Bilag 2: Økonomiske forudsætninger for etablering af Alternative plejeboliger Indledning I forlængelse af sag om genhusning af botilbuddet Betty og Bofællesskabet Mariendalsvej på Lioba (jf. sag nr. 90, den 31. oktober 2016) fremlægges hermed plan for etablering af alternative plejeboliger i bygningen Lioba fra medio 2019. Planen fremlægges til beslutning således, at Socialafdelingen kan bruge genhusningsperioden til at planlægge og implementere indsatsen, så borgerne til alternative plejeboliger møder et nyetableret botilbud, der giver dem den relevante indsats fra dag et. Der er indgået en 9 års lejekontrakt for bygningen Lioba, som desuden giver mulighed for at afslutte lejemålet efter genhusningsperioden, hvis beslutningen tages inden udgangen af 2017. Etableringen af alternative plejeboliger/særligt botilbud for målgruppen af misbrugere indgår som et fokusområde i Den Sociale Masterplans modernisering af tilbud Planlægning 2017-2020, (jf. sag nr. 56 den 6. juni 2016). Oprettelsen af alternative plejeboliger bygger ovenpå flere års fokus på aldring indenfor målgruppen, herunder rapporten Afdækning af behovet for alternative plejehjemspladser eller særlige botilbud på Frederiksberg, december 2013. Afdækningen blev forelagt Socialudvalget den 4. maj 2015. Ligeledes er der i KKR-regi udvalgt et fokusområde om Tilbud og indsatser til ældre med handicap, psykiske lidelser misbrug m.v. med behov for sundhedsfaglig indsats Den forebyggende indsats og behandling i forhold til udsatte grupper af borgere, samt de generelt bedre sundheds- og livsvilkår for den brede befolkning, har været med til at skabe en stigende levealder for misbrugere. Den stigende levealder for borgere med et misbrug betyder, dels at der bliver flere ældre misbrugere og dels, at de får flere plejekrævende sygdomme. Det har bl.a. ført til udviklingen af de såkaldte alternative plejehjem. Det er særlige botilbud hvor den socialpædagogiske indsats og den sundheds- og omsorgsfaglige indsats supplerer hinanden i langt højere grad end tilfældet er, i almindelige sociale bo- og plejeboligtilbud. Kommuner som Esbjerg, Næstved og København har oprettet sådanne tilbud. På plejecentrene i Frederiksberg rummes mange typer af borgere og mange forskellige behov, bl.a. har plejecenteret Flintholm en mindre afdeling til borgere med et misbrug. Efter behov har Sundhed- og omsorgsområdet desuden tilkøbt socialpædagogisk indsats til borgere med behov herfor på plejecentrene. Borgerne i målgruppen er dog en særlig gruppe, som vil have behov, der ikke kan rummes på almindelige plejecentre. Alternative plejeboliger på Frederiksberg fysiske rammer mm. Bygningen Lioba, som fra medio 2017 til medio 2019, fungerer som midlertidig genhus- 1
ning af botilbuddet Betty og Bofællesskabet Mariendalsvej, vurderes at give egnede fysiske rammer til alternative plejeboliger/særligt botilbud. Der vil være 21 boliger til beboerne fordelt på tre etager, elevator, fællesstuer, fælleskøkkener og mindre have. Bygningen gennemgår i starten af 2017 en renovering og tilpasning inden den fungerer som genhusningsløsning frem til medio 2019. Renoveringen sikrer som udgangspunkt, at bygningen kan anvendes som alternative plejeboliger fra medio 2019. Socialudvalget godkendte den 31. oktober 2016 en lejeaftale for bygningen Lioba frem til udgangen af 2025. Lejeperioden giver mulighed for at udvikle og tilpasse tilbuddet, samt tage stilling til en mere langsigtet løsning. Fakta boks: Et eksempel på en borger i målgruppen til alternativ plejebolig på Lioba Peter er en 76-årig mand, som har levet et langt liv som alkoholiker. Han har en påfaldende adfærd, uden at han i øvrigt er diagnosticeret. Hans påfaldende adfærd går især ud på isolationstendens og samlermani. På det seneste har han vist sig tiltagende aggressiv. Han er bevilget personlig pleje og praktisk hjælp i hjemmet. 2 gange dagligt til personlig pleje og ernæring og hver 14. dag til rengøring. Udover hjemmeplejen har der været koblet opsøgende medarbejdere på Peter, og det er dem, som gør opmærksom på Peters stigende behov for pleje og socialpædagogisk indsats. Hans hjem er rodet fuldstændig til både med almindelig rod, gammel mad og afføring. Han virker konfus og står foran, efter flere advarsler, at blive smidt ud af sin bolig på grund af hus-uorden. Det har ikke været muligt for visitationen at finde et plejehjem i kommunen, som kan rumme Peters behov og adfærd. Borgerne i målgruppen har fysiske helbredsskader og/eller psykiske funktionsskader og har et varigt pleje- og omsorgsbehov. Der er tale om borgere, der ikke længere kan klare egen bolig, der ikke længere kan klare hjemløshed eller, hvor botilbuddet ikke har mulighed for at tilbyde en relevant plejeindsats. Borgerne i bofællesskabet Mariendalsvej har fra starten indgået i bruttomålgruppen for alternative plejeboliger, da målgruppen af borgerne fra Mariendalsvej har sammenlignelige udfordringer i forhold til alkohol og psykiske problemer. Borgerne fra Mariendalsvej vil dog i mindre grad have brug for en sundhedsfaglig plejeindsats i de første par år. De to målgrupper er forenelige, og personalesammensætning og indsats vil i høj grad kunne sammentænkes. Der vil således blive tale om et samlet botilbud, der kan yde borgerne en specialiseret indsats med bred faglighed og kvalitet, samt med stor fleksibilitet i forhold til beboer- og personalesammensætning. Herudover vil der være koordineret sam- 2
arbejde med FKRC, psykiatrien, beskæftigelsesindsatsen og andre relevante samarbejdspartnere. Alternative plejeboliger målgruppe og indsats Alternative plejeboliger skal være et botilbud for primært ældre (+50 år) misbrugere, som er svære at rumme på plejecentrene. Borgerne kan være svære at rumme fordi de udviser en socialt afvigende adfærd, med handlinger, følelser og tanker styret af afhængighed, der ofte giver sig udslag i konflikter i forhold til gængse normer og omgangsformer. Denne adfærd kan være svær at takle for de almindelige plejehjemsbeboere, og de kan blive ængstelige/utrygge i omgangen med de ældre misbrugere. Det alternative plejetilbud skal indeholde en sundhedsfaglig plejeindsats, som borgerne også ville få på et plejecenter. Herudover vil borgerne få en specialiseret socialpædagogisk indsats, som mindsker konflikter i forhold til personale og andre beboere, samt mindsker selvdestruktiv og udadreagerende adfærd. Den socialpædagogiske indsats giver borgeren tryghed og er med til at udvikle og fastholde borgerens kognitive ressourcer i forhold til livsmestring og trivsel. Borgerne vil få hjælp til at strukturere deres hverdag, så der kan opnås en vis grad af stabilitet i forhold til fx økonomi, misbrug, kontakt til behandlingsinstanser, sygdomme, medicinindtag, sårpleje, følgeskader efter misbrug, kontakt til netværk/pårørende etc. Til trods for, at plejecentrene rummer mange forskellige typer borgere, kan nogle udsatte borgere, qua deres livsforløb med et misbrug, have svært ved at profitere af de almindelige indsatser og aktiviteter på plejecentrene. På Plejecentrene fokuseres primært på somatisk pleje og aktiviteter som fokuserer på forbedring af fysiske funktioner, vedligehold af kognitive funktioner samt skaber trivsel. Der tages udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang og opsættes mål for den enkelte borger. Plejecentrene på Frederiksberg rummer mange forskellige typer mennesker med forskellige funktionsnedsættelser. Der er en forventning om, at beboerne har en adfærd, som kan rummes i sociale sammenhænge/relationer/fællesskaber og hvor der er en vis grad af gensidig forståelse. De almindelige plejecentre tilbyder ikke socialpædagogisk indsats, men i nogle tilfælde kan der indgås aftale om, at en borgere også modtager (tilkøbt) socialpædagogisk indsats, således at borgeren kan indgå i den almindelige hverdag på plejecenteret Borgerne i målgruppen til alternative plejeboliger vil bl.a. have kognitive problemer, som gør det vanskeligt for dem at indgå i de almindelige social aktiviteter på et plejecenter. De kan også qua deres anderledes livsforløb med et misbrug, have svært ved at føle sig som en del af fællesskabet. De øvrige borgere med egne fysiske og mentale funktionsnedsættelser kan desuden have svært at håndtere en alt for afvigende adfærd fra borgerne med et misbrug. Der er således en mindre gruppe plejekrævende borgere med et misbrug, som ikke kan rummes i de almindelige plejeboliger. Behovet for alternative plejeboliger vurderes til kun at udgøre ca. 1 % af det aktuelle udbud af plejeboliger på Frederiksberg, dvs. 8-12 borgere udover den nuværende kapacitet. Denne vurdering forudsætter, at plejecentrene fort- 3
sætter med at have tilbud til og rumme mange forskellige borgere, herunder borgere med et misbrug. Derfor foreslås etableret 21 pladser i de alternative plejeboliger/særligt botilbud, hvoraf de 10 pladser tiltænkes udsatte borgere med et misbrug, som på lige fod med andre potentielle brugere af en plejebolig, kommer fra en boligsituation med eget hjem/hjemløshed. Herudover er der 7 pladser, som i genhusningsperioden og efterfølgende rummer borgerne fra Bofællesskabet Mariendalsvej. De sidste 4 pladser besættes ligeledes med borgere fra socialområdet, der kan profitere af en mere specialiseret indsats, som den der ydes til målgruppen fra Bofællesskabet Mariendalsvej. Visitation Borgerne i målgruppen til alternative plejeboliger, står ikke i samme omfang som andre borgere på venteliste til en plejeboligplads, og den nuværende efterspørgsel efter plejeboliger er dermed ikke nødvendigvis retvisende. Dette skyldes bl.a. at den stigende levealder for misbrugere er kommet gradvis. På socialområdet er der derfor oparbejdet et efterslæb af borgere, som har brug for en alternativ plejebolig. Det vurderes, at der aktuelt er 4-6 borgere, som retteligt burde stå på venteliste til en plejebolig. Dertil forventes skønsmæssigt, at der i løbet af de næste 2 år, vil være yderligere 4-6 borgere, der vil komme i målgruppen. På den baggrund kan en skønsmæssigt behov opgøres til 8-12 pladser. Det er vigtigt, at socialafdelingen og sundheds- og omsorgsafdelingen i fællesskab kan tilbyde relevante borgere en alternativ plejebolig. Der skal derfor udarbejdes en samarbejdsproces, der tager højde for, at borgerne til alternative plejeboliger ikke i samme omfang som øvrige borgere står på venteliste til en plejebolig. Samarbejdsprocessen skal også sikre, at de almindelige plejecentre fortsætter med at rumme mange forskellige borgere og borgere med særlige behov, samtidig med, at relevante borgere visiteres til en alternativ plejebolig. En model kunne være, at behovet for plejehjemspladser opskrives med 10 pladser (uden efterfølgende årlige reguleringer). Herved sikres borgerne lige adgang til plejeboliger, uanset om det er et plejecenter eller en alternativ plejebolig. Den samlede vurdering af behovet er primært baseret på allerede kendte borgere fra Mariendalsvej, borgere i udenbys tilbud og borgere i eget hjem. Dertil vurderes frem mod 2019/2020 et behov for skønsmæssigt yderligere 4-6 pladser, uden der aktuelt er identificeret de konkrete borgere. Det bør overvejes, at der først budgetlægges med driftsbudgetter, når de konkrete borgere er identificerede. Hvorvidt dette er hensigtsmæssigt, set ift. behovet for budgetsikkerhed for dette tilbud, vurderes i den videre proces. Økonomi 4
Det forudsættes, at anlægsøkonomien i den igangværende tilpasning og renovering af bygningen Lioba til genhusning af botilbuddet Betty og Bofællesskabet Mariendalsvej, i store træk vil kunne imødekomme behovene i botilbuddet Alternative plejeboliger. Økonomien i botilbuddet Alternative plejeboliger udgøres derfor af den daglige drift pleje- og socialpædagogisk indsats og en ejendomsdrift. Det estimerede budget til plejeog socialpædagogisk indsats (løn, administration, aktiviteter og rengøring) udgør ca. 8,8 mio. kr. De estimerede udgifter til ejendomsdriften (husleje, el, vand og varme, renovation og havehjælp og indvendig vedligehold) udgør ca. 2,5 mio. kr. jf. tabel 1. Tabel 1. Helårsbudget Alternative plejeboliger Helårsbudget på Lioba (mio. kr., 2017 p/l) Pleje- og Socialpædagogisk indsats Variable lønbudgetter 6,9 Administration og studerende 1,1 Grundbudgetter til aktivitet 0,3 Rengøring 0,5 Budget i alt til pleje og indsats 8,8 Ejendomsdrift El vand og varme 0,3 Indendørs vedligehold 0,1 Husleje 1,8 Renovation og havehjælp 0,2 Budget i alt til ejendomsdrift 2,5 Samlet budget 11,3 Der vil frem mod budgetprocessen ske en afdækning af hvordan merudgiften kan finansieres, herunder en afdækning af, hvilke udgifter der i dag afholdes til de enkelte borgere, og som dermed kan medgå i finansieringen af det nye tilbud. Dette gælder både udgifter på Socialudvalget og udgifter, der i dag afholdes indenfor Sundheds- og Omsorgsudvalget. 5
Med udgangspunkt i drøftelsen på temamødet 6. marts 2017 for alle partier vedr. den sociale masterplan er en mulig finansieringsmodel skitseret i tabel 2: Tabel 2. Finansiering af alternative plejeboliger Helårsvirkning Mio. kr., 2017 p/l Mariendalsvej budget (7 borgere) 3,2 Borgere der alternativt skulle have tilbud i en anden kommune (4 borgere)* Eventuel finansiering via et løft af plejeboligrammen (10 borgere med plejeboligbehov) I alt 8,8 *Socialudvalget finansierer de 11 pladser i botilbuddet, indenfor den eksisterende ramme, da borgerne kommer fra eksisterende tilbud. 1,8 3,8 Ejendomsudgifter Ejendomsdriften er opgjort særskilt, idet de fysiske rammer om borgernes boligsituation ændrer sig til kommunal leje fremfor enten kommunal ejendom (beboerne fra Mariendalsvej), udenbys tilbud eller egen bolig/hjemløshed (de ti borgere fra plejeboligpuljen). Valget af at indgå lejekontrakt fremfor at bygge selv, bunder i lejeformens fleksibilitet i forhold til udvikling og evt. videreførelse af alternative plejeboliger. Udgifterne til ejendomsdrift og finansieringskilder fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 3. Ejendomsdrift Ejendomsdrift (mio. kr., 2017 p/l) Estimeret årlig ejendomsdrift 2,5 Finansiering Borgernes egenbetaling i Alternativeplejeboliger Borgere der alternativt skulle have tilbud i en anden kommune (4 borgere) Finansieringskilder i alt 1,1 Udestående ejendomsdrift 1,4 0,9 0,2 Der udestår således at etablere finansiering på ca. 1,4 mio. kr. til ejendomsdriften, jf. det forhold, at der med salget af Mariendalsvej opnås en gevinst, men også påføres en fremtidig huslejeudgift i de nye rammer ved derved at overgå fra tilbud i ejet bygning til lejet bygning. Der er redegjort nærmere for dette forhold i 1. forventet regnskab 2017, hvor udgiften til den midlertidige genhusning i 2017-2019 indgår. Denne nye udgiftspost er ikke indeholdt i driftsrammerne til pleje- og socialpædagogisk indsats og kan ikke dækkes af disse budgetposter. 6
Dertil kommer, at der tilsvarende forudsættes en finansiering via løft af plejeboligrammen på 3,8 mio. kr. Dette er udenfor Socialudvalgets bevillingsrammer og skal i givet fald ske som en del af budgetprocessen. Derfor foreslås en endelig afdækning af de økonomiske forudsætninger i forbindelse med budgetproces 2018, således at en beslutning om etablering af de alternative plejehjemspladser kan ske forud for 1. januar 2018. 7