Flere unge har brug for fleksuddannelse? Knap hver femte ung f i dag ikke en ungdomsuddannelse. Det betyder, at der fra hver gang er ca. 11.000 unge, som har brug for et andet tilbud end de eksisterende uddannelser. Fleksuddannelsens 3.000 pladser er således et ekstremt vigtigt tilbud til de mange unge, der ender uden uddannelse, men det rækker næppe. I dag er der knap 94.000 unge mellem 15 og 25 uden ungdomsuddannelse, på sigt vil regeringens forslag om en fleksuddannelse kunne reducere dette tal til ca. 80.000. Med indførelsen af en fleksuddannelse vil regeringen kunne tilbyde en fremstrakt hånd til de unge, som hidtil ikke har fået en ungdomsuddannelse. Dermed tager regeringen et helt afgørende skridt på vejen til at tackle et stort samfundsproblem, som indtil nu har været uløst. Men der er grund til at tro, at de annoncerede 2250-3000 pladser i fleksuddannelsen ikke i sig selv vil være tilstrækkelige til at dække behovet heller ikke hvis vi tager udgangspunkt i det højeste antal pladser; 3000. FIGUR 1: FORVENTET FREMTIDIGT BEHOV FOR FLEKSUDDANNELSE 15000 12000 9000 6000 3000 0 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Fleksuddannelse Estimeret antal elever, som hvert vil få behov for en ungdomsuddannelse, sammenholdt med fleksuddannelsens størrelse. Beregningerne er basereret på antallet af folkeskolelever som g i 9. til 3. klasse i dag. Ud fra hvor mange der i dag gennemfører en ungdomsuddannelse, er det forudsat at 18,5 procent af de kommende gange ikke vil gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 30, og at de derfor statistisk set vil få brug for fleksuddannelsen. Se nedenfor for beregningsmetode. og Undervisningsministeriet. Kontakt Jens Jonatan Steen, analysechef T. 41 77 45 71 E. jjs@cevea.dk Forfatter Christian Gormsen, økonom E. cgo@cevea.dk Notat Tema: Uddannelse Publiceret d. x-x-2013 Nærværende rapport må kun citeres med udtrykkelig kildehenvisning til Cevea
Ud fra data på antallet af unge, der i dag ikke f en ungdomsuddannelse, viser beregninger fra Cevea, at for de gange, der kommer ud af folkeskolen fra 2014 til 2020 (folkeskoleelever, som i dag er mellem 15 og 9 ), så vil behovet være større end 11.000 pladser, som figur 1 illustrerer. Fleksuddannelsen skal altså være næsten fire gange større end annonceret, hvis den alene skal dække det samlede behov ud i fremtiden. Det er et rigtigt og vigtigt skridt at oprette en fleksuddannelse, som kan opskaleres efter behov og ligeledes tilpasse sit indhold til de unges konkrete udfordringer. N omkostninger ved frafald og omveje på de eksisterende ungdomsuddannelser allerede i dag, ifølge AE-Rådet, beløber sig til 5,8 mia. kr. ligt 1, er det vigtigt, at de nye uddannelsestilbud i fleksuddannelse netop bliver fleksible, mulige at jusetere og frem for alt tilpasset den enkelte unge. Der skal således være mulighed for både kortere og længere forløb, varierende timetal og kombination af forskellige uddannelsesformer som f.eks. elementer af virksomhedspraktik, målrettet danskundervisning og produktionsskoleundervisning. Det kvantitative mål for den nye fleksuddannelsen skal naturligvis ikke løse problemet alene, hvorfor det skal kombineres med et kvalitativt mål. Med andre ord kan og skal fleksuddannelsen ikke alene dække det samlede behov, som under alle omstændigheder overstiger det foreslåede kvantitative mål. I den forbindelse er det netop også hensigten af den kommende EUD-reform skal mindske frafaldet og øge optaget på erhvervsskolerne, som ligeledes kan bidrage til at sikre et mere sammenhængende uddannelsessystem, hvor flere unge f en ungdomsuddannelse.. Næsten en ud af fem f i dag ikke en ungdomsuddannelse For at estimere hvor mange, der har behov for fleksuddannelsen, har vi undersøgt, hvor mange der ikke f en ungdomsuddannelse i dag. Vi har set på de 25 til 29-ige, som ligger uden for fleksuddannelsens målgruppe(de 15 til 25-ige). Denne gruppe har altså haft hele den periode, hvor fleksuddannelsen kunne have hjulpet dem, til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Fordelingen af de mellem 25-29 iges højest gennemførte uddannelse er vist i tabel 1. TABEL 1: UDDANNELSESNIVEAU FOR 25-29 ÅRIGE Senest fuldførte uddannelse Andel (pct.) Grundskole 18,5 Almengymnasial uddannelse 9,2 Erhvervsgymnasial uddannelse 3,3 Erhvervsuddannelse 27,0 Kort videregående uddannelse 4,5 Mellemlang videregående uddannelse 11,0 Bachelor 8,4 Lang videregående uddannelse 7,1 Forskeruddannelse 0,1 Unge mellem 25 og 29, fordelt efter hvad deres højst gennemførte uddannelse er i 2012. Som det fremg, har 18,5 procent ingen videre uddannelse end grundskolen. Disse unge har altså ikke gennemført en ungdomsuddannelse i det tidsrum, hvor de kunne have gået på fleksuddannelsen, havde den eksisteret. Vi kan altså i dag, i bakspejlet, definere dem som målgruppe for fleksuddannelsen: Hvis der havde været en fleksuddannelse, mens de var mellem 15 og 25, burde de have gået der, for de fik ingen anden ungdomsuddannelse. 1 Veje og omveje i ungdomsuddannelsessystemet, AE-Rådet 2013 2
Der er visse af de 25-29-ige, der må forventes at få en ungdomsuddannelse senere i livet. Figur 2 viser andelen i forskellige aldersgrupper, som kun har grundskoleuddannelse. Som det fremg, er andelen af de 30-34-ige uden ungdomsuddannelse lavere, omkring 15 procent. For ældre aldersgrupper er der flere unge uden ungdomsuddannelser -her begynder vi at se effekten af, at uddannelsesniveauet i befolkningen generelt er steget med tiden. De gange, der i dag er 30 til34 og 35-39, repræsenterer således dem, der (ligesom de nuværende gange) har haft de bedste muligheder for at få en ungdomsuddannelse i første omgang og dernæst dem, der har haft en længere periode til at uddanne sig i anden omgang som voksne. FIGUR 2: ANDEL I HVER ALDERSGRUPPE, SOM IKKE HAR EN UNGDOMSUDDANNELSE 40% 30% 20% 10% 0% 20-24 25-29 30-34 35-39 40-44 45-49 50-54 55-59 60-64 65-69 Andel i hver aldersgruppe i 2012, som har grundskolen som højest opnåede uddannelse (og som derfor ikke har nogen ungdomsuddannelse). Andelen af unge mellem 25 og 29 uden ungdomsuddannelse er brugt som beregningsgrundlag for behovet for fleksuddannelsen. Der har altså længe været mange, der som unge ikke har passet ind i de nuværende uddannelsestilbud, og vi kan regne med, at det vil fortsætte sådan. Det bedste for de unge mennesker (og, i parentes bemærket, for Danmarks økonomi), ville være, hvis vi kunne ramme dem med det rigtige tilbud i første hug. At unge f en ungdomsuddannelse som 30-ige er godt, men det er ikke optimalt. Vi kan altså regne med, at knap hver femte unge, som kommer ud fra 9. eller 10. klasse, ikke uden yderligere initiativer vil have en ungdomsuddannelse blandt de eksisterende tilbud, n de fylder 30. Et godt bud på behovet for pladser er derfor, hvor mange der kommer ud fra folkeskolen hvert, ganget med den andel, der i dag ikke gennemfører en ungdomsuddannelse inden de er 30: 18,5 procent. 3
TABEL 2: ESTIMATION AF BEHOV FOR FLEKSUDDANNELSE Klassetrin i dag Færdiggør folkeskole (tidligst) Årgangsstørrelse Forventet antal uden ungdomsuddannelse Fraregnet unge førtidspensionister og handikappede 9. klasse 2014 69.786 12.910 11.666 8. klasse 2015 67.645 12.514 11.270 7. klasse 2016 67.606 12.507 11.263 6. klasse 2017 67.963 12.573 11.329 5. klasse 2018 66.942 12.384 11.140 4. klasse 2019 65.247 12.070 10.827 3. klasse 2020 67.161 12.425 11.181 Ud fra tal for de 25 til 29-ige må 18,5 procent af en gang statistisk set forventes at stå uden ungdomsuddannelse som 25-ige. Højre kolonne viser hvor mange, af de nuværende folkeskoleelever dette vil svare til. Vi har valgt at betragte en ungdomsgang, som det antal elever, der g ud af 9. klasse. Det betyder, at der er nogle unøjagtigheder forbundet med 10. klasse, men der vil være tale om forskydninger mellem de enkelte s behov for pladser, ikke en nedgang i det samlede behov. Andelen, som vælger 10. klasse, har været næsten konstant fra 2006 til 2012. Tabel 2 viser beregningerne for de data, der er indført i figur 1. Selv om vi bør have en ambition om at uddanne alle unge over folkeskoleniveau, er det dog nogle, som bør have andre tilbud en fleksuddannelsen. I dag er gennemsnitligt 759 unge fra hver gang mellem 18 og 24 førtidspensioneret, oftest på grund af handikap. Deer fratrukket i den sidste kolonne. Desuden er der i gennemsnit 485 unge på en gang, som g på STU-uddannelsen, der er målrettet unge med særlige handikap. Fleksuddannelsen kunne muligvis også være et tilbud til nogle af disse unge, men vi dem har vi for en sikkerheds skyld valgt at regne fra. 2 Hvad med de unge, der i dag st uden ungdomsuddannelse? Ovenstående var et forsøg på at vurdere, hvor mange fra de kommende gange, fleksuddannelsen skal optage, hvis det er vores ambition, at alle f en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse. Men hvad med de unge, som i dag st uden ungdomsuddannelse? I dag f knap hver femte unge ingen ungdomsuddannelse, og der eksisterer derfor et stort ophobet behov for fleksuddanelsen: Blandt de unge mellem 15 og 25, er der 93.896, som hverken har eller er i gang med en ungdomsuddannelse. Statistisk set vil cirka det samme antal stå uden en ungdomsuddannelse, n de fylder 25. Fleksuddannelsen kan naturligvis ikke optage alle disse unge. Vi kan ikke forvente, at en nyoprettet uddannelse skal løse fortidens problemer med at uddanne unge. Men de 93.896 unge, som i dag har behov for fleksuddannelsen illustrerer, at problemet lige nu er større end de cirka 11.000, som vi hvert må regne med f behov for uddannelsen, som figur 3 illustrerer. 2 I beregningsgrundlaget har vi valgt ikke at tage højde for, at der med de annoncerede adgangskrav på ungdomsuddannelserne muligvis vil være flere, som ikke kommer ind. Vi har vurderet, at det er for vanskeligt troværdigt at forudsige, hvor mange, det vil dreje sig om. Modsat har vi heller ikke korrigeret for at erhvervsskolereformen måske mindsker frafaldet der. 4
FIGUR 3: NUVÆRENDE BEHOV FOR FLEKSUDDANNELSE Antal elever, som i dag st uden ungdomsuddannelse Antal nye elever, som vil stå uden ungdomsuddannelse, hvert Fleksuddannelsens størrelse, ligt 0 50000 100000 Sammenligning af hvor mange unge, der på nuværende tidspunkt st uden ungdomsuddannelse, hvor megen tilstrømning der hvert er til gruppen ( antal nye elever ), og hvor mange unge vi kan forvente gruppen skrumper med på grund af fleksuddannelsen. Hvis fleksuddannelsens størrelse holdes på 3.000, vil gruppen af unge uden ungdomsuddannelse på langt sigt skrumpe til omkring 80.000, mod 93.896 i dag. På den anden side er en fleksuddannelse med 3.000 pladser langt bedre end det nuværende og dermed et afgørende skridt i den rigtige retning. De 93.896 unge uden ungdomsuddannelse er resultatet af, at cirka 11.000 unge hvert kommer i gang med en ungdomsuddannelse, og af at cirka det samme tal hvert bliver 25, og dermed træder ud af kategorien unge mellem 15 og 24. Hvis fleksuddannelsen er på 3.000 pladser, vil 8.000 af de 11.000 unge stadig ikke på en ungdomsuddannelse. På langt sigt vil gruppen af unge uden ungdomsuddannelse stabilisere sig på 80.000 unge (8.000 unge per 10 ). Behov for større fleksuddannelse Som ovenstående fremskrivninger viser, er fleksuddannelsen næppe stor nok til at imødegå det fremtidige behov for en formelt kompetencegivende ungdomsuddannelse, som kan supplere de nuværende tilbud. I hvert fald ikke med regeringens målsætning om, at 95 procent af en ungdomsgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i 2015: Der kommer cirka 11.000 elever om et, der f behov for et tilbud à la fleksuddannelsen. Der har hidtil ingen formelt kompetencegivende uddannelsestilbud har været for den del af de nuværende gange, som ikke kan gennemføre en af de eksisterende ungdomsuddannelser. Der er derfor i dag knap 94.000 mellem 15 og 25 uden ungdomsuddannelse. Holdes fleksuddannelsen på 3000 elever, vil der stadig være 80.000 unge mellem 15 og 25 uden ungdomsuddannelse om ti. At behovet er større end det nuværende forslag fra regeringen betyder dog ikke nødvendigvis, at flekuddannelsen straks bør forøges til 11.000. Det vil i udgangspunktet være fornuftigt at starte ud i mindre skala og afprøve den foreslåede uddannelsespotentiale. Først burde man se om fleksuddannelsen rent faktisk hjælper de unge, inden man tilbyder den til flere, ligesom der givetvis kan være behov for andre tilbud yderligere målrettet de forskellige unge. Politikerne bør imidlertid have en plan klar for, hvordan man kan opskalere fleksuddannelsen, hvis det nye tilbud viser sig at fungere. 5