Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1]
[2]
Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne og på vandværket... 8 2.2 Geologiske forhold... 8 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland... 10 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger... 11 2.4.1 Nitrat... 11 2.4.2 Sprøjtemidler... 13 2.4.3 Andre stoffer... 14 2.4.4 Naturligt forekommende stoffer... 14 3 Indsatser... 14 4 Referencer... 16 [3]
[4]
Forord Delindsatsplanen for Gassum omfatter indvindingsoplandene til Gassum Vandværks to kildepladser og er udarbejdet som et tillæg til Rammeindsatsplan for Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Delindsatplanens formål er at sikre, at der også fremover kan leveres drikkevand af god kvalitet til forbrugerne i vandværkets forsyningsområde. Delindsatsplanen består udelukkende af en beskrivelse og afgrænsning af indsatsområdet, samt de målsætninger og indsatser, der konkret gælder i det pågældende område, idet rammeindsatsplanen beskriver den udførte kortlægning samt opstiller de overordnede retningslinjer og indsatser. Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til lov om vandforsyning. Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i samarbejde mellem Gassum Vandværk og Randers Kommune. Planen har været forelagt Koordinationsforum for grundvandsbeskyttelse i Randers Kommune, og den har, efter godkendelse i Miljø- og teknikudvalget, været i offentlig høring i den lovbefalede 12 ugers periode. Delindsatsplanen er den 8. februar 2016 vedtaget af Randers Kommune i henhold til 13 og 13a i Vandforsyningsloven, Lovbek. nr. 1584 af 10. december 2015 om vandforsyning mv. samt bekendtgørelse nr. 1319 af 21. december 2011 om indsatsplaner. Definitioner/ordforklaring Kortlægningsområde: Område, hvor Naturstyrelsen (NST) har udført kortlægning og har afleveret en redegørelse til kommunen. Kan indeholde arealer beliggende i flere kommuner. Indsatsplanområde: Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune. Område med særlige drikkevandsinteresser, OSD: Område inden for hvilket, der vurderes at være særligt værdifulde drikkevandsressourcer. OSD blev oprindelig af amterne, men bliver nu udpeget i Bekendtgørelse om udpegning af drikkevandsressourcer. [5]
Indvindingsopland: Det areal, indenfor hvilket der strømmer vand til en indvindingsboring. Grundvandsdannende opland: Det område i indvindingsoplandet, hvor det oppumpede vand dannes. Følsomme indvindingsområder: Delområder inden for OSD eller indvindingsoplande udenfor OSD, som er særlig følsomme over for en eller flere typer af forurening med angivelse af, hvilken eller hvilke typer af forurening, de anses for følsomme over for. Ofte ses betegnelsen Nitratfølsomme indvindingsområder (NFI). Indsatsområde (IO): Delområde inden for de følsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig for at sikre drikkevandsinteresserne. Indsatsområderne er udpeget på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. [6]
1 Indledning Randers Kommune har i slutningen af 2013 modtaget afrapporteringen af kortlægningen i det område, som Naturstyrelsen kalder Kærby og Fjelsted /1/. Kortlægningsområdet Kærby og Fjelsted ligger syd for Mariager Fjord og er arealmæssigt delt mellem Randers og Mariager Fjord Kommuner. Den del af kortlægningsområdet, som ligger i Randers Kommune vil fremover blive kaldt Indsatsplanområde Asferg Udbyneder. Indsatsplanområdet indeholder de arealer, som vil blive omfattet af de indsatsplaner, som Randers Kommune skal udarbejde for dette område. Der er udarbejdet en rammeindsatsplan for hele indsatsplanområdet, hvor de generelle indsatser samt den udførte kortlægning er beskrevet. I Delindsatplan for Gassum er beskrevet de lokale forhold omfattende vandforsyning, grundvandskvalitet, geologi, arealanvendelse samt de indsatser, der er nødvendige for at forsyne forbrugerne i vandværkets forsyningsområde med godt drikkevand i tilstrækkelige mængder. [7]
2 Områdebeskrivelse Gassum ligger i OSD området. Gassum ligger i et svagt kuperet moræneområde i kote 50 55. Der er tale om et landbrugsområde med en ret lille andel af udyrkede arealer. Der er enkelte indslag af naturområder. 2.1 Vandværket Vandværket ligger på Østervænget i den nordlige udkant af Gassum. Vandværket har en indvindingstilladelse på 70.000 m 3 /år, og der er i perioden 2008-2012 gennemsnitligt indvundet 59.800 m 3 /år. 2.1.1 Boringer Vandværket indvinder fra to boringer, DGU nr. 58.403 ved vandværket og DGU nr. 58.629 sydøst for byen ca. 1 km fra vandværket. DGU 58.403 er beskrevet som følger: ler til 10 meter, sand og grus til 12 meter, ler til 21,5 meter, sand og grus til 31,5 meter, ler til 45 meter og derunder kalk til boringens bund i 80 meter. Boringen er åbentstående i kalken fra 51,5 meter. Vandspejlet ligger i 11, 45 m.u.t. DGU 58.629 er velbeskrevet. Der er sand til 19,8 meter, ler til 34 meter, sand til 38,5 meter, ler til 49,5 meter, vekslende sand, ler og kalk til 57,5 meter og derunder kalk (skrivekridt) til boringens bund i 102 meter. Boringen er uforet fra 62 meter. Vandspejlet ligger i 13,65 m.u.t. 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne og på vandværket 58.403 har 2,9 mg nitrat (2011), har været oppe på 11 mg. Der er ikke konstateret pesticider. 58.629 er nitrat- og pesticidfri. Rentvand er nitrat- og pesticidfri. 2.2 Geologiske forhold Nedenfor er de geologiske forhold gennemgået for hver kildeplads. Kildeplads ved vandværket: Der indvindes fra kalkmagasinet. Kalken overlejres ved kildepladsen af ca. 45 m kvartære sedimenter, hvoraf lidt mere end halvdelen udgøres af beskyttende lerlag. Længere mod sydsydvest i indvindingsoplandet stiger kalkoverfladen til kote ca. 20 m, og tykkelsen af de kvartære lag er tilsvarende mindre, også tykkelsen af beskyttende lerlag over kalkmagasinet. [8]
Kildeplads sydøst for byen Der indvindes fra kalkmagasinet. Kalken overlejres ved kildepladsen af ca. 45 m kvartære sedimenter, hvoraf ca. halvdelen udgøres af beskyttende lerlag. Længere mod sydøst i indvindingsoplandet ligger kalkoverfladen markant højere i kote ca. 40, og tykkelsen af de kvartære sedimenter aftager. Der er på figur 2.1 og 2.2 optegnet geologiske profilsnit for de to kildepladser. Profilsnittene er orienteret nordnordvest - sydsydøst, svarende til indvindingsoplandets retning og således, at hvert snit viser én indvindingsboring. Ud over vandværkets indvindingsboringer viser profilsnittene de geologiske lag. Figur 2.1. Forståelsesmodel for Gassum Vandværks kildeplads ved vandværket. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 2.3. [9]
Figur 2.2. Forståelsesmodel for Gassum Vandværks kildeplads sydøst for byen. Beliggenheden af det viste profilsnit fremgår af figur 2.3. 2.3 Indvindingsopland og grundvandsdannende opland Ved hjælp af en hydrologisk strømningsmodel udarbejdet af NST /2/ er der beregnet indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande. For begge kildepladser gælder, at grundvandets strømningsretning er rettet fra sydsydøst mod nordnordvest. Strømningsretningen afspejles i udbredelsen mod sydsydøst af de to indvindingsoplande. Der er tale om et samlet opland for de to boringer både mht. indvindingsog grundvandsdannende opland. Det er mere kompakt eller knap så langstrakt som de fleste andre. Indvindingsoplandet er ca. 3,7 km langt og ca. 1,2 km bredt på det bredeste sted. GVD måler ca. 2,8 og 0,65 km. Det skal her bemærkes, at vandværket stort set ikke pumper fra boringen ved vandværket, hvorfor indvindingsoplandet burde have været beregnet kun for boringen sydøst for byen. [10]
Grundvandets gennemsnitlige alder er, for begge kildepladser, ifølge den hydrologiske model, ca. 26 år. Denne alder vurderes ud fra vandtypen at være noget for lav. Figur 2.3 Beliggenheden af indvindingsboringen samt udbredelsen af indvindings- og grundvandsdannende oplande for Gassum Vandværk. Figuren viser endvidere kortlagte lokaliteter og placering af geologisk profilsnit. 2.4 Grundvandsmæssige problemstillinger 2.4.1 Nitrat Naturstyrelsens kortlægning har vist, at det primære grundvandsmagasin i hele den del af indvindingsoplandet, der ligger inden for kortlægningsområde Kærby-Fjelsted, har stor og/eller nogen nitratsårbarhed, bl.a. fordi der kun er et begrænset beskyttende lerlag over magasinerne. De steder, hvor der samtidig sker nogen eller stor grundvandsdannelse til magasinet, er der afgrænset nitratfølsomme indvindingsområder. Der er bl.a. på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen inden for de nitratfølsomme [11]
indvindingsområder afgrænset indsatsområder, hvor det specifikt er vurderet, at der er behov for en særlig beskyttelse over for nitrat. Udstrækningen af nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde fremgår af figur 2.4. Bemærk Der er, efter boringsbeskrivelserne tale om to velbeskyttede boringer med tykke mættede lerlag over magasinet. Ved 58.403 må nitratindholdet skyldes en skorstenseffekt langs forerøret, da magasinet ikke ser ud til at være sårbart på dette sted. Ud fra geologien og vandkvaliteten vurderes det således, at sårbarheden redegørelsesrapporten er overvurderet. Det synes ikke at give mening, at der er IO omkring disse to boringer. Nitratudvaskningen er i hovedparten af indvindingsoplandet vurderet til større end 75 mg/l. Kortlægningen har desuden vist, at det primære grundvandsmagasin i mindre områder af indvindingsoplandene ikke er sårbart over for nitrat, bl.a. fordi der er et tykt beskyttende lerlag over magasinerne. Dette betyder, at der inden for dette område ikke er afgrænset indsatsområder. Den sydvestlige del af indvindingsoplandet ligger uden for Delområde Kærby-Fjelsted og indgår ikke i denne kortlægning. [12]
Figur 2.4 Nitratfølsomt indvindingsopland og indsatsområde for Gassum Vandværk. 2.4.2 Sprøjtemidler Kortlægningen har ikke påvist fund af sprøjtemidler i indvindingsboringerne. Derimod er der i to andre boringer i indvindingsoplandet, DGU nr. 58.513 og 58.520, påvist sprøjtemidler. I DGU nr. 58.513 er der fundet BAM, atrazin-desisopropyl og simazin over grænseværdierne samt dichlobenil under grænseværdien. Ifølge Jupiter databasen er der målt 74 mg nitrat pr. liter. I DGU nr. 58.520 (ukendt boredybde) er der fundet atrazin-desisopropyl og simazin over grænseværdierne samt BAM, dichlorprop, MCPA og mechlorprop under grænseværdierne. Ifølge Jupiter databasen er der målt ca. 8 mg nitrat pr. liter. Der er således fund af ikke-godkendte stoffer, og i begge boringer er grænseværdien for sum pesticider overskredet. [13]
DGU nr. 58.513 ligger ca. 1,2 km sydsydøst for vandværkets boring 58.629. Boringen er 22,9 meter dyb og der er beskrevet kalk fra 20,4 meter. DGU nr. 58.520 ligger ca. 700 meter syd for vandværkets boring 58.629. Det vides ikke hvilket magasin den indvinder fra. 2.4.3 Andre stoffer Der er ikke fundet øvrige miljøfremmede stoffer i indvindingsoplandet ved Gassum Vandværk. Der er to V1 kortlagte lokaliteter i Gassum by lige udenfor indvindingsoplandet til boringen ved vandværket. Den gamle losseplads øst for Skaldhøjvej 9, 8981 Spentrup, ligger ikke i indvindingsoplandet til vandværket. Region Midt har desuden vurderet, at lossepladsen ikke udgør en trussel mod grundvandet. 2.4.4 Naturligt forekommende stoffer Sulfatindholdet er i indvindingsboringen DGU nr. 58.403 stigende og ligger nu på et niveau omkring 80 mg/l. For indvindingsboringen DGU nr. 58.629 ligger sulfatindholdet på 11 mg/l. Der er ikke fundet øvrige problematiske koncentrationer af naturligt forekommende stoffer i grundvandet. 3 Indsatser Boring 58.403 ved vandværket bruges så lidt, at det ikke giver mening at beskytte oplandet til den overfor nitrat. Boring 58.629 vurderes, at være langt bedre beskyttet end kortlægningen viser. Dette både ud fra geologi, potentialeforhold og grundvandskemi. Det vurderes, at de generelle regler for landbrugsdrift, indtil videre, vil være tilstrækkelige til at bibeholde den gode vandkvalitet på Gassum Vandværk i forhold til påvirkning fra nitrat og sprøjtemidler. Der gennemføres følgende indsatser: 1. I BNBO og i vandværkets indvindingsopland skal eventuelle ubenyttede brønde og boringer findes og sløjfes. Der fokuseres især på de 300 m nærmest vandværkets boringer. Randers Kommune vil udarbejde et forslag til brevtekst, som kan sendes ud af vandværket på vandværkets brevpapir. Hvis der er ubenyttede brønde og boringer giver Randers Kommune påbud om sløjfning. [14]
2. Der skal gennemføres en informationskampagne rettet mod grundejere indenfor indvindingsoplandet om ikke at bruge sprøjtemidler i haver, indkørsler m.v. Vandrådet for vandværker i Randers Kommune har fået tilladelse til, at vandværkerne i kommunen benytter en pjece udarbejdet af Vandplanudvalget i Århus Kommune. 3. Det skal afklares om der er nedsivningsanlæg indenfor 300 meter fra vandværkets boringer. Hvis der er, skal det undersøges om de udgør nogen fare for vandkvaliteten på vandværket. Randers Kommune gennemfører denne indsats og giver om fornødent påbud. [15]
4 Referencer /1/ Naturstyrelsen Aalborg. Redegørelse for Kærby og Fjelsted - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning. NIRAS, 2013. /2/ Naturstyrelsen Aalborg. Mariager Fjord Kortlægningsområde. Hydrologisk forståelsesmodel. Notat. NIRAS, 2011 /3/ Naturstyrelsen Aalborg. Grundvandskortlægning for Mariager Fjord Nord, Mariager Fjord Syd og Kongerslev. Sediment- og grundvandskemi delaftale 15. NIRAS, 2013. [16]