Erkendelse, viden og læring (15 ECTS)

EMDRUP, efterår 2013 DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE AARHUS UNIVERSITET Holdnr. Erkendelse, viden og læring (15 ECTS) Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Fagansvarlig(e): Sune Frølund (sufr@dpu.dk) Lærere: Merete Wiberg (wiberg@dpu.dk), Oliver Kauffmann (olka@dpu.dk), Regitze Wind (wind_635@hotmail.com), Sune Frølund. Mål (citeret efter studieordningen): Efter gennemført modul har den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk og teoretisk funderet grundlag: - viden om og overblik over forskellige filosofiske positioner vedrørende viden, erkendelse og læring. - forståelse af disses samspil med pædagogiske teorier. - færdighed i at analysere og diskutere forskellige begreber og teorier om viden, erkendelse og læring. - færdighed i at identificere og diskutere forskellige videnskabsfilosofiske positioner og deres betydning for opfattelsen af forholdet mellem filosofi og videnskab, herunder hvordan dette forhold manifesterer sig inden for pædagogik og uddannelsesvidenskab, samt i diskussioner af de pædagogiske professioners vidensgrundlag. - færdighed i at vurdere og vælge blandt forskellige videnskabsfilosofiske positioner. - færdighed i at vurdere forskellige videnskabsfilosofiske positioners perspektiver for didaktik. - kompetence mht. at kunne identificere og diskutere såvel klare som uklare problemstillinger og positioner i forhold til deres teoretiske indhold, ståsted, forudsætninger og konsekvenser. - kompetence mht. at bidrage til at manøvrere i forhold til komplekse teoretiske sammenhænge. Indhold og tilrettelæggelsesform: Kurset gennemgår en række vigtige erkendelses- og vidensteoretiske positioner og tekster, som er relevante for læringsteori og pædagogik. Der er lagt vægt på, at disse præsenteres gennem såkaldte primærtekster, altså tekster fra filosoffernes egen hånd. Desuden læses sekundærtekster, altså tekster, der fremstiller positionerne i nogenlunde overskuelig form. Kurset omfatter 12 ganges undervisning a 3 timer og 10 ganges følgeundervisning af 2 timer. Undervisningsformen vil være: forelæsning, tekstgennemgang, analyse, dialog, diskussion, evt. deltageroplæg. Deltagerne skal i løbet af kurset forfatte en skriveøvelse på 2-4 siders længde i en pensumtekst, der er gennemgået i undervisningen, og som deltagerne får kommentarer til m.h.t. indhold, form, niveau osv. Skriveøvelsen skal fungere som forberedelse til eksamen. Eksamen: 1 af 11

En individuel bunden skriftlig uge-opgave (uge 50-51). Der stilles tre spørgsmål inden for pensum, hvoraf ét skal besvares. Opgaven skal have et omfang af mellem 6 og 12 sider (mellem 14.400 og 28.800 anslag). Opgaven bedømmes med intern censur og efter 7-trinsskalaen. Tidspunkt: Undervisning: Tirsdage kl. 12-15. Følgeundervisning: Tirsdage kl. 9-11 (ingen følgeundervisning 3/9 og 10/12). Første undervisningsdag: tirsdag d. 3. september. Litteratur: Studerende skal selv anskaffe: - Descartes, René 2006 [1641]: Meditationer over den første filosofi, København: Det lille Forlag. - Et Kompendium som sælges på biblioteket, DPU, Emdrup. Indholdsfortegnelse for Kompendium: Koch, Carl Henrik 1983: Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden, København: Ny Nordisk Forlag Arnold Busck (s. 97-122). Hume. D. (1975). Enquiries concerning Human Understanding and Concerning the Principles of Morals. Oxford: Clarendon Press, section II, III, IV, V, VI (s.17-60). Koch, Carl Henrik 1983: Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden, København: Ny Nordisk Forlag Arnold Busck, (s. 343-364). Williams, Michael 2001: Problems of Knowledge. A Critical Introduction to Epistemology, Oxford University Press, kap. 1 & 2 (s.13-37) Ayer, Alfred 1980 [1956]: The Problem of Knowledge, Harmondsworth: Penguin Books, kap.1 (s. 7-35). Gettier, E. 1963: Is Justified True Belief Knowledge? I Analysis vol.23(6), s.121-123. Ryle, Gilbert 2009 [1949]: The Concept of Mind, London: Routledge, kap. 1 & 2 (s. 13-60). Polanyi, Michael 2009 [1966]: The Tacit Dimension, foreword Amartya Sen, Chicago: The University of Chicago Press, Foreword, introduction & ch. 1 (s. VII-XIX, s.3-25, s. 95-97). Wackerhausen, Steen 1997. Polanyis begreb om tavs viden en kritisk skitse, Institut for Filosofis Skriftserie no.2. Aarhus Universitet, s. 1-19. Kolb, David A. 1984: Experiential learning: experience as the source of learning and development, Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice-Hall, kap. 1 & 2 (s. 1-38). (kap. 2 er overs.: Den erfaringsbaserede læreproces, Tekster om læring, red. Knud Illeris 2000, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, ss. 47-66). Piaget, Jean 2000: Ligevægtsbegrebets rolle i psykologien, Tekster om læring, red. Knud Illeris 2000, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, ss. 26-36. Bjerg, Jens & Vejleskov, Hans 1977: Tænkning og udviklingsforløb. Jean Piagets teori, København: Munksgaard (4. rev. udg.) Ss. 11-25 & 90-108. Dewey, J. 2005 [1916]: Demokrati og Uddannelse, København:Klim/Gyldendals bogklubber, kap. XI (Erfaring og tænkning, s.157-168) og kap. XXII (Individet og verden, s.305-318), kap. XXV (Erkendelsesteorier, s.345-355). Brinkmann, Svend 2006: John Dewey, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 4 (s.43-85). 2 af 11

Heidegger, Martin 2007 [1927]: Væren og tid, Århus: Klim, 1-7 & 12-13 (s. 21-59 & 74-84). Wentzer, Thomas Schwartz 2007: Efterskrift, Væren og tid, Århus: Klim (s. 527-557 & 574-575) Gallagher, Shaun 2009: Philosophical Antecedents of Situated Cognition, I Robbins & Audede: The Cambridge Handbook of Situated Cognition, Cambridge University Press, (s. 35-51) Merleau-Ponty, Maurice 1995 [1946]: Perceptionens primat og dets filosofiske konsekvenser, København: Det kgl. Danske Kunstakademi. Thøgersen, Ulla 2010: Krop og fænomenologi: en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi, København: Academica, kap. 5 (s. 103-141). Dreyfus, H. & Dreyfus, S. 1998: The Challenge of Merleau-Ponty s Phenomenology of Embodiment for Cognitive Science, Aarhus: Institut for Filosofi, nr. 9, s. 1-25 Gadamer, Hans-Georg 2004 [1960]: Sandhed og metode, Aarhus: Systeme Academic, 2. del, kap. II, kap. 1 & 3.del, kap. 3a (ss. 253-292 & 413-430) Marquard, Odo 1999: Spørgsmålet om det spørgsmål, som hermeneutikken er svar på, Hermeneutik, red. Gulddal & Møller 1999, København: Gyldendal, (s. 263-288). Andersen, Vagn 1979: Filosofisk hermeneutik, Filosofien efter Hegel, red. Jørgen Bukdahl 1979, København: Gyldendal (ss. 224-259) Lave, Jean 1999: Læring, mesterlære, social praksis, Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s. 35-53) Wenger, Etienne 1998: Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity. Cambridge: Cambridge University Press 1998 (s. 3-15: kapitlet Introduction. A social theory of learning + noter ss.279-284). Nielsen, Klaus & Kvale, Steiner: Mesterlære som aktuel læringsform, in: Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s. 11-31). Wackerhausen, Steen 1999: Det skolastiske paradigme og mesterlære Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s.219-233) Wackerhausen, Steen 1996: Apprenticeship, knowledge and representation, Nordisk Pædagogik vol.16 (4), ss. 194-202 Flgn. bog kan læses online for studerende på DPU via www.library.au.dk: Winch, Christopher 1998: The philosophy of human learning, London, New York: Routledge. 3 af 11

Session 1 Dato og klokkeslæt: Tirsdag 3/9 kl. 9-12 Titel: Introduktion Underviser(e): Sune Frølund Se særskilt lokaleoversigt, som bliver lagt ud på Blackboard. Mål: At introducere til kursets tema: sammenhængen ml. erkendelse, viden og læring. Forberedelse til undervisningen: Studerende forventes at forberede de tekster, der angives for sessionerne. Session 2 Dato og klokkeslæt: 10/9 kl. 9-12 Titel: René Descartes (1596-1650) - rationalisme I Underviser(e): Merete Wiberg Forelæsningen vil dels give et overblik over den klassiske position i filosofien, som benævnes rationalisme. Positionen vil blive belyst via Descartes klassiske værk Meditationer over den første filosofi. Spørgsmålet Descartes stiller sig i Meditationer over den første filosofi er, hvad mennesket kan vide og hvordan vi finder ud, hvad vi kan være sikre på at vide. Den løsning, som Descartes peger på medfører en dualisme, som løbende vil blive tematiseret i undervisningen. Descartes, René 2006 [1641]: Meditationer over den første filosofi, overs. Niels Hemmingsen, København: Det lille Forlag. s.62-106, 1. og 2. og 3.Meditation Koch, Carl Henrik (1983): Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden, København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s. 97-117. Følgeundervisning: Tirsdag d. 17/9 kl. 13-15 Emne: 1., 2. og 3. meditation i Meditationer over den første filosofi 4 af 11

Session 3 Dato og klokkeslæt: 17/9 Titel: René Descartes (1596-1650) - rationalisme II Underviser(e): Merete Wiberg Undervisningen vil fortsætte belysningen af positionen rationalisme gennem Descartes værk Meditationer over den første filosofi med en videre tematisering af begreber som krop/sjæl, dualisme, viden, sandhed og falskhed. Descartes syn på den menneskelige erkendelse vil blive sat i relation til et læringsteoretisk perspektiv med henblik på en perspektivering af, hvordan rationalismen har haft betydning for en kognitiv forståelse af læring. Descartes, René 2006 [1641]: Meditationer over den første filosofi, overs. Niels Hemmingsen, København: Det lille Forlag. 4, 5 og 6. Meditation, s.107-138 Koch, Carl Henrik 1983: Den europæiske filosofis historie fra reformationen til oplysningstiden, København: Ny Nordisk Forlag Arnold Busck, s.117-122 Winch, C.(1998). Philosophy of Human Learning, Kap.2 s.12-17 (find den online på: library.au.dk) Wiberg, M. & Qvortrup, A.(2013): Læringsteorier hvad teoretiserer de over, i Qvortrup, A. og Wiberg, M. (red.). Læringsteori og didaktik. Kbh.: Hans Reitzels Forlag, kap.2 (lægges på Blackboard) Følgeundervisning: kl. 10-12 Emne: 4., 5. og 6. meditation. Session 4 Dato og klokkeslæt: 24/9 Titel: David Hume (1711-1776) - empirisme Underviser: Merete Wiberg Undervisningen vil give et overblik over positionen empirisme. Positionen vil blive belyst gennem en læsning af uddrag af værket Enquiries concerning Human Understanding and concerning the Principles of Morals af David Hume. 5 af 11

Positionerne rationalisme og empirisme vil blive sammenlignet med henblik på deres forskellige bud på kriterier og grænser for, hvad mennesket kan erkende og vide. Endvidere vil der blive perspektiveret til hvilken betydning dette har forståelsen af fænomenet læring. Hume. D. (1975). Enquiries concerning Human Understanding and Concerning the Principles of Morals. Oxford: Clarendon Press, section II, III, IV, V, s.17-60. Koch, H.1983). Den Europæiske Filosofis Historie, kap.14 s.343-364 Winch, C.(1998). Philosophy of Human Learning,. Kap.2 s.17-20 (find online på: library.au.dk). Underviser: Jane Lanng, Emne: Meddeles til undervisningen og på BB. Session 5 Dato og klokkeslæt: 8/10 Titel: Alfred Ayer og Michael Williams Standardanalysen for (hvad det er at have) påstandsmæssig viden.. Ifølge denne opfattelse kan viden om at noget er tilfældet forstås som det at have sande, begrundede formodninger. Alfred Ayers Philosophy and Knowledge er et forsvar for denne analyse. Hvad kan der nærmere forstås ved begrundelse, sandhed og formodning? Og hvilke begrænsninger kan der peges på for denne analyse af viden? Én begrænsning er, at analysen ikke angiver tilstrækkelige betingelser for denne form for viden, jvnf, Edmund Gettiers artikel Is Justified True Belief Knowledge?. Williams, Michael 2001: Problems of Knowledge. A Critical Introduction to Epistemology, Oxford University Press, kap. 1 & 2 (s.13-37) Ayer, Alfred 1980 [1956]: The Problem of Knowledge, Harmondsworth: Penguin Books, kap.1 (s. 7-35). Gettier, E. 1963: Is Justified True Belief Knowledge? I Analysis vol.23(6), s.121-123. Emne: Teksterne af Ayer og Gettier 6 af 11

Session 6 Dato og klokkeslæt: 22/10 Titel: Gilbert Ryle & Michael Polanyi. Gilbert Ryle fremsætter i The Concept of Mind en kritik af Descartes dualisme. I kapitel 1 fremsættes denne kritik dels som et angreb på den filosofiske idé om the ghost in the machine, dels som en kritik af forestillingen om mentale processer som noget der kan beskrives quasimekanisk. I kapitel 2 introduceres en skelnen mellem knowing that og knowing how. Michael Polanyi s overvejelser om tavs viden i The Tacit Dimension kan ses i forlængelse af Ryles diskussion af skellet mellem knowing that og knowing how og som en kritik af standardmodellen for påstandsmæssig viden, som blev behandlet i session 4. Ryle, Gilbert 2009 [1949]: The Concept of Mind, London: Routledge, kap. 1 & 2 (s. 13-60). Polanyi, Michael 2009 [1966]: The Tacit Dimension, foreword Amartya Sen, Chicago: The University of Chicago Press, Foreword, introduction & ch. 1 (s. VII-XIX, s.3-25, s. 95-97). Wackerhausen, Steen 1997. Polanyis begreb om tavs viden en kritisk skitse, Institut for Filosofis Skriftserie no.2. Aarhus Universitet, s. 1-19. Emne: Ryle, kap. 2 Session 7 Dato og klokkeslæt: 29/10 Titel: David A. Kolb & Jean Piaget Kolbs psykologisk-pædagogiske overvejelser om forholdet mellem læring og erfaring ( Kolbs læringscirkel ). Læring som proces, der forandrer personer og omverden. 7 af 11

Piagets teori om barnets sensori-motoriske læringsproces. Ud fra et biologisk grundsyn ser Piaget læring som en proces af forstyrrelser/genoprettelser af et systems ligevægt gennem et samspil mellem assimilation (indordning af erfaring ) og akkommodation (tilpasning af ny erfaring ). Kolb, David A. 1984: Experiential learning: experience as the source of learning and development, Englewood Cliffs, New Jersey: Prentice-Hall, kap. 1 & 2 (s. 1-38). (kap. 2 er overs.: Den erfaringsbaserede læreproces, Tekster om læring, red. Knud Illeris 2000, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, ss. 47-66). Piaget, Jean 2000: Ligevægtsbegrebets rolle i psykologien, Tekster om læring, red. Knud Illeris 2000, Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag, ss. 26-36. Bjerg, Jens & Vejleskov, Hans 1977: Tænkning og udviklingsforløb. Jean Piagets teori, København: Munksgaard (4. rev. udg.) Ss. 11-25, 90-108. Emne: Kolb 1984, kap. 2 + Bjerg & Vejleskov 1977 Session 8 Dato og klokkeslæt: 12/11 Titel: John Dewey (1859-1952) Underviser(e): Merete Wiberg John Dewey har i sin filosofi et opgør med den dualisme, som bl.a. Descartes står. Dette opgør var typisk for flere filosoffer i starten af det 20.århundrede. Dewey står for en pragmatisk filosofi, hvor udgangspunktet for at forstå mennesket er handling. Spørgsmålet om, hvad mennesket kan vide og hvordan det lærer er således flyttet til et handling- og situationssperspektiv. Dewey, J. 2005 [1916]: Demokrati og Uddannelse, København:Klim/Gyldendals bogklubber, kap. XI (Erfaring og tænkning, s.157-168) og kap. XXII (Individet og verden, s.305-318), kap. XXV (Erkendelsesteorier, s.345-355). Brinkmann, Svend 2006: John Dewey, København: Hans Reitzels Forlag, kap. 4 Følgeundervisning: kl. 10-12 Emne: Meddeles til undervisningen og på BB. 8 af 11

Session 9 Dato og klokkeslæt: 19/11 Titel: Martin Heidegger (1889-1976) Heidegger afviser, at fænomenologien kan arbejde med rene bevidsthedsfænomenener, der er trukket ud af deres faktiske sammenhæng, sådan som Husserl forestillede sig. Vores eksistens er situeret i verden og kun takket være denne væren-i-verden og dens forskellige former, kan verden træde frem for os og give erkendelse. Heideggers såkaldte Daseinsanalytik (tilstedeværensanalyse) undersøger den menneskelige eksistens grundformer med henblik på at blotlægge den viden om verden, som vi kan have. Heidegger, Martin 2007 [1927]: Væren og tid, Århus: Klim, 1-7 & 12-13 (s. 21-59 & 74-84). Gallagher, Shaun 2009: Philosophical Antecedents of Situated Cognition, I Robbins & Audede: The Cambridge Handbook of Situated Cognition, Cambridge University Press, (s. 35-51) Wentzer, Thomas Schwartz 2007: Efterskrift, Væren og tid, Århus: Klim (s. 527-557 & 574-575) Emne: Heidegger: Væren og tid, kap. 1-6 + Schwartz: Efterskrift Session 10 Dato og klokkeslæt: 26/11 Titel: Maurice Merleau-Ponty (1908-1961) og Brdr. Dreyfus Underviser(e): Sune Frølund Merleau-Pontys særlige interesse er de erkendelsesmæssige konsekvenser af, at mennesket først og fremmest er et kropsligt og sansende væsen, snarere end et fornuftsvæsen, der er udstyret med en fysisk krop og sansninger, som den filosofiske tradition har ment siden antikken. Merleau-Ponty bruger fænomenologien til at 9 af 11

beskrive, hvad overskridelsen af sjæl-legeme-dualismen betyder for erkendelse og læring. Merleau-Ponty, Maurice 1995 [1946]: Perceptionens primat og dets filosofiske konsekvenser, København: Det kgl. Danske Kunstakademi (s. 5-35) Thøgersen, Ulla 2010: Krop og fænomenologi: en introduktion til Maurice Merleau-Pontys filosofi, København: Academica, kap. 5, (s. 103-141). Dreyfus, H. & Dreyfus, S. 1998: The Challenge of Merleau-Ponty s Phenomenology of Embodiment for Cognitive Science, Aarhus: Institut for Filosofi, nr. 9, s. 1-25 Emne: Thøgersen, Ulla 2010 Session 11 Dato og klokkeslæt: 3/12 Titel: Hans-Georg Gadamer (1900-2002) Sted Gadamers hermeneutik opfatter mennesket som situeret i historien og sproget, hvilket betyder, at erkendelse og læring altid sker på baggrund af en forforståelse, som mennesket får gennem sit sproglige og historiske tilhørsforhold. At frigøre sig fra sine forudsætninger er derfor ingen hjælp for forståelsen, der tvært imod fremmes når fordomme sættes i spil i forsøget på at fortolke et objekts el. en teksts mening. Gadamer, Hans-Georg 2004 [1960]: Sandhed og metode, Aarhus: Systeme Academic, 2. del, kap. II, kap. 1 & 3.del, kap. 3a (ss. 253-292 & 413-430) Marquard, Odo 1999: Spørgsmålet om det spørgsmål, som hermeneutikken er svar på, Hermeneutik, red. Gulddal & Møller 1999, København: Gyldendal, (s. 263-288). Andersen, Vagn 1979: Filosofisk hermeneutik, Filosofien efter Hegel, red. Jørgen Bukdahl 1979, København: Gyldendal (ss. 224-259) Øvrig litteratur: Gulddal & Møller 1999: Introduktion til hermeneutik, Hermeneutik, red. Gulddal & Møller, København: Gyldendal (ss. 9-45) Bukdahl, Jørgen K. 1980: En filosofisk hermeneutik. Introduktion til Hans-Georg Gadamer (1967), I: Kritiske tolkninger. Videnskabsteoretiske essays, Jørgen K. Bukdahl, København: Gyldendal (ss. 11-28) 10 af 11

Emne: Gadamer: Sandhed og metode, 2.del, kap II, kap. 1 (s. 253-292). Session 12 Dato og klokkeslæt: 10/12 Titel: Jean Lave, Etienne Wenger & Stein Kvale. Jean Lave, Etienne Wenger og Steiner Kvale repræsenterer en nyere kritik af et ensidigt skolastisk begreb om læring og videnserhvervelse. I stedet (gen)opdages og peges på alternative, tavse, læringsformer og praksis-perspektiver såsom mesterlære og praksisfællesskaber. Lave, Jean 1999: Læring, mesterlære, social praksis, Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s. 35-53) Wenger, Etienne 1998: Communities of Practice. Learning, Meaning, and Identity. Cambridge: Cambridge University Press 1998 (s. 3-15: kapitlet Introduction. A social theory of learning + noter ss.279-284). Nielsen, Klaus & Kvale, Steiner: Mesterlære som aktuel læringsform, in: Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s. 11-31). Wackerhausen, Steen 1999: Det skolastiske paradigme og mesterlære Mesterlære: læring som social praksis, red. Kvale & Nielsen, København: Hans Reitzel 1999 (s.219-233) Wackerhausen, Steen 1996: Apprenticeship, knowledge and representation, Nordisk Pædagogik vol.16 (4), ss. 194-202 NB: Ingen følgeundervisning. 11 af 11