-
Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Kvalitetsmåling... 1 Formål og rammer for tilsyn... 2 Kvalitet- og tilsynsprocessen... 2 År 1 ulige år... 3 År 2 lige år... 3 Ledelse af kvalitetsudvikling... 4 Bilag Spørgsmål i kvalitetsmålingen til forældre, personale og ledelse... 5 Februar 2015
Indledning Dette dokument beskriver den kvalitets- og tilsynsmodel, som Faaborg-Midtfyn Kommune har udviklet til vurdering og opfølgning på kvalitetsudviklingen i kommunens dagtilbud. Faaborg-Midtfyn Kommune har et stærkt fokus på at levere bedst mulig kvalitet inden for en stadig snævrere økonomisk ramme. Det kræver, at vi som kommunal virksomhed arbejder målrettet for at prioritere ressourcerne rigtigt i god overensstemmelse med kommunens politiske målsætninger. Kommunalbestyrelsen godkendte i juni 2014 en kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet. Kvalitetsstandarden samler de eksisterende politiske forventninger fra lovgivning og lokale politikker og konkretiserer forventningerne, der dermed udgør de egentlige succeskriterier inden for følgende 6 temaer: Læringsmiljøer Inklusion Tidlig forebyggende indsats Overgang fra dagpleje til daginstitution samt fra daginstitution til skole Ledelse Forældresamarbejde Kvalitets- og tilsynsmodellen er bygget op, så der anlægges tre forskellige perspektiver på kvalitet, henholdsvis organisatorisk kvalitet, faglig kvalitet og brugeroplevet kvalitet 1. Kvalitet i ledelse, organisering og struktur mv. anses dermed som lige så væsentligt som kvaliteten i det fag-faglige og kvaliteten i mødet mellem borger og medarbejder. Kvalitetsmåling Omdrejningspunktet i kvalitets- og tilsynsmodellen er en kvalitetsmåling, der gennemføres hvert andet år i alle kommunale, selvejende og private dagtilbud, i landsbyordninger samt i den kommunale dagpleje. Undersøgelsen gennemføres som en digital spørgeskemaundersøgelse blandt forældre, medarbejdere og ledelse. Undersøgelsen afdækker dermed tre forskellige interessenters vurdering af kvaliteten i det enkelte dagtilbud inden for de 6 temaer fra kvalitetsstandarden. Spørgsmålene til de enkelte interessenter fremgår af bilag. Resultatet af kvalitetsmålingen fremgår af en rapport, hvor de forskellige interessenters vurdering sammenstilles. Den enkelte institution kan herefter selvstændigt anvende resultatet til interne udviklingsdrøftelser. Resultatet anvendes desuden af Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn til vurdering af det videre tilsynsforløb for den enkelte institution. 1 KL/COK. Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud. Redskaber til dokumentation af kvaliteten. 2010. Februar 2015 1
Formål og rammer for tilsyn Faaborg-Midtfyn Kommune er, jf. lovgivningen, forpligtet til at føre tilsyn med kvaliteten i kommunens dagtilbud og dagpleje, både kommunale, selvejende og private institutioner samt landsbyordninger. Lovgrundlaget for tilsyn på dagtilbudsområdet er: Dagtilbudsloven 3: Kommunalbestyrelsen har ansvaret for dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis dag-, fritids- og klubtilbud mv. i kommunen. 5: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet efter denne lov og den måde, hvorpå opgaver udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastlagt efter 3, efterleves. Retssikkerhedsloven 16: Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, jf. 15. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. Tilsynet i Faaborg-Midtfyn Kommune tilrettelægges med udgangspunkt i kvalitetsmålingen og de resultater, der fremkommer her. Tilsynet kan også komme i stand på baggrund af forældrehenvendelser eller enkeltsager. Tilsynet kan have forskellig karakter, og der føres ikke nødvendigvis samme type tilsyn i alle institutioner samme år. Fagchefen for Dagtilbud-Børn træffer afgørelse om, hvilken type tilsyn der føres i institutionerne ud fra den tilgængelige viden om institutionernes forhold. Kvalitet- og tilsynsprocessen Kvalitets- og tilsynsprocessen forløber over en toårig periode og kan illustreres således: Februar 2015 2
År 1 ulige år Kvalitetsmåling Med udgangspunkt i kvalitetsstandarden gennemføres hvert andet år en kvalitetsmåling for dagtilbudsområdet. Kvalitetsmålingen er det centrale redskab til belysning af den oplevede kvalitet i kommunens dagtilbud. Øvrige data I begyndelsen af 3. kvartal i ulige år indsamler Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn en række data, der er relevante og betydningsfulde i forhold til en samlet vurdering af den faglige, organisatoriske og oplevede kvalitet i hver enkelt institution. Det kan fx være indsatsplaner, statistik over lokalmøder og underretninger, resultat af Arbejdstilsynets screeningsbesøg, evt. trivselsundersøgelse, sygefraværsprocent, ansøgninger om støtte, dokumentation for anvendelsen af udlagte støtteressourcer, klager, tidligere tilsynsresultat eller opsamling på konsulentforløb. For institutioner, der udviser et samlet set tilfredsstillende resultat, er der ingen yderligere samtaler eller besøg, og der udfærdiges et tilsynsnotat. Tilsynsnotater På baggrund af kvalitetsmåling og dataindsamling udarbejdes tilsynsnotater for de institutioner, der vurderes at have et samlet set tilfredsstillende resultat. Tilsynsnotatet (= tilsynsafgørelsen) offentliggøres på institutionens hjemmeside. For institutioner, der udviser et mindre tilfredsstillende resultat, eller hvor der er tvivl om resultatet, foretages en individuel vurdering af behovet for at gennemføre tilsynssamtaler med fagchefen for Dagtilbud-Børn, gennemføre tilsynsbesøg eller anden form for opfølgning. På baggrund heraf aftales de nødvendige handlinger og opfølgning samt eventuel bistand fra fagsekretariatet. Aftalerne tilføres tilsynsnotatet, der herefter fungerer som tilsynsafgørelse for institutionen. Notatet offentliggøres på institutionens hjemmeside. For landsbyordninger er det Fagsekretariatet Undervisning, der har ansvaret for at beslutte eventuel opfølgning samt udarbejde og offentliggøre tilsynsnotat. Fagsekretariatet Dagtilbud-Børn afrapporterer hvert år resultatet af årets tilsyn til Børne- og uddannelsesudvalget som en del af udvalgets politikkontrollerende funktion. År 2 lige år Individuel opfølgning Der gennemføres individuel opfølgning på baggrund af tilsynsprocessen det foregående år. Karakteren af opfølgningen vil variere, alt efter hvilke aftaler, der er indgået. Opfølgningen kan eksempelvis ske via en skriftlig status, tilsynsbesøg eller konsulentforløb. Afhængig af opfølgningsmetode kan konsulenten udarbejde fornyet tilsynsnotat, der kan offentliggøres på institutionens hjemmeside. Indsendelse og godkendelse af læreplaner Jf. dagtilbudsloven skal kommunen hvert 2. år godkende de pædagogiske læreplaner. Indsendelse og godkendelse af læreplaner er en integreret del af kvalitets- og tilsynsmodellen, idet den skriftlige læreplan skal afspejle den pædagogiske praksis og de didaktiske overvejelser, institutionen gør sig om børns læring i hverdagen. Februar 2015 3
Tanken er altså, at der skal være sammenhæng mellem den skriftlige læreplan og oplevelsen af den pædagogiske praksis, som den kommer til udtryk i kvalitetsmålingen. Derfor har Faaborg-Midtfyn Kommune implementeret en særlig standard for læreplaner, som alle institutioner skal følge. Standarden tager afsæt i beskrivelser af den pædagogiske hverdag, og det er kvaliteten af disse beskrivelser, der vurderes, når læreplanen indsendes til godkendelse. Hvis læreplanen ikke umiddelbart kan godkendes, iværksættes der opfølgning, fx i form af konsulentunderstøttelse. Målet er, at alle institutioner skal have en godkendt læreplan. I ulige år skal institutioner og dagpleje arbejde med evaluering af læreplanen. Institutionens evalueringsmetode og plan for evalueringen skal fremgå af læreplanen. Ledelse af kvalitetsudvikling Systematisk kvalitetsudvikling i dagtilbud forudsætter en målrettet ledelsesindsats, hvor der ledelsesmæssigt både sættes retning og følges op. Dagtilbudsområdet i Faaborg-Midtfyn Kommune er mangfoldigt og består af mange forskellige institutioner med forskellige ejer- og ledelsesformer: 1 dagpleje med ca. 150 dagplejere i eget hjem 12 matrikler er kommunale institutioner med fælles ledelse bestående af én leder og én souschef 4 matrikler er kommunale institutioner med områdeledelse bestående af én områdeleder og 4 daglige ledere 5 matrikler er landsbyordninger, hvor dagtilbuddet er organiseret under skolen og ledet af en afdelingsleder, der også har ansvaret for SFO'en 2 matrikler er kommunale institutioner med traditionel ledelse bestående af én leder og én souschef 6 matrikler er selvejende institutioner i ledelsesnetværk, hvilket betyder, at der er en strategisk koordinator og én leder i hver institution, men ingen souschefer 12 matrikler er private institutioner, der typisk er ledet af én leder og én souschef. De kommunale og selvejende dagtilbud er aftaleholdere og dermed en del af kommunens aftalestyring. Der er 10 kommunale aftaleholdere, hvoraf den ene er dagplejeleder. De 10 aftaleholdere refererer til fagchefen for Dagtilbud-Børn. For de selvejende institutioner er det bestyrelsesformanden, der er aftaleholder, men den daglige ledelse og kontakt til kommunen er delegeret til lederen. I landsbyordningerne er det skolelederen, der er aftaleholder, og som har det overordnede ledelsesmæssige ansvar for den systematiske kvalitetsudvikling i 0-6-årstilbuddet. I de private institutioner er det bestyrelsen, der er den øverste ansvarlige, og som har ansvaret for institutionens drift. Ansvaret for den ledelsesmæssige kvalitet på dagtilbudsområdet er således fordelt mellem mange forskellige parter. Kvalitets- og tilsynsmodellen er kommunens nødvendige styringsværktøj, der skal sikre, at kommunen kan løfte ansvaret for alle børn i dagtilbud uanset ejer- og ledelsesform. Men kvalitets- og tilsynsmodellen kan ikke stå alene. Modellen skal suppleres af ledelse på alle niveauer, så det sikres, at ledelsen har de rette rammer og forudsætninger for at løse opgaven. Det kan fx ske gennem: Ledelsesmæssig sparring fra nærmeste leder Deltagelse i ledermøder og ledernetværk Lederudviklingssamtaler Kompetenceudvikling Februar 2015 4
Bilag Spørgsmål i kvalitetsmålingen til forældre, personale og ledelse Alle spørgsmål stilles ud fra "Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn?". Svar skaleres ved: Helt enig Delvis enig Delvis uenig Helt uenig Ved ikke Læringsmiljøer Målet er at skabe udviklende læringsmiljøer i kommunens dagtilbud, der giver rum til leg, læring og udvikling af børn 1.1 Planen for dagtilbuddets praksis fremgår tydeligt for enhver (fx gennem årshjul, månedsplan eller lign.). Planen for dagtilbuddets praksis fremgår tydeligt for enhver (gennem fx årshjul, månedsplan eller lign.). 1.2 Jeg ved, hvem jeg skal kontakte, når jeg har spørgsmål eller bekymringer. 1.3 Jeg ved, at personalet sætter læringsmål for børnegruppen. Jeg kender min egen og mine kollegaers rolle i det daglige arbejde. Vi sætter klare mål for arbejdet med børnegruppen. Dagtilbuddet har en klar organisering af det daglige arbejde. Personalet sætter klare mål for arbejdet med børnegruppen. 1.4 Jeg ved, at personalet sætter læringsmål for mit eget barn. Vi sætter klare mål for arbejdet med det enkelte barn. Personalet sætter klare mål for arbejdet med det enkelte barn. 1.5 Personalet forklarer valg af aktiviteter ud fra faglig viden. Vi beskriver ud fra faglig viden og refleksion, hvorfor vi vælger de metoder og aktiviteter, vi gør. Personalet beskriver ud fra faglig viden og faglig refleksion, hvorfor de vælger de metoder og aktiviteter, de gør. 1.6 Jeg har et klart billede af, hvordan det går med mit barns trivsel, læring og udvikling i dagtilbuddet. Vi reflekterer over praksis for at videreudvikle vores kompetencer i forhold til børnene. Personalet reflekterer over deres praksis for at videreudvikle deres kompetencer i forhold til børnene. Februar 2015 5
Læringsmiljøer Målet er at skabe udviklende læringsmiljøer i kommunens dagtilbud, der giver rum til leg, læring og udvikling af børn 1.7 Personalet dokumenterer det pædagogiske arbejde med børnene, fx ved opslag på infotavlerne. Vi dokumenterer systematisk vores arbejde med børnene. Personalet dokumenterer systematisk deres arbejde. Februar 2015 6
Læringsmiljøer Målet er at skabe udviklende læringsmiljøer i kommunens dagtilbud, der giver rum til leg, læring og udvikling af børn 1.8 Jeg oplever, at personalet følger op på mit barns trivsel, udvikling og læring. Vi evaluerer systematisk børnenes trivsel og udvikling med henblik på kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis. Personalet evaluerer systematisk med henblik på kvalitetsudvikling af den pædagogiske praksis. 1.9 Jeg kender læringsstjernen. Jeg kender og anvender læringsstjernen i praksis. Mit personale kender og anvender læringsstjernen i praksis. 1.10 Det er nemt for børnene at se, hvilke muligheder for aktiviteter de forskellige områder i indretningen giver. De fysiske rammer ude og inde kan ændres i forhold til børnegruppens behov. De fysiske rammer ude og inde kan ændres i forhold til børnegruppen. 1.11 Det er min oplevelse, at de fysiske rammer tilgodeser mit barns trivsel og læring tilfredsstillende. Det er min oplevelse, at de fysiske rammer tilgodeser børnenes trivsel og læring tilfredsstillende. Det er min oplevelse, at de fysiske rammer tilgodeser børnenes trivsel og læring tilfredsstillende. 1.12 Jeg kender den pædagogiske læreplan, personalet arbejder ud fra. Jeg arbejder ud fra den pædagogiske læreplan i hverdagen. Mit personale kender og arbejder ud fra den pædagogiske læreplan. Februar 2015 7
Inklusion Målet er at udvikle normalområdet, så flest mulige børn og unge gennem lokal indsats, samarbejde og fællesskaber inkluderes i nærmiljøet 2.1 Personalet udviser imødekommenhed over for børnene. Jeg inddrager alle børn i fællesskabet. Personalet inddrager ALLE børn i fællesskabet. 2.2 Personalet udviser imødekommenhed over for forældrene. Jeg styrker fællesskabet i børnegruppen. Personalet er gode til at styrke fællesskabet i gruppen. 2.3 Personalet er gode til at inddrage mit barn i fællesskabet i børnegruppen. 2.4 Jeg ved, at der arbejdes med inklusion i mit barns dagpleje/institution. Jeg italesætter og anvender viden om inklusion i praksis. Personalet italesætter og anvender viden om inklusion i praksis. Februar 2015 8
Tidlig forbyggende indsats Tidlig, helhedsorienteret indsats og forebyggelse betyder, at der kan sættes ind med støtte eller vejledning til barnet og familien i forhold til et aktuelt problemområde. Det gælder pædagogisk, socialt, adfærd, sundhed eller undervisning. 3.1 Har du oplevet, at der er lavet indsatsplaner for dit barn? Ja/nej/ved ikke 3.2 Hvis ja i 3.1 Jeg har været inddraget i udarbejdelsen af indsatsplanerne. Vi følger Handleguidens retningslinjer. I indsatsplanerne beskrives klare mål, begrundet i faglig viden Dagtilbuddet følger Handleguidens retningslinjer. Der fastsættes i indsatsplanerne klare mål, begrundet i faglig viden. 3.3 Hvis ja i 3.1 Jeg deltager aktivt i samarbejdet omkring løsningen af mit barns udfordringer. Der følges systematisk op på de fastsatte mål i indsatsplanerne. Der følges systematisk op på de fastsatte mål. 3.4. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af indsatsplaner. 3.5. Forældrene inddrages aktivt i arbejdet med indsatsplaner. Forældrene inddrages i udarbejdelsen af indsatsplanen. Forældrene inddrages aktivt i arbejdet med indsatsplanen. Overgange fra dagpleje til daginstitution samt overgange fra daginstitution til skole Målet er at sikre en optimal og tryg start for det enkelte barn ved at skabe lokale, systematiske, fleksible og sammenhængende overgange. 4.1 Jeg har fået de nødvendige oplysninger, der gør, at jeg er tryg ved at sende mit barn i børnehave/skole. Vi skaber systematiske, fleksible og sammenhængende overgange fra dagpleje til daginstitution samt fra daginstitution til skole. Vi skaber systematisk, fleksible og sammenhængende overgange fra dagpleje til daginstitution og fra daginstitution til skole. Februar 2015 9
4.2 Jeg er tilfreds med den måde, jeg er blevet inddraget i processen omkring mit barns overgang til børnehave/skole. Vi inddrager forældrene i processen omkring det enkelte barns overgang til børnehave/skole. Vi inddrager forældrene i processen omkring det enkelte barns overgang til børnehave/skole. Februar 2015 10
Ledelse Lederen er pædagogisk og økonomisk ansvarlig for dagtilbuddet. Som aftaleholder har lederen selvstændigt ansvar for at lede personalet, overholde budget og vedtagne kvalitetsstandarder samt yde den bedst mulige service inden for disse rammer. 5.1 Der er ingen spørgsmål om ledelsen til forældrene. Ledelsen har fastsat klare mål for udviklingen af dagtilbuddets kvalitet. Vi har som ledelse fastsat klare mål for udviklingen af dagtilbuddets kvalitet. 5.2 Ledelsen tydeliggør politiske mål, lovgivning og rammer. Ledelsen tydeliggør politiske mål, lovgivning og rammer. 5.3. Ledelsen skaber sammenhæng mellem dagtilbuddets mål og opgaveløsning. Som ledelse skaber vi sammenhæng til dagtilbuddets mål og opgaveløsning. 5.4. Ledelsen er tydelig i krav og forventninger til min opgaveløsning og min kompetenceudvikling. 5.5. Jeg har medindflydelse på, hvordan den pædagogiske kvalitet og praksis udvikles. Vi er som ledelse tydelig i krav og forventninger til personalets opgaveløsning og kompetenceudvikling. Personalet har medindflydelse på, hvordan den pædagogiske kvalitet og praksis udvikles. Februar 2015 11
Forældresamarbejde Indsatsen over for det enkelte barn skal ske i tæt samarbejde med barnets forældre, da det er forældrene, der har hovedansvaret for barnets udvikling. Det er et lovkrav, at forældrene har indflydelse på dagtilbuddet gennem en forældrebestyrelse. 6.1 Som forælder har jeg gennem forældremøder mulighed for at medvirke til at udvikle hverdagen, drøfte pædagogiske temaer og skabe det gode børneliv i dagtilbuddet. Forældrene har gennem forældremøder mulighed for at medvirke til at udvikle hverdagen, drøfte pædagogiske temaer og skabe det gode børneliv i dagtilbuddet. Forældrene har gennem forældremøder mulighed for at medvirke til at udvikle hverdagen, drøfte pædagogiske temaer og skabe det gode børneliv i dagtilbuddet. 6.2 Jeg føler mig set, anerkendt og imødekommet. 6.3 Personalet udstråler engagement. Jeg opbygger relationer til forældrene, så de føler sig set, hørt og imødekommet. Jeg føler mig engageret i mit arbejde. Som ledelse opbygger vi relationer til forældrene, så de føler sig set, anerkendt og imødekommet. Personalet udstråler engagement. 6.4 Personalet udtrykker glæde ved deres arbejde. Jeg er glad for mit arbejde. Personalet udtrykker glæde ved deres arbejde. Februar 2015 12
Personalets faglige kompetencer Mål: Personalet handler og reflekterer professionelt i forhold til den pædagogiske opgave. Personalet besidder relationskompetence, kommunikativ kompetence og har en inkluderende og ligeværdig tilgang til børn og forældre samt har pædagogisk og læringsteoretisk viden og kan omsætte denne i praksis. 7.1. Jeg arbejder målrettet i forhold til den pædagogiske opgave. Personalet arbejder målrettet i forhold til den pædagogiske opgave. 7.2. Personalet er interesseret i, hvad jeg kan fortælle om mit barn. Jeg tager udgangspunkt i, hvad det enkelte barn kan og støtter dets fortsatte udvikling. Personalet tager udgangspunkt i, hvad det enkelte barn kan og støtter dets fortsatte udvikling. 7.3. Jeg oplever, at personalet bruger deres faglige viden, når de fortæller om mit barns udvikling. Jeg anvender didaktiske metoder, der bidrager til børns udvikling. 7.4. Jeg har faglig viden om børns udvikling og samspil. Personalet har faglig viden om børns udvikling og samspil. 7.5 Jeg søger ny viden om den pædagogiske praksis. Personalet søger ny viden om den pædagogiske praksis. 7.6. Jeg anvender mit kendskab til børnenes måder at lære på til at understøtte børnenes læring og udvikling. Personalet anvender deres kendskab til børnenes måder at lære på til at understøtte børnenes læring og udvikling. Februar 2015 13