Generel klinisk studieplan (DKC) Modul 1 Med denne generelle kliniske studieplan vil vi gerne byde dig velkommen til (DKC) Klinisk vejleder: Kirsten Håsum Sundvej 30 8700 Tlf. 78 42 55 12 E-mail: kirsten.haasum@horsens.rm.dk Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering (DKC) er en del af anæstesiologisk afdeling på, som er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet er akkrediteret i foråret 2014 Afsnittet varetager den kirurgiske behandling af lidelser i relation til organkirurgiske, ortopædkirurgiske og gynækologiske lidelser. Afsnittet opererer årligt ca. 9000 patienter Udover operationsafsnittet indeholder afdelingen et Skopiafsnit, hvor der årligt udføres mere end 11.000 endoskopier (kikkertundersøgelser af mavetarmkanalen) af såvel medicinske som kirurgiske patienter. Afdelingsledelsen består af én oversygeplejerske samt én ledende overlæge. Der er 2 afdelingssygeplejersker i afdelingen; én i operationsafsnittet og én i Skopiafsnittet. Personalet i er sygeplejersker. Der er tilknyttet et fast anæstesisygeplejersketeam, som har deres arbejdsfunktioner i operationsafsnittet, i hvil og i opvågningen. Der er ansat specialeansvarlige sygeplejersker, som i samarbejde med ledelsen har ansvar for det dagkirurgiske patientforløb og udviklingen af sygeplejerskepersonalet indenfor opvågnings- og hvilefunktionen, operationsfunktionen, endoskopifunktionen og anæstesiområdet. Desuden har afdelingen en specialeansvarlig sygeplejerske, der arbejder med it-udvikling og kvalitetsopfølgning i Enheden for klinisk opfølgning, 1 klinisk vejleder, 2 daglige vejledere og 3-4 faste serviceassistenter. Der er tilknyttet udviklingssygeplejersker til afdelingen. Der er i stor faglig professionalisme og et højt kompetenceniveau i Sygeplejerskegruppen. Operationsstuerne er nybygget i 2014 og råder over seks moderne og velindrettede operationsstuer. Der forefindes det nyeste medicotekniske udstyr; eksempelvis anæstesiapparaterne med indbygget respirator og Side 1 af 9
monitoreringsskærme, og lofthængte søjler med lyskilder til brug ved kikkertoperationer i eksempelvis skulder, knæ, underlivet, og i abdomen. Der programlægges med operationer i tidsrummet fra kl. 08.00 til kl. 15.00 i alle ugens hverdage. Der arbejdes i tværfaglige teams på de enkelte operationsstuer, således at både patient og personale oplever høj grad af kontinuitet og kvalitet. Hvileenheden. Hvilestuen råder over fem opvågningssenge og tolv hvilestole. De fem senge er med tilhørende stationær patientovervågning og er placeret i en større niche med mobile skillevægge imellem. Alle hvilestolene er samlet i et stort åbent rum ligeledes med mobile skillevægge imellem. Der er etableret 3 sygeplejebemandet nicher i hvileenheden, som sikrer en sufficient patientovervågning. Patienterne kan gennemgår et to-fase forløb, hvor de efter endt monitorering på leje evt. mobiliseres til hvilestol i en kortere periode inden hjemsendelse. Der er kræset for interiør i opholdsstuen i form af komfortable hvile stole, borde, lyse lokaler, grønne planter, læsestof, tv og personalebetjent køkkenniche. Patienterne vil blive tilbudt forskellige muligheder for adspredelse i ventetiden eller under operationen. Afdelingen råder over muligheden for musik under operationer i lokalbedøvelse, Disc-men med flere musikgenrer, aviser, ugeblade og legetøj til børn. Patienterne er meget velkomne til at anvende musik el lign. fra egen ipod, mobil eller lign.. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sygeplejen er organiseret efter kontaktsygeplejeprincippet med teamorganisering gennem patientforløbet i. Det vil sige, at plejen tager udgangspunkt i små enheder, hvor der er mulighed for at arbejde med individuelle plejeforløb. Enhederne er i Hvil (præ- og postoperative periode) og på operationsstuen (peroperative periode). I afdelingen er der tætte samarbejdsrelationer med anæstesilæger, ortopædkirurger, kirurger og gynækologer. Billeddiagnostisk afdeling udfører diverse røntgenundersøgelser oftest postoperativt. Bioanalytikeren tager blodprøver. Fysioterapeuter og ergoterapeuter modtager ved visse operationer patienterne præ- og postoperativt. Serviceassistenter sørger for transport af patienter mellem afsnittene, transport af instrumenter mellem Sterilcentralen og afdelingen samt rengøring. Afsnittet uddanner sygeplejestuderende på 1., 4., 11., 12., 13. og 14. modul, sygeplejersker i anæstesi-kursist-uddannelsen, og læger under uddannelse til anæstesilæger. Patientkategorier/borgerkategorier modtager patienter til operation indenfor specialerne: Organkirurgi. Herunder udføres bl.a. laparoskopisk herniekirurgi, åben herniekirurgi, analkirurgi, og laparoskopiske galdeoperationer. Ortopædkirurgi. Herunder udføres bl.a. skulder-, albue- og håndkirurgi. Hofte-, fod- og knækirurgi. Side 2 af 9
Gynækologi. Herunder udføres bl.a. udredning for barnløshed, keglesnitsoperationer, flere typer operationer i livmoderen, fjernelse af cyster, sterilisation og operationer til afhjælpning af urinincontinens. Patientgruppen fordeler sig aldersmæssigt fra børn på to år til voksne i alle aldre. Pårørende er velkomne til at ledsage patienterne før og efter operationerne. Patienterne indkaldes til planlagt operation og udskrives som udgangspunkt samme dag efter ca. 1-4 timers hvile. Afsnittet lukker alle hverdage kl. 17.00. Patienter med fortsat behov for pleje/behandling efter DKC s åbningstid flyttes til det aktuelle sengeafsnit og udskrives evt. senere samme dag eller næstfølgende dag. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittene er præget af komplekse kliniske problemstillinger. Umiddelbart før og efter anæstesi og operation kræves der opretholdelse af mange af patientens fysiologiske behovsområder og sygeplejemæssige bistand. Problemstillingerne er komplekse, da forløbet kræver forebyggelse af forskellige risici knyttet til både det anæstesiologiske og operative forløb. Problemstillingerne er primært knyttet til: - præoperativ klargørelse med anlæggelse af venflon, og anlæggelse af blokade som bedøvelse. - manglende sufficient respiration og cirkulation. - præ- og postoperativ smerte-, sår- og kvalmebehandling. - korrekt mobilisering under hensyn til blokade og behandlingsbehov. - måling af blodsukker og/eller INR præ- og postoperativt. - væsketerapi og opsætning af antibiotika præ- og postoperativt. - fokus på korrekt lejring før under og efter operationen. - fokus på anvendelse af de hygiejniske principper; herunder smitteveje. Korttidssygepleje kræver, at der hurtigt etableres tillid i relationen mellem patienten og personalet ogat der tilrettelægges en målrettet pleje, som tager højde for den enkelte patients omsorgs-, plejeog behandlingsbehov. Tiltagene skal være målrettede, så patienten efter ophold i dagkirurgisk afsnit føler sig rustet til at klare sig i eget hjem. Sygeplejersken skal kunne informere patient og pårørende om pleje- og behandlingsforløb. Der tilstræbes i sygeplejen et højt informations- og dokumentationsniveau såvel mundtligt som skriftligt. Vi har i afdelingen et elektronik informationsmateriale, hvor det er muligt at skræddersy en individuel information til patienten omhandlende anbefalinger for det postoperative forløb. Til varetagelse af afsnittets komplekse kliniske problemstillinger ønskes der personale med følgende kvalifikationer: Personale kvalifikationer - Relevant uddannelse til de forskellige funktionsområder. - Bred faglig viden - Evne og vilje til kontinuerlig personlig og faglig udvikling - Gode kommunikative evner - Situationsfornemmelse Side 3 af 9
- Overblik - Menneskekendskab - Selvstændighed - Vilje og evne til at indgå i et tæt, tværfagligt samarbejde - Evne til at tænke og handle kreativt - Evne til hurtig omstilling for at kunne fungere i alle funktioner Typiske kliniske sygeplejeopgaver Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede sygepleje og udvikle sygeplejen. Vi har i afdelingen løbende udviklingsprojekter i form af mindre pilotprojekter og projekter på kandidat- og Phd-niveau. I relation til temaet: sygepleje, fag og profession vil den kliniske undervisning på modul 1 i afdelingen indeholde følgende sygeplejefaglige opgaver.: Patientologi: at se/opleve/samtale med patienter og pårørende med henblik på indsigt i patienternes perspektiver og oplevelser. At se/opleve/samtale med sygeplejersker og afdelingens øvrige personale og få indblik i deres arbejdsdag og tværfaglige arbejde. At se/opleve et Dagkirurgisk operationsafsnit: Hvorledes forløber hverdagen? Hvilke rum består afdelingen af? Hvilke funktioner har det enkelte rum? Hvilke regler skal overholdes i rummene? At fornemme atmosfæren i afdelingen. At udføre korrekt håndhygiejne. At anvende korrekt uniformering. At deltage i udpakning af sterile utensilier. Være bevidst om at overholde tavshedspligten. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienten bliver henvist fra egen læge og indkaldes til forundersøgelse i det respektive kirurgiske ambulatorium. I kirurgisk ambulatorium får patienten informationsmateriale udleveret omhandlende det specifikke operationsindgreb. På samme dag forberedes patienten til anæstesi i anæstesiambulatoriet. Der udleveres informationsmateriale vedrørende forholdsregler før anæstesi. Booking af operationstid vil blive aftalt med en sygeplejerske / sekretær i ambulatariet. Pt. informeres om operations-datoen og hvis pt. har givet sin tilladelse, vil møde-klokkeslæt blive oplyst via sms få dage før operationen. Patienten møder i dagkirurgisk Center på operationsdagen og bliver modtaget af kontaktsygeplejersken. Kontaktsygeplejersken vil derefter klargøre patienten til operation og koordinere selve indlæggelsesdagen for den pågældende patient. I hvileområdet afventer patienten operationes start. Efter operationen monitoreres patienten, observeres og der gives den nødvendige medicin herunder smertebehandling. Side 4 af 9
Efter endt monitorering mobiliseres patienten i seng eller til hvilestol. Patienten informeres om det videre forløb. Ved udskrivelsen medgives smertestillende medicin til de første døgn afhængig af operationens omfang. Patienten får udleveret individuel mundtlig og skriftlig postoperativ information, samt operationsbeskrivelse. Patienten får udleveret de hjælpemidler, som der er behov for. Inden hjemsendelse taler operatøren med patienten. Nogle patienter afsluttes fra DKC, andre patienter udskrives til efterfølgende kontrol hos egen læge eller kontrol i de respektive kirurgiske ambulatorier og/eller fysio- eller ergoterapi. Såfremt en patient fysisk, psykisk eller socialt ikke er klar til udskrivelse, overflyttes denne til det respektive stationære sengeafsnit. Det er meget vigtigt, at patient og pårørende i hele forløbet medinddrages i egen helbredelsesproces således, at de selv er i stand til at varetage det videre forløb efter det korte ophold på i DKC. Eksempel på patientforløb: Et typisk patientforløb på kan være en patient, der indlægges til operation med diagnosen galdesten. Patienten er ambulant udredt og forberedt til operationen, hvilket kræver både fysisk og psykisk forberedelse. Undersøgelserne vil omhandle eks. ultralyd, scanning og blodprøver. Endvidere er der foretaget anæstesitilsyn i forbindelse med forundersøgelsen. Patienten møder fastende på indlæggelsesdagen i DKC. Vil blive budt velkommen og taget imod af en sygeplejerske i hvil, hvilket er DKC s modtageområde for indkaldte patienter. Patienten, som i kirurgisk ambulatorium har fået såvel mundtlig som skriftlig information om såvel operationen, fasteregler, bedøvelse smertebehandling mm, får igen mulighed for at stille uddybende og afklarende spørgsmål, så det præ- per- og postoperative forløb bliver optimalt. Efterfølgende vil sygeplejersken udføre de resterende præoperative sygeplejehandlinger såsom delvis omklædning af patienten, give præmedicin, anlægge drop mm. afhængig af den enkelte operationstype. Kirurgen vil inden operationsstart tale med patienten. Patienten er herefter klar til operation. I enkelte patientforløb skal patienten være indlagt på sengeafdelingen postoperativt. Nogle patienter vil skulle ses igen i terapiafdelingen eller i ambulatoriet enten til mikroskopisvar eller opfølgning på resultatet af operationen eks. ved skulderoperationer og ved anal kirurgi. Arbejdet med den kirurgiske patient giver dig som studerende mulighed for at reflektere over bla. de forskelle, der kan være i patientens og de sundhedsprofessionelles forståelse af sygdomsbegreber. Metoder i klinisk praksis Der arbejdes i afsnittet med følgende kliniske metoder: - Sygeplejeprocessen - Relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand eks. TOKS, ISBAR, NRSscore, ABCDE procedure og ASA-klassifikationen Model for praktisk færdighedsudøvelse (www.rins.dk) Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Side 5 af 9
Aktuelt er der i afdelingen projekter, der omhandler: - Smertebehandling af skulderpatienter - Medicin compliance og akutte postoperative smerter: et interventionsstudie - Kontakter til sundhedsvæsenet efter ambulant kirurgi - Smertebehandling til galdeopererede patienter; supplement i form af blok eller lokalbedøvelse? - Forebyggelse af infektion i porthuller efter laparoskopisk galdeoperation - Trylleplaster til børn inden venflonanlæggelse; plaster eller creme? - Blodtryksfald i forbindelse med anæstesi til diabetes patienter Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På er den kliniske undervisning organiseret sådan, at der i hvert afsnit er ansat en klinisk vejleder, som varetager den overordnede vejledning i relation til de studerende. Derudover har afsnittene daglige vejledere, som varetager den daglige praksisnære vejledning af den studerende i patientsituationer. Klinisk undervisning: Inden for de første par dage vil den kliniske vejleder i afsnittet og den studerende afholde planlægningssamtale med henblik på planlægning af den studerendes forløb i afsnittet samt at afklare forventninger mellem den studerende og den kliniske vejleder. Herefter afholdes der dagligt bed-side undervisning mellem den studerende og sygeplejersken som den studerende følger. I er der dagligt en navngiven sygeplejerske som den studerende refererer til. Dette planlægges af den kliniske vejleder under hensyn til den kliniske praksis og den studerendes aktuelle uddannelsesbehov svarende til modul 1. Den studerende vil få vejledning af både den kliniske vejleder og af daglige vejledere. Det vil være bed-side-vejledning, som relaterer sig til patientsituationerne og målene. Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer. Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den kliniske vejleder. Læringsmiljø - Praksisfællesskab: Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer. Studieplaner i klinisk praksis: Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen Modul 1 og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit Side 6 af 9
Modulbeskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem skole, praktiksted, den kliniske vejleder og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den kliniske vejleder kan planlægge den studerendes læreproces. Der er klinisk morgen På med relevant undervisning 1. torsdag i måneden fra kl. 08.00 til kl. 09.00 iflg. årsplan. Klinisk morgen finder sted i Den blå cafe. Daglig arbejdstilrettelæggelse I er der følgende funktionsområder: Hvile og opvågningsfunktionen Operationsfunktionen Der foreligger funktions og kompetence beskrivelser for alle stillings - og funktionsområder i. Der er dagligt 3 sygeplejersker, som fungerer som koordinatorer i den daglige planlægning af arbejdet i Operationsafsnittet. Deres fokus er hhv anæstesidelen, operationsdelen og hvileområdet. I den daglige pleje fungerer sygeplejerskerne i hvil/opvågningsafsnittet, som kontaktsygeplejerske for den enkelte patient. Forventninger til den studerende KrAfdelingens personlige / kollegiale forventninger: At du er åben for vejledning, er loyal og konstruktiv. At du spørger ved mindste tvivl. At du kommer til at indgå i afdelingens praksisfællesskab og selv yder en indsats for, at samarbejdet fungerer godt i personalegruppen. At du er bevidst om vigtigheden af det tværfaglige samarbejde. At du tager aktivt del i afdelingens opgaver. At du melder ud, hvis vi går skævt af hinanden. Afdelingens faglige forventninger: At du udviser ansvar over for sygeplejen og uddannelsen samt medvirker til at fremme et konstruktivt undervisnings- og arbejdsmiljø. At du respekterer patienternes individualitet og overholder De Sygeplejeetiske Retningslinier herunder tavshedspligten. At du er bevidst om og overholder dit ansvars- og kompetenceområde. At du aktivt samarbejder med patient og pårørende i udførelsen af sygeplejen. At du aktivt deltager i det tværfaglige samarbejde i afdelingen. At du udfører sygeplejeopgaverne således, at det gode patientforløb er målet. At du tager kritisk stilling til eget arbejde / egen funktion. Afdelingens forventninger i forhold til ansvar for egen læring: At du er ansvarlig for egen uddannelse og arbejder målrettet. At du forholder dig reflekterende, kritisk, undrende, stiller spørgsmål og evt. kommer med ændringsforslag, således at du lærer at reflektere over tingene. Side 7 af 9
At du bevidst og målrettet arbejder med at koble din teoretiske viden sammen med det du ser/oplever i klinisk praksis. At du bruger alle i plejegruppen og ikke kun dine vejledere. At du er opmærksom på hvilke arbejdsopgaver i gruppen, der kan være gode læringssituationer. At du aktivt deltager i afdelingens vejledning Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at tilgå praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og søge vejledning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Uddannelsesstruktur i, Regionshospitalet. På har vi studerende på 1., 4., 11., og 12., 13. og 14. modul. De studerende vil varetage sygeplejefunktioner på såvel modtage-, hvile-, opvågnings- og operationsfunktionen. Aktuelt har afdelingen 1 klinisk vejleder og 2 daglige vejledere. Afdelingens daglige vejledere har uddannelsen som klinisk vejledere ved de mellemlange videregående uddannelser. Afdelingens kliniske vejleder har en Sundhedsfaglig Diplomuddannelse i Sundhedsformidling og Klinisk Uddannelse. Afdelingens vejledere har mange års klinisk erfaring, pædagogiske kompetencer og lyst og motivation til at vejlede afsnittets sygeplejestuderende. Krav vedrørende klinisk pensum Anvender pensum til at reflektere over praksisfeltet og understøtte læring og læringsudbytte på Modul 1 Anvender pensum reflekteret i forhold til handlinger og interventioner i praksis Hvis supplerende litteratur ønskes anbefaler det kliniske uddannelsessted: Annette Kolding Rørvig og Susanne Sebens (red.), 2010. Bogen Operationssygepleje.1. udgave. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, side 19-261 (242). Anthea Hatfield og Michael Tronson, 2003. Opvågningssygepleje i teori og praksis. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, side 11-196 (185). Svend Juul Jørgensen, Henriette Vind Hansen et. al. (red.), 2003. Operation. Komplikationer kan forebygges. Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse Bispebjerg Hospital, side 17-166 (149). Side 8 af 9
Sally Wisborg, 2012. Dråben Danmark. Tidskrift for anæstesi- intensiv og opvågningssygeplejersker. Er 02 tilskud nødvendigt under transport fra oprationsstuen til opvågningen Hypoxæmi eller ej?, side 8-13 (5). Der vil inden studiestart af den kliniske vejleder lægges dokumenter på Studienet indeholdende fagrelevant materiale. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Ligeledes betyder det, at den studerende kan handle forsvarligt og kompetent i forhold til de sygeplejeopgaver, som er afspejlet i den generelle kliniske studieplan, og målene som fremgår af modulbeskrivelsen for modul 1. Derudover betyder det, at den studerende i gennemsnit skal være til stede i klinisk praksis 30 timer i praktikugen. gennemfører studieaktivitet Intern klinisk prøve (se Modulbeskrivelsen Modul 1). På modul 1 afvikles der 1 ½ ECTS point i klinikken. Kirsten Håsum, Klinisk vejleder,,. April 2015 Godkendt af Sygeplejerskeuddannelsen i, Klinisk koordinator Gitte Rohde, september 2015 Side 9 af 9