Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?



Relaterede dokumenter
Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Værktøjer. - Hvad kan vi og hvad mangler vi? Daniel Grube Pedersen Videncenter for Klimatilpasning

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Klimatilpasningsportalen Viden og værktøjer Louise Grøndahl Videncenter for klimatilpasning

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

KLIMATILPASNING AF THYBORØN

Ramme for kommunernes klimatilpasning

Henriette Berggreen Københavns Kommune

grundvandskort i Kolding

-Vand i byer risikovurderinger

Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019

Retningslinjerevision 2019 Klima

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Vandoplandsbaseret samarbejde

Indhold Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Fremtidens vandplanlægning vandets kredsløb. ATV Konference 28. maj 2015

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Spørgeskemaundersøgelse vedrørende kortlægning og strategier i forbindelse med klimatilpasning

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Klimatilpasning i København

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Klimaændringernes udfordringer til den fysiske planlægning. Lars Bodum Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Miljøvurdering af kommuneplantillæg H.029 med klimatilpasningsplan med sammenfattende redegørelse

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning som rygrad i arbejdet med regnvands- og fællessystemer. Birgit Krogh Paludan, Civilingeniør, hydrauliker,

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Politikerseminar om Klimatilpasning på Sjælland. Aktører - Hvem gør hvad og hvem betaler? Ved Philip Hartmann Gate 21

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning

LAR hvad er det og hvad kan det?

Høringssvar til Odsherred kommune vedr. Forslag til Klimastrategi

PLASK. klimatilpasningsværktøj til dialog og beregning. Herning, 8. november Lars-Chr. Sørensen, NIRAS

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan for Lemvig Kommune.

Planlægningsværktøj for terrænnært grundvand projekt med machine learning

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

KLIKOVANDs spørgeskemaundersøgelse. om borgerretet kommunikation. en opsamling

Klimatilpasning - Realdanias næste skridt. Mikkel Suell Henriques Projektchef, Realdania Vand i byer 22. november 2018

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klima- og Miljøudvalget

Vejen og vandet Vejinfrastrukturens sårbarhed ift. klimaforandringer Hvordan værner man sig bedst muligt?

1 ' ' . 23 '$0,4 # 1 ' )! * * 5" ' #* ' 5$ 89,6 ( :,5$0,4 #6 ;< ' '' '. 1 '

Indholdsfortegnelse. 1. Klimaudfordringen Klimatilpasning 1.2. CO2-reduktion

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Havvand på land. Klimaportalens værktøj til screening af konsekvenser af havstigning. Morten Beha Pedersen

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

KLIMATILPASNING I AARHUS KOMMUNE SLUSE OG PUMPESTATION I AARHUS Å TIL FORBEDRET SIKKERHED MOD OVERSVØMMELSER AF AARHUS MIDTBY

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

Vi tilpasser os klimaet. Sønderborg Kommune 2014

Kommunernes klimatilpasning - Erfaringer fra møder med rejseholdet

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Strategi for opbygning af et beslutningsstøttesystem for politikere, forvaltning, borgere og virksomheder

Kan vi forsikre os mod skaderne. Brian Wahl Olsen Skadedirektør

Godkendelse af LAR katalog

Workshop på MSTs Rejsehold

7.1 Klimatilpasning i Odense Kommune Scenarie - A1B. Scenarie - A2. Skitse fra Bellinge Fælled. Det forventes,

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Den danske branche og kampen mod klimaskader

STRATEGI FOR KLIMATILPASNING

Overblik over kommunernes indsatser for klimatilpasning

Klimatilpasning - nye initiativer fra forsikringsbranchen

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

Klimatilpasning i danske kommuner

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN

Regionens klimarelaterede udfordringer og tilpasningsstrategier. V. Udviklingskonsulent, geolog Mikkel Østergård

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Strategi for klimatilpasning

Hvor har du senest set, eller kan huske et sted, der var påvirket af regn, hav eller kloakvand i Sønderborg Kommune?

Ansvarlig sagsbehandler

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

Rejseholdets temamøde

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Transkript:

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser? Hvilke klimarelaterede udfordringer er de største for jeres kommuner? - Lavtliggende grunde - Voldsomme regnskyl - Usikkerhed i fremskrivningen - Lokalplanen er forældet, så der stilles ikke de nødvendige detaljerede krav - Manglende handlepligt i planlægningslovgivningen - Konflikt imellem nedsivning og grundvandsindvinding. - Limfjorden er oplagt - Udfordringen er at fortælle den samme historie at skabe den fælles historie det scenarie vi arbejder ud fra - Den borgerrettede information i forhold til forsikring. - Stigende grundvand - Havspejlsstigning og deraf følgende kystnære oversvømmelser. - Modeller for: vandstand, grundvand, kloak - Forskellige fra kommune til kommune - Forhøjet grundvandsstand (Brønderslev/Aalborg) - Problemer med nedsivning af spildevand (Hals/Hou) - Overordnet problemstilling er ekstremregn - Forsinkelsesbassiner skal inddrages i planlægningen - Dræning af ådale osv. medfører større risiko for oversvømmelser. - Aalborg kommune: Få styr på udfordringerne i de seks områder, der er udpeget i klimastrategi - Fire store vandløb, sommerhusområde, havnære byområder som er udvalgt vha. screening fra COWI - Aalborg kommune er meget langt med klimastrategi og er meget ambitiøs. - Frederikshavn kommune skal først nu til at starte på klimastrategien, og det er en udfordring at komme i gang. Har arbejdet med energibyen (CO2 neutral i 2015) - Jammerbugt kommune har ikke en strategi endnu, og står som Frederikshavn over for udfordringen med at komme i gang. Ser på områder ift. dræn og saltvandsindtrængning, samt både Limfjord, kyst og sommerhuse. 1

Hvilke af disse udfordringer kan i bedst løse i samarbejde? - Store landområder, især langs Limfjorden - Bruge samme scenarie - Følsomhedsanalyse på forskellige scenarier - Slå sig sammen om kortlægnings- og analysearbejdet hos konsulentfirmaer - Hidtil mest fokus på forebyggelse i de fleste kommuner - Tværfagligheden, travlhed og usikkerhed gør det svært at arbejde med nabokommuner, kompliceret procedure - I Brønderslev er der ikke fokus på klimatilpasning pga. lav prioritet og mangel på personale. - Limfjorden Fælles forståelse for problemet samt løsningerne - Oplagt at arbejde sammen om vandløbsvedligehold - Regional/tværkommunal grundvandsmodel - En national ramme med regionale specifikke input - Modellen skal have samme grundlag i kommunerne til beregning af oversvømmelseshændelserne. - Mulighed for at bruge driftsfællesskaber vedr. vandløb til at skabe enighed om regulativer om vandløb - Planlægning af nye boligområder kræver samarbejde om løsning af klimatiske udfordringer - De fleste udfordringer bør løses i samarbejde (forsyning, naturinteresser 3- områder, LAR-løsninger, miljø osv.) - Økonomien er også en udfordring -> privat finansiering af LAR. - Især vand er vigtigt at samarbejde om på tværs af kommunegrænser - Det giver også mening at have videndeling i netværk, og det kan måske være med til at ensrette den måde, man arbejder med klimatilpasning og gøre det nemmere at samarbejde og koordinere indsatser - Det brede faglige fundament i Aalborg kommune (pga. størrelsen) kan gøres til en hjælp for små kommuner, hvor man nemt kan drukne i driftsopgaver, og klima måske ikke er øverst på dagsordenen. 2

Hvilken betydning har det regionale samarbejde i forhold til jeres indsats i kommunerne? - Koordinere høringssvar til Kystdirektoratet - Fælles løsning, sluse i Limfjorden - Finde penge - Lægge pres ift. ændret lovgivning (planloven, husdyrlov) - Dele de faglige opgaver op, så man kan hjælpes ad, kræver koordinering på højt niveau - Vidensdeling - Bedre proces i form af input fra nogle, som allerede er i gang med processen. - Der er regionalt samarbejde vedr. forsyningen - Vandløbsændringer kan godt påvirke i andre kommuner og bør koordineres med nabokommuner. - Plan Nord - Kommuneplan - Kan få betydning i forhold til vand/vandløb og eventuelt også i forhold til infrastruktur/transport i regionen. - Vidensdeling er essentiel, både i forhold til faglig viden, men også praktiske erfaringer. - Det gælder om at stjæle viden med arme og ben 3

Gruppediskussion eftermiddag: Hvordan kan kommunerne bruge de præsenterede værktøjer og klimakort? Hvilke data og værktøjer kan hjælpe kommunerne med klimatilpasningsopgaverne? - Data: Områder hvor nedsivning er mulig (regnvand) -> hvilke parametre skal der tages hensyn til, og er der forureningsrisiko? - Jordbundsforhold og grundvandsdata - Registreringer af vind- og vandskader - Registrering af vindhastigheder - Værktøjer: Hvordan takles de økonomiske forhold hvem skal betale for hvad? - Godt med dansk og troværdige værktøjer - Værktøjer der kan udpege problemområder, give helhedsindtryk og føre til dialog - Godt med oversvømmelsesmodel - En national grundvandsmodel - Svært at vurdere værktøjernes anvendelighed - Screeningsværktøjer - Data skal ud i kommunerne til brug i eget GIS - Data kan eventuelt kobles sammen med Arealinfo/miljøportalen - Efter hurtig gennemgang virker kortene ok! - Umiddelbart gode løsninger Savner download til eget GIS 4

Virker værktøjerne brugervenlige? - Brug for bedre kobling til vores egne systemer - Bedre mulighed for dataudveksling -> Overblik over data der er tilgængelige - Tænke over hvem målgruppen er? - Nogle elementer (eksempelvis kystplanlægger, bølgeenergi) er meget ekspertpræget og mangler noget formidling - Sedimenttransportretning kunne ændres til tilvækst/afdrift, virker mere logisk - Det kan være svært at gennemskue alle de mange informationer i eksempelvis klimakortet - Ok, men har ikke brugt værktøjerne nok, men virker umiddelbart brugervenlige. - Ja et fælles datasæt nationalt fælles platform godt med forklaringer (dog kunne flere ønskes) - Det interaktive DK-kort er en god ERFA-bank men kræver at vi alle bidrager og får sendt opdateringer - Havvand på land > Gennemsigtighed i lagene -> Virker som meget brugbart. 5

Er der behov for nye data og værktøjer? - Fælles model for data -> samarbejde med DAI? - Vil gerne have link til siden fra kommunale hjemmesider - En mere detaljeret højdemodel er generelt efterspurgt, men hører ikke hjemme på portalen, da de skal kunne bruges i kommunernes GIS - Et værktøj der kan samle alle typer af hændelser: - Høj grundvandsstand, havvandsstigning, kraftig nedbør - Download til eget GIS: Integration til eksport -> SNART med evt. logon - Veje > vejenes standarder. 6