FRAKAPITEL9:LANGTSIGTVSKORTSIGT MAKROØKONOMI Forskel i antagelser? Implikation for AS-AD diagram? 1. årsprøve, 2. semester Forelæsning 8 Aggregeret efterspørgsel I Pensum: Mankiw kapitel 10 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/cth/makro.htm Hvilke typer af choks kan påvirke BNP på kort og langt sigt? Påvirker nominelle variable reale variable? I kapitel 9 blev AD udledt udfra...? NU: Udbygning af efterspørgselssiden (kap. 10, 11, 12).
KAPITEL 10: AGGREGERET EFTERSPØRGSEL (AD) Indtil 30 erne: Klassisk teori. Tro på markedsmekanismen. MAINSTREAM HOLDNING I DAG Fleksible priser på langt sigt Y = F ³ K, L. Stive/træge priser på kortsigt AD påvirker Y. IS-LM-MODELLEN (HICKS, 1937). Væsentlige ændringer i BNP skyldes chok fra udbudssiden. IS: Investment and saving. money. LM: Liquidity and 30 erne: Den store depression. Mere nuanceret teori for AD (end i kap. 9), som indeholder kvantitetsteorien som specialtilfælde. John Maynard Keynes: The General Theory of Employment, Interest, and Money (1936). Implicerer bl.a., at det ikke kun er pengepolitik, som kan påvirke BNP.
VAREMARKEDET OG IS-KURVEN IS-kurven angiver kombinationer af rente og indkomst, som giver ligevægt på varemarkedet. E = C(Y T )+Ī + Ḡ Forudsætning: faktiske udgifter svarer til planlagte udgifter Y = E (45 0 linje). For at udlede denne sammenhæng, starter vi med det Keynesianske kryds. Planlagte udgifter (lukket øk.): E = C + I + G Kan godt være forskellig fra faktiske udgifter, hvis virksomheder tvinges til at lave lagerinvesteringer. Forbrugsfunktion: C = C(Y T ) Investeringer: I = Ī Offentligt forbrug: G = Ḡ Skatter: T = T Tilpasning: Virksomhedernes lager er vigtigt. Hvis fx efterspørgsel mindre end produktion uønsket lageropbygning anvend mindre input og sænk produktionen.
Hvor store effekter? Konsekvens af ændringer i Ḡ, T og Ī? Betragt C(Y T )=a + b(y T ) Y = E = a + b(y T )+Ī + Ḡ Y (1 b) =a b T + Ī + Ḡ Y = 1 h a b T + Ī + Ḡ i 1 b dy dḡ = 1 1 b, dy dī = 1 1 b, dy d T = b 1 1 b EX: b =0, 6 dy dḡ = dy dī Intuition? =2, 5ogdY d T = 1, 5. Intuition? Den simple Keynes-indkomstmultiplikator: 1 1 b > 1. Ændring i Y lig direkte efterspørgselseffekt + indirekte effekt (multiplikator).
RENTEN, INVESTERINGERNE OG IS-KURVEN Indtil nu: I = Ī. Antag, istedet som tidligere : I = I(r). IS-kurven angiver kombinationer af rente og indkomst, som giver ligevægt på varemarkedet. Hældning er negativ (r I Y ). Virkning af ekspansiv finanspolitik (Ḡ eller T ) Grafisk udledning af IS-kurven: De finansielle markeder og IS-kurven: Læs selv!
For C(Y T )=a+b(y T ) kan IS-kurven udtrykkes matematisk, som Y = 1 b 1 h a b T + I (r)+ḡ i. IS-kurven angiver en relation mellem to variable (Y og r), som begge bør være endogene vi har behov for mere teori. PENGEMARKEDET OG LM-KURVEN LM-kurven angiver kombinationer af r og Y, som giver ligevægt på pengemarkedet. Likviditetspræferenceteorien: udbud og efterspørgsel efter likviditet/realkasse bestemmer renten. Antag fast udbud af realkasse: (M/P) S = M/ P Pengeefterspørgsel: holder penge, fordi det er et likvid aktiv (uddybes i kap. 18). Antager, at (M/P) d = L (r, Y ), hvor L r < 0 og L Y > 0. Højere indkomst større behov for transaktioner pengeefterspørgsel stiger. Realrenten er alternativ omkostning (obs: bør være nominel rente, men ser på en given forventet inflationsrate):
Udledning af LM-kurven: Renten clearer pengemarkedet. Dvs. for given Y er r bestemt af M/ P = L (r, Y ). Hvis r>r LM-kurven angiver kombinationer af Y og r, som skaber ligevægt på pengemarkedet. Stigende hældning. Pengepolitik: M Overskudsudbud af penge Nogle ønsker at omlægge fra penge til obligationer Øget obligationsefterspørgsel presser kursen op og renten ned.
Kvantitets-ligningen og LM-kurven: Læs selv! LIGEVÆGT PÅ KORTSIGT(MEDP = P ) To ligninger med to endogene variable (Y og r), som dermed er bestemt af de eksogene variable (Ḡ, T, M, P ): IS: Y = C(Y T )+I(r)+Ḡ LM: M/ P = L(r, Y ) I ligevægt svarer faktiske udgifter på varemarkedet til de planlagte udgifter. Pengeefterspørgsel svarer til pengeudbud. IS-LM-model kan anvendes til på kort sigt at analysere konsekvensen af forskellige typer af choks samt muligheden for at påvirke økonomien via økonomisk politik (næste kapitel).