Juni 2014. Park. Velkommen til have- og parkingeniørerne

Juni 2014 Have & Park Velkommen til have- og parkingeniørerne danske skov- & landskabsingeniører og HAVE- & PARKINGENIØRER

Ny spiller i den grønne sektor Nøgleordene for have- og parkingeniøren er drift, anlæg og design, fastslår Susanne Ogstrup, studieleder på Skovskolen AF MARIANNE TINGGAARD, REDAKTØR Susanne Ogstrup, Skovskolen. - Arbejdsgiverne kan forvente det allerbedste fra hhv. skov- og landskabsingeniøren og landskabsarkitekten, når han ansætter en af de nye have- og parkingeniører, fortæller de studerendes»bagkvinde«, studieleder og landskabsarkitekt Susanne Ogstrup og uddyber: - Uddannelsen med fokus på have og park har været efterspurgt i erhvervet i de seneste tyve år. Fx efterlyste daværende stadsgartner i Herning, Lars Østerbye, nogle medarbejdere med kendskab til økonomi, ledelse, licitationer, planter osv., når det gjaldt det urbane område. Dengang var skovog landskabsingeniørerne stadig mest i skovbruget og det åbne land. - Allerede på det tidspunkt søgte man om at få akkrediteret en uddannelse a la haveog parkingeniøren, men fik afslag. Til gen- gæld blev man opfordret til at udvikle parkdiplomuddannelsen og ad den vej undersøge markedets behov. Den blev oprettet, men tanken om en søsteruddannelse til skov- og landskabsingeniøren blev ikke glemt - og så i 2009 søgte Erhvervsakademi Sjælland igen akkreditering og fik den, med Skovskolen som uddannelsessted. Hele tre ting Det var derfor i september 2010, at Skovskolen tog imod de første 24 have- og parkingeniørstuderende, i daglig tale HOPIer. Det var en helt ny uddannelse og et pionerhold, der skulle komme til at afprøve rigtig mange ting, og som der blev krævet mere af, end hvis de havde valgt en velafprøvet uddannelse. - Der dimitterer 15 spritnye have- og parkingeniører her i år, og de er noget helt særligt. Den første årgang HOPIer bliver både rammegivende for uddannelsen, og de vil sætte nye standarder for arbejdet med fx regnvand i urbane områder og for brug af planter, siger Susanne Ogstrup med et stolt smil. 2 Tillæg til Skov & Land juni 2014 nr.5

Hun peger også på, at HOPIerne vil blive dem, der kan få tingene til at ske. I løbet af de studerendes to praktikperioder har hun konstateret, at de nye spillere også vil byde på nogle nye kompetencer i branchen fra den allerførste dag. De vil som en helt naturlig ting arbejde for at bygge bro mellem alle de faggrupper, der arbejder med de urbane grønne områder, dvs. landskabsarkitekter, ingeniører, skov- og landskabsingeniører og gartnere, dvs. fra planlæggere til praktikere. - Vi har formået at give dem handlekraften, den målrettede tilgang og evnen til at gennemskue magtstrukturer. Samtidig har de stor viden om for det første økonomi og ledelse, for det andet design og teknik og for det tredje planter, og de har generelt en bred orientering mod menneskelige relationer og er meget bevidste om samarbejdsmuligheder. De er med andre ord brobyggere. - Og især når det gælder klimatilpasning, så er de klædt på til at finde tekniske løsninger, og bagefter kan de»drifte«de samme områder. Det er det særligt professionsorienterede, og det er dét, vi kan her på Skovskolen, forklarer Susanne Ogstrup. Pionerårgangen er tilfreds Som pionerer på have- og parkingeniøruddannelsen har de 15 studerende været både prøveklude og medspillere mere end én gang. Men det er et vilkår, og efter Susanne Ogstrups mening kan det blive en fordel i det lange løb: - Pionerer kommer altid ud med en særlig styrke. Sammenligner vi med en plante, der bliver udsat for vind og vejr, så udvikler den et stærkere rodnet. På samme måde med HOPIerne. De vil kunne klare de konfrontationer i omverdenen og på arbejdsmarkedet, når de uvægerligt vil få spørgsmålet om, hvad de nu er for nogle? De vil kunne levere elevatortalen om, hvad en HOPI kan tilbyde. - Og heldigvis har årgangen været god til at håndtere pionerrollen. I en tilfredshedsundersøgelse i regi af erhvervsakademierne scorer HOPIerne højere end alle andre - i næsten alle kategorier. Især underviserne, den gode kontakt til erhvervet og det høje faglige niveau får rosende ord med på vejen. Vi har grund til at være tilfredse med uddannelsen til have- og parkingeniør, fastslår studielederen. De nye studerende på Skovskolen fik snart deres eget hus. nr. 5 juni 2014 Tillæg til Skov & Land 3

Klar til arbejdsmarkedet: MARIE KRØGH WESTH have- og parkingeniør 2014 Bachelorprojektet skal afleveres om ti dage, men det er der styr på. Projektet drejer sig om, hvordan man får borgerne til at bidrage til en grøn udvikling i eget nærområde - med Fuglekvarteret i København NV som case. Hun var i sin 2. praktik netop i Fuglekvarteret, hvor hun blev en del af et såkaldt kantzone-projekt og bl.a. fik til opgave at stå for plantevalget. - Det var rigtig rart at få lov til at nørde, og det var spændende at finde planter, som både skulle være hårdføre, frodige og nemme at passe. Bagefter lavede jeg desuden en plejevejledning, fortæller Marie Krøgh Westh, der sidder hjemme i Roskilde og skriver sin bachelor. - Jeg kan sagtens se mig selv i et job på det kommunale område. Det er et spændende sted at være med mange fagligheder og stor spændvidde, men der skal helst være gode muligheder for tværgående samarbejde. Det kommende job må også gerne handle om grøn planlægning, men på mellemniveau, så der også er lejlighed til at tale med driftsfolkene. Kontakten med andre faggrupper er vigtig for mig, og jeg kan se, at vi have- og parkingeniører placerer os godt imellem landskabsarkitekten og anlægsgartneren. - Vi kan bidrage med udvikling samtidig med, at vi kommer til at se på tingene på en brugsorienteret måde. Jeg har stor interesse for design og æstetik, men det er ikke noget værd, hvis det ikke fungerer i virkeligheden. Det er dét, jeg har oplevet i praktikperioderne, og det er også dét, vi har fået med fra Skovskolen, siger Marie Krøgh Westh, der ikke er nervøs for at indrømme, at hun nok har en mellemleder i maven. Skal hun karakterisere sig selv som person, så vil hun gerne det hele, og derfor passer have- og parkingeniøruddannelsens bredde fint til hende. Omvendt kan hun da godt ind imellem ønske sig et kerne-fokus-område. - Jeg ser dog bredden som en fordel både fagligt og personligt. Jeg er fleksibel, har fokus på kollegiale relationer, og som medarbejder er jeg engageret og vil gerne tage ansvar. Helt konkret kan jeg godt lide at optimere ting og se, om vi nu gør det på den mest hensigtsmæssige måde, konstaterer haveog parkingeniøren pr. 27. juni. M. 4 Tillæg til Skov & Land juni 2014 nr.5

Klar til arbejdsmarkedet: STEFFEN SØGAARD MORTENSEN have- og parkingeniør 2014 Der er en måned til dimissionen den 27. juni. Han har sin daglige gang i Skælskør, hvor han skriver sin bacheloropgave hos Slagelse Kommune Entreprenørservice. Samme sted har han fået en projektstilling frem til sommeren 2015. - Jeg går direkte fra mit bachelorprojekt til en projektansættelse pr. 1. juni, og selv om jeg altså ikke er helt færdig som have- og parkingeniør (HOPI), så bliver det i kendte omgivelser, fortæller Steffen Søgaard Mortensen, der har en baggrund som jordbrugsteknolog. - Først var jeg her i Slagelse Kommune i en dobbelt praktikperiode sidst i studiet og begyndte lige bagefter på bachelorprojektet. Det betyder næsten tre blokke, og det har givet mig en god faglig bredde, da vi arbejder med veje, parker, naturområder, strande og anlæg. - Inden der var gået lang tid i praktikken, så jeg en oplagt mulighed for også at skrive en bachelor her. Jeg ville nemlig gerne skrive om et»virkeligt«projekt, og det fik jeg lov til. Opgaven handler om barrierer og muligheder for den frivillige grønne drift i Slagelse Kommune. - Emnet er aktuelt, fordi der bliver brug for mere af både borgerinddragelse og frivillighed. Borgerne ønsker kvalitet samtidig med, at de kommunale budgetter falder. Den problemstilling kan jeg forholde mig til, og jeg kan afbøde eventuelle problemer, fordi jeg med min HOPI-uddannelse kan bidrage med kompetencer inden for drift, jura, arbejdsmiljø og (forandrings)ledelse - koblet med grøn faglighed og et ønske om relationer til mennesker. - Jeg er også tiltalt af den slags problemstillinger. Jeg er en problemknuser, og jeg kan lide at udvikle og skabe værdier. Det er dét, der driver mig, fastslår den nye have- og parkingeniør, der lige har en afsluttende bemærkning: - Var jeg ikke blevet projektansat, så ville jeg have læst videre på kandidaten til landskabsarkitekt. Jeg har et designergen - og lysten til at lære mere af den slags brænder stadig i mig - men nu må vi se til næste år. I mit nye job har jeg nogle rigtig gode kollegaer, nemlig to skov- og landskabsingeniører, en landskabsarkitekt og en jordbrugsteknolog. Og som jeg ser det, kan jeg som HOPI lige præcis binde både kollegaer og fagligheder sammen. M. nr. 5 juni 2014 Tillæg til Skov & Land 5

Klar til arbejdsmarkedet: LINE STAUR HANSEN have- og parkingeniør 2014 - Hos mig er der en tæt sammenhæng mellem personlighed og faglighed. Jeg er meget logisk tænkende, og jeg elsker regnvejr, begynder Line Staur Hansen med et smil. Lokaliteten er Hovedstadsområdets Forsyningsselskab (HOFOR), hvor hun har været i 2. gangs praktik og er fortsat med at skrive sin bachelor. Opgaven handler ikke overraskende om regnvand, nærmere bestemt om det institutionelle perspektiv for regnvandshåndtering på privat matrikel og et koncept for den tekniske løsning med Vanløse som projektområde. Hun fremhæver, at hun interesserer sig for regnvand, for flow og for det at være tæt på borgerne. Den interesse blev vakt i løbet af det 1. praktikophold hos AgroTech, hvor hun beskæftigede sig med grønne tage. Hun har teknisk viden og forståelse for mekanismerne i den store skala på samfundsniveau og i den lille i lokalsamfundet, og fagligt er der fokus på vækst, arbejdsgange og grønne byrum. Dertil kommer, at hun taler flere fagsprog og derfor kan få forskellige mennesker til at arbejde sammen. - På det personlige plan er jeg ekstremt selvstændig, jeg er kreativt anlagt, og jeg vil helst kunne det hele. På den måde at forstå at jeg søger viden og vil have fat på basis og lade bolden rulle videre. Omvendt er jeg nok også styret af, at tingene skal passes ind i rammer og kasser. - Når jeg er færdig med min bachelor i næste uge, så begynder jeg at se mig om efter job, og det må meget gerne have noget at gøre med klimatilpasning, også gerne i den lille skala, hvor borgerne inddrages. Tidligere var jeg overbevist om, at jeg aldrig skulle være kommunalt ansat, men som jeg opfatter det, er det kommunale område i gang med et spændende paradigmeskift, hvor borgerne skal aktivt inddrages, fortæller den snart færdige have- og parkingeniør. Line Staur Hansen er ud af gartnerslægt, og hun begyndte da også på anlægsgartneruddannelsen straks efter gymnasiet. Det var nok alligevel ikke lige hende, og hendes studieleder greb da også fat i hende og fortalte, at der blev oprettet en helt ny uddannelse til have- og parkingeniør. Første gang hun besøgte Skovskolen inden ansøgningsfristens udløb, var hun solgt. Nu fire år senere er hun parat til at tage sig af fx regnvand. M. 6 Tillæg til Skov & Land juni 2014 nr.5

Klar til arbejdsmarkedet: CAMILLA HAMANN have- og parkingeniør 2014 - Min interesse ligger inden for nyanlæg og det at skabe byrum. Jeg vil gerne arbejde med projekter og udvikling, og jeg tænder på at være del af en enhed, hvor man sparrer med hinanden og får et projekt i hus. Og så fylder borgerinddragelse mere og mere i mit hoved. Det er både sjovt og vigtigt at få borgerne til at mødes om noget, og jeg kan godt se mig selv i en rolle, hvor jeg støtter op om en gruppe borgere, der giver energi til byen. Dét forklarer Camilla Hamann, der er tidligere anlægsgartner og også har snuset til den daværende hortonomuddannelse. Hun har en kærlighed til byen og til dens mange forskellige interessenter, kompleksiteten tiltaler hende, og hun fremhæver, at det for hende er processen frem for selve produktet, der er vigtigst. - Og den slags har vi fået værktøjer til i løbet af uddannelsen og via de to praktikophold. Vi har lært at bruge andre faggrupper og deres viden, vi er klar over det politiske spil, og vi har en forståelse for organisationer og strukturer. Camilla Hamann er netop nu i gang med en række jobansøgninger, og hun beskriver sine personlige og faglige kompetencer på denne måde: - Jeg er god til at samarbejde, og det er vigtigt for mig at skabe en god stemning på arbejdspladsen. Desuden er jeg løsningsorienteret og initiativrig. På det faglige plan vil jeg fremhæve, at jeg ved en hel del om planter til det urbane miljø, jeg kan se samarbejdsmuligheder på tværs og kan finde rundt i organisationsstrukturer. Endelig er vi haveog parkingeniører også altid opmærksomme på såvel driften som på den bæredygtige økonomi. Hendes 2. gangs praktik foregik i en af Københavns Kommunes Byfornyelser, hvor hun var beskæftiget i Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, bl.a. med parkudvikling. I bachelorprojektet har hun derimod valgt at se på klimatilpasning i lokalplaner, og hendes case er Beauvais-grunden på Ydre Østerbro. Det betyder, at hun skriver sit projekt hjemme i privaten, men har bevaret og benytter sit netværk i Københavns Kommune. - Både tiden og jeg selv er moden til nye udfordringer, siger Camilla Hamann. M. nr. 5 juni 2014 Tillæg til Skov & Land 7

CV Lisa Amby Jensen Ibsensvej 6, 3400 Hillerød Mobil: 40 51 63 43 PERSONEN Jeg er nyuddannet have- og parkingeniør fra Københavns Universitet, hvilket har været den bedste beslutning, jeg har taget, efter jeg blev færdig på jordbrugsteknologstudiet i Århus. For ud over en stor viden om beplantning og urbant design har det givet stor praktisk forståelse og juridisk indsigt. I min fritid har jeg været aktiv i tilegnelsen af faglige kompetencer. Ud over studiet og i udvidelse af mit eksisterende netværk har jeg også været engageret i fagrelevant foreningsarbejde. Med mig ombord får I en positiv, engageret og selvstændig medarbejder, som er fleksibel og god til at tilpasse sig på arbejdspladsen. Jeg bidrager til et godt arbejdsmiljø og møder på arbejde med et åbent sind og en positiv indstilling til hverdagens hurdler. Kernekompetencer: Erfaring med kommunale udviklingsplaner og udbudsmateriale God til at omsætte teoretisk viden til praksis Stor viden om beplantning og urbant design Møder alle i øjenhøjde og er god til at samarbejde UDDANNELSE 2011-2014 Have- og parkingeniør. Opgaver vedr. udviklingsplan og budgetlægning for beplantning. Borgerhenvendelser. Udarbejdelse af delelementer til udbudsmateriale. Bachelorprojekt med fokus på samarbejdsmodeller og strukturering af samarbejde. Løsning af mindre ad hoc opgaver. 2008-2010 Jordbrugsteknolog, landskab og anlæg. Opgaver vedr. genregistrering af parkområder. Bearbejdning af materiale. Opfølgning med driftafd. Opdatering af kvalitetsbeskrivelser. 2003-2005 HF, Horsens Statsskole. ARBEJDE 2013, juli Studentermedhjælper/konsulent, parkteamet i Herning Kommune. Opgaver vedr. træregistrering. Borgerhenvendelser. Værdisætning af træer. Beplantningsplaner med fokus på biodiversitet. 2013, forår Studentermedhjælper, Københavns Universitet. Oplægsholder på Åbent hus. Vært for stand på Åbent hus. Oplægsholder til Uddannelser Uden Grænser. 8 Tillæg til Skov & Land juni 2014 nr.5

6 gode råd til CVet 2. juni 2014 Målret dit CV Arbejdsgivere vil have et CV, som viser, at du er den rette person til lige netop det ledige job. Du bør derfor altid tilpasse dit CV til det pågældende job. Eksemplet på dette opslag er ikke målrettet en bestemt arbejdsgiver, men kan nemt blive det ved lidt tilføjelser. 2012-2013 Praktik, Parkteamet i Herning Kommune. Opgaver vedr. træregistrering. Borgerhenvendelser. Værdisætning af træer. Beplantningsplaner med fokus på biodiversitet. Arealregistrering. Diverse mindre opgaver. 2006-2012 Cateringsassistent ved Samsø Færgen. Opgaver: Kassebetjening. Madlavning. Servering. Ledelse. Kasseopgørelse. Sikkerhedsvedligeholdelse. 2005-2006 Afløser i Hjemmeplejen, Sundtoppen i Horsens. IT AUTOCAD, MAPINFO, GEOMEDIA, INDESIGN, MICROSOFT OFFICE FORENINGSARBEJDE 2012-2014 Formand for De Studerendes Kreds i DSL (Foreningen for Danske Skov- og Landskabsingeniører & Have- og Parkinge - niører). Budgetstyring. Planlægning af arrangementer. Medlem af DSLs Forretningsudvalg og repræsentantskab. 2011-2012 Formand og bestyrelsesmedlem af Haveog Parkingeniør-forening for studerende. Opstart. Planlægning af arrangementer. Planlægning af studietur. Udseendet tæller Et CV med stavefejl og printet på billigt papir med kaffepletter giver ikke et godt førstehåndsindtryk. Læs korrektur og lad også nogle venner gennemlæse teksten. Stave- og tastefejl kan sende dit CV i papirkurven, hurtigere end du aner. Skriv kort og præcist Hvorfor bruge 20 ord, hvis dit budskab kan komme frem med 5? Prøv at fange opmærksomheden med lister i stedet for lange velformulerede sætninger. Brug omvendt kronologisk orden, når du oplister dine job og dine uddannelser. Vær grundig, men kortfattet Ofte hører man, at et CV højst skal fylde 1 side, men det er dumt at udelade vigtige erfaringer bare pga. pladsmangel. Omvendt er det vigtigt ikke at fylde ud med uvæsentlige informationer. Drop klichéerne At bruge klichéer som fx»let ved at samarbejde«og»jeg er en ildsjæl«kan ikke anbefales. Hvis du ikke kan bevise det, så udelad det. Det er bedre at give konkrete eksempler, så læseren heller ikke har følelsen af et standarddokument. Lyv ikke Selv om det er tillokkende at skjule arbejdsløshed, hurtige jobskift eller andre huller ved at ændre datoen for din ansættelsestid - så lad være! Ligeledes er det dumt at skuffe sin måske kommende arbejdsplads ved at give sig selv falske egenskaber. Reference kan oplyses, hvis det ønskes. Hanne Jensen Karriere- og kompetencekonsulent DSLs sekretariat nr. 5 juni 2014 Tillæg til Skov & Land 9

AF Henriette P. Hansen, Job- og karriererådgiver hos FTF-A Få den helt perfekte jobprofil Tips og tricks til nyuddannede om karriere- og jobmuligheder Som nyuddannede have- og parkingeniører har I nogle særlige udfordringer, når I skal i gang med jobsøgningen. I er den første årgang af en helt ny uddannelse, så I er pionerer og skal være med til at skabe job til jer selv. Når I skal henvende jer til den første arbejdsgiver, er det vigtigt, at I er afklarede og bevidste om, hvem I er, hvad I kan, og hvad I vil. I skal med andre ord skrive et CV, hvor I fortæller om jeres personlighed, jeres faglighed og jeres motivation. I skal også fortælle om jeres uddannelse. vej til jobbet Brug netværket på perrk og brug det. Det Kend dit netvæ siofes pro t og de sonlige, det faglige, og ing ter es en inv nelle. Et netværk er nme Ls DS fx nnem du kan forny det ge em nn ge r, ke remak torordning og Karrie inger og via kuren for he nc bra fag- og lse. ser og efteruddanne et job, men bed om te ek dir rig ald Spørg ntakter og hjælp. om informationer, ko netværk og mød ad Brug DSL som dit rvet. den vej folk fra erhve 10 Tillæg til Skov & Land juni 2014 nr.5 Hvad er det generelle indhold, og hvad er det helt særligt nye? Hvordan skiller I jer ud fra skov- og landskabsingeniørerne, der er en kendt faggruppe? Brug erfaringerne fra praktikopholdene som bud på særlige opgaver, I kan løse - det er også herfra, I er kendt af nogle arbejdsgivere. På den måde sætter I gang i en kompetenceafklaring. Formålet med at have fokus på sine kompetencer er at få skabt et overblik over, hvad man er god til, og hvad man synes, der er sjovt, interessant eller udfordrende at arbejde med. Hvem er du? Når I skal finde det første job, er det vigtigt, at I kan fortælle arbejdsgiveren, hvem I er - fagligt og personligt - hvad I kan bidrage med i jobbet, og hvorfor det netop er jer, der passer perfekt til jobbet. I skal kunne sætte ord på jeres faglige, personlige og sociale kompetencer - og på den baggrund lægge en jobsøgningsstrategi. Inden I begynder på jobsøgningen, er det en fordel for jer at få afklaret, hvilke job I skal gå efter, og hvilke I skal vælge fra. I kan hver for sig eller sammen med andre øve jer i at sætte ord på kompetencerne: V ælg en succeshistorie, fx fra praktikopholdet, hvor I har benyttet nogle særlige kompetencer, som I mener, er kendetegnende for jer. Altså en situation, hvor I følte, at det lykkedes for jer, og hvor I var tilfredse med resultatet. Beskriv jeres egen rolle og find ud af, hvilke kompetencer der blev sat i spil. Brug denne beskrivelse til at formulere en præsentation af jer selv. Vær målrettet Med en uddannelse som have- og parkingeniør

faser Jobsøgningens fem ng - hvad kan du? ari 1. Kompetenceafkl ad vil du? 2. Målafklaring - hv er og -strategi, tod 3. J obsøgningsme dier, jobdatame le netværk, socia baser mv. gninger og CV 4. Målrettede ansø 5. Jobsamtalen har I generelt opnået kompetencer som ledere i den grønne sektor - friarealer, parker, sportsanlæg, by-haver mv. Samtidig er I praktikere i forhold til forvaltning af parker og anlæg planter, jord og vand. I er også innovative iværksættere i forhold til design og arkitektur. I har evnen til at få forskellige interessenter til at arbejde sammen mod et fælles mål. Næste skridt er at få disse kompetencer ned på skrift i et CV og i ansøgninger: M ålret altid dit CV til den konkrete virksomhed, og husk at CVet skal give svar på, hvem du er, hvad du har foretaget dig i dit liv, og hvilke fordele din erfaring giver dig. Husk også, at det måske ikke er alt, som det er vigtigt for din modtager at vide. Lav først et brutto-cv, hvor du begynder med en præsentation af dig som nyuddannet. Du skal beskrive din uddannelse generelt og det særlige ved have- og park ingeniøruddannelsen. Herefter indeholder dit CV din uddannelse, din faglige profil, dine kompetencer, dine praktikophold, dine fritidsjob, dit frivillige arbejde samt relevante kurser, foreningsarbejde, udlandsophold og fx fritidsinteresser. Under hver aktivitet beskriver du funktioner, successer og opnåede kompetencer. Dine praktikophold er din relevante erhvervserfaring. Dine særlige kompetencer og din særlige viden, som du har fået fra dit bachelorprojekt, er meget vigtig at få beskrevet i CVet. Det er dét, du først og fremmest kan bidrage med til jobbet. Det er her, du skiller dig ud fra de andre. M ålretning altid din ansøgning til det konkrete job, hav fokus på dine særlige kompetencer, så der bliver lagt mærke til netop din ansøgning, og du kommer til samtale. Ansøgningen skal indeholde overskrift, henvisning til annonce/telefonsamtale, motivation for at søge jobbet, helikopterpræsentation af baggrund og kompetencer i forhold til det konkrete job, personlige egenskaber/bløde kompetencer og en afrunding. Ansøgningen har sammen med det konkrete CV til formål at give arbejdsgiveren et billede af dig og dine kvalifikationer i forhold til jobbet. Det er vigtigt, at arbejdsgiveren kan se, at du har læst jobopslaget, og at du svarer på de ting, arbejdsgiveren gerne vil vide om dig. Det skal være interessant nok til, at arbejdsgiveren ønsker at se dig til en jobsamtale. Ring til kontaktpersonen fra annonskab dit jo b cen for at vise inter Hvad vil du arbejde med? Afklar dine esse for virksomheværdier, dine kompetenc er og dit jobm den og jobbet og for og få den pe ål rfekte jobp ro fil at få nogle ekstra. Du kan vælge din fr emtidige ka oplysninger til brug Du kan rriere få kendskab til dine fagl for din ansøgning. ige kompetenc er Hvad er vigtigt for Du kan få viden om, hvor jobben dig at vide i for Du kan e er researche hold til jobbet? Du kan søge uopfor dret og via Hvad er vigtigt netværk for arbejdsgiver at vide om dig og din uddannelse? Det er fint at få en dialog, og du kan så henvise til samtalen, når du sender ansøgningen. Hvis det lykkes at blive indkaldt til samtale, skal du forberede dig på at kunne svare på spørgsmål om din uddannelse og din personlighed, dit eventuelle karriereforløb og om dig selv i forhold til stillingen. Forbered også nogle relevante spørgsmål, så der bliver tale om en samtale og ikke en eksamenssituation. Held og lykke! n nr. 5 juni 2014 Tillæg til Skov & Land 11

Have- og parkingeniørerne i DSL DSL ser frem til at få nye kollegaer på arbejdspladserne AF HENRIK STEFFENSEN BACH, FORMAND FOR DSL Henrik Steffensen Bach, DSL. Dimittender fra uddannelsen til have- og parkingeniør skal ud at virke i vores erhverv. Med baggrund i skov- og landskabsingeniørernes professionelle indgang til beslutningskompetence, ledelse, økonomi og kommunikation. Med viden fra landskabsarkitekterne og den nyeste forskning fra Københavns Universitet om parker og byrummenes indretning, funktion og klimatilpasning. Med praksisnær viden fra virksomhedsophold om hverdagen og årets gang på arbejdspladserne. Års anstrengelser med at skabe en uddannelse til professionel forvaltning og ledelse i den grønne sektor er i mål. DSL byder velkommen I er den første årgang af have- og parkingeniører. I er på udkig - naturligt nok - efter et sted, hvor I passer ind, og hvor I kan påvirke og bidrage til jeres egen, men måske også jeres gruppes udvikling og indtog på arbejdsmarkedet. Mange studerende har allerede et kendskab til DSL som studerende, og vi er som forening optaget af, at I fortsat bevarer medlemskabet, og at vi sammen gør sektoren attraktiv og udviklende. Vores forening mestrer kendskabet til medlemmerne og til vore arbejdspladser, og vi gør en stor indsats for at øge kendskabet til jer, så I er kendte, hvor I dukker op. DSL er glad Vi i DSL har bakket op om tilblivelsen af uddannelsen, og vi glæder os til at få nye kollegaer på arbejdspladserne. Kollegaer, der også mestrer en bred tilgang til opgaveløsningen, og som er fleksible, og hvis faglige ballast er forankret i den bynære landskabsforvaltning, havekunst og parkdrift. DSL indgår aftaler I DSL kender vi arbejdspladserne, og vi er interesserede i at få skabt gode relationer imellem arbejdstagere og arbejdsgivere. Vi erkender, at sektoren er sammensat af både store og små arbejdsgivere, og vi har derfor tilpasset interessevaretagelsen for medlemmerne hertil. På de store arbejdspladser indgår vi overenskomster, hvor vi benytter vores viden om arbejdsstedernes funktion og indretning. For de mindre arbejdspladser har vi udarbejdet standardansættelseskontrakter med 12 Tillæg til Skov & Land juni 2014 nr.5

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og med Danske Anlægsgartnere (DAG). DSL og de to arbejdsgiverorganisationer anbefaler deres medlemmer at benytte disse fælles standardansættelseskontrakter, hvor der indgår elementer som arbejdstid, feriedage, barsel, pension og efteruddannelse - for blot at nævne nogle af de ting, der er væsentlige at få aftalt i et ansættelsesforhold. Vi indgår også aftaler om pension, så medlemmerne har mulighed for at tegne ordentlige og gode pensions- og forsikringsordninger. DSL tilbyder Adgangen til dit nye job og kendskabet til arbejdspladserne sker hurtigst via dem, du kender. Et stort og bredt netværk er derfor den bedste vej til et nyt job eller til at få løst nogle opgaver, som du måske ikke selv kan løse. DSLs brede faglige tilsnit er kernen, når medlemmerne mødes til faglige arrangementer eller foreningsaktiviteter. Vi tilbyder derfor altid en platform for et arrangement. Selv om vi er en forening med over 100 år på banen, tilpasser vi os løbende medlemmernes behov og arbejdsmarkedets sammensætning. Med ny struktur her fra 2014 kan vi bruge flere ressourcer sammen med medlemmerne på faglige aktiviteter. DSL rådgiver Vi har et samarbejde med andre faglige organisationer, som er afgørende for en lille forening for at sikre et godt professionelt back up. Vore tillidsrepræsentanter på de store arbejdspladser og vore egne sekretariatsansatte hjælper med at få ansættelseskontrakterne på plads og løser spørgsmål, som knytter sig til din ansættelse. DSL i den grønne sektor DSL virker både for udvikling af forhold, der er væsentlige for et godt arbejdsliv, og forhold, der er væsentlige for, at I som medlemmer såvel som jeres arbejdspladser kan benytte tiden på værdiskabelse i virksomheden. Vores forening har i alle år lagt vægt på langsigtede løsninger. Vore medlemmer er loyale over for virksomhederne, og vi har altid været parate til udvikling af egne arbejdsopgaver. Med økonomisk sans og et godt kendskab til indkøb og salg, kvalitets- og anvendelsesområder for planter, belægninger og inventar er have- og parkingeniørerne en investering i professionel drift af store og små virksomheder. Kommunikationen med medarbejdere og virksomhedsejere og imellem borgere, politikere, kunder og interesseorganisationer er et væsentligt kriterie for succesfuld drift og forvaltning. I mere end 100 år har skovfogederne og skovog landskabsingeniørerne sat deres præg på det danske landskab gennem aktiv forvaltning af skov- og landskabsressourcerne og med stor indsigt i det omgivende samfunds behov. Denne aktive forvaltning har bevæget sig ind i de bynære landskaber. Med have- og park ingeniørerne får vi i Danmark en endnu mere kvalificeret og bred indgang til dialog, drift og forvaltning i byerne. Vi har med andre ord et udgangspunkt for at skabe bedre rammer for ejernes og befolkningens sundhed og trivsel. Hvor heldige kan vi være i den grønne sektor? Godt arbejdsliv! DSL kan tilbyde et stort og bredt netværk, som ofte er den bedste vej til et job. nr. 5 juni 2014 Tillæg til Skov & Land 13

Arbejdsgiverne byder velkommen DSL har introduceret have- og parkingeniørerne på en række mulige arbejdspladser AF ANETTE ECKHOLDT, FREELANCE-JOURNALIST Det er sjældent helt nemt at introducere en ny uddannelse på arbejdsmarkedet. DSL har derfor spurgt en række potentielle arbejdsgivere, om de har hørt om uddannelsen til haveog parkingeniør, og om de forventer at kunne ansætte de nye professionsbachelorer. De er overvejede positive. Roeds Planteskole Indtil nu har formanden for Danske Planteskoler og indehaver af Roeds Planteskole i Randers, Henning Roed, ikke været opmærksom på, at de første have- og parkingeniører er klar til arbejdsmarkedet her fra sommeren 2014. - Men jeg hilser alle nye initiativer og al ny De kommende have- og parkingeniører tilbyder arbejdsmarkedet nye kompetencer. 14 Tillæg til Skov & Land juni 2014 nr.5

viden om det grønne velkomment. Specielt i disse år har vi brug for ambassadører. I første omgang vil jeg dog mene, at vi typisk vil komme til at handle med have- og parkingeniørerne frem for selv at ansætte dem. HedeDanmark - De nye have- og parkingeniører er bestemt en relevant faggruppe for os. Vi har haft studerende i praktik, og det har været en god oplevelse, fortæller divisionsdirektør Søren Bo Johansen. - Jeg hilser dem velkommen, og vi plejer at formulere vores stillingsopslag så bredt, at alle med en grøn ledelsestilgang kan søge relevante job - også de nye folk. Det bliver imidlertid spændende at se, om der både bliver plads til skov- og landskabsingeniører og have- og parkingeniører i fremtiden. Vejdirektoratet - Selv om vi har kørt nogle kurser om drift af veje oppe på Skovskolen, har jeg ikke umiddelbart hørt om have- og parkingeniøruddannelsen, men det er formentligt fornuftigt med en ny uddannelse, fastslår områdechef Michael Ebbesen. - Det er forholdsvis begrænset, hvad vi bruger af ressourcer på det grønne område - centralt er der kun omkring tre årsværk ud af 800 medarbejdere, som administrer det grønne område, og så udliciteres de praktiske opgaver til lokale entreprenører. Vi har ansat enkelte skov- og landskabsingeniører, men da vi ikke driver haver og parker, kun sideanlæg langs lande- og motorveje, tror jeg ikke lige, have- og parkingeniørerne er nogen, vi får brug for. Det afhænger selvfølgelig af de enkelte kandidaters endelige profiler. Grøn Vækst - Jeg synes, det er super, at der er kommet en ny uddannelse med fokus på have og park, der ligesom skov- og landskabsingeniørerne kom- Få op til 49.600 kroner om måneden tegn FTF-A Lønsikring til HALV PRIS i hele 2014 Få mere at vide om den nye FTF-A Lønsikring. Sms* Lønsikring til 1980, så ringer vi dig op. Eller ring direkte til os på 70 13 13 00. Læs mere på ftf-a.dk A-kASSE For Skov- og LAndSkAbSingEniørEr og HAvE- og PArkingEniørEr ftfa_skov-land_fisk_108x148mm.indd 2 06/06/14 16.00 nr. 5 juni 2014 Tillæg til Skov & Land 15

binerer teori og praktik og uddanner ledere til det grønne område. Vi har manglet folk med kompetencer inden for have og park, konstaterer Jacob Kristensen, direktør i anlægsgartnervirksomheden med afdelinger på Fyn og Sjælland. - Det er rigtig godt, at man ikke bare har læst på universitetet, men også har været ude at arbejde og snust til virkeligheden under praktikken. Desuden er det superrelevant, at de nye have- og parkingeniører kan noget andet end gartnerteknikere og jordbrugsteknologer, som typisk har mere fokus på bygge og anlæg. Knuthenborg Safaripark - Jeg kender ikke uddannelsen, men jeg synes, det lyder godt. Og jeg vil bestemt ikke afvise, at det en type medarbejder, vi kan få brug for på sigt, siger godschef Evald Jensen. AAB boligselskab, Aarhus Driftschefen i AAB, Flemming Jensen, som administrerer ca. 8.500 boliger i 57 boligafdelinger i Aarhus kender ikke den nye have- og park ingeniøruddannelse, men han er generelt positiv stemt over for uddannelser, der kombinerer teori og praksis. - Vi har 15-20 ansatte, der arbejder som gartnere, og det er typisk i stillinger, hvor de også fungerer som varmemestre. Jeg er bange for, at vore budgetter ikke tillader at ansætte ingeniører i faste stillinger. Anlæg og planlægning er opgaver, vi altid vil købe udefra fra gang til gang. Det er billigere end at fastansætte en. Uddannelsen til have- og parkingeniør kombinerer teorien med det praktiske. - Vi har allerede stiftet bekendtskab med uddannelsen, idet vi har haft studerende i praktik i to perioder - og det har været en yderst behagelig oplevelse. Jesperhus Blomsterpark - Det er ikke en uddannelse, jeg har hørt om før, men det lyder godt med en uddannelse, hvor man kombinerer teori og praktik. Det er jeg da positiv overfor. I dag har vi ansat en anlægsgartnerelev, to planteskolegartnere og to væksthusgartnere. Udviklingen af haven, tegning og farveplaner varetages af en af gartnerne i samarbejde med mig. Tidligere købte vi også hjælp udefra til fx plantning og pasning af stauder, som ikke er mit speciale, forklarer medejer og direktør Karsten Overgaard. Rambøll I Rambøll kender man de nye have- og parkingeniører, fordi man har været praktikvært. Afdelingsleder Christian Nyerup Nielsen, der arbejder med klimatilpasning, vurderer, at de har draget stor nytte af deres praktikant. - Klimatilpasning ligger i feltet mellem det meget tekniske og have- og parkdesign, og her har vores praktikant kunnet levere mange gode input med hensyn til valg af egnede planter og træer, der vil kunne tåle oversvømmelser, hvor længe græsset kan tåle vand og de øgede driftsomkostning. Det er input, vi normalt henter fra vores landskabsarkitekter og vejfolk, som kan hver deres disciplin. De nye have- og parkingeniører kan begge dele. - Jeg kan se have- og parkingeniører indgå i flere af vore teams, hvor de enten kan arbejde med klimatilpasning eller liveable city - det vil sige grønne områder i byerne. Telefon 33 23 00 45 skovogland@skovogland.dk www.skovogland.dk Redaktion: Marianne Tinggaard Fotos: DSL og Skovskolen Layout og tryk: Jørn Thomsen Elbo Juni 2014