 år (N=16) 69% 3 4-8 år (N=81) 59% 25% 1 9-12 år (N=109) 50% 29% 9% 1 13-17 år (N=82) 5 2 5% 1 Alle aflastningsbørn (N=288) 55% 2 1 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 13 illustrerer aldersfordelingen for børn og unge i aflastning i Borgercenter Børn og Unge. For alle aldersgrupper gælder, ar aflastningsindsatser primært er i en familieplejetype. For de 0-8-årige er ingen eller meget få i Aflastning på døgninstitution for de 4-8-årige er det 2 %. Det tilsvarende tal er 9 % for børn i alderen 9-12 år og 5 % for de 13-17- årige. 16

Figur 14. Fordelingen af samtlige børn og unge i aflastning, fra 0-17 år pr. 1. januar 2017, 1. januar 2016 og 1. januar 2015 i Borgercenter Handicap 2017 (N =93) 2 40% 17% 2016 (N =102) 27% 39% 19% 2015 (N =110) 30% 4 19% 0% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 14 viser fordelingen af børn og unge i aflastning anbragt via Borgercenter Handicap. Voksende andel i netværksaflastning Af figuren ses det, at en stigende andel børn og unge, der er i en aflastningsindsats i Borgercenter Handicap, er i aflastning i deres netværk i 2017 sammenlignet med 2015. I 2015 var 10 % af de børn og unge, der var i aflastning under Borgercenter Handicap, af typen Aflastning i netværket, mens det tilsvarende tal for 2017 er 15 %. Samtidig er andelen af børn og unge i Aflastning i ordinær familiepleje faldet med to procentpoint, hvorfor den samlede andel af børn og unge i en aflastning i en familieindsats forbliver næsten den samme i 2015 og 2017, nemlig hhv. 40 og 43 %. Figur 14 viser også, at der har været et lille fald i antallet af børn og unge i aflastning i Borgercenter Handicap. I 2015 var 110 børn og unge i aflastning, og i 2017 er 93 børn og unge i aflastning. Denne tendens er ikke ny, idet der i juli 2014 var 121 børn i aflastning (Tal ikke vist Se tidligere anbringelsesstatistikker). Hvis figur 14 sammenholdes med figur 12 fremgår det, at en langt større andel af børn og unge er aflastning i en familieplejeindsats i Borgercenter Børn og Unge end i Borgercenter Handicap. 17

Figur 15. Aldersfordelingen af børn og unge i aflastning i Borgercenter Handicap, fra 0-17 år pr. 1. januar 2017 0-3 år (N=3) 3 67% 4-8 år (N=15) 27% 27% 3 9-12 år (N=21) 3 2 2 19% 13-17 år (N=54) 2 50% 19% Alle aflastningsbørn (N=93) 2 40% 17% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Aflastning i ordinær familiepleje Aflastning i netværket Aflastning på døgninstitution Øvrige aflastningsforhold Figur 15 illustrerer aldersfordelingen af børn og unge i aflastning i Borgercenter Handicap. For de 4-12-årige er mellem 54 og 57 % af børnene i en aflastningsindsats i en familieplejetype. For teenagegruppen gælder dette kun 32 %. I den ældste aldersgruppe, 13-17 år, er en meget større andel i Aflastning på døgninstitution sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. 18