HÅNDBOG til. Projekt helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder. PMT-O Parent Management Training - Oregon

HÅNDBOG til Projekt helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder PMT-O Parent Management Training - Oregon PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil DUÅ De Utrolige År Holstebro Kommune 2004-2010

Indholdsfortegnelse Evidensbaserede programmer en af vejene til implementering af den sammenhængende børnepolitik... 3 Organisering af projekt Helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder i Holstebro Kommune... 4 1.0 PMT-O... 5 1.1 PMT-O i Danmark... 5 1.2 PMT-O uddannelse... 6 1.3 Implementering af PMT-O i Holstebro Kommune... 6 1.5 Tidsforbrug... 7 1.6 Terapeut team... 7 2.0 PALS... 7 2.1 PALS i Danmark... 8 2.2 Implementering af PALS i Holstebro Kommune... 9 2.3 Visitation til supplerende indsatser... 10 2.4 Interventionsniveauer ved problemadfærd på skolen... 11 2.5 Forældrerådgivning... 12 2.8 Tilbud om PMT-O:... 12 3.0 Opfølgning efter PMT-O:... 13 3.1 DUÅ... 13 3.2 Gruppeleder uddannelse... 14 3.3 Forældreprogrammet... 14 3.4 Dinosaurusskolen... 14 3.5 Mentor til forældreprogrammet... 14 3.6 Evaluering og forskning... 14 3.7 Tidsforbrug... 14 3.8 Implementering af DUÅ i Holstebro Kommune... 15 3.9 Danmarksgade 14... 15 4.0 Visitation til DUÅ... 15 4.3 Baby -Todler programmet... 16 5.0 MST... 17 6.0 MTFC... 17 7.0 MULTIFUNC... 17 2

Evidensbaserede programmer en af vejene til implementering af den sammenhængende børnepolitik. Udvalget for børn og unge besluttede på sit møde den 11. oktober 2007 at gøre de evidensbaserede metoder til indsatsområde. Der blev afsat 990.000 til arbejdet i 2008. PPR blev tilført 240.000 til skoleprogrammet PALS. Sundhedsplejen og Støttekorpset hver 375.000 til DUÅ. Beløbet er kr. 750.000 fra 2009 og fremover. Med henblik på at sikre det fortsatte arbejde omkring de evidensbaserede programmer blev der i 2009 bevilget yderligere 480.000 til en evidenskoordinator og til at forestå forældreprogrammerne på PALS pilotskoler. Herudover findes der ressourcer ved omlægning på de enkelte områder, en reduktion i den sædvanlige opgavevaretagelse, for at sikre at kapacitetsniveauet er tilstrækkeligt. Disse midler suppleres med puljemidler, som er til rådighed i Servicestyrelsen. Disse forventes dog hovedsageligt at skulle dække uddannelsesudgifter og den tilknyttede forskning. Med Holstebro Kommunes indsatsområde Evidensbaserede programmer én af vejene til implementering af den sammenhængende børnepolitik, er det hensigten gennem: - forebyggende indsats - praktiske støtteprogrammer - egentlige terapeutiske forløb at sikre, at flest mulige børn og unge bliver i stand til at mestre eget liv. Konkret vil det foregå gennem følgende evidensbaserede programmer og værktøjer: - Parent Management Training Oregon.(PMT-O) - Familiebehandling - Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) - Skole/dagtilbudsprogram - De Utrolige År (DUÅ) - Forældre- og børnegruppeprogram - Multisystemisk terapi (MST) - Familiebehandlingsprogram - Multidimensionel Treament Foster Care (MTFC) Familiebehandlingsprogram MST og MTFC drives af Herning Kommune og er målrettet familier med unge mellem 12 17 år. Holstebro Kommune er medaktør på MTFC programmet og repræsenteret i styregruppen for de to programmer ved Leder af Familiesektionen. I det følgende gives en indføring i programmerne, status for deres implementering i kommunen, organiseringen og involverede fagpersoner og visitationsvejen. Materialet skal give et indblik og overblik anno 2010 og samtidig kunne anvendes som et hjælpemiddel og værktøj, idet der gives en oversigt over rutiner og procedurer omkring de enkelte programmer. Udgivet februar 2010 Koordinator Inge Hauch inge.hauch@holstebro.dk 3

Organisering af projekt Helhedsorienteret forebyggelse af mindre børns adfærdsvanskeligheder i Holstebro Kommune Implementerings styregruppe i Børn og Unge Udviklingsforum Koordinationsgruppen De Utrolige År DUÅ - DINO PMT-O Parent Management Training Oregon PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil Lokalt PALS-team Skoleledelse PALS-vejleder PALS-tovholder Medarbejdere/TR Skolebestyrelsesrepræsentant PMT-O terapeuten 4

1.0 PMT-O PMT-O er en forældrebaseret behandlings- og oplæringsmetode til brug i familier med børn i alderen 3 12 år med udtalte eller begyndende adfærdsproblemer. Metoden er udviklet gennem 25 år ved Oregon Social Learning Center (OSCL), USA af grundlæggeren Gerald Patterson og Marion Forgatch. Den er grundig empirisk dokumenteret og bygger på en social lærings- og interaktionsteori om, hvordan aggressioner mellem familiemedlemmer udvikles og opretholdes gennem tvingende negative samværsmønstre som bliver fastlåste og automatiserede. Hvis sådanne tvingende fastlåste mønstre får lov at udvikle sig over tid og i svære situationer, øges sandsynligheden for at aggressionsniveauet mellem forældre og børn eskalerer. Forskningslitteratur refererer fra kontrollerede evalueringsstudier fra metoden, at anvendelsen af PMT-O giver betydelig reduktion i barnets adfærdsproblemer. Observationer i disse familier viser at forældrene kan reducere barnets aggressive adfærd med op til 60 %. De bedste evalueringsresultater opnås i familier med børn under 8 år. Desto tidligere man kommer til med denne metode i barnets begyndende skævudvikling, desto bedre bliver resultaterne. Metoden har også vist sig velegnet som forebyggelsesmetode i forhold til risikoudsatte grupper, hvor barnet ikke nødvendigvis har udviklet adfærdsproblemer. PMT-O behandlingen består af samtaler og øvelser, der støtter forældrene i deres samspil med barnet. Forældrene får nye redskaber, som fremmer positivt samvær i hele familien. Samtidig sætter PMT-O fokus på familiens ressourcer, når eksempelvis de situationer, der opleves som vanskelige for familien, drøftes, og forældrene finder frem til og øver nye måder at møde barnet på. I forløbet er forældrene terapeutens vigtigste samarbejdspartnere, og de lærer ved hjælp af en række konkrete værktøjer at igangsætte et mere positivt samspil i familien. Vigtige komponenter i denne proces er: At lære at kommunikere positivt og tydeligt til barnet At give barnet støtte og opmuntring, når det udviser positiv adfærd At gennemføre milde negative konsekvenser, når barnet bryder regler På den måde bliver barnet bedre i stand til at tage ansvar for sine handlinger og valg, og både forældre og barn genvinder kontrollen over deres handlinger og samværet i familien. Barnet lærer at følge samfundets almindelige normer og bliver bedre til at begå sig socialt. 1.1 PMT-O i Danmark I 2004 etableredes et regionalt partnerskab med deltagelse af kommunerne fra Ikast Herning og Holstebro der fik midler fra Ringkøbing Amts regionale udviklingsråd til at undersøge mulighederne for implementering af PMT-O. En henvendelse til partnerskabet fra Aalborg Kommune førte til en fælles henvendelse til Socialministeriet med en konkret forespørgsel, om ministeriet i fællesskab med de nævnte kommuner ville indgå i en afprøvning af metoden i Danmark. Det førte til en ansøgning om sats- midler fra satspuljepartierne. Projektet blev godkendt og der blev bevilget i alt 15 mio. kr. til afprøvning og implementering af PMT-O i perioden 2004 2007. 5

Servicestyrelsen har opbygget en national enhed der er fagligt og administrativt ansvarlig for implementeringen af metoden i kommunerne og Styrelsen har indgået en aftale med Adferdssenteret i Oslo omhandlende samarbejde om at få uddannelsen til Danmark. Der kan læses mere om PMT-O på www.servicestyrelsen.dk/pmto Programleder for PMT-O i Servicestyrelsen er Gøye Thorn Svendsen, gsv@servicestyrelsen.dk tlf. 72 42 39 42 / 41 93 25 46 Uddannelsesansvarlig er Gert Lykke Pedersen, gep@servicestyrelsen.dk tlf. 41 93 25 58 1.2 PMT-O uddannelse I 2004 påbegyndte de første 4 danske kandidater deres uddannelse ved Norsk senter for studier af problemadfærd og innovativ praksis også kaldet Atferdssenteret i Oslo. Uddannelsen varer 1 ½ år. Den er opdelt i 6 seminarer af i alt 20 dages varighed, dertil kommer 100 timers vejledning. PMT-O kandidaten skal bruge 40 % af en fuldtidsstilling i uddannelsesperioden. Allerede fra begyndelsen er kandidaten i gang med PMT-O familiearbejdet. Uddannelsen afsluttes med en certificering. I november 2009 påbegyndte 16 kandidater på uddannelsen i Danmark. Det er det 4. hold. Fra 2010 forventes det, at der i Danmark er fuld opbygget kapacitet til at også certificeringen af kandidaterne kan ske nationalt. 1.3 Implementering af PMT-O i Holstebro Kommune I det regionale partnerskab fik vi tildelt 1 uddannelsesplads ud af de 4 pladser som udgjorde det første hold danske PMT-O terapeuter, der i juni 2004 blev sendt til Norge for at blive uddannet. Partnerskabet valgte at udpege en familiekonsulent fra Familiecentret Spiren, Holstebro Kommune. Det blev aftalt, at de deltagende kommuner efterfølgende skulle deltage aktivt i den videre forankring af PMT-O i Danmark. Holstebro Kommune har efterfølgende udlånt medarbejderen til Servicestyrelsen 27/37 t/u til at forestå uddannelse af de næste hold terapeuter. Kommunen har fået uddannet yderligere 2 PMT-O terapeuter. Uddannelsesudgifterne er afholdt af projektmidlerne i Servicestyrelsen. Personaleressourcerne er afholdt på foranstaltningsbudgettet og terapeuterne er forankret på Familiecentret Spiren. I forbindelse med indførelse af skoleprogrammet Positiv Adfærd i Læring og Samspil PALS i 2008 er endnu 1 kandidat påbegyndt uddannelsen til PMT-O terapeut i november 2009. Det er disse fagpersoner som er grundlaget for den videre udvikling af PMT-O kompetencen i kommunen. De skal tilbyde familiebehandling i henhold til Lov om social Service 52, stk. 3 nr. 3 til familier med børn der har særlige behov (i det røde felt). 6

De skal være medlem af skolernes PALS team, forestå uddannelse og vejledning af frontpersonale til forældrerådgivere, udvikle og afholde forældregrupper for forældre til børn i risikogruppe (i det gule felt). 1.5 Tidsforbrug Det samlede tidsforbrug til et PMT-O terapiforløb med en familie er 3 timer ugentligt. Et behandlingsforløb består typisk af 25 30 samtaler henover et år. 1.6 Terapeut team Terapeuterne vil i forhold til PALS udgøre et PMT-O team med støtte fra Servicestyrelsen og Holstebro Kommunes koordinator. 2.0 PALS Positiv Adfærd i Læring og Samspil er en udviklingsmodel der omfatter hele skolen. Målsætningen er at: Fremme udvikling af en kultur med vægt på positiv adfærd, samarbejde og social kompetence i et støttende læringsmiljø gennem involvering af alle børn og voksne i skolens forskellige situationer. Give ansatte i skolen øgede færdigheder til at forebygge, reducere og håndtere adfærdsproblemer. Give skolen mulighed for en vedvarende indsats og kompetenceopbygning. PALS fokuserer på: - At styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer - Gode og effektive beskeder - Ros og opmuntring Positive beskeder - Grænsesætning negative konsekvenser - Problemløsning - Vejledning tilsyn Opfølgning - Positiv involvering - Regulering af følelser - Kortlægning og vurdering af adfærd Dokumenterede erfaringer fra bl.a. Norge viser, at PALS forebygger og reducerer problemadfærd hos skolebørn. Modellen omfatter hele skolen, og for at opnå den ønskede effekt kræver det, at alle, der er tæt på børnene i hverdagen, deltager aktivt: Lærere, pædagoger, forældre, rengøringspersonale, skolesekretær, pedel og behandlingssystem. Mindst 80 % af medarbejderne på skolen skal ønske at deltage i PALS. PALS tager udgangspunkt i PMT-O, som er en behandlingsmetode for familier med børn, der udviser alvorlig problemadfærd. I PALS er fokus flyttet fra familien til skolen. 7

Målgruppen for den danske PALS model er alle elever på skolen. Eleverne opdeles i tre målgrupper, hvor tiltagende organiseres på tre niveauer: Børn med særlige behov (Børn i det røde felt): Støtte- og behandlingstiltag for de få elever (0-5 %) med alvorlige adfærdsproblemer. Risikobørn (Børn i det gule felt): Støttetiltag for nogle elever (10-15 % ) med risiko for udvikling af adfærdsproblemer. Normalområdet (Børn i det grønne felt): Forebyggende tiltag for alle elever. Det sociale fællesskabs regler er for alle og skal læres af alle. Ingen børn stilles udenfor uanset deres vanskeligheder. PALS er proaktiv og forebyggende, så skolens ansatte er på forkant med, hvordan de handler overfor børnene og forebygger, at bekymringer udvikler sig til alvorlige problemer. 2.1 PALS i Danmark PALS implementeres i Danmark med støtte fra Servicestyrelsen og Atferdssenteret i Norge. PALS er i 2008 igangsat i Aalborg, Herning, Ikast-Brande og Holstebro. Disse kommuner gennemfører alle pilotforsøg der delvis finansieres af de puljemidler Servicestyrelsen administrerer. Projektperioden og medfinansieringen løber til 2011. Den danske model af PALS implementeres i løbet af 3 år fra projektstart: 1. år Oplæring og planlægning. Der fokuseres på de generelle, forebyggende tiltag: Alle skolens ansatte deltager i udviklingen og er med til at sikre en lokal, tilpasset implementering af PALS. Oplæringen varetages af en uddannet PALS vejleder. Der sammensættes et PALS team, som repræsenterer skolen bredt, og som sikrer et fortsat (vedligeholdelse af temaerne i PALS) fokus på PALS. PALS teamet oplærer personalet, hvorefter hele personalet handler overfor børnene. 2. år Handling og fortsat oplæring. Skolerne er i gang med deres andet år. Det er handlingens år, hvor der sættes gang i de generelle, forebyggende tiltag, som er blevet planlagt og udviklet i løbet af det første år. Elever og forældre involveres i starten af det andet år. Dette år er også et oplærings år: Her sker en oplæring i, planlægning og tilrettelæggelse af individuelle støttetiltag bl.a. ved hjælp af datamateriale indsamlet i et skoleomfattende informationssystem, kaldet SWISTM (School Wide Information System) Der skabes forbindelser til supplerende indsatser, forankret i f.eks. Rådgivningsafdelingen, ligesom Forældrerådgiverne uddannes og går i gang med rådgivning. 3. år Opfølgning, vejledning og igangsættelse af de individuelle støttetiltag. Skolen (PALS teamet) vedligeholder og opretholder de forebyggende tiltag, der blev udviklet det første år og igangsat i det andet år. De individuelle støttetiltag, der blev udviklet i det andet år, sættes i gang. 8

Fokus rettes nu også mod de elever, der har brug for supplerende indsatser for at kunne trives adfærdsmæssigt. Her igangsættes forældrerådgivning og forældregrupper. Der etableres faste procedurer i forhold til supplerende indsatser. I projektet er tilknyttet fortløbende evaluering og forskning. Der kan læses mere om PALS Danmark på Servicestyrelsens hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk/pals Programleder for PALS hos Servicestyrelsen er Gøye Thorn Svendsen, gsv@servicestyrelsen.dk tlf. 72 42 39 42 / 41 93 25 46 2.2 Implementering af PALS i Holstebro Kommune Nørrelandsskolen, Ejsing skole og børnehus samt Idum-Råsted skole er de første 3 skoler der tilmeldte sig til pilot projektet. De tre skoler har meldt sig, fordi de gerne vil gå forrest i bestræbelserne på at skabe fælles front på den enkelte skole for at sikre bedst mulig trivsel og positiv adfærd hos eleverne. Indsatsen skal munde ud i, at eleverne generelt modnes til at kunne deltage i forpligtende fællesskaber i både skole og fritid. Ideen i projektet er også, at der skal tages fælles hånd om de få elever med alvorlige adfærdsproblemer, som har særlige behov for støtte, og elever, der er i risiko for at udvikle problemer af den art. Leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er Kommunens repræsentant i den koordinationsgruppe Servicestyrelsen har etableret sammen med de 4 projektkommuner. En psykolog fra Pædagogisk Psykologisk Rådgivning er under uddannelse til PALS vejleder. Endnu en medarbejder forventes at påbegynde uddannelsen til PALS vejleder i maj 2010. De 3 skoler har etableret hver sit PALS team med skoleledelsen, medarbejdere/tr, skolebestyrelsesrepræsentanter, PALS tovholderen på skolen, PALS vejleder og PMT-O terapeut. Skolerne er kommet igennem deres første år. Nørrelandsskolen har defineret det skoleomfattende mål: Vi har et trygt læringsmiljø, hvor børnene lærer at mestre relationer og hvor der er tydelighed om forventet adfærd. De 3 regler blev fundet: vis respekt! vis ansvar! vis omsorg! Den forventede elevadfærd er nedskrevet og der er udarbejdet en årsplan for indøvelse. Ejsing skole og børnehus har valgt at sætte fokus på de 2 hovedregler: Omsorg og Ansvar. Ud fra disse to regler er der lavet en oversigt over de positive forventninger, der gælder i alle områder af skolen. 9

Idum-Råsted skole har valgt de 3 skoleregler: Vis ansvar Vis respekt Vis omsorg. Med afsæt i disse 3 skoleregler er der udarbejdet regelmatricer for skolens forskellige arenaer. De indeholder forventningerne til den ønskede elevadfærd. Skolens PALS symbol er en tommelfinger, der vender opad. Fingeren symboliserer anerkendelse. Nørrelandsskolen, Ejsing skole og børnehus samt Idum-Råsted skole er i august 2009 påbegyndte deres 2. år. 2 nye skoler har deres 1. år i skoleåret 2009 2010. Borbjerg skole har valgt Ansvar Respekt Omsorg som deres regler. Nr. Felding skole har valgt Ansvar Respekt Tryghed som deres regler. På sigt er det tanken, at den model, der udvikles i projektet, skal udbredes til flere folkeskoler i kommunen. 2.3 Visitation til supplerende indsatser Når PALS skolerne kommer halvt ind i det 2. år i implementeringen af PALS påbegyndes en planlægning og organisering i forhold til det selekterede og indikerede niveau. Det første 1 ½ år er brugt på de skoleomfattende mål og fælles regler. Skolen definerer hvad den forstår som alvorlig og mindre alvorlig problemadfærd og hvordan det skal håndteres. Det selekterede og indikerede niveau er børn i det gule og røde felt. Risikobørn og børn med særlige behov. Børn med særlige behov (Børn i det røde felt): Støtte- og behandlingstiltag for de få elever (0-5 %) med alvorlige adfærdsproblemer. Risikobørn (Børn i det gule felt): Støttetiltag for nogle elever (10-15 %) med risiko for udvikling af adfærdsproblemer. Normalområdet (Børn i det grønne felt): Forebyggende tiltag for alle elever. SWISTM SWISTM (School Wide Information System) er et databaseret informationssystem som er udviklet for at give skolens ansatte støtte til at udforme skoleomfattende og individuelle tiltag. Informationerne i SWISTM er baseret på rapporter om negative hændelser i skolemiljøet. De tre grundlæggende elementer i SWISTM er: 1. Et system til at indsamle information om negative hændelser på en effektiv måde 2. Et databaseret program til registrering af negative hændelser (hændelsesrapporter) 3. En praktisk proces for brug af information til beslutning om tiltag. 10

Disse tre elementer gør det muligt for skolens ansatte at vurdere den enkelte elevs adfærd, adfærd i grupper af elever, og adfærd der sker i bestemte situationer, steder eller på bestemte tidspunkter i løbet af skoledagen. Opsummering af information i SWISTM hentes ud som enkle rapporter. Disse giver en indikation på hvilken slags problemadfærd det drejer sig om, hvem der er involveret, hvornår og/eller hvor problemer let opstår. Det gør det muligt for skolens ledelse og ansatte at tilrettelægge forholdene for elevernes faglige og sociale udvikling. SWISTM kan fortælle om adfærdstrykket på skolen og kun skolens leder kender navnet på den konkrete elev. 2.4 Interventionsniveauer ved problemadfærd på skolen Skolen begynder altid på et generelt (universelt) niveau, hvilket vil sige, at man først iværksætter tiltag, der omfatter samtlige ansatte og elever. Hændelsesrapport Enhver ansat der observerer problemadfærd skal udfærdige en Hændelsesrapport som er en beskrivelse af, hvad barnet/børnene gør eller har gjort. Hændelsen lægges ind i SWISTM. Kortlægningsresultaterne opsummeres, og skolens PALS team vurderer derefter, om der er behov for forbedringer på nogle af indsatsområderne. Der kan udarbejdes en: Funktionel adfærdsvurdering (FAV) af problemadfærden for at kunne analysere det, der udløser og opretholder denne adfærd, samt hvilken funktion den har for eleven. Der kan foregå en Skole hjem samtale: Klasselæreren evt. sammen med en kollega tager en samtale med forældrene og aftaler at afprøve noget og se hvordan det går. PÅ de næste to niveauer beslutter skolens PALS team hvilke tiltag, der skal iværksættes ud fra en identificering og vurdering af elevernes adfærd (FAV). Det kan være programmer der træner elevernes selvkontrol og temperament, som Stop Now And Plan, SNAP eller programmer der styrker elevernes læse- og skrivefærdigheder. Målet er at reducere omfanget af elevernes problemadfærd ved at lære eleven positive alternativer til uønsket adfærd. Samtidig lærer skolens ansatte strategier til at håndtere udfordrende adfærd. Det indgribende indsatsniveau retter sig mod elever, som ikke har tilstrækkelig udbytte af hverken den generelle eller den foregribende indsats. Det forudsætter et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet. Indsatsen skal helst skræddersyes den enkelte elevs behov og problemer og handle om mindst mulig forandring i barnets miljø med størst mulig effekt. Beslutninger om individuelle støttetiltag tages på grundlag af: SWISTM registrererede hændelsesrapporter 5 x ugen og den funktionelle adfærdsvurdering (FAV). Den information, der indsamles i forbindelse med denne vurdering, giver grundlag for at udforme en individuel, effektiv og positiv adfærdsstøtteplan (ASP). Skolens PALS team nedsætter et: Adfærdsstøtteteam omkring det enkelte barn med 1-2 personer fra PALS teamet, elevens forældre, elevens lærer(e) SFH og andre betydningsfulde personer. Andre støttepersoner kan tilknyttes. Det kan være socialrådgiver fra Familiesektionen, evt. en PMT-O terapeut, og personer fra familie eller fritid. 11

Der skrives et referat fra mødet. Hvis familiemedlemmer oplever, at de har brug for hjælp for at kunne håndtere barnet hjemme kan skolen tilbyde kontakt til en forældregruppe eller en forældrerådgiver. 2.5 Forældrerådgivning I forbindelse med indførelse af PALS er der brug for uddannelse af frontpersonale til forældrerådgivere. Forældrerådgivere skal tilbyde kortvarig rådgivning til forældre med børn med mindre adfærdsproblemer. Rådgivningen tager sigte på, at hjælpe familier på så tidligt et tidspunkt som mulig. Rådgivningen består sædvanligvis af 1 5 samtaler. To PMT-O terapeuter har i 2008-2009 sammen med Servicestyrelsen og de øvrige pilot projekt kommuner udviklet en håndbog og et 20 timers undervisningsprogram. Programmet har fokuseret på gode effektive beskeder ros og opmuntring grænsesætning problemløsning. Det først hold er afviklet over 4 eftermiddage og 1 hel dag i efteråret 2009. Efter endt uddannelse forventes hver forældrerådgiver at kunne levere op til 3 timers rådgivning om ugen. Forældrerådgiverne får 14 timers årlig vejledning fra PMT-O terapeuterne og der afholdes et årligt netværksmøde på tværs af skolerne. Forældrerådgiverne er knyttet til PALS skolerne fra skolernes 2. år og det er skolens ansvar at tale med forældrene om forældrerådgivning. 2.7 Forældregruppe: PMT-O terapeuterne forventes i efteråret 2010 at være klar til et tilbud om en forældregruppe til de forældre fra PALS pilotskolerne, hvor PALS teamet skønner det vil være hensigtsmæssigt. Indholdet i forløbet udvikles i samarbejde med Servicestyrelsen og de øvrige projektkommuner. 2.8 Tilbud om PMT-O: Til de børn og familier der trænger til mere omfattende og langvarig behandling kan henvisning til PMT-O være en mulighed. PMT-O terapeuten deltager i adfærdsstøtteteamets møde og skal være med til at vurdere, om forældrene er indenfor målgruppen. Tilbuddet om PMT-O til elevens forældre samt et nært samarbejde mellem hjem og skole og samarbejde med relevante personer i støttesystemet er kernen i ydelsen. PMT-O behandling er i Holstebro Kommune et tilbud i henhold til Servicelovens 52.3.3 og forudsætter at en socialrådgiver i Familiesektionen foretager en socialfaglig undersøgelse efter Servicelovens 50. Undersøgelsen danner grundlag for en visitering og handleplan til foranstaltningen PMT-O. Selve behandlingen sker i Familiecentret Spiren. Inden Familiesektionen inddrages afklarer skolens Adfærdsstøtteteam med forældrene, om der er en aktiv sag i Familiesektionen. Er der en aktiv sag, inviteres socialrådgiveren med til adfærdsstøtteteamets møde. Er der ikke en aktiv sag aftaler PMT-O terapeuten med en socialrådgiver i Familiesektionens Front team, om en socialrådgiver deltager i forsamtalen. 12

PMT-O terapeuten udarbejder sammen med familien en beskrivelse af problematikken i familien (se bilag: Indledende præsentation af familien). Denne beskrivelse kan sammen med adfærdsstøtteplanen (ASP) og en evt. skriftlig vurdering fra PPR udgøre den centrale del af den socialfaglige undersøgelse ( 50). Når undersøgelsen er afsluttet og den fører til at socialrådgiveren indstiller til et PMT-O forløb forelægges sagen på et visitationsmøde. Heri deltager lederen af Familiesektionen og lederen af Spiren. Det er et mål, at denne visitationsproces kan ske indenfor 1 måned og det tilstræbes, at PMT-O terapeuten snarest herefter kan påbegynde behandlingen. 2.9 En socialfaglig undersøgelse iht. Servicelovens 50: Undersøgelsen skal afdække resurser og problemer hos barnet, familien og netværket ved at have fokus på: udvikling og adfærd familiens forhold skoleforhold sundhedsforhold fritid og venskaber andre relevante forhold 3.0 Opfølgning efter PMT-O: Når behandlingen er i gang skal der ske en opfølgning i form af en skriftlig status fra PMT-O terapeuten til socialrådgiver i Familiesektionen. Ved visitationen aftales det hvor hyppigt. Undervejs i forløbet vil det ofte være hensigtsmæssigt, at der holdes et netværksmøde hvor bl.a. skolen og SFH er repræsenteret. Opstår der under forløbet problemer, eller vurderes familien at skulle overgå til en anden ydelse, indkalder PMT-O terapeuten socialrådgiveren til et møde herom. Når PMT-O forløbet kan afsluttes holdes et møde med familien og socialrådgiveren. PMT-O terapeuten udarbejder en afsluttende status som forældrene kommenterer inden den sendes til socialrådgiveren. Skolens Adfærdsstøtteteam orienteres af forældre og PMT-O terapeuten. 3.1 DUÅ I juni 2004 ansøgte og modtog partnerskabet i Herning, Ikast og Holstebro kommune midler fra Socialministeriets pulje Familien i centrum til at afprøve en ny evidensbaseret metode i forældretræning. En metode der grundlæggende er udviklet ud fra de samme grundprincipper som principperne i MST og PMT-O, som allerede var under implementering i Danmark. De utrolige år (DUÅ) er en programserie, som forebygger eller behandler adfærdsproblemer hos mindre børn. Programserien er udviklet af Professor Carolyn Webster Stratton, Seattle i USA og består af forældreprogrammer, børneprogrammer, lærer/pædagogprogrammer. Partnerskabet indledte et samarbejde med Carolyn Webster Stratton om at få uddannet 18 gruppeledere i forældreprogrammet basic. 13

3.2 Gruppeleder uddannelse Uddannelsen består af 2 dages workshop hvor manualen og principperne bliver indøvet. Herefter går gruppelederne i gang med grupper og modtager løbende vejledning og kan opnå certificering efter at have gennemfør 3-4 forældregrupper. Det blev professor Willy-Tore Mørch fra Tromsø i Norge, der blev udpeget af Carolyn Webster Stratton til at forestå undervisningen og efterfølgende har der været vejledere fra Norge og USA. Hele uddannelsen og certificeringen af gruppeledere styres fra USA. 3.3 Forældreprogrammet Forældreprogrammet har været i gang siden foråret 2006. Målgruppen er forældre til børn i alderen 3 8 år der udviser begyndende eller alvorlige adfærdsproblemer. Indsatsen er gruppebaseret. Det vil sige, at programmerne gennemføres med en gruppe forældre. Målet er at give forældrene kompetencer i at praktisere nye samspilsmønstre. I 2008 blev forældreprogrammet forankret i Servicestyrelsen under programleder Rasmus Bruun. I projektperioden 2008 2010 skal der uddannes 2 hold gruppeledere til forældreprogrammet Basic. 12 kommuner deltager og der er afsat 4 mio.kr. I projektperioden kan de gruppeledere der blev uddannet af partnerskabet modtage vejledning fra samme vejleder, idet der arrangeres en vejledningsdag før eller efter de 2 hold, som Servicestyrelsen har ansvaret for. 3.4 Dinosaurusskolen I efteråret 2007 gik Servicestyrelsen i gang med børnegruppeprogrammet kaldet Dinosaurusskolen (DINO skolen). Kommunerne i partnerskabet, Aalborg og 2 andre kommuner fik tilbudt uddannelsespladser. Projektperioden løber til 2010 og der er afsat 5.1 mio. kr. 3.5 Mentor til forældreprogrammet En familiekonsulent fra Familiecentret Spiren er udlånt til Servicestyrelsen 40 % af en fuldtidsstilling. Han er sammen med en psykolog fra Ikast-Brande kommune udvalgt til at blive uddannet mentor i Danmark. Hensigten er, at Danmark skal blive i stand til selv at og vejlede og senere uddanne kandidater til forældregruppeprogrammet. 3.6 Evaluering og forskning I såvel forældre- som børneprogrammet er der igangsat en evaluering af projekterne. Det er Rambøll Management og Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering (CAST) der gennemfører evalueringen og den første delrapport er udgivet i efteråret 2009. 3.7 Tidsforbrug Der anvendes 40 % af en fuldtidsstilling til hver gruppeleder til afholdelse af grupperne. 14

Der kan læses mere om DUÅ Danmark på Servicestyrelsens hjemmeside: www.servicestyrelsen.dk/duaa Programleder for De utrolige år Rasmus Brun rbr@servicestyrelsen.dk tlf. 7242 3928 3.8 Implementering af DUÅ i Holstebro Kommune Forældreprogrammet Basic Forældreprogrammet Basic har været i gang i Holstebro siden 2006. Der har siden været afviklet 2 3 forældregrupper hvert forår og hvert efterår. Programmet er i 2009 er blevet udvidet fra 12-14 uger til 20-22 ugentlige sessioner. En gruppe har 6-7 forældrepar der mødes 2 timer om ugen efter arbejdstid. Enlige forældre opfordres til at komme med en støtteperson fra sit netværk. Grupperne har hver 2 gruppeledere. Gruppelederne har telefonisk kontakt med forældrene imellem hver session. Der skal sørges for forplejning til forældrene og børnepasning af deres børn. Gruppelederne blev i første omgang rekrutteret fra Sundhedsplejen og Familiecentret Spiren. Senere kom Støttekorpset med. De 4 gruppeledere der var med på det første hold er blevet certificeret. Yderligere 2 sundhedsplejersker og to støttepædagoger og en familiekonsulent fra Spiren er på vej til at blive certificeret. Dinosauruskolen Dinosaurusskole programmet har været i gang siden 2007. Der er 2 gruppeledere fra Spiren og 2 fra Støtteteamet. De er på vej til at blive certificeret. Her mødes. 5-7 børn i alderen 4-8 år to timer om ugen i 18 22 uger. I 2009 har der været tilbudt 2 Dinosaurusgrupper. Børnene begynder planmæssigt nogle uger efter, at forældrene er begyndt i forældregruppen. Der sker en tæt koordinering imellem gruppelederne i Dinosaurusskolen og forældregruppen. I Holstebro er der udviklet en procedure for involvering af familiernes netværk og børnenes daginstitutioner. Det sker for at sikre den bedst mulige forståelse og opbakning til forældre og børn. 3.9 Danmarksgade 14 I 2009 fik alle DUÅ gruppeledere en fælles adresse til afvikling af såvel forældresom børnegrupper. I kommunens ejendom i Danmarksgade 14 er alt samlet under samme tag. Lokalerne indrettet til formålet, alle materialer, videoudstyr m.v. samlet. Det øger fagligheden, effektiviteten og det tværfaglige samarbejde. 4.0 Visitation til DUÅ Fra begyndelsen blev det i Rådgivningsafdelingen besluttet, at indgangen til DUÅ skulle ske igennem Sundhedsplejen samt i henhold til Servicelovens 52, stk. 3 nr. 3 efter forudgående socialfaglig undersøgelse ( 50 ). Foreligger der ikke en visitation fra Familiesektionen leveres ydelsen som en 11 rådgivning i henhold til Serviceloven. 15

Der annonceres i Kommuneavisen og der ligger materiale om DUÅ i alle daginstitutioner. Alle henvendelser behandles i første omgang telefonisk af gruppelederne. Forældrene får tilsendt tilmeldingsmateriale og bliver skrevet på venteliste. Gruppelederne har en personlig samtale med forældrene, et in-take interview (se bilag) og forældrene skal udfylde et spørgeskema, hvor de skal svare på en række spørgsmål om graden af deres barns vanskeligheder og om hvorvidt det er et problem for forældrene. Det screeningsskema (Eyberg) der anvendes i Danmark er hentet fra det norske DUÅ og kan bl.a. benyttes til en hensigtsmæssig sammensætning af forældregrupperne samt måling af effekten af behandlingen. Der ses ikke den store forskel i score på de familier socialrådgiver visiterer og de familier, som selv henvender sig. Efterspørgslen til forældregrupperne er høj og programmet har tiltalt en gruppe forældre der ikke sædvanligvis vil kontakte en socialrådgiver i Familiesektionen for at få hjælp. Forældrene og deres børn har tilsyneladende været meget alene om de vanskeligheder de har stået i. 4.3 Baby -Todler programmet Partnerskabet har i 2009 besluttet, at tage baby/todler programmet i anvendelse og det er målet at kunne påbegynde de første grupper i efteråret 2010. Der er søgt midler fra Socialministeriet. Målgruppe: Programmet henvender sig til forældre, som har børn i alderen 0 3 år, og kan anvendes både forebyggende og behandlende. Som forebyggende indsats undervises forældre i, hvordan de kan fremme børns positive udvikling og positive relationer, og forældrene får effektive redskaber til at håndtere almindelige problemstillinger som, gråd, søvn, spisning og adfærdstemaer. Idet programmet fremmer barnets emotionelle, sociale, sproglige og fysiske udvikling forebygges senere adfærdsproblemer og psykisk mistrivsel. Som behandlende indsats retter programmet sig til forældre i risikogrupper. Programmet er velegnet til forældre som skønnes at være i risiko for at misrøgte eller omsorgssvigte deres børn, eller som er blevet indberettet for misrøgt eller omsorgssvigt. Formål: Programmets overordnede formål er at fremme den sociale, emotionelle, fysiske og sproglige udvikling hos spædbørn og småbørn med henblik på at fremme en positiv og omsorgsfuld forældrestil og dermed nedbringe risikoen for problemer senere i barnets liv. Beskrivelse af programmet: Programmet tager afsæt i en grundlæggende antagelse om at forældre lærer bedst, når de indgår i et samarbejde og en fortløbende dialog med andre forældre, og at det er de gruppedynamiske processer i forældregruppen der primært fremmer udvikling og forandring. Forældrene samles i grupper med deres spædbørn (forældre til 6 7 børn pr. gruppe) og mødes regelmæssigt under ledelse af to gruppeledere. 16

Babyprogrammet består af 8 sessioner. Hver session varer 2 timer og køres som gruppediskussioner og øvelser med udgangspunkt i video-vignetter. Indholdet bygger på den nyeste forskning indenfor spædbørns optimale udvikling. Todler programmet består af 12 sessioner. I begge grupper ringer gruppelederne til forældrene i løbet af ugen og støtter dem i processen. Der fokuseres på forældrenes indbyrdes samarbejde og inspiration i gruppen. 5.0 MST MST eller Multi Systemisk Terapi er et familiebehandlingsprogram for unge mellem 12 og 17 år i alvorlige adfærdsproblemer. Målet er, at forældre udvikler og fastholder nye måder at være sammen med deres barn på. MST er rettet mod de netværk, den unge indgår i. Et MST forløb foregår derfor sammen med familien i den unges eget hjem og nære omgivelser. Forløbet varet mellem 3 og 5 måneder og kræver en aktiv indsats hver dag af forældre og andre medlemmer af familien. MST i Holstebro drives fra Hedebocentret i Herning Kommune og visiteringen sker gennem Familiesektionen. 6.0 MTFC MTFC står for Multidimensional Treatment Foster Care og kan oversættes til helhedsorienteret familiebehandling, hvor behandlingen omfatter både barnet/den unge og forældrene. MTFC er et behandlingstilbud til de mest adfærdsvanskelige børn og unge med svære emotionelle eller adfærdsmæssige problemer. Børn og unge står ofte umiddelbart overfor en anbringelse på institution, i plejefamilie eller lignende. Behandlingen varer ca. 1 år og indledes med en midlertidig anbringelse af barnet/den unge i en træningsfamilie. Herefter udfolder behandlingen sig mellem et MTFC team, træningsfamilien, den biologiske familie og med barnet/den unge i centrum. MTFC drives i samarbejde mellem Holstebro og Herning Kommune fra Hedebocentret i Herning og visiteringen sker gennem Familiesektionen. 7.0 MULTIFUNC MultifunC er et behandlingsprogram for børn og unge, der f.eks. begår kriminalitet og viser anden problematisk udadreagerende adfærd. Programmet forløber over 2 perioder, hvor den unge først placeres på en døgninstitution i 6-9 måneder. Herefter foregår behandlingen i yderligere 6-9 måneder i den unges eget nærmiljø, hvor der ydes en intensiv opfølgende behandling blandt andet med inddragelse af den unges familie. Behandlingsprogrammet er udviklet i et samarbejde mellem Norge og Sverige, hvor der foreløbigt er gjort gode erfaringer med programmet. På Finansloven for 2009 er der afsat midler til at understøtte kommunernes afprøvning af MultifunC. Herning Kommune har i samarbejde med Holstebro Kommune ansøgt om at indgå i udviklingsprojektet omkring MultifunC. 17