Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun skal dø... Det er den mest smertelige og uudholdelige erfaring af alle, i dette liv. Og vi vil alle komme igennem den, - for sådan er det når vi knyttes og binder bånd: at det vi elsker, skal vi miste igen. 1
Sådan er det, når vi knyttes og binder bånd: Det vi elsker, skal vi miste igen. Men Jesus sagde:»jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! af Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 11. maj 2014 salmer: 46,484,611, stilhed, musik, 538, 541 Der er gået 3 uger siden påske - vi er altså ovre påskens drama og tragedie - nu er foråret over os Alt grønnes og nu vil vi Grøntsagsfrø, grillmad og gåture i skoven. Sådan er det udenfor men her inde i kirken skal jeg prædike fra johannesevangeliet kapitel 14 2
som foregår lige før langfredag; Jesus siger farvel han ved at afskedens time er kommet og prøver at få disciplene til at forstå hvad det er der skal ske med ham og med dem. Så glem for en tid lyset og haven og grillen for nu spoles tiden tilbage til mørket og sorgen og smerten; Jesus sagde:»jeres hjerte må ikke forfærdes! Tro på Gud, og tro på mig! I min faders hus er der mange boliger; hvis ikke, ville jeg så have sagt, at jeg går bort for at gøre en plads rede for jer? Og når jeg er gået bort og har gjort en plads rede for jer, kommer jeg igen og tager 3
jer til mig, for at også I skal være, hvor jeg er. Og hvor jeg går hen, derhen kender I vejen.«thomas sagde til ham:»herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?«jesus sagde til ham:»jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig. Kender I mig, vil I også kende min fader. Og fra nu af kender I ham og har set ham.«filip sagde til ham:»herre, vis os Faderen, og det er nok for os.«jesus sagde til ham:»så lang tid har jeg været hos jer, og du kender mig ikke, Filip? Den, der har set mig, har set Faderen; hvordan kan du så sige: Vis os Faderen? Tror du ikke, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig? De ord, jeg siger til jer, taler jeg ikke af mig selv; men Faderen, som bliver i mig, gør sine gerninger. Tro mig, at jeg er i Faderen, og Faderen er i mig; hvis ikke, så tro på grund af selve gerningerne. Jesus er vejen og sandheden og livet for disciplene. De har spist og drukket, festet og skændtes 4
de har vandret i ørken og gennem marker sammen de forlod deres venner og familie for at følge Jesus og så forlader han dem. De har fået det at vide mange gange men har ikke villet forstå det Det er for smerteligt at få af vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl i en sådan grad at når du ikke er hjemme så kan jeg ikke sove, ikke skal være her mere men må forlade mig, må dø. Det er den mest smertelige og uudholdelige erfaring 5
af alle, i dette liv. Og vi vil alle komme igennem den for sådan er det når vi knyttes og binder bånd: at det vi elsker, skal vi miste igen. Og om det er en ven eller en forældre, et barn eller et højtelsket kæledyr eller et kærlighedsbrud, så sørger vi. Sørger og savner og kravler rundt i mørke.. Ikke desto mindre siger Jesus at vores hjerter ikke må forfærdes. Umiddelbart utroligt hårdt sagt, som om han undervurderer den smerte et tab er. 6
For hvordan undgå forfærdelsen når et menneske der står ens hjerte nært ikke er her hos mig længere.. Selvfølgelig forfærdes vi ellers ville vi være afstumpede og følelseskolde.. - som missionsmanden, der sagde til barnet at hun ikke måtte græde over morens død for moren var jo hos Gud, og det skulle datteren være glad for.. At vi ikke må forfærdes betyder ikke at vi ikke må sørge men at vi skal tåle den smerte vi kommer ud for i vores liv. Tåle den forstået på den måde at vi hverken skal benægte den, 7
ved at stramme os op og skubbe det til side, eller lade os opsluge af den ved at lade sig dø med døende og lade sig forlade med den forladende så smerten helt opsluger en, men at tåle den. Det vil sige at man både giver sig hen i den: at man sørger og græder og samtidig holder så meget stand overfor den at man ikke begynder at gå baglæns gennem livet, men får vendt ansigtet fremad, hen imod den vej der endnu ikke er betrådt: Man kan jo føle at man i tabet taber sit eget liv. Nu er der ikke mere at leve for. 8
I Politiken her til morgen var der en lille notits om en japansk læge, der stadig er aktiv læge i en alder af 102 år, som ikke havde til sinds at trække sig tilbage på pension før efter OL i Tokyo i 2020. Så langt lever han nok ikke, men for ham er det vigtigt hele tiden at sætte liv foran liv, for i min faders hus er der mange boliger. At tro på at der er et liv efter livet ja, men også efter tabet. At der er mange liv igennem et liv. Ikke blot barndom og ungdom og voksenhed og alderdom men også epoker med en speciel farve... 9
Tider, der skiller sig ud fra andre i intensitet enten fordi noget er overvættes godt eller overmåde svært.. At der er en tid for alt, som der står i Prædikerens Bog. En tid for glæde og en tid for sorg. Hvilket jo også er et udtryk for at det går over. Både det gode men altså også det svære. Og dit hjerte må ikke forfærdes, nej, både de gode og de svære tider må vi tage på os og bære med os så godt vi kan på vores vej, helt til vi ikke kan mere.. Og når den dag kommer, så huske lige netop de her ord fra Jesus til disciplene hvor han siger at han kommer og tager dem med sig for at også I skal være hvor jeg er.. 10
Man siger, at vi har afskaffet det evige liv. At i dag tænker vi kun på livet FØR døden. At velfærdsstaten har gjort at vi ikke behøver længes efter det paradisiske hvor alle behov er opfyldt for det er de allerede. Men det er mennesker der ikke har oplevet at miste.. Sorgen gør at opstandelsestanken bliver meget nærværende, ligesom Jesus ord til disciplene i dag hvor han siger at han kommer og henter dem for at de kan være hvor han er. Det, som Grundtvig har skrevet så smukt i sin begravelsessalme: at sige verden ret farvel som vi skal synge efter nadveren: O, lad mig i min sidste stund 11
det høre af din egen mund, som Ånd og liv kan tale, hvor godt der er i Himmerig og at du stol har sat til mig i dine lyse sale. Lad os være stille sammen Kirkebøn: Tak, Gud for det der er så svært at sætte ord på Alt det som bare er Og som ofte først ses når det er væk.. - for kærligheden der gør ens liv så rigt at det bliver ubærligt tomt når vi skilles... Giv os styrke til at gå igennem tilværelsens mange rum og tider - at bære det gode og det svære ligeværdigt.. Vær en støttepind for de svage i sindet -læg en hånd ind under de væltede og knækkede, og drys tro til de troløse og dem hvis liv er udviskede.. Vær lyset i sorgen hos dem der har mistet 12
og lad os håbe på det uforståelige at du er der på den anden side af døden. Bank på samvittigheden hos mennesker med magtfulde stillinger i politik, i medier, i uddannelser, så de ikke lader sig forføre.. Lad ikke deres hjerter blive slørede.. Vi ber for alle i konflikter og krige i verden. For Syrien, Den centralafrikanske Republik og befolkningen i Ukraine Lad os i stilhed bede for dem og det vi tænker på I Jesu navn. amen 13