3-D globus tips & tricks 1
Forside I denne lille serie slides over geo instituts enestående globus i ægte 3-D, vil jeg vise nogle enkle tips til, hvordan globus en kan anvendes i en inspirerende undervisning i skoler, gymnasier lignende. 3-D globus: 64 cm i diameter 2
Introduktion Afsnit 1: Først nogle få facts om globen Afsnit 2: Polarområderne og ækvator referencepunkter for evt. svagtseende Afsnit 3: Jordens landområder generelt, herunder naturgeografiske fænomener som, bjergkæder, sletter, ørkener mm Afsnit 4: Havbundsforholdene som de kan observeres på en 3-D globus, introduktion Afsnit 5: Havbundsforholdene, udvalgte eksempler: vulkaner, rev, gravsænkninger mm Afsnit 6: Land møder vand: øer, stræder, indsøer/have Afsnit 7: Globen til visualisering af geografiske forhold og klimatiske fænomener mm Afsnit 8: Globen i tværfagligt arbejde i historie, politik, biologi mm Afsnit 9: Nye ideer til arbejder med en stor 3-D globus? Konkurrence! 3
Afsnit 1 først nogle få facts om globen: Visualisering på 3-D globus nogle ideer til opfølgelse 1. Globen er udviklet og produceret af det velrenommerede cartografiske firma geo-institut, Porta Westfalica, Tyskland. Firmaet blev grundlagt i 1949 og har som sit speciale 3-D eller fremhævede reliefkort og materialer. 2. Specifikationer: Diameter 64 cm, leveres som standard på praktisk rullefod, højden kan indstilles mellem 125 og 140 cm. Globen hviler i et kardansk ophæng, som tillader at dreje globen i alle retninger og herved bese hvert et område på globen. Skala: 1:20 000 000. Overhøjning: På landjorden fra 0-1000 m højde x faktor 60 og over 1000 m faktor 40. På havbunden overalt faktor 40. Farveskalaer: Klassiske naturgeografiske farver i blåt, grønt, brunt og hvidt kortfarver eleverne genkender. 3. Praktisk anvendelse: Globen leveres som standard køreklar på en praktisk rullefod. Extra kan tilkøbes flot, stationær udstillingsfod i poleret stål. Taktilsk globus i 3-D - bygget til aktivt skolebrug 4
Afsnit 2 polarområderne og ækvator Visualisering på 3-D globus nogle ideer til opfølgelse 1. Polarområder er Jordens nordlige og sydlige extremiteter. De er spændende og meget forskellige områder hver for sig. Men de er også velegnede fix-punkter, hvorfra nærmere regioner og, ja, hele den nordlige og den sydlige halvkugle kan betragtes. For blinde og svagtseende kan det være et godt fif at lade eleven placere sin venstre hånd på én af polerne, mens han/hun med højre hånd udforsker land og vand med udgangspunkt fra polen. 2. Ækvator Jordens mavebælte, som danner skillelinien mellem Jordens nordlige og sydlige halvkugle. Vores globus er forsynet med en særlig kraftig globuslinie, dels for at vise ækvator, men ligeså meget af praktiske hensyn: hvis globen placeres som i Jordens bane rundt om Solen, vil ækvatorringen altid være den mest fremspringende del, og vil tage af for stød ved passage gennem døråbninger eller henad gange med betonvægge som kan ødelægge bjerge mm på kortet, hvis man ikke har sikret globen i rette position. 3. Øvelse: lad eleverne følge ækvator Jorden rund og noter hvilke kontinenter, lande og oceaner ækvator går igennem. 4. Øvelse: Lad eleverne arbejde med temperatur og nedbør omkring ækvator, samt om cirkelbevægelser er med uret eller mod uret. 5
Afsnit 3 Jordens landområder generelt Visualisering på 3-D globus nogle ideer til opfølgelse 1. Den store globus i 3-D tilsvarer efter fabrikkens oplysninger et verdenskort på ca. 2 x 2 m og med den unikke reliefteknik præsenterer globen en verden i et helt usædvanligt spændende udtryk. Globen tiltrækker ganske enkelt både voksne og børn, som lige skal hen at kigge nærmere og mærke verden! 2. Globen placeres naturligt på skolens bibliotek/læringscenter, og utallige tilbagemeldinger fortæller samstemmende om at eler dagligt kommer ind til globen med deres egne, uformelle læringsmål de skal lige se, hvor en aktuel katastrofe er sket, eller hvorfra en elev af anden etnisk herkomst stammer eller hvor familien gerne vil på ferie etc. og ofte giver søgningerne på globen anledning til uddybende spørgsmål til bibliotekaren og/eller geografilæreren. 3. Rent fagligt opdager eleverne vigtige facts omkring landes/områders relative placering på den runde klode, som kun en globus kan vise. F.eks. punkteres myten om, at hvis man graver igennem Jorden, ender vi nede hos kineserne lad dine elever prøve at finde den geografiske position direkte på den anden side Jorden. Men også vigtige forvrængninger fra de alm. skolekort pga Mercatoreffekten kan globus en afsløre. Lad f.eks. eleverne se et traditionelt vægkort over Jorden, mens de sammenligner relative størrelser. Grønland Afrika er et typisk eksempel til sammenligning. Når forskellen er visuelt erkendt, lad da eleverne finde arealet på Grønland og Google et Afrikansk land, hvis udstrækning svarer til Grønlands. 4. Eleverne kan også med udbytte finde oplysninger om landjorden totale areal og sammenligne med verdenshavenes. 6
Afsnit 3 Jordens landområder generelt - s. 2 Visualisering på 3-D globus nogle ideer til opfølgelse 5. Bjerge og bjergkæder er én af globens store attraktioner. Lad eleverne udforske de store, kendte bjergkæder og tal med dem grundlæggende om, hvorledes bjergkæder er opstået. Eleverne kan slå fakta op om de bjergkæder, de har identificeret og skrive små tekster herom hvor? Hvilket/hvilke lande? 6. Hvis eleverne er klar til det, så inddrag dem i en snak om overhøjning, jfr. s 3. Jordens diameter er ca. 12.742 km. Mount Everest er ca. 8.848 m højt. Lad eleverne tage et groft højdemål på globens Mount Everest, blot vha en lineal. Lad nu eleverne arbejde med at finde ud af, hvor høj Mount Everest skulle have været for at fremstille virkeligheden, på vores aktuelle globus med en diameter på kun 64 cm. Hvorledes ville globen fremtræde, hvis der ikke var overhøjning? 7. Landområder m nuancer af grønt lad eleverne finde sådanne, og lad dem finde ud af mere omkring sådanne områders vegetation mv lad dem sammenligne Amazonlandet, Vest-Europa incl. Danmark og Sibirien + evt. flere. 8. Lad eleverne finde større steppe og ørkenområder, ved opslag, og lad dem nærlæse disse områder på globen. Lad dem finde fotos på Google billeder fra kendte steppe- eller ørkenområder. Definitioner på steppe og ørken. Lad dem arbejde med den amerikanske prærie og både set fra et naturgeografisk og et humangeografisk synspunkt. 9. Grønland lad eleverne beskrive Grønland h.v.a. syn og følesans lad dem fundere over årstidernes og den globale opvarmnings konsekvenser for fremstillingen af Grønland, nu og år frem i tiden. 7
Afsnit 4 havbundsforholdene, introduktion 1. Reliefgloben i taktilsk 3-D er speciel idet ikke alene landjorden er fremstillet i relief, men også havbunden, i den udstrækning havbundsforholdene er kendte. 2. Lad eleverne betragte globen som helhed, og lad dem gætte på, hvor stor en andel af Jordens overflade er dækket af verdenshavene. Skriv buddene op på tavlen. Lad herefter eleverne slå tallet op på nettet. 3. I forhold til landoverfladerne er der på havbunden flere nye markeringer. Lad eleverne finde Samoa og/eller Fiji øerne i det sydlige Stillehav, nord for New Zealand. Lad dem finde ud af, hvad der er over og under havoverfladen lad denne erkendelse blive brugt på andre øer. Og endelig finde ud af, at der er undersøiske bjerge/bjergkæder. 4. De orange linier repræsenterer jo tektonske brudlinier de vigtigste af dem. De er kun aftegnet på havbunden, idet de på landjorden ville give anledning til farve-forvirring. Du vurderer selv, hvor meget eller hvor lidt du vil gå ind i pladetektonikken. 8
Afsnit 5 havbundsforholdene, udvalgte eksempler 1. Der er mange spændende emner for elevarbejde med havbundsforholdene. Her skal blot vises et par eksempler. 2. Hot spots Hot spots er de områder i jordoverfladen, hvor konvektionsstrømmene i asthenosfæren skaber vulkanisme. Geologer har identificeret mellem 40 og 50 hot spots rundt om i verden med Hawaii, Reunion, Yellowstone, Galapagos og Island som de for tiden mest aktive. (Wikipedia). Lad eleverne finde Hawaii-øgruppen, og lad dem mærke de vulkanske øer, som ligger som perler på en snor. Lad dem søge information om de kendteste vulkaner og finde billeder af disse. 3. Dybhavsgrave det er oplagt at lade eleverne finde & mærke de dybeste grave på kloden, Marianergraven og Philipinergraven. Sammenlign dybden med de højeste bjerge. Men også Peru-Chilegraven er imponerende for sin udstrækning og for kontrasten til Andesbjergene ovenover. 4. Great Barrier Reef ved Queenslands østkyst vil være oplagt, først at lokalisere, dernæst udsætte dette rev for projektarbejde. 9
Afsnit 6 Land møder vand: øer, stræder, indsøer/have 1. Vi har tidligere set på øer som Grønland, Samoa, Fiji og Hawaii. Men der er et stort spænd mellem de mange øer. En lille øvelse kunne være at lade eleverne finde de 10 største øer på globen efter flg liste: http://verdenslisten.dk/verdens-stoerste-oeer/ 2. Stræder Stræder er smalle farvande, der forbinder større have. Med udgangspunkt heri kan man lade eleverne finde frem til nogle af de kendteste stræder, det kunne være Gibraltar-strædet, Bosperus-strædet og Berings-strædet. Eleverne kan diskutere problemstillinger omkring stræder i krig og fred. Ved Beringsstrædet, som adskiller to kontinenter (hvilke?) kan man evt. forklare, hvorfor strædet er i en lys blå farve, som indikerer forholdsvis lavt vand. Hvorfor? Her har de to kontinenter fælles kontinentalsokkel. 3. De Store Søer og f.eks. Det Kaspiske Hav. Lad eleverne finde disse, og f.eks finde ud af vandenes saltindhold og betydning for skibstrafik. 4. Danmark mellem Østersø og Nordsø og videre. Med udgangspunkt i Danmark på globen kan eleverne arbejde med landets placering, opdeling på halvø og øer, Øresund og bælterne. Betydning for samfærdsel i fred og krig. 10
Afsnit 7 Globen til visualisering af geografiske forhold og klimatiske fænomener mm 1. Globen er ophængt i den vinkel, som den omtrentlig hælder. DMI har lavet nogle fine plancher, som de ældre elever kan arbejde med. https://www.dmi.dk/nyheder/arkiv/nyheder-2008/solen-maanen-og-jorden-en-tegneserie/ 2. Globen er velegnet til at visualisere såvel orkaners opståen og vandringer som tsunamiers opståen især i forbindelse med større jordskælv. Eksemplet fra 2004 i sydøstasien er velegnet m inddragelse af pladelinier. 3. For mange børn kommer det som en stor overraskelse, at der er så stor og principiel forskel på polarområdernes geologi. En opdagelse af Nordpolens havis (m. isbjørne) og Antarktis enorme landområder (m. pingviner) vil få mange unge elever til bedre at huske disse geografiske vilkår. 4. Regn og anden nedbør globen giver fine muligheder for eksempelvis at arbejde med nedbør i Danmark og golfstrømmens påvirkning af vort klima. 5. Flyveruter f.eks, mellem Danmark og Nordamerika her er globen et uvurderligt instrument til visualisering af ruter og afstande på vor klode. 11
Afsnit 8 Globen i tværfagligt arbejde i historie, politik, biologi mm 1. Historie mulighederne for at bruge globen til visuel visning af verdenshistoriens, kontinenternes og landenes udviklinger er legio. Fra menneskets oprindelse og spredning ud over den ganske Jord til vort tids digitale verden. Vikingernes rejser, folkevandringerne, det romerske rige, korstogene, de store opdagelsesrejser, kolonialiseringen, Nord- og Sydamerikas stater, 3-kantshandlen, Napoleonskrigene, Danmark-Norges afvikling, Dybbøl, Verdenskrigene, Telstar mm og Vietnamkrigen på amerikanernes morgentv, den kolde krig, Cubakrisen, 1989, Eu s udvikling.. 2. Politik overlapper her med historie i vid udstrækning, men med mulighed for aktuel analyse, f.eks. migrationsbølger, Brexit, regioners arbejde for selvstændighed etc., Islamisme, Udviklingslande, Brik-lande, Europæisk integration eller disintegration, Trumps hegn og indvandringspolitik, Trump-stater og Clinton-stater mm 3. Biologi og klimatologi trækfuglenes og hvalernes vandringer, trend mod biologisk spredning af inversive arter, El Ninjo, global opvarmning og dens indflydelse på fauna og flora. Udbredelse af ørkener. Befolkningstilvæksten på nationalt og kontinentalt niveau. Copyright YouTube 12
Afsnit 9 Nye ideer? Det kunne være nyttigt og spændende, hvis du vil fortælle om din brug af globen i undervisningen. Gode ideer evt forløb/delforløb vil kunne opsamles her og formidles gratis til kollegerne. Hvis du som skolebibliotekar har beretninger om brugen af globen i uformelle læringssituationer, må du meget gerne skrive lidt herom. Konkurrence : Brain-Power udsætter 1 stk indrammet vægkort Verden eller Europa i 3-D udførelsen til den beskrivelse af anvendelsen af 3-D globen i undervisningen, som jeg finder har størst interesse for kolleger. - 1 kort efter eget valg i 2017. 13
Visualisering på 3-D globus og kort Hvordan ser dine elever Jorden? 3-D taktilsk globus en god model Mærk Verden 14