Indsatser for udsatte børn og unge hvad virker? HPA i døgninstitutioner Niels Rosendal Jensen
Disposition Formål Organisation Metode og materialer Resultater Konklusion og forskningsperspektiver 2
Formålet Et kompetenceløft for medarbejderne ved døgninstitutionerne i forhold til målgruppen af anbragte børn/unge ved hjælp af projektets redskaber Mappe Kurser dialog/refleksion GAB lokalt udviklingsarbejde 3
Organisationsmåder Modtagelse og omsætning af de tre fokuspunkter (skole, venskaber, hjemlighed) Forskelle/ligheder i organisationsformer: styregruppe for flere institutioner tovholder på den enkelte institution Aktørroller: ledelse, medarbejdere og samarbejde med klubber, foreninger, skoler m.v. 4
Metode og data Institutionslederinterview og analyser 2007 Opfølgende kvalitative interviews med forstandere, afdelingsledere og medarbejdere indsamlet i perioden aprilmaj 2008 Observationer 5
Resultater Projektforløbet fra start til slut Medarbejdernes interesse, vilje, kapacitet Handlingsmønstre Kompetenceløft 6
Projektforløb I Start HPA-ideen som forberedende homogenisering (fælles forståelse af projektet) Begyndende vejgreb Spredning via personalemøder. Omsætning begynder Opsving og fremgang Omsætningen fortsætter med fokus på bestemte punkter nye elementer og muligheder Krise Nye elementer fører til ambivalens og heterogenitet Genstart og afslutning Det nye udfoldes efter genstart men uden samme begejstring 7
Projektforløb II Start Begejstring Begyndende vejgreb Stadig begejstring, men også begyndende usikkerhed Opsving og fremgang Begyndende konflikter Krise Konflikterne tager til Genstart og afslutning Konflikter flader ud 8
Medarbejdernes interesse og vilje Datamaterialet viser, at medarbejderne var interesserede ud fra forskellige motiver: løfte det socialpædagogiske arbejde som sådan (altruisme) egen status og kollektiv status, karrieremuligheder (egoisme) ønske om fornyelse (internt behov) leve op til omverdenskravene (eksterne behov) 9
Handlingsmønstre Handlingsmønster Social tilskrivning (andres vurdering) Individuel tilskrivning (individuel vurdering) Fremmende Hæmmende Ambivalente Mulighed for Begrænset hvilke gennemførelse af nye handlinger der lader handlinger (fornyelse) sig gøre (rutiner) Ud fra handlinger vurderes aktøren som tilregnelig og dermed ansvarlig Handling ses som komponent i personlig identitet (dimension af handlekompetencen) Rutiner - acceptable som aflastning: 1) personligt ansvar på 2) stigmatisering Tab af kontrol/ illusion om kontrol (dimension af handlekompetence, begrænsning af identitet ) Vekslen mellem rutine og fornyelse Vekslen mellem tilregnelighed og manglende handlingsegnethed Vekslen mellem oplevet øget handlekompetence og det omvendte (fagidentitet) 10
Andre forhold af betydning for resultat kontekstafhængige aspekter der knytter sig til resultater observation i sig selv medfører øget indsats (Hawthorneeffekten) tilfældighed interventionens kontekst - knyttet til forhindringer (eksempelvis strukturreformen) spredningseffekt (hvad opsamles og hvad deles med andre) 11
Resultater Direkte resultater større opmærksomhed og opfindsomhed mht. de tre fokuspunkter hhv. inddragelse af andre temaer, som passede ind Indirekte resultater øget bevidsthed om egne kompetencer, i særdeleshed hvor kontrollen over eksterne faktorer underløbes 12
Konklusion I HPA-interventionen i døgninstitutioner viser sig at have succes med: at igangsætte processer, som skaber betydelig læring på gruppeniveau i institutionen, det faglige niveau højnes via et fælles sprog omkring opmærksomhedsbevidsthed og ændret problembevidsthed med dertil hørende anderledes praksis i forhold til fokuspunkterne: skolegang, venskaber og hjemlighed under forudsætning af en grundig og præcis afdækning af medarbejdergruppens potentialer (= GAB-analyserne). 13
Konklusion II dette stiller på sin side store krav til tovholdere og konsulenter, som skal forestå den praktiske implementering. den intervenerende fase, dvs. HPA-konkretiseret, rummer det mest omfattende læringspotentiale, præget af vægt på abstrakt begrebsliggørelse og refleksion med afsæt i aktiv eksperimentering og konkret oplevelse. Begrebsliggørelsen kræver en relativt enkel begrebsramme til forståelse af egen oplevet praksis (= det højeste læringsmæssige udbytte). 14
Konklusion III Med andre ord er projektet lykkedes gennem implementering af HPA-konceptet ud fra de lokale muligheder merviden om institutionernes system (erkendelse af fælder og defensive rutiner) handlekompetence (ny viden og begrebsliggørelse af arbejdet med børn og unge) forøgelse af læringspotentialer i socialpædagogisk arbejde (praksis sættes på begrebslig form) samt fælder i arbejdet og virkninger af implementeringen. 15
Perspektiver Longitudinelle studier 16