Tema KAMPEN OM ØLBY BIBLIOTEK

BIBLIOTEKAR FORBUNDETS FAGMAGASIN APRIL 2015 Tema KAMPEN OM ØLBY BIBLIOTEK 04 RETSSAG OM FYRING 6 NYE LEDERROLLER

Axiell og bibliotheca på årsmødet Vi vil gerne takke for de mange besøg på db s årsmøde så er bibliotekspolitisk topmøde 2015 i Aarhus veloverstået. sammen med bibliotheca stod vi parate til at fortælle om vores mange nyheder: ddelibra go - den nye online løsning til tablets smartblade 300 - det nye intelligente minibibliotek sara - det nye digitale system til alle danske museer Kunder i over 40 lande og meget mere... Vi ser frem til det videre samarbejde i 2015! Axiell danmark A/s - ørestads boulevard 69, 2. sal - 2300 København s - tlf. 3338 2525 - www.axiell.dk eu Besøg vo websho

04 TEMA: HVAD FANDEN TÆNKER I PÅ AT LUKKE BIBLIOTEKET? INDHOLD Perspektiv fulgte Ølby Biblioteks lukning. Læs brugernes, politikernes og bibliotekarernes syn på et farvel til en filial. 10 42 22 Biblioteket i ørkenen Lederen skal ud af hamsterhjulet 04 Interview Digital dannelse skal foregå på elevsk 06 Formandens leder 08 Overblik fra nettet 18»Det handler ikke om penge det er princippet«24 Mød tre studerende fra IVA Vest 26 Fra glemt arkiv til hjertet af college i øvrigt Debat 21 Job og karriere 40 Nye stillinger 46 Arrangementer på vej 48 Nyt job 50 28 Gadget 30 Borgerne er da ligeglade med at være digitale 32 Synspunkt: Fælles national strategi efterlyses 34 Synspunkt: Professionel vildrede 36 Statsgruppen: OK-skuffelse og ny bestyrelse 37 Resumeer fra Del Din Viden 38 Makerspace innovation og kreativitet i øjenhøjde Artikel fra Del Din Viden April 2015 Perspektiv 3

INTERVIEW Børn skal lære digital dannelse af hinanden, og det skal være en naturlig del af alle fag, mener Kasper Koed, it-didaktisk konsulent ved Center for Undervisningsmidler. Derfor kom han på ideen med mediepatruljer, der indtil videre huserer på 120 skoler. Digital dannelse skal foregå på elevsk TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Hvad er en mediepatrulje? - De kan komme i mange forskellige former, og på skolerne bliver de kaldt alt fra digiguider, tektutorer, onsdagsnørder til elevagenter. Pointen er, at det er børn, der lærer andre børn digitale færdigheder og digital dannelse. Patruljerne består af elever fra de forskellige klassetrin. De afprøver nye digitale læremidler og teknologier. De er både med til at vurdere materialet og præsentere det for de andre elever på klassetrin under dem selv. Det kan være konkret teknisk kunnen. Men det kan også handle om, hvordan du passer på dig selv på Facebook, hvordan du skriver til andre, eller hvordan du selv forstår det, andre skriver. Når en klasse for eksempel oplever digital mobning, kan patruljen rykke ud med en workshop. Hvorfor er det vigtigt, at børn underviser børn? - Børn er vant til at lære af hinanden. Det uformelle læringsrum er meget vigtigt og ofte en uudnyttet ressource i uddannelsessystemet. For eksempel i forhold til de sociale medier, der er i privat sfæren, hvor andre elever kan krydse grænser, som lærer eller andre voksne ikke kan på samme måde, når det gælder råd og vejledning. Medierådet har lavet masser af kampagner og undervisningsmateriale, men det henvender sig til lærer og forældre, så eleverne føler ikke ejerskab til den information. Det skal oversættes til»elevsk«. Hvorfor er det vigtigt, at vi generelt har fokus på media literacy? - Fordi det digitale er et grundvilkår i dag, ikke et tilvalg. Vi bliver alle mediebombet, men er ikke klædt på til at håndtere det, hverken børn, forældre, institutioner eller uddannelsessystemet. Der opstår nye typer af digitale sociale klasser, fordi børn kommer med meget forskellig kulturel kapital hjemmefra, som uddannelsessystemet er nødt til at forholde sig til. Hvad skal skolerne gøre? - Uddannelsessystemet og også andre offentlige institutioner er nødt til at tage ejerskab til en del af den proces, der kan udligne de skel, og give vores børn og unge en grundlæggende dannelse, så de er i stand til at indgå kritisk i det digitale samfund. Det kræver, at vi bliver klogere på, hvad børn egentlig kan, og definerer, hvilke krav der skal være til uddannelsessystemet. Hvad er de videre perspektiver for mediepatruljerne? - Undervisningsministeriet er i gang med et forskningsprojekt om virkningen af patruljerne, og jeg håber, at vi får midler til en landsdækkende netværksgruppe og et website, hvor erfaringer og de gode historier kan deles. I forhold til bibliotekerne er patruljerne forankret i skolernes læringscenter, der flere steder er kombineret skole- og folkebibliotek. Man kan også sagtens forestille sig mediepatruljerne hjælpe ældre eller voksne på biblioteket med digitale udfordringer. Er der udfordringer for mediepatruljerne? - Tid. Eleverne i patruljerne skal have tid til at træne både i teknologien og i at formidle den. Så selv om ingen er uenige i, at mediepatruljer er en god ide, så kan det være svært at holde fast og bevare kampgejsten efter et halvt år. Det er vigtigt, at både den ressourceperson, der står bag, og eleverne bliver understøttet, og at arbejdet bliver tilrettelagt fleksibelt, så man ikke ender med en hysterisk tysklærer, der oplever, at det altid er i tysktimerne, at eleverne er væk. Læs mere på www.mediepatruljen.dk. 4 Perspektiv April 2015

Kasper Koed startede den første mediepatrulje på Maglegårdsskolen i Gentofte i 2009. I dag er der 120 skoler, der har en mediepatrulje. Media literacy i Kasper Koeds definition: teknik og dannelse i et, at du behersker både teknologien og medierne og ved, hvordan du skal håndtere dem og agere. April 2015 Perspektiv 5

FORMANDENS LEDER VI LIGNER HINANDEN MERE, END VI TROR D et er forår, og for Bibliotekarforbundet betyder det hvert andet år, at det er tid til fag- og ansættelsesgruppernes generalforsamlinger. Nye bestyrelser tiltræder, og nye initiativer spirer. Det er med stor beundring, at jeg følger det store engagement, der lægges i bestyrelsesarbejde og planlægning af arrangementer. Jeg ser arbejdet i fag- og ansættelsesgrupperne som kernen i vores fagforening. Det er ofte herfra, de bedste ideer kommer, fordi de udspringer af den virkelighed, bibliotekarerne møder i deres hverdag, og derfor skal den viden og disse ideer i høj grad være en del af hovedbestyrelsens arbejde. Som fagpersoner ligner vi ofte hinanden mere, end vi tror. Forleden deltog jeg i Statsgruppens generalforsamling, hvor et medlem, som er nyansat i en styrelse, efterlyste mere viden om den lovgivning, hun skal arbejde inden for i sit nye job. Netop det område har vi medlemmer, der er ansat i det private erhvervsliv, som er eksperter i. Der er endda på initiativ fra privatgruppen arrangementer på vej, hvor man kan tilegne sig den nyeste viden. Derfor er samarbejdet på tværs af sektorer, faggrupper og ansættelsesgrupper så vigtigt fordi det beriger vores faglighed og styrker os i kompetencer, der breder vores arbejdsmarked ud. Den 1. januar ændrede hovedbestyrelsen tilskudsreglerne til fag- og ansættelsesgrupperne. Der gives stadig et årligt tilskud pr. medlem, men hver enkelt gruppe kan som noget nyt ansøge om at få del i en større pulje på 150.000 kroner. Samtidig gives der mulighed for at ansøge om et højere beløb, hvis flere grupper går sammen om et fælles projekt eller arrangement. Disse nye tilskudsregler skal ses som en opfordring til et bredere samarbejde på tværs af de traditionelle netværk, vi har i Bibliotekarforbundet. Det er min ambition, at vi i løbet af denne generalforsamlingsperiode får skabt et tættere samarbejde hovedbestyrelse og fag- og ansættelsesgrupper imellem. Vi skal blive bedre til at arbejde på tværs af søjlerne og dele vores viden og behov med hinanden, så de politiske fokusområder i organisationen i højere grad kan vokse ud af de miljøer, de skal virke i. En helt konkret måde at gribe det an på kan være ved at styrke kontakten mellem faggrupperne og den repræsentant fra hovedbestyrelsen, som er deres kontaktperson. Denne kontaktperson kan hjælpe med at understøtte og stimulere den initiativrigdom, der findes i grupperne. God arbejdslyst til de nye bestyrelser. Tine Jørgensen / tj@bf.dk 6 Perspektiv April 2015

TIDSSKRIFTER - SMART OG PRAKTISK LØSNING Biketjänst er specialister i biblioteksindretning og har mange års erfaring inden for biblioteksbranchen. Vi har nu etableret os i Danmark. Vi tilbyder enkelt, stilrent design kombineret med gode valg af materialer. Alle vores produkter fremstilles i vores egen snedkervirksomhed i Vislanda i Sverige. Med vores Mag-Mag-serie får du en moderne og smart løsning til opbevaring af fagblade, magasiner og andre tidsskrifter. Bag vippelågerne kan du opbevare ældre tidsskrifter, mens fronten giver mulighed for at udstille seneste nyt. Mag-Mag fås i forskellige højder og bredder og i forskellige farver. Kontakt os, hvis I har andre ønsker - vi hjælper gerne! Se Mag-Mag-serien på www.biketjanst.dk www.biketjanst.dk Tel: +45 53 76 2009 info@biketjanst.dk

overblik fra nettet bf.dk/fagmagasinetperspektiv NYHEDER BRAGT PÅ BF.DK/FAGMAGASINETPERSPEKTIV I FORKORTET VERSION 24. marts Bibliotek og borgerservice modeller for samarbejde Hvordan designer vi nye services i fremtiden? Hvor skal kulturfællesskaberne foregå lokalt? Hvordan skal betjeningssteder se ud og indrettes? Det er spørgsmål, som det er vigtigt at diskutere, også politisk i kommunen. Ha en klar vision og sæt mål, lyder det i rapporten Bibliotek og Borger du er altid velkommen! For der er ikke tale om, at biblioteket skal overtage alle borgerserviceopgaver. Kunsten ligger i at udnytte de fysiske rammer på biblioteket, der hvor borgerne færdes naturligt, bringe nye services ind og samtidig udnytte medarbejdernes kompetencer optimalt. Rapporten er udarbejdet af Danmarks Biblioteksforening i samarbejde med Bibliotekschefforeningen, Kulturstyrelsen og konsulentfirmaet Knudsen Syd. 24. marts Mønsted Hvordan motiverer ledere bedst? Hvilken slags ledelse får det bedste frem i medarbejderne? Det skal et fireårigt projekt afdække, og nu, efter lidt over et år, er resultaterne begyndt at dukke op. - Der er for eksempel en positiv sammenhæng mellem ledere på daginstitutionsområder, der har en klar vision, som de får formidlet til medarbejderne, og som de formår at holde fast i, og så medarbejdernes trivsel, forklarer professor på KORA og Aarhus Universitet Lotte Bøgh Andersen. I alt er 560 ledere med i projektet, og de kommer fra skole- og daginstitutioner, fra Skat og fra finanssektoren. Igennem et år skal de trænes i en bestemt ledelsesstil. Både før og efter skal deres 20.000 medarbejdere deltage i en undersøgelse for at afdække, hvordan ledelse påvirker deres indsats. Til august har lederne været gennem deres etårige træningsforløb, og derefter kommer det endelige resultat om, hvilke ledelsesmetoder der giver mest muligt motivation og medarbejdertrivsel. Mønsted 24. marts Hvor langt skal vi gå med åbne biblioteker? Sådan lyder et tema på KL's Kultur- og Fritidskonference den 21.-22. maj 2015 i Helsingør. Hvad sker der, når man slipper tøjlerne, og lader borgerne styre både deres egne projekter og bruge kommunens institutioner som bibliotek og sportshaller uden opsyn? Anarki eller kulturprodukter af høj kvalitet? På KL s Kultur- og Fritidskonference skal der være debat om netop det emne, hvor blandt andet ungdomsforsker Søren Østergaard ved Center for Ungdomsstudier holder oplæg. 24. marts Trådløs kommunikation kan gøre det umulige muligt To millioner euro har Aalborg Universitet fået bevilliget af Det Europæiske Forskningsråd til et femårigt forskningsprojekt. Målet er at udvikle teknologi, der gør kommunikationen mellem et svimlende antal enheder over internettet ekstremt pålideligt, forklarer professor Petar Popovski på Institut for Elektroniske Systemer, der skal stå for projektet. I projektet vil jeg for eksempel bruge ultrapålidelige forbindelser mellem to biler, der så kan koordinere med hinanden, før de kører ind i et trafikkryds, så de ikke støder sammen. Når den teknologi bliver tilgængelig, vil det skabe et gennembrud for helt nye tjenester, siger Petar Popovski. I dag taler vi om Internet of Things, det vi kalder internettets tredje bølge, hvor vi forbinder en masse hverdagsting til internettet for at lave nye tjenester. Når forskerne så også får gjort forbindelsen ultrapålidelig, vurderer Petar Popovski, at vi vil se helt nye muligheder og løsninger, for eksempel piloter, der styrer fly fra landjorden. Det kalder han internettets fjerde bølge. Læs mere om projektet Willow (WIreLess LOWband). Mønsted Mønsted 23. marts Bliv klogere på den åbne skole Hvordan styrker vi kulturområdets samarbejde med folkeskolen? Det er emnet for en af de workshops, man vil kunne deltage i på KL s camp om den åbne skole i Fredericia den 14. april 2015. På dagen skal der også tales i mere overordnede rammer om læring og ikke mindst, hvordan man etablerer samarbejder mellem skolen og eksempelvis kulturinstitutioner. Dagen tager både fat i teori og praktiske erfaringer på området. 18. marts Biblioteket er borgernes hus 24 timer i døgnet Lerche Kultur- og Idrætsudvalget i Allerød har besluttet, at biblioteket skal have åbent alle døgnets timer. I første omgang er der tale om en forsøgsperiode på fire måneder. - Det er borgernes hus, så nu må vi se, om de kan passe på det, siger Annette Wolgenhagen Godt, leder af Allerød Bibliotek, om at lade biblioteket i Allerød være åbent 24 timer i døgnet. Det er bibliotekets eget ønske at afprøve, hvad der sker, når man lader borgerne kunne bruge biblioteket i alle døgnets timer. Udover biblioteket har pensionistforeningen i Allerød også lokaler i bygningen, og de lokaler er ofte i brug til de sene timer, fordi pensionisterne eksempelvis spiller bridge. - Som bibliotek har vi til opgave at være med til at skabe liv i Allerød bymidte, og det er en rigtig god opgave, som vi også kan understøtte på den her måde, siger Annette Wolgenhagen Godt. Forventningen er, at forsøget går i gang i løbet af april. Lerche 8 Perspektiv April 2015

Nyt fra Bibliotekarforbundet: Næsten fuldt fradrag for dit kontingent i 2015 Regeringen har besluttet at hæve fradraget for fagforeningskontingent fra 3000 til 6000 kroner i 2015. Det betyder, at alle medlemmer af Bibliotekarforbundet nu kan trække næsten hele deres kontingent fra i skat. Du skal selv huske at rette dine oplysninger via SKAT s hjemmeside. 17. marts Næsten hver anden studerende føler sig stresset I løbet af en almindelig uge har næsten hver anden studerende på IVA et eller flere symptomer på stress. Symptomerne kan være koncentrationsbesvær, ondt i hovedet eller ondt i maven. Med 45 procent af de studerende, der oplever stresslignende symptomer, adskiller IVA sig ikke markant fra det øvrige gennemsnit på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, hvor tallet ligger på samme niveau. Op til en eksamen stiger andelen af studerende, der føler sig stresset til 65 procent. - Det er forventeligt, at de studerende er mere stressede op til en eksamen, siger Charlotte Knagh Trojahn fra studievejledningen på IVA. Hun er dog ikke glad for det generelt høje stressniveau, som undersøgelsen peger på, men konstaterer også, at undersøgelsen ikke går i dybden med de studerendes oplevelse af symptomerne. I studievejledningen har man haft en oplevelse af, at 2014, hvor undersøgelsen er gennemført, har været et forvirrende år for de studerende, da det var på dette tidspunkt, at studiefremdriftsreformen blev vedtaget. - Den har givet de studerende mange praktiske udfordringer, som jo helt klart presser dem. Både omkring tilmelding til eksamen, hvad de skal oplyse som studerende og meget andet, siger Charlotte Knagh Trojahn. Generelt er de studerende godt tilfredse med studiemiljøet på IVA. 70 procent af de studerende er som helhed godt tilfredse med studiemiljøet på IVA, og kun 9 procent udtrykker, at de er utilfredse med studiemiljøet. Lerche 11. marts Det er ærgerligt, at vi ikke har ens vilkår kerne, og som var i spil til det sidste i forhandlingerne, drejede sig om at sikre nyuddannede en uges ferie, så de ikke som i dag går længe som nyansatte uden ret til betalt ferie. Forventningen er, at det krav skal stilles igen til overenskomstforhandlingerne om tre år i håbet om, at det så vil gå igennem til den tid. 11. marts 4.000 boguddelere klar Lerche I hele Danmark har der været stor interesse for at være frivillig uddeler af bøger, og boguddelerne har udvist stor opfindsomhed i forhold til, hvor bøgerne skal deles ud på hospitaler, plejehjem, sportsklubber, fængsler, uddannelsesinstitutioner, arbejdspladser, til havs og på en boreplatform. Kulturminister Marianne Jelved har afsat 20 millioner kroner over fire år til initiativet Danmark Læser. Initiativet indeholder udover selve boguddelingsdagen en konkurrence mellem kommunerne om, hvem der kan finde på de mest kreative tiltag til at få flere til at læse. Den 23. april er udnævnt til Verdens Bogdag af UNE- SCO. Datoen er valgt, fordi det er William Shakespeares fødselsdag og samtidig dødsdagen for forfatterne Miguel de Cervantes og Inca Garcilaso de la Vega. Mønsted - Hvorfor bliver afstanden mellem statsansatte og kommunalt ansatte bare større og større? Det spørgsmål ville en tillidsrepræsentant fra staten gerne have besvaret på Bibliotekarforbundets landsmøde for tillidsrepræsentanter mandag den 9. marts i Middelfart. Hoveddagsordenen for mødet var det overenskomstresultat, som arbejdsmarkedets parter netop har forhandlet på plads. Den træder i kraft 1. april 2015 og løber tre år frem og giver de kommunalt ansatte en lønstigning på i alt 5,42 procent, mens de statsansatte får lønstigninger på 4,45 procent. Det generelle billede blandt de kommunale tillidsrepræsentanter var, at de vil stemme ja til overenskomstresultatet. Blandt andet fordi der er tale om et bedre resultat end i både 2011 og 2013. Men flere udtrykte solidaritet med de statsansatte kollegaer, der ikke har fået et lige så godt resultat og føler, at de halter efter kommunerne. - Det er ærgerligt, at vi ikke har ens vilkår. Jeg kan godt forstå de statsansattes frustration, sagde en kommunal tillidsrepræsentant. Blandt tillidsrepræsentanterne var der desuden ærgrelse over, at det ikke lykkedes at forbedre reglerne omkring arbejdstid, hvor Bibliotekarforbundet arbejdede for at sikre i overenskomsten, at en arbejdsdag som minimum skal vare fire timer. Et andet krav, som Bibliotekarforbundet har sendt videre til Akademi- 474 klikkede på Perspektivs nyhed fra den 11. marts Det er ærgeligt, at vi ikke har ens vilkår. Se debatten på side 21. Bibliotekarforbundets fagmagasin Perspektiv Lindevangs Allé 2 2000 Frederiksberg Tlf: 38 88 2233 Mail: perspektiv@bf.dk Hjemmeside: www.bf.dk/fagmagasinetperspektiv Udgiver: Bibliotekarforbundet Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Anette Lerche Tlf: 38 38 06 37 Mail: lerche@bf.dk Journalist: Sabrine Mønsted Tlf: 38 38 06 38 Mail: moensted@bf.dk Studentermedhjælp/korrektur og Del Din Viden: Carina Camilla Bøgelund Mail: ccb@bf.dk Annoncer: DG Media a/s, St. Kongensgade 72 1264 København K 70 27 11 55 Fax: 70 27 11 56 Mail: epost@dgmedia.dk Kontaktperson: Morten Holm: 3370 7674 Tryk: CO2-neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S, ISSN: 1904-7940, Danske Specialmedier Design/Layout: Gregorius Design Abonnement: abonnement@bf.dk Årsabonnement 610 kr. Udland 980 kr. BF-medlemmer modtager automatisk bladet Oplag: Distribueret oplag iflg. Dansk Oplagskontrol: 6.503. Dette nummer er trykt i 6.800 eksemplarer Adresseændring og uregelmæssigheder i leveringen meddeles til Bibliotekarforbundets medlemsafdeling: medlemsafd@bf.dk. April 2015 Perspektiv 9

FILIALLUKNING HVAD FANDEN TÆNKER I PÅ AT LUKKE BIBLIOTEKET? 10 Perspektiv April 2015

TEKST SABRINE MØNSTED FOTO JAKOB BOSERUP Ølby Bibliotek havde sidste åbningsdag 30. januar endnu en biblioteksfilial er slettet af Danmarkskortet. En politisk beslutning, der kan vise sig langt dyrere end at drive filialen. Ved trappen op til perronen på Ølby Station står to unge drenge. Deres røde jakker viser, at de er medlem af banden Bloodz, der holder til i Karlemoseparken et boligområde på regeringens ghettoliste cirka 500 meter fra Ølby Bibliotek. De to fyre vender sig mod bibliotekar Anette Rusbjerg, der nærmer sig trappen efter fyraften. I hånden kan hun se, at de holder et stykke A4-papir. Øverst står der:»bevar Ølby Bibliotek«, og nedenunder er der plads til at skrive under på de stiplede linjer. Bevar Ølby Bibliotek er derimod langt fra det, der står på formand for Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Anette Simonis blok på mødet den 6. oktober 2014, hvor udvalget stemmer om at lukke biblioteket. Hun stemmer for og med fire stemmer mod to, bliver det en realitet. Fire måneder efter står børnebibliotekar Poul Hauge Jensen og kigger ud over biblioteket. Det, der i 23 år har været hans arbejdsplads, er nu langsomt ved at forsvinde ned i papkasser og ud i containeren bagved. Bibliotekarer fra kommunens andre filialer går rundt mellem reolerne og tager de bøger, de kan bruge, og sætter mærkater på de møbler, de vil have. På den lille garderobe med prinsessekjoler i børnebiblioteket står»herfølge«på en gul post-it-note, og på papkasserne foran er skrevet»køge«med sort tusch. Poul Hauge Jensen løfter første bind af Prins Valiant fra stakken af tegneserier på bogvognen foran sig. - Hvad skal vi eksempelvis med den samlede serie af ham her? Jeg kan ikke få mig selv til at kassere dem, siger han. Men terningerne er kastet, og februar er sat af til at sortere, rydde op og pakke biblioteket ned. De otte kollegaer har aftalt at være færdige 1. marts, selv om de egentlig har til midt i marts. De vil Marts 2015 Perspektiv 11

FILIALLUKNING De materialer, som de andre filialer ikke vil have, bliver på hylderne, og når daginstitutioner og skoler i området har været forbi og tage, hvad de kan bruge, så kan borgerne købe resten. videre til deres nye arbejdspladser: to bibliotekarer og en HK er rykker til Herfølge, to bibliotekarer til Borup og en bibliotekar og en HK er til Køge. Processen skal ikke trækkes i langdrag, er de enige om. Den har varet længe nok. HER KUNNE VI NÅ DEM Næsten et år tilbage, i april 2014, begyndte rygterne for første gang at svirre om en lukning af biblioteket, og rygtet fik luft under vingerne, da Kultur- og Idrætsudvalget valgte at skrive en mulig lukning af Ølby Bibliotek ind i kommunens fælles sparekatalog. En besparelse på 1,7 millioner kroner årligt. Det kom bag på både bibliotekets medarbejdere, brugere og samarbejdspartnere. Biblioteket var en succes og lå optimalt i forhold til områdets skoler, ældrecenter, institutioner og cirka 500 meter fra et af landets 33 ghettoområder Karlemoseparken hvor blandt andet banden Bloodz henter sine medlemmer. Biblioteket var et fristed for alle slags brugere. Med alt fra it-kurser, lektiecafe og babyrytmik til hobbyværksted og medborgerservice. - Når de unge fyre trådte ind på biblioteket for at spille skak eller computer, så lagde de den røde jakke også mentalt, fortæller integrationsbibliotekar Hamide Kara. - En af dem sagde til mig, at han var glad for, at hans lillebror kunne komme på biblioteket og læse og spille computerspil:»så han ikke ender som mig«, sagde han. Her kunne vi nå dem, siger Hamide Kara, der næsten til det sidste var sikker på, at politikerne ville ændre mening. For ingen har rigtig kunne forstå Kultur- og Idrætsudvalgets argumenter. Heller ikke de økonomiske. INTEGRATION SAT TILBAGE Koordinator i Dansk Flygtningehjælp Poul Erik Pedersen, der har stået bag bibliotekets lektiecafe, skriver i et blogindlæg 5. maj 2014:»Forvaltningen har ikke gjort sig klart, hvor stor betydning Ølby Bibliotek har for integrationen og dermed for forebyggelsen af bandekriminalitet i Køge. ( ) Hvis de lukker biblioteket, lukker de en dør til fremtiden for mange unge i området ( ). Og sætter integrationsprocessen i Køge mange år tilbage«. Køge Svømmehal skriver i deres høringssvar: 12 Perspektiv April 2015

Karlemoseparken, 500 meter fra Ølby Bibliotek, er på regeringens ghettoliste. Det handler om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, indkomst og graden af kriminalitet. Poul Hauge Jensen har besøgt mange familier i området med bogstartspakker og inviteret dem ned på biblioteket.»bibliotekets betydning for nærområdets sociale klima er stor, og vi frygter problemer i området, hvis de unges sociale ramme forsvinder«. For udvalgsformand Anette Simoni er integration ikke et argument for at holde hånden under et bibliotek. - Det er jo ikke Kultur- og Idrætsudvalgets budget, der alene skal løfte integrationsopgaven i kommunen. Det er en fælles indsats med det boligsociale område, arbejdsmarkeds- og integrationsudvalget. Og vi er nu i gang med sammen at tænke i nye initiativer i forhold til integration, siger hun, mens bibliotekets indsats er taget ud af den ligning. IDRÆTTEN VAR HELLIG Anette Simoni kiggede også mod Ølby Bibliotek af andre grunde. Det var kort efter valget, og hendes parti Venstre var gået til valg på at støtte idrætten i kommunen, så der var det svært at spare idrætten var hellig. Og efter flere møder med bibliotekets MED-udvalg kunne hun, som hun siger,»høre at biblioteket i Ølby lavede mange ting, der ikke var direkte biblioteksorienteret«. - Biblioteket havde taget form af et mødested eller medborgerhus, og det kan jo sagtens ske andre steder end på et bibliotek. Indtil videre kører lektiecafeen for eksempel videre i lokalerne oven på det tidligere bibliotek. Og der er også lokaler i Karlemosen, vi kan leje, hvis vi har brug for det, siger Anette Simoni. Men for integrationsbibliotekar Hamide Kara handler bibliotekets indsats netop om at hive beboerne ud af Karlemosen. - Det er et langt, sejt træk, men som et af de eneste steder i det danske samfund tiltrækker biblioteket borgere med anden etnisk baggrund i alle aldre og danner rum for kulturel mangfoldighed, siger hun. SF-politikeren Jakob Mark sidder i Kultur- og Idrætsudvalget og var den ene af de to, der stemte imod en lukning af Ølby Bibliotek den 6. oktober. Han mener heller ikke, at det vil fungere at lægge bibliotekets tidligere tilbud ud i ghettoen. - Det var netop lykkedes at gøre Ølby Bibliotek til et mødested og et læringssted. Biblioteket løftede en social indsats, eksempelvis kom mange af somaliske kvinder for at læse avis og lære dansk. Så på det sociale område har det fatale konsekvenser at lukke biblioteket. Det kan ende med at blive dyrere, hvis vi skal sprede tilbuddene med en lektiecafe et sted, danskundervisning et andet sted og et mødested et tredje, siger han. ENDNU ET BIBLIOTEK UDSLETTET Biblioteket i Ølby var langt fra kun integration, men også læsning, kultur og fællesskab i lokalområdet, og brugerne kom lige så meget fra områdets villakvarterer, ældrecenter og skoler. Bendt Lundsbjerg fra Bjæverskov skriver i et læserbrev 12. maj 2014:»Endnu et lokalområde er blevet gjort kulturløst. ( ) Man April 2015 Perspektiv 13

FILIALLUKNING Anette Rusbjerg flytter til Herfølge Bibliotek, når alt er pakket ned. Hun er rørt over, hvor meget lokalbefolkningen har kæmpet for biblioteket. valgte den kategoriske vej at udslette endnu et bibliotek«.»biblioteket gav mig lysten til at læse igen«, skriver en ordblind borger i sit høringssvar til omprioriteringskataloget, som spareforslagene blev kaldt, da de blev sendt ud i maj 2014. En anden borger skriver, at biblioteket gav ham»smag for viden«, og en tredje, at det aktive foreningsliv med frivillige, der er knyttet til biblioteket, går tabt«. Listen af høringssvar ender på 21 sammen med debatindlæg, læserbreve og Facebookgruppen Nej til lukning af Ølby Bibliotek.»Nøj, hvor får de mange børnefamilier på nakken«, lyder en kommentar eksempelvis på Facebook. Indsigelserne vinder dog ikke genklang på rådhuset. 26. juni, endnu før høringsfristen udløber, bliver Anette Simoni citeret i Dagbladet Køge:»Vi vil i udvalget selvfølgelig afvente, hvad der kommer af høringssvar, men det rokker ikke ved min personlige holdning til, at biblioteket skal lukke«. - Da jeg læste det, vidste jeg, at vi skulle lukke uanset hvad, siger bibliotekar Poul Hauge Jensen. FIRE FILIALER PÅ 8 ÅR På spørgsmålet om, hvordan hun kan have truffet en afgørelse, før hun havde læst alle høringssvar, svarer Anette Simoni, at høringssvar altid giver anledning til at tænke sig om en ekstra gang, men som politiker skal man også tage de upopulære beslutninger for at få pengene til at slå til. - Det er da ikke rart at lukke noget og skuffe nogle borgere, men jeg er imod salamimetoden eller at holde lukkedage på de øvrige biblioteker for at hente pengene. Man må tage et skrald et sted, og det blev Ølby Bibliotek. Det er politik. Vi har 115 millioner kroner på kultur- og idrætsområdet og bruger cirka 30 millioner af dem på bibliotekerne, så jeg synes, vi har prioriteret bibliotekerne højt. Kigger man i de kommunale nøgletal, blev der i 2014 brugt 514 kroner på folkebibliotekerne pr. borger i Køge, hvilket er mere end i resten af Region Sjælland, kun overgået af Roskilde og Guldborgsund kommune. Men udviklingen tyder ikke på, at den tredjeplads bliver holdt. Ølby er den fjerde i rækken af filialer efter Gørslev, Bjæverskov og Ejby, der er lukket i kommunen. SPEKULATION OM LUKKEDE DØRE Politik er som bekendt forhandling og prioritering, og der er blevet spekuleret i, hvad der er foregået bag rådhusets lukkede døre. I juni 2014 overtog Køge Private Realskole 184 kvadratmeter af bibliotekets lokaler svarende til hele børnebiblioteket, som medarbejderne måtte rydde på en måned, og en mur blev muret op. Her, halvandet år senere, står samme privatskole klar til at overtage de resterende lokaler til et privat gymnasium, når de sidste reoler er kørt væk. En borger skriver i et debatindlæg den 17. november 2014:»Har udvalgsformanden måske bundet sig for stærkt med løfter til den privatskole og lovet, at den kan rykke ind i nogle af de lokaler, som biblioteket omfatter, eller kan det være ideologiske forhold, der spiller ind?«udvalgsmedlem Jacob Mark (SF) synes, at beslutningen om at lukke biblioteket blev taget for overilet uden de nødvendige 14 Perspektiv April 2015

Ølby Bibliotek blev bygget i 1982. - Her holder borgmesteren indvielsestale, siger bibliotekar Linda Andersen. Bunken med udklip, er dukket op fra gemmerne under nedpakningen. beregninger og drøftelser. Det kom bag på ham, at et flertal i Kultur- og Idrætsudvalget ville stemme om en lukning, allerede en uge efter at de var blevet bedt om at spare de 1,7 millioner kroner af kommunens budgetudvalg, som han i øvrigt selv sidder med i. - Min forventning til udvalgsmødet den 6. oktober var, at vi ville bede forvaltningen om beregninger og åbne det samlede budget for bibliotekerne på 29 millioner kroner. Mit valg havde været at slække lidt på kvaliteten samlet, men undgå at lukke et velfungerende bibliotek, siger han og kalder beslutningen klassisk borgerlig ideologi. - Man ser sit snit til at komme af med en offentlig udgift på 1,7 millioner kroner og samtidig få en indtægt ved at leje lokalerne ud til en privatskole, siger han. Det har ikke noget på sig ifølge Anette Simoni. - Jeg er ikke engang klar over, om privatskolen rent faktisk skal leje lokalerne, siger hun. Målet var at spare et beløb på udvalgets budget. Bibliotekar Anette Rusbjerg er kommet op for enden af trappen til perronen på Ølby Station og venter på S-toget, da en ældre herre kommer hen mod hende:»arbejder du ikke på biblioteket?, spørger han. Hun nikker, og han fortsætter:»hvad fanden tænker I på at lukke biblioteket?«tidslinje Maj 2014: Juni 2014: Oktober 2014: Januar 2015: Februar 2015: April 2015: En lukning af Ølby Bibliotek nævnes første gang i kommunens omprioriteringskatalog. Køge Private Realskole lejer 184 m 2 af bibliotekets lokaler. Kultur- og Idrætsudvalget stemmer for at lukke biblioteket med fire stemmer mod to. Sidste åbningsdag. Medarbejderne rydder op, bøger og inventar fjernes. Lokalerne skal lejes ud. Køge Kommune vil ikke oplyse til hvem, da lejekontrakten endnu ikke er underskrevet, men Køge Private Realskole var forbi og kigge på lokalerne under oprydningen. April 2015 Perspektiv 15

FILIALLUKNING HVAD SÅ NU I kølvandet på den kritik, lukningen af Ølby Bibliotek førte med sig, har Kultur- og Idrætsudvalget besluttet, at der den 10. august 2015 skal ligge en ny biblioteksstrategi for Køge Kommune. De tanker, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Anette Simoni selv gør sig om en ny strategi, handler blandt andet om et større samarbejde med folkeskolen. En anden overvejelse er at åbne et nyt bibliotek i Køge Nord, hvor en ny bydel er på vej, to-tre kilometer fra det nu lukkede Ølby Bibliotek, men midlerne skal findes inden for det nuværende budget. Medlem af Kultur- og Idrætsudvalget i Køge Jacob Mark (SF). Formand for Kultur- og Idrætsudvalget Anette Simoni (V). BIBLIOTEKER TABER TIL IDRÆT & KULTUR I dag er der 450 biblioteksfilialer i Danmark, en halvering siden midt i 1990 erne. Siden kommunalreformen i 2007 er bibliotekernes budget i gennemsnit blevet skåret med 17 procent, hvilket er to til tre gange så meget som støtten til kultur og idræt. Formand for Danmarks Biblioteksforening og formand for Kulturudvalget i Aarhus Byråd, Steen B. Andersen, mener, at en del af forklaringen er, at både kulturen og idrætten består af selvstændige aktører i kommunerne, der kan lobbye for deres sag, mens bibliotekerne er en del af det kommunale system og ikke på samme måde»råber op«. Problemet er også, at kommunalpolitikere mener, at det er logik at spare på bibliotekerne, når der kommer færre udlån.»men sådan fungerer det moderne bibliotek jo ikke. I Aarhus kommer godt halvdelen af brugerne ikke for at låne, men for at deltage i et kursus, et foredrag, se en udstilling, lave opgaver og så videre. Det er farligt for udviklingen af bibliotekerne, hvis vi som kommunalpolitikere hænger fast i en gammeldags forestilling om biblioteket som et sted, hvor man bare låner«, siger Steen B. Andersen til Weekendavisen.»Argumenterne for bevarelsen af det yderst veldrevne bibliotek var mange og vægtige. Så vægtige, at politikerne stort set ikke nedlod sig til at gå ind i en troværdig argumentation for nedlæggelsen«, skriver Annebeth Christensen i et debatindlæg i Dagbladet Køge den 28. januar 2015. Hun slutter:»en tak til alle jer, som arbejdede på Ølby Bibliotek. I gjorde en forskel så længe det varede.«kilde: Dannelse på anden klasse bragt i Weekendavisen 6. marts 2015. 16 Perspektiv April 2015

VIL DU HAVE OVERBLIK OVER DIN PENSION? SÅ FÅ NYT OM NETOP DIN PENSION DIREKTE I DIN MAIL Nu kan du få et bedre overblik over din pensionsordning. Du skal blot udfylde dine oplysninger og give tilladelse til, at vi kan kontakte dig. Så får du en mail fra os med personlige råd og anbefalinger, når der er noget, du med fordel kan gøre eller bør vide om PFA koncernens løsninger. Det giver dig overblik over lige præcis de ting, der er vigtige for dig som fx. Hvor meget har du sparet op hos PFA? Hvor meget er din pension vokset? Hvor højt er dit Pensionstal? Se, hvor meget ekstra der er til dig og din pension på mitpfa.dk

ARBEJDSMILJØ»Det handler ikke om penge det er princippet«da Bolette Garmin blev fyret, var hun ikke i tvivl om, at det var, fordi hun som arbejdsmiljørepræsentant havde presset ledelsen. Men det kom fuldstændig bag på hende, at hendes arbejdsgiver ikke anerkendte, at hun skulle være særlig beskyttet mod fyring. Sagen er principiel, og derfor har Bibliotekarforbundet på Bolette Garmins vegne lagt sag an mod Carlsberg. TEKST ANETTE LERCHE FOTO JAKOB BOSERUP K an en arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst fyres uden en særligt tungtvejende grund? Det spørgsmål er så principielt, at Bibliotekarforbundet på Bolette Garmins vegne har lagt sag an mod Carlsberg. Retsmødet fandt sted torsdag den 5. februar i Københavns Byret. Sagen tog sin begyndelse i oktober 2013, da Bolette Garmin blev fyret fra sit job i Carlsberg It. Hun var blevet headhuntet til virksomheden fra en stilling hos Lundbeck i 2010, og allerede på det tidspunkt var der problemer med arbejdsmiljøet, så da Bolette Garmin efter en tid blev arbejdsmiljørepræsentant, var der nok at tage fat på. - Der var mange problemer, både fysiske og psykiske. Der var mange, der gik hjem med stress, og der var kollegaer, der sad og græd. Det var rigtig dårlige arbejdsforhold. Blandt andet sad Bolette Garmins kollegaer bag en støvvæg, mens nabobygningen blev revet ned få meter fra dem, og generne med støj og støv var efter hendes mening uacceptable. I efteråret 2013 konfronterede Bolette Garmin ledelsens repræsentant i arbejdsmiljøudvalget på Carlsberg It med to ting. For det første skulle han tage en arbejdsmiljøuddannelse for at få viden om området, for ellers kunne samarbejdet i arbejdsmiljøudvalget ikke fungere, og for det andet skulle ledelsen tage stilling til de brud på arbejdsmiljøloven, som Bolette Garmin mente fandt sted. - Han råbte:»det kommer aldrig til at ske«. Og ugen efter blev jeg fyret. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl om, at det var den situation, der gjorde, at jeg blev fyret. ER MAN IKKE BESKYTTET? Carlsberg tilbød Bolette Garmin et outplacementforløb og indbetalte tre måneders løn mod, at hun ikke ville foretage sig yderligere i sagen. De tre måneders løn betalte hun tilbage, for i samarbejde med Bibliotekarforbundet besluttede hun hurtigt, at denne sag var for vigtig til, at hun bare kunne lade den ligge. - Det handler ikke om penge for mig. Det er en principiel sag. Når man tager uddannelsen som arbejdsmiljørepræsentant, får man at vide, at man er beskyttet, fordi man har pligt til at sige fra på sine kollegaers vegne, når man ser noget, der ikke er i orden, siger Bolette Garmin. 18 Perspektiv April 2015

Helt præcist står der i arbejdsmiljøloven, at større arbejdspladser skal udpege en arbejdsmiljørepræsentant, og at disse er»beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder«. Den formulering tolker Bibliotekarforbundet og andre fagforeninger som, at det er lovens intention, at en arbejdsmiljørepræsentant skal være særligt beskyttet. Men i forbindelse med Bolette Garmins fyring viste det sig, at Carlsberg er uenig i den fortolkning. De siger sammen med Dansk Industri, at er man akademiker og ansat uden overenskomst, har man ikke nogen særlig beskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant. Carlsberg har ført som argument, at Bolette Garmin blev fyret, fordi hun havde samarbejdsproblemer med nogle leverandører og et bramfrit sprog. Fyringen handlede på ingen måde om hendes ageren som arbejdsmiljørepræsentant, argumenterede de. - Jeg var ansat som it-arkitekt og kvalitetsansvarlig på et strategisk it-system. I min stilling havde jeg et kvalitetsansvar, og jeg sagde fra, når tingene ikke var, som de skulle være. Men det med samarbejdsproblemer er noget vrøvl. Jeg skulle angiveligt have været uvenner med en indisk leverandør, men dagen inden jeg blev fyret, hjalp jeg netop ham med at vælge en gave til hans kone. RETFÆRDIGHEDSFØLELSE I året op til retssagen har Bolette Garmin tilvejebragt beviser på, at ledelsen bakkede op om hendes beslutninger, og at hun ikke var alene om at mene, at den leverede kvalitet fra den indiske leverandør var for lav. Dengang var beskeden til hende, at hun skulle blive ved med at presse på for at få en bedre leverance. Undervejs i retssagen har Bolette Garmin også påvist, at der vitterligt var problemer med arbejdsmiljøet i Carlsberg It, hvor blandt andet Arbejdstilsynet var involveret. Til gengæld er der ikke kommet beviser på hendes samarbejdsproblemer den anden vej. - Jeg havde forventet, at modpartens advokat ville forsøge at provokere mig under retssagen, men i virkeligheden kom sagen ikke til at handle så meget om mig, men mere om tolkningen af arbejdsmiljøloven, og det er jeg glad for. Sagen er lige så principiel for arbejdsgiverne, som den er for mig. Bolette Garmin tvivler på, at hun er den første arbejdsmiljørepræsentant, der er blevet fyret på denne måde. Men ingen har tidligere gået rettens vej, så derfor bliver hendes sag principiel. - Jeg kan godt forstå, at mange andre ikke har lyst til at gå i retten med sådan en sag, for man lægger sig jo offentligt ud med en arbejdsgiver. Men det må jeg så leve med, siger Bolette Garmin, der ikke er bange for, at hun selv vil få svært ved at få arbejde på grund af sagen. Hun har et bredt netværk i Bolette Garmin fandt hurtigt et nyt arbejde efter fyringen. For hende er sagen principiel. April 2015 Perspektiv 19

ARBEJDSMILJØ branchen, fordi hun er ekspert i et it-system, som er meget udbredt i Danmark, og hun er blevet headhuntet til sin nuværende stilling. - Jeg har en retfærdighedsfølelse, der gør, at jeg ikke synes, at det, der skete, er rimeligt. Det er aldrig rart at blive fyret. Det er mere fedt at gå selv. Det er pludselig ikke dig selv, der bestemmer, hvornår der skal ske en forandring i dit arbejdsliv, og du risikerer, at din privatøkonomi bliver ødelagt. Når du bliver fyret, får du at vide, at du ikke længere må gå ind af den dør, du plejer gå ind ad hver morgen. Og du må ikke tale med de folk, du plejer at arbejde sammen med hver dag. Det er ubehageligt, og derfor er det vigtigt, at vi får slået fast, at ledelsen ikke må fyre folk, der som arbejdsmiljørepræsentanter er»irriterende«på vegne af deres kollegaer. Bolette Garmin er ikke arbejdsmiljørepræsentant på sin nye arbejdsplads. Det har hun ikke lyst til at være igen. Men hendes retfærdighedsfølelse gør, at hun er nødt til at få sagen prøvet ved retten i håbet om at få rettens ord for, at en arbejdsmiljørepræsentant uden overenskomst også er særligt beskyttet. - Boden for at fyre en arbejdsmiljørepræsentant skal være så høj, at den afskrækker arbejdsgiverne. Hvis vi ikke vinder sagen, så vil det have konsekvenser for hele arbejdsmiljøområdet. Det vil blive sværere at få folk til at melde sig, og hvis de har meldt sig, tør de ikke sige fra over for arbejdsgiveren, hvis de ved, at de uden videre kan blive fyret for det, selv om de bare gør deres pligt og gør opmærksom på lovovertrædelser. Derfor er det så vigtigt at få afklaret, hvordan arbejdsmiljøloven skal tolkes. Interviewet med Bolette Garmin fandt sted, inden dommen i sagen faldt den 27. marts. Københavns Byret havde afsat tre dommere til sagen, fordi retten var enig i, at sagen var principiel. Dommen gav Bolette Garmin og Bibliotekarforbundet ret i, at fyringen af Bolette Garmin ikke var rimeligt begrundet i hverken hendes eller virksomhedens forhold og tilkendte hende derfor en godtgørelse. Retten mente dog ikke, at det var godtgjort, at der fandtes en»tilsvarende«overenskomst, som kunne anvendes til at vurdere Bolette Garmins beskyttelse som arbejdsmiljørepræsentant. Retten anførte desuden, at reglerne om en retsvirkning af, at en arbejdsmiljørepræsentant uberettiget afskediges, ikke er ensartede. Bibliotekarforbundet overvejer, om man på Bolette Garmins vegne vil appellere sagen til landsretten. 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv og godtgør arbejdsmiljørepræsentantens tab af indtægt. Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. EN PRINCIPIEL SAG FOR ALLE AKADEMIKERE Sagen om Bolette Garmins fyring er principiel, og derfor fører Bibliotekarforbundet sagen for Bolette Garmin ved den civile ret. - De fleste akademikere i det private er ansat på individuel kontrakt, og de har derfor brug for rettens ord for, at de står under særlig beskyttelse, hvis de påtager sig opgaven som kollegernes talsmand i arbejdsmiljøspørgsmål, siger chefjurist i Bibliotekarforbundet Karin V. Madsen. Fyringen fra Carlsberg viser, at en arbejdsmiljørepræsentant, som arbejdsgiveren ikke anser som særligt beskyttet, kan blive fyret uden særlige rettigheder, når der er problemer med arbejdsmiljøet, og dermed er der skabt usikkerhed omkring hele arbejdsmiljøområdet. Sagen er ikke kun principiel for Bibliotekarforbundet. Rettens afgørelse vil få konsekvenser for alle akademiske medarbejdere ansat i det private på individuel kontrakt. FORSTÅ JURAEN BAG SAGEN Striden mellem Carlsberg og Dansk Industri på den ene side og Bolette Garmin og Bibliotekarforbundet på den anden side går på, om en akademisk medarbejder på individuel kontrakt, der har påtaget sig hvervet som arbejdsmiljørepræsentant, er omfattet af arbejdsmiljølovens paragraf ti, der siger, at arbejdsmiljørepræsentanter beskyttes mod afsked»på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige områder«. Her mener Bibliotekarforbundet, at overenskomster fra eksempelvis TDC kan bruges som rettesnor. Her er også tale om private virksomheder med it-fokus, og her er akademiske medarbejdere omfattede af overenskomsten. Carlsberg, der bakkes op af Dansk Industri, argumenterer for, at akademikere ikke er tænkt ind i arbejdsmiljøloven, fordi akademikere ansat i det private som hovedregel ikke er omfattet af overenskomster. Arbejdsgiverne peger på, at de overenskomster, som Bibliotekarforbundet har fremvist, stammer fra tidligere offentlige virksomheder, der nu er privatiseret, og derfor ikke kan bruges. Konsekvensen af den udlægning bliver, at arbejdsmiljørepræsentanter med akademisk baggrund på individuel kontrakt ikke har nogen særlig beskyttelse, hvilket truer hele samarbejdet omkring arbejdsmiljøet for akademikere ansat i det private. 20 Perspektiv April 2015