STUDIEMATERIALE OM ALMEN DIAKONI I MENIGHEDEN



Relaterede dokumenter
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

Indhold samling: Bibelens røde tråd samling: Helligånden formidler samling: Shhh! Gud taler samling: Nåde-leverandør

7. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 3. august 2014 kl Salmer: 49/434/436/46//40/439/655/375

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Johs. 2,1-11.

Det kristne fællesskab en gave til os

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Kristen eller hvad? Linea

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Bededag 1. maj Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl Steen Frøjk Søvndal.

Pinsedag 4. juni 2017

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/ Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Bruger Side Prædiken til Pinsedag Prædiken til Pinsedag Tekst. Johs. 14,

Joh 16,16-22, s.1. Prædiken af Morten Munch 3 s e påske / 7.maj 2017 Tekst: Joh 16,16-22 DET STORE VENDEPUNKT

Prædiken. 12.s.e.trin.A Mark 7,31-37 Salmer: Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1, Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/ Lemvig Bykirke kl , Herning Bykirke v/ Brian Christensen

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Konfirmationer Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Studie. Den nye jord

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Fredag 3. til søndag 5. november Rosborg Gymnasium, Vejle Smågruppeleder på Event (+20 år): 175 kr.

1. søndag efter trinitatis 29. maj 2016

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

3. søndag efter påske

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Kerneværdi 2 - Vi vil leve af Bibelen

Septuagesima 24. januar 2016

15. søndag efter Trinitatis

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

appendix Hvad er der i kassen?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

16.s.e.trin. A Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

studie Studie Treenigheden

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl Steen Frøjk Søvndal.

nu titte til hinanden

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

22. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 16. november 2014 kl Salmer: 123/434/574/382//379/439/674/266

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18, Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 24.s.e.trinitatis Prædiken til 24.søndag efter trinitatis 2015 Tekst. Matt. 9,

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar Steen Frøjk Søvndal.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

16.s.e.t. 20. sep Høstgudstjeneste.

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

6. søndag efter trin. Matt. 5, 20-26

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

1.s i Fasten d Matt.4,1-11.

Læsning. Prædikeren kap 3.

Gudstjeneste Brændkjærkirken 1. søndag i fasten Prædikant: Ole Pihl sognepræst. Tekster: 1. Mos 3,1-19 & Matt 4,1-11 Salmer:

Konfirmandord - og der er vildt mange:

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.

Pinsedag 24. maj 2015

Lindvig Osmundsen. Side Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag Tekst: Matt. 3,1-10

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

Transkript:

STUDIEMATERIALE OM ALMEN DIAKONI I MENIGHEDEN 1

Forord Med dette studieoplæg ønsker vi primært at beskæftige os med den almene diakoni. Diakoni som en naturlig del af det, at være et menneske på vandring med Kristus gennem livet. Diakoni som et levet kristenliv. Heine Holmgaards bog, at give det videre har dannet baggrund for dette studieoplæg. Derfor finder vi det naturligt, at materialet bliver en integreret del af bogen. Studiematerialet vil endvidere være frit tilgængeligt, og kan gratis downloades fra Agape s hjemmeside: www.foreningenagape.dk. Bog og studiemateriale supplerer hinanden godt, men studiematerialet er opbygget således, at det fint kan anvendes separat.i målgruppen er enhver, der ønsker inspiration til kristen diakoni i hverdagen. Omsorg, nærvær og anerkendelse er vigtige ord i relation til at give det videre til andre, vil selv har modtaget fra Gud. 2

Studiematerialet kan anvendes bredt, men vil være velegnet til cellegrupper i vore kirker, til bibelkredse og til grupper der i forvejen har et arbejdsfællesskab omkring børnearbejde, ungdomsarbejde, mødeledelse eller anden aktivitet med omsorg og den sociale dimension som akse. Materialets tilblivelse er ikke en enkelt mands værk. Den skyldes et samspil mellem mange aktører dels hos Agape og dels på Lohse s Forlag men også andre personer i dansk kirkeliv har bidraget med væsentlige input. Tak for det. Vi ønsker, at studiematerialet skal være dynamisk, hvorfor der på Agape s hjemmeside, vil blive oprettet et link med plads til inspiration fra andre. På sigt vil vi gerne udkomme med et fortsættelsesprogram, som et bidrag til at vi alle fortsat kan udvikle os i at møde mennesker med øjne der ser, ører der lytter, hænder der hjælper og ord der forløser. Mit håb og min bøn er, at alle der studerer dette materiale, altid må have det for øje, at de andre har brug for dig og du har brug for de andre. Det gælder både i forhold til at arbejde med på hinandens liv her og nu, og i forhold til at blive bevaret i troen på det evige liv i Kristus. Vi er skabt til at være i relation både nu og i al evighed. Januar 2009 Egon Madsen, diakonikonsulent i Foreningen Agape 3

Studiematerialets inddeling Hvert afsnit i studiematerialet vil indeholde et oplæg, nogle spørgsmål og nogle praktiske øvelser. Alle temaer har sigte på at fremme hverdagsdiakoni mellem mennesker. Oplæg Du vil bl.a. finde en kort motivation med nogle pointer i relation til temaet diakoni, der vil være konkrete bibelhenvisninger fra såvel det gamle som det nye testamente, du vil finde små indspark til overvejelse, forslag til forberedelse og nogle relevante citater fra grundbogen at give det videre af Heine Holmgaard. Spørgsmål Der vil være formuleret 4-6 spørgsmål, som kan drøftes i gruppen. Øvelser Der vil være 1-2 øvelser, som måske kan flytte nogle barrierer eller bane vejen for nytænkning i vores måde at være sammen på. De fleste af os falder ind i gode vaner, der på sigt måske kan være begrænsende, både på det personlige og mellemmenneskelige plan. Indhold Side 6-8 Side 9-12 Side 13-16 Indledende betragtninger over temaet Almen diakoni en gave ikke en opgave Skabelsens evangelium Frelsens evangelium. Disse 3 afsnit danner klangbund for diakonikonceptet, der omfatter 4 områder, der har væsentlig indflydelse på, hvorledes vi møder et andet menneske: Side 17-20 Side 21-24 Side 25-28 Side 29-32 Side 33-34 Med øjne, der ser og respekterer Med ører, der lytter og er nærværende Med hænder, der hjælper og viser omsorg Med munden, der sætter ord på Guds skaberkærlighed og frelserkærlighed Afslutningsreplik 4

Hvordan arbejder jeg med dette studiemateriale om almen diakoni? Du vil få det bedste udbytte, hvis du grundlæggende: - er interesseret i at fremme og udøve diakoni i større udstrækning end i dag - er nysgerrig på, hvorledes omsorg, nærvær og anerkendelse indvirker på dig selv og på andre - er nysgerrig på, hvordan diakoni bliver en gave i stedet for en tung opgave Sådan kan du forberede dig: Bed om Guds vejledning. Læs det anbefalede afsnit i bogen at give det videre, forberedelsesteksten fra bibelen og det korte oplæg til temaet. Giv dig tid til at tænke over, hvad du kan drage af læring om diakoni og hvad du evt. allerede nu lever ud i større eller mindre grad. De spørgsmål der rejser sig, kan du få en dialog om, når I mødes i gruppefællesskabet. Hav tillid til dem du er i gruppefællesskab med og del dine spørgsmål og dit liv med de øvrige i gruppen. Dine tanker kan være værdifulde for de andre i gruppen. Hold dig ikke tilbage. Ordet fællesskab kommer fra det græske ord koinonia og betyder at dele noget med hinanden. Allerede her oplever vi således almen diakoni på det nære plan. Anskaf en notesbog, som du kan bruge som din personlige LOGBOG. Det vil blive et vigtigt redskab. Skriv ned, når du er eftertænksom og når du øver dig til næste samling og under gruppedrøftelser. Det medvirker til, at du kan fastholde dine tanker. Sådan vil gruppen opnå den største læring: Udpeg en gruppeleder, der kan styre drøftelser, sørge for at alle kommer til orde og sikre, at der bliver tid til refleksion og til at tage notater (stilhed). Find ro ved at starte med fællessang og bøn. Det vil medvirke til at skabe gode rammer for dialog Giv plads for, som det første, at alle kan bidrage med nogle diakonioplevelser, evt. fra hjemmeøvelser. At dele egne erfaringer er en rigtig god læringsproces Prioriter således, at de spørgsmål, som den enkelte deltager har med fra sin forberedelse bliver drøftet først! Begræns antallet af spørgsmål fra studiematerialet, så I sikrer jer, at alle kommer til orde og gruppen kommer ordentlig rundt om det enkelte spørgsmål. Det er vigtigt at der gives plads for refleksionsspørgsmål, og at ALLE KOMMER TIL ORDE og bliver set, hørt og anerkendt. Del eventuelt spørgsmål og øvelser til hvert tema op over 2 gruppesamlinger. De første spørgsmål har primært fokus på, hvad almen diakoni gør ved os som mennesker. De sidste spørgsmål er, som hovedregel, til fordybelse med reference til bibelske citater. Vær ikke overfladisk. Hvis der skal ske synlige ændringer hos den enkelte og i gruppen er det vigtigt, at øvelserne ikke bliver en overfladisk aktion lige før kaffen, men at der sættes tid af til dialog, gerne mellem personer der ikke vanligvis taler mest sammen. Der brydes måske grænser under øvelserne og den enkelte må gerne udfordres. Vær dog altid opmærksom på, at vi skal være respektfulde, og acceptere hinandens grænser 5

Indledende betragtninger. Almen diakoni en gave, ikke en opgave Jeg måtte til aftengudstjeneste i aftes. Ikke at jeg havde lyst. Jeg havde intet overskud, men mit sind ville have gavn af orgelspil og salmesang. Jeg satte mig på bagerste kirkebænk. Jeg ønskede at være neutralt placeret. Jeg ønskede ikke at tale med nogen. Jeg ønskede blot at være og at lytte. På samme kirkebænk - i den anden ende - sad en for mig ukendt person. Da det var slut var han hurtig ude af døren. Da jeg kom ud af kirken stod han der bevæget. Han gav mig hånden og sagde: Tak fordi du så mig og tak for smilet. Han vendte ryggen til og gik... Diakoni er, at hjælpe, som dem vi er, dér hvor vi er. At give små dryp af Guds skaber- og frelserkærlighed videre til de mennesker vi møder på vor vej organiseret eller tilfældigt. Lad være med at gøre det for stort. Tjeneste for Gud handler om, at vi tænker på det, vi kan. Almen diakoni handler om, at vi bruger vore evner, som vi kan det i stedet for at drømme om eller frygte for det vi ikke kan. Vi skal glæde os over alle de gode institutioner vi har og over alle de store navne vi har hørt om gennem historien. Men vi skal ikke lade os begrænse af dem. Dette studieoplæg sætter således ikke fokus på de vigtige funktioner, som vore professionelle og indviede diakoner varetager inden for social- og sundhedsområdet m.v. Det er der mange andre i vores omgivelser der er dygtige til at udvikle og understøtte. Ingen må være i tvivl om, at det er et vigtigt kristent diakonalt arbejde. Det primære mål med dette materiale er heller ikke at igangsætte nye aktiviteter i kirke, klub eller forening. Der findes rigtig mange gode aktiviteter, og vi kan kun opmuntre til mere at det. Disse aktiviteter er også vigtigt kristent diakonalt arbejde. Vi håber at dette studiemateriale vil skabe mulighed for, at vi i stigende omfang ser diakonien ikke kun som en opgave, når livet gør ondt, men som en generel indstilling til livet og til hinanden. 6

Lad os understrege med det samme. Vi ønsker ikke, at arbejdet med dette studiemateriale fører til flere påbud. Nu bør du også tage dig sammen. Nu burde vi også gå i gang med nogle gode aktiviteter i vores kirke. Nu burde jeg også være mere aktiv i vores genbrugsbutikker. Disse burde udsagn hører ikke hjemme i denne kontekst. Gud har sat os i frihed. Gud har skabt og genskabt os ind i en relation, som skal være drivkraften. Nu tænker du måske alligevel som denne mand, da han første gang hørte om ALMEN DIAKONI : Mon ikke det blot er nye opgaver i ny indpakning? Jeg orker ikke mere. På arbejde skal jeg yde og være effektiv. Derhjemme skal jeg yde og være en dygtig planlægger, for at få alle aktiviteter til at nå sammen. Og nu vil dette studieoplæg også pålægge mig flere opgaver, og give mig dårlig samvittighed. Vi skal da også lige have lov til at leve livet, så det ikke går op i kristendom og næstekærlighed det hele. Kom til mig alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile, siger Jesus. Og nu må jeg så spørge. Hvor er troværdigheden, hvis kirken forkynder hvile til trætte sjæle men samtidig pålægger mig nye byrder? Stil ikke urimelige krav til et menneske med begrænsede resurser - Det var hans umiddelbare reaktion. Gud stiller ikke urimelige krav. Han udruster. Bibelen har mange eksempler på dette. Vi vælger Moses. Han fik mulighed for at bruge og udvikle sine evner ved Guds hjælp. Han protesterede lige som jeg. Det kan du ikke byde mig, Gud! Læs selv videre i 2. Mos., hvordan Gud lytter til Moses og kommer ham i møde. Og hvordan det blev til velsignelse for mange. Moses fik en vigtig og konkret opgave af Gud. Og Gud udruster til opgaven. Det er ikke os alle, der oplever det så konkret. Vi har alle fået en generel befaling fra Gud om at elske vores næste. Jesus har givet os anvisninger på, hvorledes vi tjener hinanden. Vi står ikke alene i denne tjeneste. Helligånden har fået den opgave, at følge os på vores vandring gennem livet og vil være med os alle dage, indtil verdens ende. Det er dog et stykke tid. 7

Hvordan kan vi så komme i gang? Ved at bruge øjne, ører, hænder og mund. Disse 4 evner, som Gud har udstyret os med, viser tilsammen, hvordan vi alle har forudsætninger for at tjene Gud. Og leve et diakonalt liv til vækst. Det er evner, der alle rummer store muligheder for at sprede dråber af Guds skaberkærlighed og Guds frelserkærlighed. Og disse små dråber kan udvikle sig til stor rigdom både for giver og for modtager. Det kalder vi også Guds velsignelse. Havet består af dråber. Vi spreder værdifulde dråber af Guds kærlighed, når vi i mødet med andre mennesker: o o o respekterer dem og er nærværende og udviser omsorg Ser dem og Lytter til dem Hjælper dem Vi er skabt af Gud i Guds billede til at leve med Gud og med mennesker. Skabt til at modtage. Skabt til at give. Skabt til at give dét videre, som vi selv har modtaget Guds kærlighed og vi kan give det videre på forskellig vis som nævnt ovenfor. Almen diakoni er ikke en opgave men en gave. 8

Skabelsens evangelium Hvad er det største Gud har gjort. Det umiddelbare svar er At han sendte Jesus for at frelse os. Men forud for det er der et andet godt svar: At Gud skabte dig som det mest værdifulde af ALT. Tekster til forberedelse: At give det videre: s. 26-44 Bibelen: Sl 8; Sl 139, 1. Mos. 1. Citater Bibelvers: Mos. 1.28 og se det var såre godt Sl 8.6 og du har gjort mennesket kun lidt ringere end Gud Sl. 39,16. Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; Johs. 3,16 For således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver som tror på ham ikke skal fortabes men have evigt liv Kærligheden til mig selv er ikke noget, jeg selv skal præstere, men det er Guds gave til mig. Ved du, at du er værdifuld i Guds øjne. Han har villet dig og ser på dig med kærlige øjne. Kærligheden til dig selv skal ikke findes i dig selv, men i at Gud elsker dig. Skaberen rummer dig og elsker dig og har en skaberrelation til dig. Der findes en dyb livsglæde i skabelsens evangelium. Er der noget her, der ikke stemmer med din børnelærdom? Gad vide, om også du har lært noget forkert her? Gad vide, om du igen og igen har hørt, at du ikke er noget værd? Sandheden er, at du er en del af Guds hovedværk skabt i Guds billede. Måske skal du i gang med en vanskelig justering af dit selvværd. Lev dig ind i skabelsens evangelium. Gud vil dig! Selv om vi har hørt, at vi er værdifulde, kan vi have svært ved at tage det til os, så vi også tror det krop og følelsesliv. Vi mister ikke vores værdi, hvis ikke vi tror på skabelsens evangelium men vi mister megen glæde. Det står fast at Gud elsker hvert eneste menneske han har skabt. Du og jeg er måske på nogle områder et mysterium, der er svært at forstå. Gud er et mysterium, som det er svært at forstå. Hvert eneste menneske indeholder noget af Gud. I sit billede skabte han mennesket og Gud så. det var såre godt. 9

Lad os skabe mennesker i vort billede Sådan står der på Bibelens første blad. Gud var i en relation en kærlighedsrelation med Jesus og med Helligånden allerede i skabelsen. Du og jeg er skabt med denne kærlighedsrelation i os kun lidt ringere end Gud. Men vi ser ikke klart. Syndefaldet kom imellem, og har fået konsekvenser for vores dømmekraft. Lige siden syndefaldet har vi forsøgt at genskabe harmonien, og forsøgt at skelne/dømme mellem godt og ondt. Når vi ser tilbage på vores historie må vi konstatere, at det ikke går særlig godt for menneskeheden med at være selvkørende. Vi vil så gerne men kan ikke (alene!). Gud satte omgående en frelsesplan i værk. Hvorfor. Fordi Gud fandt, at mennesket havde meget høj værdi. Han ville ikke miste sine skabninger. Mennesket er faldet i synd men det enkelte menneske er aldrig faldet i værdi i Guds univers!! Du og jeg betød så meget for Jesus, at han var villig til at dø for denne sag og genoprette vores liv. Byrden blev løftet af vores skuldre. Citat fra At give det videre : Skabelsen af mennesket er et evangelium et stærkt og fantastisk udtryk for Guds kærlighed! Det var livsglæde og kærlighed, der gjorde Gud til skaber. Det var sjov og godhed og skaberglæde, da Gud formede en fantastisk verden til os at leve i.. (side 26) 10

Spørgsmål: 1 Hvad betyder det for dig, at du er skabt af Gud? Sæt 5 minutter af til stilhed og refleksion. Noter ned for at fastholde dine tanker. 2. Fortæl hinanden om de overvejelser I nu har gjort. Det er vigtigt at alle kommer til orde og sig det du har noteret eller tænkt. Dit bidrag til gruppen er vigtig. 3. Treenigheden bliver præsenteret i skabelsesberetningen og er lige så virksom i dag som dengang. Virksom som Fader, Søn og Helligånd. Betydningsfuld i skabelse, frelse og opretholdelse af denne verden. Hvad kan denne relation mellem Fader, Søn og Helligånd lærer os om relationers vigtighed. oooooooooooooooooooooo 4 Prøv om du kan huske situationer, hvor du har følt dig elsket og værdifuld. Hvad skete der i den situation? Prøv også, om du kan huske situationer, hvor du følte dig lille og værdiløs - Hvorfor? 5. Tal om hvad denne medskabte værdi i alle mennesker betyder for vores måde at se andre mennesker på? 6. Hvilke overvejelser får du om din egen værdi, når du læser skabelsesberetningen og se, det var såre godt og kun lidt ringere end Gud. Tag udgangspunkt i 1. Mos. 1. Kapitel og Salme 8, v.6.. Tal om, hvad vi kan lære om mission og/eller diakoni så langt. 11

Øvelser Del jer op, så i ugenert kan tale med hinanden to og to. Begynd med at sætte 10 minutter af til personlig refleksion over nedenstående udfordringer. Noter i din Logbog. Del med hinanden i de små grupper hvad I har fundet frem til. Lyt og vær nærværende. Øvelse 1 Find et spejl. Se på dig selv - og brug tid på at overveje, hvad det gør ved dig, at Gud elsker dig. Øvelse 2. Prøv at se dig omkring og lad gerne tankerne gå uden for den gruppe du er en del af nu. Uanset hvem du ser på, ser du på en som Gud elsker! - Hvad gør denne øvelse ved dig? Øvelse 3. Tal om, hvilke virkemidler du kan anvende for at formidle til andre, hvor stor betydning de har for dig! Øvelse til personlig overvejelse: Hvornår har du sidst sagt til de personer, du netop har tænkt så godt om, at de betyder noget for dig og for fællesskabet. Er det ikke mærkeligt. Vi har så meget varme at give videre, men finder det upassende og grænseoverskridende. Tænk, hvis den anden bliver lige så glad for en opmuntring som jeg selv bliver. Er det diakoni? Øvelse til hjemmebrug: Find et digitalkamera tag et gruppebillede af dem, du er sammen med om dette studiemateriale. Og tag et billede af hvert enkelt medlem. Udskriv billederne, så alle får et gruppebillede + et billede af sig selv med hjem. Brug nogle minutter hver dag på at se på billederne og tænke på, at du og I er uendelig værdifulde for Gud. Samme øvelse kan også gøres med billeder af de personer, du i forvejen har derhjemme. Alle i gruppen deler sine overvejelser med hinanden ved næste samling. Lad alle udsagn stå ukommenteret! Fast afslutning på en gruppesamling: Rejs jer op og stil jer i en rundkreds. Læg din hånd på skulderen af din gruppefælle til venstre. Nu skiftes i til med hånden på skulderen at bede denne bøn for den person, du har lagt hånd på: Tak Gud fordi NN er underfuld skabt, elsket af Gud og frelst i Jesus Kristus. 12

Frelsens evangelium Jo mere vi erkender og erfarer skabelsens evangelium, jo bedre kan vi erkende og tro på frelsens evangelium. Syndefaldet, som vi læser det i en af bibelens første kapitler, var og er en virkelighed. Menneskets hovmod og forsøg på at være Gud lig fik konsekvenser og får konsekvenser. Det var et oprør mod Gud. Et oprør der stadig er gældende. Gud elskede stadig sit hovedværk, mennesket. Gav os, via Moses, de 10 bud. Disse gode leveregler, efterlevet til fulde, ville bringe os tilbage til den position, som vi var skabt til som i paradis. Men vi kunne ikke (og ville ikke) overholde lovens bud i vores trang til at realisere os selv. Vi kunne selv. Vi var og på denne baggrund uden håb uden Gud. Lidelsen ved syndefaldets konsekvenser er stor. Lidelsen kan for nogle være uudholdelig for os mennesker, men lidelsen er endnu større hos Gud. Vi bøjer os ikke ned for at samle noget værdiløst op, som vi finder på vor vej. Vi lader det ligge i støvet. Gud har det på samme måde. Men vi, du og jeg, har den allerstørste værdi for ham. Han ville bøje sig, og gøre alt for at genvinde os fra Satans greb, ham som fristede Adam og Eva til fald, og frister dig og mig til fald. Gud vil fri os fra Satan, som gav, og giver, os evnen til at leve på en løgn. Tekster til forberedelse: At give det videre s. 45-53 Bibelen: 1. Mos. 3. og Lukas 15, 1 Citater - bibelvers: 3. Mos. 26.13 Jeg brød jeres åg og lod jer gå med rank ryg. Luk. 18,14 Gud, vær mig synder nådig Johs. 4, 7-42 : Jesu møde med den samaritanske kvinde ved brønden Rom 5,8: men Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere. Rom 8.1: Så er der da ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. Nogle mennesker har stadig den opfattelse, at de ikke har brug for Gud. De er ikke elsket mindre af den grund. Gud kalder til stadighed, og har et stort ønske om at forlige enhver med sig. Andre længes efter Guds nærvær i deres liv. For dem der har det ønske, har Gud udvirket endnu et mirakel. Jesu liv, død og opstandelse er en enestående demonstration af Guds godhed og kærlighed. Mysteriet udtrykkes klart i Johs. 3.16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv Sådan! 13

Luther stillede den helt centrale spørgsmål: Hvordan får jeg en nådig Gud.? Han og mange andre kæmpede og kæmper med, at vi ikke er værdige til at modtage Guds frelse. Vi er det ikke værd. Hør her. Du er skabt af Gud som menneske, kun lidt ringere end Gud selv. Du er faldet ja, men du er ikke faldet i værdi. Gud finder stadig, at du er unik, og så meget værd, at han ville slå sin egen søn ihjel for at forlige sig lige præcis med dig. Ret ryggen og tak for en nådig Gud. Du falder igen med sikkerhed! Og du må bekende igen og igen: Jeg tror på syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. Vejen til livets træ er genåbnet. Et godt liv - både nu og i al evighed. Tillykke. Citater fra At give det videre : Jeg brød jeres åg og lod jer gå med rank ryg. Se det for dig: Et folk med rank ryg! Under slaveriet var de bøjet til jorden ikke kun af hårdt arbejde, men også af frygt. Befrielsen betyder, at de nu kan gå med rank ryg. Rettet op. Befriet fra slaveri og frygt. Et frit folk. Jeg tænker, at det også for os kan være et godt billede på både skabelsens og frelsens gave. Vi er skabt til at gå med rank ryg. Skabt til et frit og glad fællesskab med Gud. Med frelsen har vi fået denne mistede frihed og glæde tilbage. Jesus har vundet den til os ved sin død og opstandelse. Af taknemmelighed må vi derfor gå med rank ryg. Og løfte ansigtet mod Gud i glæde og til ære for ham. Vi kunne så føje til, at sammen med den ranke ryg hører også de bøjede knæ som udtryk for, at vi ved, hvem vi har modtaget det hele fra. (side 52-53) 14

Spørgsmål 1. Hvad betyder det for dig, at du er omfattet af frelsens evangelium? Stille refleksion over dette spørgsmål i 5 minutter. Noter ned for at fastholde dine tanker. 2. Fortæl hinanden om nogle af jeres overvejelser. Sørg for at alle bliver hørt. Udtryk hvad du har noteret, selv om det er forskelligt fra de andre. 3. Du er selv kommet til tro på Jesus Kristus Overvej og tal om: 4. Hvad der kendetegnede den eller dem, der havde størst betydning for, at du kom til tro? Hvilken relation havde du til den, der havde størst betydning for at du kom til tro? Der var sikkert også andre, de gerne ville hjælpe dig, men som du ikke tog imod hjælp fra. Hvad kendetegnede dem? Hvad kan vi lære af det, når vi gerne vil række evangeliet videre? 5. oooooooooooooooooooooooooooooooo Tal om Skabelsens evangelium (vi er værdifulde)som et naturligt afsæt for Frelsens evangelium (vi er løskøbt fordi vi er værdifulde for Gud). Tag udgangspunkt i dette bibelvers : Johs. 3.16. 6. Hvad betyder det for dig at Jesus blev født på denne jord, døde og opstod for at frelse dig fra en ikke-relation med Gud. Tal om, hvad vi kan lære om mission og/eller diakoni så langt. 15

Øvelser Del jer op, så i ugenert kan tale med hinanden to og to. Start med at sætte 10 minutter af til personlig refleksion over nedenstående udfordringer. Noter i din Logbog. Del med hinanden i de små grupper hvad I har fundet frem til. Lyt og vær nærværende. Øvelse 1 Mediter over nedenstående livgivende ord om frelsens evangelium. Tal derefter om, hvad I finder frem til. Det anbefales at i taler om denne øvelse gående, samtidig med, at I er bevidste om, at gå med rank ryg. Syndernes forladelse i Kristus Jesus Frelst af Guds nåde Frygt ikke Jeg er vejen, sandheden og livet Fred giver jeg jer Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives dig i tilgift Øvelse 2 Hvor vigtigt er det, og hvordan øver vi os i at bruge nogle af disse livgivende ord både over for kristne venner og ikke kristne venner? Øvelse til personlig overvejelse:? Find frem til, hvilket bibelord, der for dig særlig udtrykker det centrale i troen på Jesus. Hvilken betydning har det i dit daglige liv. Øvelse til hjemmebrug: Brug hvr dag fem minutter, hvor du sætter dig i en god stol, kun for at nyde, at du er frikøbt du er frelst. Mærk din krop. Den krop der er skabt af Gud, kun lidt ringere end Gud. Bliv nærværende. Fald til ro. Fokuser på disse bibelvers fra Rom. 8: Vers 31: Er Gud for os, hvem kan da være imod os? Vers 32: Han, som ikke sparede sin egen søn, men gav ham hen for os alle, vil han ikke med ham skænke os ALT? Skriv ned i din Logbog, hvad du oplever og del det med de andre næste gang i mødes. Fast afslutning på en gruppesamling: Rejs jer op og stil jer i en rundkreds. Læg din hånd på skulderen af din gruppefælle til venstre. Nu skiftes i til med hånden på skulderen at bede denne bøn for den person, du har lagt hånd på: Tak Gud fordi NN er underfuld skabt, elsket af Gud og frelst i Jesus Kristus. 16

At give det videre med øjne der ser og respekterer mennesker En målrettet kvinde kom ind i det åbne kontorlandskab, for at få afklaret nogle ting med chefen. Det var sidst på eftermiddagen, stilheden havde sænket sig ved skrivebordene. Alle var gået for i dag, og den trofaste rengøringshjælp var den eneste der kunne møde hendes blik, for blot at få denne kommentar: Nå, der er måske ikke nogen på kontoret i dag! Gad vide hvad rengøringshjælpen oplevede i sit indre univers? Kvinden vendte om og forlod kontoret. Hun skulle hurtigt videre til vigtige ting Kan du genkende det. Prøv at tænke tilbage på en episode, hvor du blev overset. Hvilken indvirkning havde det på din oplevelse af værdi? Prøv på tilsvarende vis at tænke tilbage på en episode, hvor du blev set og følte samhørighed. Hvordan påvirkede det din oplevelse af værdi? Kan du se begrebet at blive set som en væsentlig del af kristen diakoni? Gud er den samme i dag som han var i går og som han vil være til evig tid. Gud ser. Vi læser om det på bibelens første side. Og Gud så at det var såre godt. Hvad? Skaberværket. Gælder det også mennesket? Det står der og jeg finder ingen anledning til at betvivle Guds vurdering. Du og jeg er elsket og villet af Gud. Gud ser altså på hvert eneste menneske, som han har skabt, også dig og mig, med kærlige øjne. Tekster til forberedelse: At give det videre : side 83-91 Bibelen: Mark. 10,46-52 og Johs. 4. Citater bibelvers: Salme 139,16: Da jeg endnu var foster havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet. Høre jeg nogen sige: Og har du så ikke lige glemt syndefaldet? Det er korrekt, at vi er faldet i synd, men vi er ikke faldet i værdi for Gud. Vi er stadig skabt i Guds billede skabt til at være i relation med ham og med hinanden. Vi vil gerne fællesskabet, men der er ofte nogle ting, der står i vejen! Skabelsens evangelium står lysende klart. Vi er ønskede og villet af Gud. Ellers havde vi ikke været her. 17

Gud ser også på Jesus og knytter løfter til ham: Se det Guds lam, som bærer verdens synd Frelsens evangelium giver os ret til med syndernes forladelse at rette ryggen, løfte hovedet og se vor næste. Med tilgivelsen får vi lov at begynde et nyt liv hver eneste dag hvert eneste sekund. Gud ser på dig og mig med respekt. Med et nyt syn. Han ser sin oprindelige skabning og se det var såre godt. Denne respekt skal vi også øve os i. Hvordan ser du lige på spørger vi ofte hinanden. Hvordan ser du på ham der stjal fra kiosken? Hvordan ser du på hende, der har et andet synspunkt end dig? Hvordan ser du på ham, der stjal den gode ide, og fremførte den som sin egen? Er det nemt at vise respekt? At respekterer et menneske se på ham eller hende med kærlige øjne er ikke det samme som at acceptere dette menneskes handlinger. At møde et kærligt blik, og opleve respekt, giver mig et nyt liv. En ny begyndelse Citater fra At give det videre : Vi ses af Gud. Og Gud bruger også os til at se mennesker omkring os. Og derved række dem dråber af skabelsens evangelium. Tænker vi over det, så får vi ganske ofte anledning til at sprede nogle af disse værdifulde dråber af Guds kærlighed (side 91). 18

Spørgsmål: 1. Hvad betyder det for dig at blive set af Gud? Hvad betyder det for dig at blive set af mennesker? Hvad sker der i dig, hvis du bliver overset, eller føler, at du bliver overset? Afsæt 5 minutter til stille refleksion. Husk at notere ned i din Logbog. 2. Tal om nogle af de overvejelser i hver især har gjort jer. Alle skal komme til orde med korte eller længere indlæg.! 3. Hvordan oplever du at gruppen fungerer, med hensyn til at se hinanden. Ser du? Oplever du at blive set? 4 O0o0o00o0o0o0o0o0o0o0o0o0 Læs Joh 8, 1-11. Tal om, hvem, der ser og hvad de forskellige ser? Er der tendens til, at vi ser synden, men ikke mennesket, der har brug for tilgivelse? 5 1. Mos. 2, 18-25 Tal om, hvem der ser i denne tekst og hvad de ser. Dette sted er første gang i skabelsesberetningen, hvor der er noget, der ikke er godt. Ellers gentages det, at Gud så, hvor godt det var, som han havde skabt. Hvad fortæller det om, hvordan et menneskeliv bliver godt? 6 Læs Ap. G. 10, 1-35. Hvordan ser Peter på Cornelius og hans hus. Hvad ændrer sig for Peter, og hvad kan vi lære af det? Tal om, hvad vi kan lære om mission og/eller diakoni så langt. 19

Øvelser Del jer op, så i ugenert kan tale med hinanden to og to. Start med at sætte 10 minutter af til personlig refleksion over nedenstående udfordringer. Noter i din Logbog. Del med hinanden i de små grupper hvad I har fundet frem til. Lyt og vær nærværende. Øvelse 1: Forestil dig, hvorledes Jesu øjne ser ud? Hvad udtrykker de om dig? Skriv et brev fra Jesus til dig selv. Brevet starter således: Når jeg ser dig (og her fylder du selv brevet ud og slutter med Kærlig hilsen Jesus) Læs det højt for din samtalepartner? Øvelse til personlig brug: Næste gang du er på et offentlig sted, så brug ventetiden på at se de mennesker, der er omkring dig og øv dig i at tænke, hvad du ved, at Gud tænker om dem!. Øvelse til hjemmebrug: Udvælg 3 personer i din hverdag, som du på en særlig måde vil se. Når I mødes næste gang i gruppen skal i dele med hinanden, hvad det gjorde ved dig? Hvad det gjorde ved dem? Fast afslutning på en gruppesamling: Rejs jer op og stil jer i en rundkreds. Læg din hånd på skulderen af din gruppefælle til venstre. Nu skiftes i til med hånden på skulderen at bede denne bøn for den person, du har lagt hånd på: Tak Gud fordi NN er underfuld skabt, elsket af Gud og frelst i Jesus Kristus. 20

At give det videre med ører, der lytter og er nærværende Du kender nok situationen, at du møder en veninde, og har lyst til at fortælle om en episode du har oplevet og som har gjort et stort indtryk på dig. Sidste fredag var jeg i Roskilde, og jeg fik faktisk en rigtig god oplevelse som du lige skal høre om og der kommer omgående en reaktion. Sjovt du lige siger Roskilde eller Nej hvor det altså er mærkeligt, at du lige nævner og 11 minutter senere må du så afbryde: Nu må jeg altså gå, hej, hej.. Jamen jeg er jo lige midt i MIN spændende fortælling hører du i baggrunden. Du er gået og tænker? Tekster til forberedelse: At give det videre: side 91-100 Bibelen: Mark. 10 Citater bibelvers: Luk 11.39 og 42: Maria satte sig ved Herrens fødder og lyttede til hans ord.men ét er fornødent. Maria har valgt den gode del, og den skal ikke tages fra hende.«lyt og vær nærværende. Citatet fra Bibelen peger på, at det er vigtigt at vi lytter til Gud. Et er nødvendigt. For at vi kan give det videre, må vi først forholde os til indholdet. Sådan må vi også møde vores medmenneske. Vi må ikke antage, at vi på forhånd kender et menneske til bunds, fordi vi tidligere har erfaret eller måske blot hørt noget om dette menneske. Respekten følger af, vi tager os tid til at lytte. Det nye syn på et andet menneske kommer gennem refleksion over dennes fortælling. Når vi kommer dertil i vores lytten til et andet menneske - er der ofte mulighed for varme relationer og gensidig læring. Fordomme og urimelige etiketter får svært ved at hænge på. Whau. Det er frihed. Meget god kontakt og mange muligheder for frugtbar dialog går tabt, fordi vi ofte er fokuseret på hvad vi skal svare, hvilket råd vi skal give. Ofte er det nok, blot at lytte til den du er sammen med, og derved dele en god eller måske en dårlig beretning om noget der fylder meget. I stedet for at komme med gode råd, skal det måske kun siges tak, fordi den anden viste dig den tillid, at inddrage dig i historien, uanset om det er de lyse eller mørke farver der blev brugt. 21

Det er kontakten der trøster. At du giver din næste tilladelse til at føle dét, man føler, uden at skulle have det trøstet bort. Ord velmenende ord kan opfattes eller opleves som respektløshed og som en afvisning. Den blotte væren kan medvirke til den ægte trøst her og nu. Jeres næste møde (hvis der bliver et sådant) kan invitere til at give det videre som du selv har modtaget fra Gud med andre virkemidler. Den fysiske kontakt en hånd på skulderen kan være ord nok! Citat fra At give det videre :..det er en stor gave at få, når jeg oplever, at der er en, der gerne vil lytte til det, når jeg sætter ord på, hvem jeg er. Ikke fordi jeg så forventer, at det menneske også skal godkende og klappe i hænderne over alt det, der findes i mig. Det har jeg intet ønske om. Men modsat har jeg heller ikke brug for, at der er andre, der optræder voldsomt fordømmende overfor mig. det er en stor gave at få dette at et menneske vil lytte respektfuld til mit inderste. (side 96) 22

Spørgsmål: 1: Hvad betyder det for dig at blive lyttet til af Gud? Hvad betyder det for dig at blive lyttet til af mennesker? Hvad nu hvis ingen gider lytte til dig? Overvej i minimum 5 minutter og skriv ned i din Logbog. 2. Tal i gruppen om noget af det I kom frem til i jeres personlige refleksion. Husk at alle har noget væsentligt at bidrage med! 3 oooooooooooooooooooooooooo Man kan se på et menneske på to måder - enten som et problem, der skal løses, eller som et mysterium at udforske. Læs Sl 139,14 og tal om, hvilket menneskesyn, der ligger bag talen om mennesket som en underfuld skabning eller et mysterium. Overvej, hvor lang tid det tager, at blive færdig med at udforske dette mysterium 5: I Bibelen bl.a. i Salmernes Bog (4,4, 5,4, 34,16, 69,34, 94,9 etc.) er der mange ord og løfter om, at Gud hører os. Hvordan er din oplevelse af bønhørelse at blive hørt af Gud? 6: Gud hører os. Men Bibelen rummer også stærke beretninger om, at det kan virke som om Gud ikke lytter til os (Job 24,12, 35,13, Klag. 2,1-10.) Oplever du, at disse beretninger passer bedre med dine erfaring. 7: Hvilke eksempler kan du komme i tanke om, hvor Jesus lyttede? (brug gerne tid på at bladre lidt i bibelen). Kom hver især med et eksempel. Tal om, hvad vi kan lære om mission og/eller diakoni så langt. 23

Øvelser Del jer op, så i ugenert kan tale med hinanden to og to. Start med at sætte 10 minutter af til personlig refleksion over nedenstående udfordringer. Noter i din Logbog. Del med hinanden i de små grupper hvad I har fundet frem til. Lyt og vær nærværende. Øvelse 1 Alle skal forberede sig på at fortælle om en afgørende episode i deres liv. Den ene fortæller og den anden spørger ind og gentager historien til den er helt korrekt! Øvelse 2 (i den store gruppe) Hvordan går det med at lytte til hinanden i jeres gruppe Prøv at givet det svar, som du første kommer til at tænke på hvis du tør. Skriv det ned i din Logbog. Giv en karakter på en skala fra 1-10. Lav en runde og prøv at argumentere for dit bud. Øvelse til personlig overvejelse: Du kender nok den situation, som skildres i At give det videre. Du møder en veninde, og har lyst til at fortælle om en episode du har oplevet og som har gjort et stort indtryk på dig. Sidste fredag var jeg i Roskilde, og jeg fik faktisk en rigtig god oplevelse som du lige skal høre om og der kommer omgående en reaktion. Sjovt du lige siger Roskilde eller Nej hvor det altså er mærkeligt, at du lige nævner og 11 minutter senere må du så afbryde: Nu må jeg altså gå, hej, hej.. Jamen jeg er jo lige midt i MIN spændende fortælling hører du i baggrunden. Du er gået og tænker? Hvordan oplever du dig selv i forhold til denne fortælling.? - Er der facetter der kan øves? Øvelser til hjemmebrug: Giv dig tid til at tænke på det menneske, du møder, som et mysterium en underfuld Guds skabning. Øv dig i at lytte til og vise interesse for dette enestående menneske! Del dine erfaringer ved næste gruppesamling. Fast afslutning på en gruppesamling: Rejs jer op og stil jer i en rundkreds. Læg din hånd på skulderen af din gruppefælle til venstre. Nu skiftes i til med hånden på skulderen at bede denne bøn for den person, du har lagt hånd på: Tak Gud fordi NN er underfuld skabt, elsket af Gud og frelst i Jesus Kristus. 24

At give det videre med hænder der hjælper og viser omsorg På mit arbejde fik jeg bedre og bedre kontakt til en kollega. Han var så tillidsvækkende. Han var opmærksom på mig, tog mig alvorlig og gav mig en hjælpende hånd, når der var behov for det. Det viste sig, at han var kristen. Jeg begyndte at tage med ham i kirke, og oplevede også der, at han var nærværende og hjælpsom. I starten. Med tiden blev jeg en selvfølge og min kollegas opmærksomhed blev mere flygtig både i kirke og når vi var på arbejde. Hvad skete der lige? Jeg prøvede at regne den ud, uden held. Men livet leves jo videre også uden en god kollega og kirkegang. Tekster til forberedelse: ½ At give det videre : side 100-113 Bibelen: Joh 15 Citater bibelvers: Matt 5.14: I er verdens lys Matt 25,40: Alt, hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig. Præd 7,29: Men ét så jeg; at Gud har skabt menneskene som de bør være, men de har så mange sære ting for Når vi kommer til det synlige den aktive hjælp de gode gerninger, må vi gerne huske på, at det grundlæggende er det vi er blevet skabt til. for hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i (Ef.2,10) og de gode gerninger får mennesker til at prise vor far, som er i himlene (Matt. 5,16). Hvor hopper kæden af? Hvorfor bliver kæden for slap? Ofte fordi vi tror, at vi skal gøre så meget i egen kraft. Principielt har Gud ikke brug for dig. Han er almægtig og suveræn på alle områder. Men Gud vil gerne inddrage os for vor egen skyld. Jesus kendte til de suveræne muligheder vi har som mennesker. Jesus er flere gange citeret for at sige: Lær af mig Hvad kan vi lære? Blandt andet kan vi forholde os til dette vers: Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Ups, er der måske nogle der tænker. Nu hopper kæden da for alvor af. Skal vi bare læne os tilbage og vente på at alle herlighederne skal komme fra Gud selv? Nej, vi skal give en hjælpende hånd, og huske hvor kræfterne kommer fra. 25

Ved at følge Jesu råd om, først at søge Guds rige, sikrer vi os det rette fundament for vores hjælpearbejde. Vi skal ikke tage afsæt i at skulle udvise gode gerninger, men lade det blive en hjertesag for os at give lidt af den kærlighed videre, som Gud har vist os i sin almagt. Og vi er ikke alene i den videre proces. Efter opstandelsen proklamerer Jesus i Matt. 28, 18: Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Han går med os hele vejen, alle dage, indtil verdens ende. Hans følgeskab hører aldrig op. Om Jesus må vi sige, at selv om han først søgte Guds rige, så var han ikke doven. Hans sled sig nærmest op på at yde diakoni på vejen gennem livet. Ikke som en opgave, men som en gave. Han gav det videre han fik fra sin far i Himlen. Det var det rette grundlag for kristen diakoni. Citater fra At give det videre : Vi er som små lys tændt af Gud selv. Husk på den vilje til og det ønske om at tjene Gud, som Guds Ånd har skabt i os. Det er en flamme, der er tændt af Gud selv. Og en vigtig side ved at lade det lys skinne er ifølge Jesu ord, at mennesker ser vore gode gerninger! Jesu siger ikke, at vi skal lade vort lys skinne, så mennesker kan høre vore ord. Men vort lys skal skinne, så mennesker kan se vore gode gerninger. (side 105) 26

Spørgsmål: 1. Hvad betyder det for dig at opleve hjælp og omsorg fra Gud? Hvad betyder det for dig at opleve hjælp og omsorg fra mennesker? Reflekter over spørgsmålet og noter ned i din Logbog. 2. Tal om nogle af jeres refleksioner. Husk at alle i gruppen har noget værdifuldt at bidrage med! 3 Vi får alle anledninger til at sprede dråber af guds kærlighed. Tal med hinanden om, hvordan I kan hjælpe og støtte hinanden, så I bliver nysgerrige efter at finde anledninger til at sprede nogle dråber frem for at I bliver modløse blot ved tanken om det. oooooooooooooooooooooooooooooo 4. Den gæve tolder i Jeriko, Zakæus. Han oplevede af blive set, hørt og hjulpet af Jesus. Han blev sat fri. Giver den beretning anledning til nogle overvejelser, som I kan drøfte i jeres gruppe? 5. Alle i gruppen finder et sted i bibelen, hvor Jesus hjælper andre. Hvad lærer disse situationer os om diakoni? 6. Giv med respekt. Hvordan hjælper vi uden at umyndiggøre andre? 7. Kan vi med god samvittighed sige nej til at hjælpe? Tal om, hvad vi kan lære om mission og/eller diakoni så langt. 27

Øvelser Del jer op, så i ugenert kan tale med hinanden to og to. Start med at sætte 10 minutter af til personlig refleksion over nedenstående udfordringer. Noter i din Logbog. Del med hinanden i de små grupper hvad I har fundet frem til. Lyt og vær nærværende. Øvelse 1 Hvad er dine største hindringer for at hjælpe andre og vise omsorg? - Er det fordi du ikke hvad, der er behov for? - Er det fordi du mangler kærlighed og/eller vilje? - Er det fordi du er ramt af klassikeren, jeg har simpelt hen ikke tid? - Er det fordi du ikke forventer, at den anden forventer, at det lige er dig der skal hjælpe? - Er det fordi du synes du har gjort nok i forhold til den person? - Er det fordi.. Del med din samtalepartner, hvad du har noteret ned i din Logbog. Øvelse 2. (i den store gruppe) Hver enkelt finder en praktisk ting, man godt kunne bruge hjælp til og beder nogen i gruppen om hjælp. Hvem byder ind? Øvelse til personlig brug: Tænk på tre personer, som du ofte møder. Prøv at lægge mærke til, om de har nogle behov, som du kan hjælpe dem med. Tag udgangspunkt i det, vi foreløbig har berørt omkring almen diakoni. Øvelse til hjemmebrug: Tænk over, hvilke evner og muligheder du aktuelt har for at give omsorg, nærvær, opmuntring og udvise hjælpsomhed! Øv dig i at finde glæde i det du allerede gør og gør noget mere af det! Del nogle af dine overvejelser med din gruppe næste gang i mødes. Fast afslutning på en gruppesamling: Rejs jer op og stil jer i en rundkreds. Læg din hånd på skulderen af din gruppefælle til venstre. Nu skiftes i til med hånden på skulderen at bede denne bøn for den person, du har lagt hånd på: Tak Gud fordi NNer underfuld skabt, elsket af Gud og frelst i Jesus Kristus. 28

At give det videre med munden, der sætter ord på Guds skaberkærlighed og frelserkærlighed Et citat af Moder Teresa: Venlige ord er korte og lette at sige, men deres ekko er uendeligt. Et ord fra Gud, der underbygger dette kan være fra Jer 29,11.: Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Gode og korte ord til eftertanke og efterlevelse. Fred, fremtid, håb, tilgivelse, nåde og det er ord til DIG og MIG. Vi kommer ikke uden om at bruge ord. Forkynd evangeliet. Brug ord om nødvendig. Tekster til forberedelse: At give det videre: 113-128 Bibelen:. Rom 10, 1-17 Citater bibelvers: Johs. 1,14: Og Ordet blev kød.. Rom 10.17: Troen kommer altså af det der høres Vi får ofte alt for mange ord ofte alt for mange af de rigtige meninger og den rette teologi. Sådan kan vi høre det sagt. Men er det rigtigt? Svaret er både ja og nej. Der er mange ord, vi godt kan være foruden, men alle de livgivende ord kan vi aldrig få nok af. Prøv at høre disse ord: Jeg elsker dig. Du har stor værdi for mig. Jeg kan lide at være i selskab med dig. Du betyder meget for mig. Heller ikke jeg fordømmer dig. Frygt ikke, for du har fundet nåde hos Gud. Whau! Hvor får man lyst til at blive rank i ryggen, løfte hovedet og sænke skuldrene. Her er godt at være. Almen diakoni er bl.a. at udtrykke alle de venlige ord der er lette at sige, men hvis ekko er uendeligt. Vi skal ikke være bange for at bruge ord. Både de venlige og formanende ord.. For de rette ord talt ind i en atmosfære af ægthed og nærvær giver varme. Når du har fået taleret ind i et andet menneskes liv. Ord kan lukke døre og høres som bebrejdelse, men kan også høres som en kærlig indgang til støtte i det gode liv, den rette færd refærdighed. Hvad udspringer det hele af? Læs Matt 22,37-40: Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte, af hele din sjæl og af hele dit sind Du skal elske din næste som dig selv 29

Jesus anviser i disse vers en god vej at følge. Vores samhørighed med Gud er et rigtig godt afsæt for diakoni. At give den kærlighed videre, som vi selv har modtaget fra Gud. Sådan bliver diakoni en hjertesag og sådan kan vi arbejde på hinandens glæde med opmuntring og trøst. Citat fra At give det videre : Når jeg tænker på de mennesker, der har hjulpet mig mest med min tro og mit liv, er der særlig én ting, der kendetegner dem: Ærlighed. Det var mennesker der var ærlige om deres tro, tvivl, kampe, livets vanskeligheder og fristelser, glæder, sorger og smerter. Mennesker, der havde mod til at vise sårbarhed. (side 117) Frimodighed handler ikke så meget om at få det sagt godt eller rammende eller skarpt. Det handler meget mere om at få det sagt enkelt og ærligt! Det handler om at sætte ord på vores tro og overbevisning på en værdig og respektfuld måde (side 119-120) Men vores blufærdighed står i vejen. Nej, blufærdighed er en god og sund forsigtighed, der ikke alt for hurtigt træder andre mennesker alt for nær. - Blufærdigheden kan være en god påmindelse til os om, at vi ikke uden videre har taleret og taletid ind i andres liv - så er det i stedet tid til at bruge øjne, ører og hænder til at sprede dråber af Guds kærlighed. (side 121-122) 30

Spørgsmål: 1. Hvad betyder det for dig, at andre sætter ord på Guds skaber- og frelserkærlighed, i prædikener, foredrag, samtaler etc. - Til refleksion i stilhed. 2. De rette ord talt ind i en atmosfære af ægthed og nærvær giver varme. Tal om, hvordan vi skaber en atmosfære af ægthed og nærvær? 3. Tal om, hvordan og hvornår vi får taleret ind i et andet menneskes liv? - Se citat i oplæg til dette tema. 4. Hvad skal der til, for at gruppen kan blive bedre til at dele nogle af Guds kernebudskaber med hinanden til trøst, opmuntring og glæde? 5. oooooooooooooooooooooooooooooooo Hvordan får vi det sagt - det med Jesus og den dybe sammenhæng? 6. En betydning af Bibelens ord frimodighed er åbenhed. At være frimodig er altså ikke det samme som at være smart eller hurtig i replikken. Men at åbne lidt for hjertets rigdom. Prøv hver især at bruge et øjeblik på at overveje, hvilken rigdom troen på Jesus er for jer og lad så alle, der vil, prøve at sætte nogle få ord på det, der særligt betyder noget for jer? Andre nøjes med at lytte! Tal om, hvad vi kan lære om mission og/eller diakoni så langt. 31

Øvelser Del jer op, så i ugenert kan tale med hinanden to og to. Start med at sætte 10 minutter af til personlig refleksion over nedenstående udfordringer. Noter i din Logbog. Del med hinanden i de små grupper hvad I har fundet frem til. Lyt og vær nærværende. Øvelse 1 Vi tænker måske, at vi burde være, som en eller anden ideal-kristen, vi engang har mødt eller måske hørt om. Tal sammen to og to om dette burde syndrom. Hvorledes er du påvirket af, hvad andre kan og gør og hvad der er god latin i dine sammenhænge?. Hvad blokere hos dig for at du kan udøve almen diakoni som en gave og ikke en opgave (eller byrde)? Afslut denne del af samtalen med at sætte fokus på, hvad der er godt ved den måde, I hver især er på? Øvelse 2. Noter de tre mest fantastiske ting ved at være kristen. Fortæl det til hinanden to og to. Dette er en øvelse i at formidle det fantastiske ved at være kristen. Øvelse til personlig brug Tænk på situationer, hvor du med dine medkristne har mulighed for at dele dine åndelige oplevelser i troen på Jesus Kristus. Findes der naturlige måder at dele troen med hinanden på? Og gør vi så det, eller venter vi stadig på det gunstige øjeblik, også i forhold til kristne venner? Jo mere, vi opmuntrer hinanden med vores troshistorier, jo lettere vil det være at fortælle dem til andre også! Eller hvad tænker du? Fast afslutning på en gruppesamling: Rejs jer op og stil jer i en rundkreds. Læg din hånd på skulderen af din gruppefælle til venstre. Nu skiftes i til med hånden på skulderen at bede denne bøn for den person, du har lagt hånd på: Tak Gud fordi NNer underfuld skabt, elsket af Gud og frelst i Jesus Kristus. 32

Afslutning Vores ønske med dette studiemateriale har været, at sætte fokus på almen diakoni. Tjeneste i hverdagen, hvor vi alle har mulighed for at være med til glæde og trøst for vores næste. Vi ønsker at fremme den opfattelse af diakoni, at det må være en naturlig del af det, at være menneske på vandring med Kristus gennem livet. Diakoni som et levet kristenliv. Vi håber, at materialet har været til inspiration. I endnu højere grad håber vi, at I, der har brugt det i gruppefællesskaber, har oplevet velsignelsen i, at - se hinanden og ikke blive overset - lytte og være nærværende hos hinanden, - hjælpe og støtte hinanden - sætte ord på Guds skaber- og frelserkærlighed i en atmosfære af ægthed og nærvær. Hvis I kan nikke bekræftende på dette, vil vi gerne opfordre jer til at sætte tid af til endnu en drøftelse. Tal sammen om, hvad denne gennemgang om almen diakoni har bevirket i dit liv og hvad der skal til, for at gruppen fortsat kan være det fællesskab, der giver næring til almen diakoni, omsorg, nærvær og hjælpsomhed, både i forhold til hinanden, men også udadrettet som små dryp af Guds kærlighed til den næste du møder på din vej. Vi vil gerne opfordre til, at der i jeres gruppe eller kirke fortælles livshistorier og troshistorier. Vi har meget at lære af hinanden, det er opmuntrende. Ofte vil disse historier om vores kristenliv, fortalt til andre, bekræfte os i, at vi må gå med rank ryg (vi har værdi) og bøje vore knæ i taknemmelighed for, at vi i Kristus er genforenet med vores skaber (stærk relation). Det giver liv og det giver livsmod. 33

Du må gerne huske på, at Gud ikke har brug for dig! Han er altets skaber, han er almægtig og suveræn. Han kan fint klare sig uden dig. Men bibelen fortæller, at han ikke ønsker at være uden dig. Han elsker dig. Han vil, at du skal være i hans nærvær. Og han ønsker at gøre brug af dig. Ikke fordi han vil give dig en opgave. Men fordi han vil give dig den gode oplevelse, at være i tjeneste for din næste. Jo mere vi giver, jo rigere bliver vi. Det er i dette sande paradoks at vi kan konkludere: Diakoni er ikke blot er en opgave, det er en GAVE. Husk Gør fortsat brug af din logbog. Det er en god måde at fastholde de gode tanker, der også vil forme dit liv. ooooooooooo 34