Strategi for sygepleje 2016-2019 Patienten først - omsorg og kvalitet i sygepleje Vælg billede
Patienten først gennem forskning og ny viden. Pleje og behandling i international klasse. Og så ikke mindst inddragelse og omsorg for patienten og de pårørende. Den nye strategi for sygeplejen på OUH sætter fokus på de vidt forskellige opgaver, som plejepersonalet på OUH løser hver eneste dag og ikke mindst, hvordan vi sammen bliver endnu bedre. Den nye strategi bygger videre på fundamentet fra Strategi for sygepleje 2013 2016. Det bærende princip er OUH s kodeks, men hvor fokus fortsat er at udvikle de fire indsatsområder: Klinisk sygepleje, forskning og udvikling, uddannelse og ledelse. Den nye strategi afspejler plejepersonalets centrale rolle i patientens behandlingsforløb. Ser vi på den udvikling OUH går igennem, så kan vi forvente, at vi i endnu større grad vil se tværfaglige plejeteams, der binder afdelinger, hospitaler og sektorer i sundhedsvæsenet sammen og sikrer den vigtige koordination. Nye begreber er introduceret i denne nye strategi, begreber som skal hjælpe med at begribe komplekse patientforløb, dybdefaglighed og sygeplejen som kerneopgave. Mit ønske skal være at strategien giver anledning til dialog om meningen med den fælles indsats. At sygeplejeopgaver løses ved at reagere på baggrund af observation og refleksion. Derfor har strategien fokus på god ledelse, bedre efteruddannelse og ny forskning, som sammen med et evigt fokus på patienten og dennes pårørende skal give redskaberne til at prioritere og sætte ord på den gode sygepleje. God læselyst Tak til alle de mange, der har bidraget til den nye sygeplejestrategi på en af de fire workshops, ved at komme med konstruktive høringssvar eller ved at lægge et stort arbejde i styregruppen. Styregruppen bag strategi for sygepleje 2016-2019 er: Judith Mølgaard, Direktør, Formand Heidi Have, Uddannelseschef, Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse Anette Pedersen, Oversygeplejerske Hjertemedicinsk Afdeling B Anne Dichmann Sorknæs, Sygeplejerskespecialist, Medicinsk Afdeling M-FAM, Svendborg Anne Holm Nyland, Udviklingssygeplejerske, Endokrinologisk Afdeling M Dorthe Nielsen, Klinisk Forskningssygeplejerske, Infektionsmedicinsk Afdeling Q Eva Lærkner, Udviklingssygeplejerske, Anæstesiologisk-Intensiv Afdeling V Gitte Bekker, Oversygeplejerske, Hjerte-, Lunge- og Karkirurgisk Afdeling T Lone Hedemand, Oversygeplejerske, Urinvejskirurgisk Afdeling L Vibeke Tilgaard Jensen, Afdelingssygeplejerske, Kirurgisk Afdeling A Tine Birkebæk, Sekretær, Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse Side 2 af 24
Indledning s. 4 Mission og vision for sygepleje på OUH s. 5 Indsatsområde 1: Klinisk Sygepleje s. 6 Tema 1: Kerneydelse og faglighed s. 7 Tema 2: Patient- og pårørendeinddragelse s. 8 Tema 3: Sikkert patientforløb og overgange s. 9 Tema 4: Teknologi s. 10 Indsatsområde 2: Sygeplejeforskning- og udvikling s. 12 Tema 1: Igangsættelse af forsknings- og udviklingsprojekter s. 13 Tema 2: Implementering af forsknings- og udviklingsprojekter s. 14 Indsatsområde 3: Uddannelse s. 15 Tema 1: Grunduddannelsesområdet s. 16 Tema 2: Efter- og videreuddannelse herunder strategi for kompetenceudvikling s. 17 Indsatsområde 4: Sygeplejefaglig ledelse s. 18 Tema 1: Hybridledelse s. 19 Tema 2: Relationel koordinering s. 20 Tema 2: Formidling og strategisk kommunikation af sygepleje på OUH s. 21 Implementering af Strategi for sygepleje 2016-2019 s. 22 Litteraturhenvisninger s. 23 Side 3 af 24
Patienten først omsorg og kvalitet i sygepleje Strategi for sygepleje 2016-2019 afløser Strategi for sygepleje 2013-2015. Sidstnævnte var OUH s første strategi på området og har haft god gennemslagskraft i organisationen - ikke mindst som et resultat af en professionel modtagelse og indsats i afdelingerne. I den nye strategiperiode ønsker OUH at bygge videre på den tidligere strategis fundament, men samtidig skærpe fokus på, hvordan OUH s kodeks kan styrke sygepleje til gavn for både patienter og pårørende. Visionen i kodeks om kvalitet i alt og dets tre værdier: patienten først, højeste faglighed, helhed og ansvar er derfor retningsgivende og rammesættende for den nye strategis mål og initiativer. OUH s udviklingsplan og forskningsstrategi pointerer ligeledes, at patienten skal sættes først i alle henseender, hvilket knytter an til sygeplejens helhedsorienterede tilgang, som sætter mennesket først. OUH s kodeks, udviklingsplan og forskningsstrategi afspejler, for det første, en national ambition om kvalitet i sundhedsvæsenet, herunder Region Syddanmarks vision: Du tager ansvar for din sundhed, sammen tager vi hånd om din sygdom. Regionen har sat en stærk dagsorden for øget patientsamarbejde, lighed i sundhed og et sammenhængende patientforløb understøttet af bl.a. Sundhedsplanen 2016-2018 samt strategien for patient- og pårørendeinddragelse: Din viden, min viden bedre sammen. Regionen stiller dermed også nye krav til organisering og evidensbasering af sygepleje på OUH, herunder til plejepersonalets faglige profil og uddannelsesniveau. For det andet udtrykker OUH s kodeks, udviklingsplan og forskningsstrategi en ambitiøs ledelsesindsats, der skal konsolidere OUH som et førende og højt specialiseret universitetshospital, nationalt som internationalt og frem mod Nyt OUH. Klinisk sygepleje skal i denne proces tilpasse sig store forandringer, og plejepersonalet må forberede sig på nye og stadig mere centrale roller, ikke mindst i de tværfaglige teams i specialerne, i forhold til patient- og pårørendeinddragelse og i det tiltagende koordinerende samarbejde mellem afdelinger, hospitaler og primærsektor. De udfordringer, som OUH nu og i fremtiden skal kunne håndtere, skyldes i høj grad en ændret demografi og et forandret sygdomsbillede i befolkningen. Flere ældre og et øget antal patienter med kroniske lidelser, flere diagnoser og sammensatte sociale og psykiatriske problemstillinger, betyder en øget sygelighed og større efterspørgsel på sundhedsydelser. Meget plejepersonale har derfor allerede i dag et udvidet og avanceret arbejdsområde inden for komplekse patientgrupper, hvor nye teknologier og tværgående patientforløb stiller høje krav om nytænkning. Forskning og uddannelse, der kan evidensbasere sygepleje, bidrage til innovation og styrke plejepersonalets sociale, bredde- og dybdefaglige kompetencer, er derfor afgørende, så OUH fortsat kan udvikle det sygeplejefaglige område og matche patienternes forventninger og samfundets krav. Men afgørende er også, at faglig viden og erfaring ikke går tabt i forbindelse med forbedringstiltag og forberedelserne til Nyt OUH. Strategi for sygepleje 2016-2019 tilstræber derfor en god balance mellem kontinuitet og innovation, og netop plejepersonalets tidlige involvering i det forberedende arbejde har bidraget til et solidt grundlag for en ambitiøs, relevant og fælles sygeplejefaglig strategi. Side 4 af 24
Mission og vision for sygepleje på OUH I Strategi for sygepleje 2016-2019 er mission og vision for sygepleje på OUH blevet let revideret i forhold til mission og vision i Strategi for sygepleje 2013-2015 Side 5 af 24
Klinisk sygepleje udøves af et kompetent plejepersonale, der sætter mennesket først og understøtter det trygge, sammenhængende og sikre patientforløb på et højt fagligt niveau. Klinisk sygepleje er mangfoldig og handlingsorienteret og fokuserer på det konkrete møde med patienten som menneske og, hvis patienten ønsker det, dennes pårørende. Patient og pårørende inddrages som ligeværdige samarbejdspartnere af et kompetent plejepersonale, der integrerer patientens perspektiv med faglig viden og handlekompetence, så patient og pårørende oplever professionel sygepleje af højeste kvalitet. I patientforløbet arbejder plejepersonalet dialogbaseret, tillidsfuldt og innovativt samt med inddragelse af de nyeste forskningsresultater og teknologiske løsninger, der skaber værdi for patienten. I Strategi for sygepleje 2016-2019 sætter OUH fokus på fire temaer inden for klinisk sygepleje: 1. Kerneydelse og faglighed 2. Patient- og pårørendeinddragelse 3. Sikkert patientforløb og overgange 4. Teknologi Side 6 af 24
1. Kerneydelse og faglighed Kerneydelsen i klinisk sygepleje er professionel og evidensbaseret sygepleje, som tager udgangspunkt i patientens perspektiv og understøtter det trygge, sammenhængende og sikre patientforløb. Plejepersonalets faglige profil er kendetegnet ved stærke sociale, dybde- og breddefaglige kompetencer. Disse kompetencer udvikles kontinuerligt med fokus på at imødekomme patientens sundhedsfaglige behov og problemstillinger. Strategisk målsætning Klinisk sygepleje skal bidrage til at udvikle og løfte OUH s faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet, såvel på afdelingsniveau som i den samlede indsats på tværs af afdelinger, sygehuse og sektorer. Initiativer Ledere på alle niveauer sikrer, at nyansat plejepersonale introduceres til kodeks, så alle har en fælles forståelse af, hvordan sygepleje bidrager til OUH s kerneopgave, og så alle kender forventningen om, at patient og pårørende mødes med omsorg og respekt af et kompetent plejepersonale Ledere på alle niveauer indarbejder kodeks og områder, der fremmer implementering af relationel koordinering, i plejepersonalets kompetenceudvikling Afdelingsledelserne sikrer, at der løbende udvikles og implementeres forbedringstiltag med afsæt i en systematisk indsamling af patientrapporterede oplysninger (PRO) fx via feedbacksystemer som Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP), patientklager og utilsigtede hændelser Afdelingsledelserne sikrer en effektiv videreformidling af lokale erfaringer med implementering af konkrete sygeplejefaglige forbedringstiltag, herunder synliggøres betydning og effekt i relation til faglig, organisatorisk og/eller patientoplevet kvalitet Mål Klinisk sygepleje bidrager til et fælles mål, der har værdi for patienten Patienter og pårørende oplever, at inddragelse og professionel sygepleje går hånd i hånd med faglig handlekompetence i veltilrettelagte patientforløb af højeste patientoplevede kvalitet Plejepersonalet bidrager til en feedbackkultur, hvor gode samarbejdsrelationer og rettidig, klar kommunikation understøtter en helhedsorienteret forståelse for den enkelte patient, hvorved såvel den sygeplejefaglige som den organisatoriske kvalitet løftes Side 7 af 24
2. Patient- og pårørendeinddragelse Patient- og pårørendeinddragelse er en nøglefaktor i udøvelse af klinisk sygepleje og i tilrettelæggelsen af det sammenhængende patientforløb. Plejepersonalet møder patienten som en ligeværdig samarbejdspartner, der har et medansvar for sin sundhed og sygdom, og hvis perspektiv skal indgå i fælles beslutninger om den bedste individuelle behandling og pleje. Pårørende inddrages, hvis patienten ønsker det, eller hvis patientens alder og livssituation tilsiger det. Patient- og pårørendeinddragelse faciliteres også på organisatorisk niveau, hvor nytænkning og kvalitetsudvikling af sygeplejefaglige ydelser og arbejdsprocesser tager afsæt i patienternes og de pårørendes behov og oplevelser. Strategisk målsætning Den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet i klinisk sygepleje skal løftes ved individuel patientinddragelse og inddragelse af pårørende. Initiativer Direktion og ledere på alle niveauer understøtter plejepersonalet således, at personalet kan arbejde systematisk med patient- og pårørendeinddragelse, herunder at plejepersonalet har kompetencer til at inddrage særligt sårbare patienter i komplekse, tværgående patientforløb Afdelingsledelser og afdelingssygeplejersker udarbejder retningslinjer for, hvordan patientog pårørendeinddragelse skal udmøntes lokalt, så en fælles forståelsesramme danner afsæt for en struktureret praksis, hvor systematisk vidensopsamling og vidensdeling medtænkes Plejepersonalet arbejder innovativt med forbedringstiltag, udvikling og forskning i nye metoder til patient- og pårørendeinddragelse Plejepersonalet arbejder med nye metoder til dataindsamling med henblik på en øget og mere nuanceret viden om patienternes og de pårørendes behov og oplevelser Mål Patienten oplever en individualiseret og situationsbestemt kommunikation og en målrettet information, der skaber mulighed for at patienten føler sig oplyst og styrket i rollen som medansvarlig for sit eget forløb Patienter og pårørende oplever, at deres viden, ressourcer og præferencer efterspørges og anvendes aktivt såvel i det individuelle patientforløb som på organisatorisk niveau Pårørende oplever, at plejepersonalet omsorgsfuldt støtter dem i deres nye situation eller rolle som pårørende, herunder oplever børn og unge et fleksibelt plejepersonale, der kompetent og respektfuldt inddrager dem med udgangspunkt i patientens og familiens situation Plejepersonalet oplever, at de har støtte og kompetencer til systematisk patient- og pårørende-inddragelse, også i relation til særligt sårbare patienter i komplekse tværgående patientforløb Side 8 af 24
3. Sikkert patientforløb og overgange Patientsikkerhed er afgørende i alle aktiviteter og i ethvert patientforløb på OUH samt i den fælles opgaveløsning på tværs af sektorer. Plejepersonalet bidrager til en kultur, hvor sikker kommunikation, dokumentation, planlægning og et effektivt samarbejde sikrer, at den rette patient får den rette behandling til rette tid. Fejl minimeres ved at inddrage patienter og pårørende, som dermed komplementerer plejepersonalets håndtering af sikkerhedskritiske processer, især i de sårbare overgange. Plejepersonalet følger de nyeste retningslinjer og bidrager til et åbent læringsmiljø, hvor risici og utilsigtede hændelser drøftes i tillid og respekt med henblik på vidensdeling, forebyggelse og implementering af forbedringstiltag. Strategisk målsætning Klinisk sygepleje skal kvalificere det sammenhængende patientforløb og bidrage til vidensdeling, læring og innovation, så nedsat effektivitet, kvalitetsbrist og patientskader forebygges og begrænses. Initiativer Direktion og afdelingsledelser arrangerer netværks- og temamøder, hvor indsatsområderne i OUH s Patientsikkerhedsstrategi 2015-2018 drøftes med henblik på læring og vidensdeling samt en hurtig spredning af bedste praksis Direktion og ledere på alle niveauer arbejder med afsæt i Patientsikkerhedsstrategi 2015-2018 systematisk og evidensbaseret med udvikling og implementering af sygeplejefaglige tiltag, der øger patientsikkerheden på såvel patientnære som tværgående indsatsområder Afdelingsledelser og afdelingssygeplejersker motiverer plejepersonale, patienter og pårørende til at bidrage med input og idéer til innovation af sygeplejefaglige ydelser og arbejdsprocesser Plejepersonalet inddrager patienter og pårørende i patientsikker adfærd, så patienter og pårørende ved, hvordan de reagerer på afvigelser og kan tage et aktivt medansvar for deres egen sikkerhed Mål Patienter og pårørende oplever et trygt, sammenhængende og sikkert patientforløb, hvor plejepersonalet tager hånd om patienten, selvom denne befinder sig i overgange mellem forløb og behandlingsaftaler Patienter og pårørende oplever, at de tilsigtede mål for pleje og behandling opnås uden fejl og utilsigtede hændelser, og at inddragelse er et aktiv for patientsikkerheden Side 9 af 24
4. Teknologi Informationsteknologi (IT) og anden teknologianvendelse i klinisk sygepleje skal skabe værdi for patienten og understøtte det trygge, sammenhængende og sikre patientforløb ved hjælp af driftseffektive pleje- og behandlingsmetoder. Plejepersonalet tilegner sig løbende de nødvendige kompetencer, så nye monitorerings-, informations- og kommunikationsværktøjer udnyttes optimalt, og den digitale kommunikation er rettidig, klar og sikker. En høj fagetik og god teknologiforståelse kvalificerer anvendelsen af fx telemedicin-ske løsninger og personligt assisterende teknologier. Målet er, at patient- og pårørendeinddragelse styrkes, patientens sygdomsforståelse øges, og den lige adgang til professionel sygepleje og behandling forbedres. Strategisk målsætning Klinisk sygepleje skal realisere potentialer i IT og anden teknologianvendelse, så patient- og pårørendeinddragelse styrkes, ulighed i sundhed mindskes og kvaliteten af det sammenhængende patientforløb løftes. Initiativer Direktion og ledere på alle niveauer sikrer, at plejepersonalet har de nødvendige kompetencer til at anvende IT og nye teknologier, herunder at de kan undervise og støtte patienter og pårørende i at forstå og bruge teknologierne hensigtsmæssigt Direktion og afdelingsledelser sikrer fremdrift i IT- og teknologianvendelse i klinisk sygepleje ved at motivere og støtte nye forsknings- og udviklingsprojekter, som skaber værdi for patienten og er driftsunderstøttende Direktion og afdelingsledelser etablerer et fagligt forum på tværs af afdelingerne på OUH og fremmer en fælles innovationskultur, hvor plejepersonale og andre faggrupper kan lære af hinanden og arbejde videre med hinandens succeser inden for IT og anvendelse af nye teknologier Ledere på alle niveauer, plejepersonale, patienter og pårørende samarbejder om at identificere muligheder for anvendelse af nye teknologier i klinisk sygepleje, fx telemedicinske løsninger, der kan forandre praksis til gavn for patienterne og understøtte det sammenhængende patientforløb Patienter, pårørende og plejepersonale inddrages i udviklingen af nye teknologier, så det endelige produkt matcher patientgruppens behov og kan bidrage til at begrænse den sociale ulighed i sundhed gennem nye brugerflader og funktionaliteter Mål Patienter og pårørende oplever et trygt, sammenhængende og sikkert forløb, hvor anvendelsen af IT og nye teknologiske løsninger i klinisk sygepleje har en positiv effekt på den patientoplevede kvalitet Plejepersonalet oplever, at IT og anden teknologianvendelse optimerer ressourceudnyttelsen lokalt samt giver mere tid til den enkelte patient og et kvalitetsløft i klinisk sygepleje Side 10 af 24
Side 11 af 24
Forskning i klinisk sygepleje er en integreret del af OUH s sundhedsvidenskabelige indsats. Forskningen skaber evidens, kompetenceudvikling og innovation samt kvalificerer det sammenhængende og sikre patientforløb. Forskning er en kerneydelse på OUH og tilvejebringer det videnskabelige grundlag for klinisk praksis. Forsk-ning i klinisk sygepleje har til formål at forbedre afdelingernes pleje- og behandlingstilbud og understøtte det trygge, sammenhængende og sikre patientforløb. Forskningen sker i et tæt samarbejde med SDU og ofte med regionens øvrige sygehuse samt en bred kreds af nationale og internationale partnere. Translationel forskning prioriteres strategisk, hvilket omfatter, at vidensdeling, brugerinvolvering og imple-mentering er i fokus, og at forskerstillinger derfor som hovedregel er kombinationsstillinger mellem SDU og OUH med forankring i en klinisk afdeling. Forskernes tilstedeværelse i praksis styrker både patientperspek-tivet og samspillet med det kliniske personale, dels så forskningen får et patientnært afsæt i konkrete syge-plejefaglige problemstillinger, dels så forskningsresultater hurtigt og hensigtsmæssigt implementeres i praksis og kommer patienterne til gavn. I strategi for sygepleje 2016-2019 sætter OUH fokus på to temaer inden for sygeplejeforskning- og udvik-ling: 1. Igangsættelse af forsknings- og udviklingsprojekter 2. Implementering af forsknings- og udviklingsbaseret viden Side 12 af 24
1. Igangsættelse af forsknings- og udviklingsprojekter Strategisk målsætning Forsknings- og udviklingsprojekter i klinisk sygepleje skal styrke fagets vidensgrundlag, bidrage til kompe-tenceudvikling og innovation samt øge patientsikkerheden og den patientoplevede kvalitet i pleje og behandling. Evidensbaseret viden er essentiel for patienternes sikkerhed og afgørende for udvikling og organisering af klinisk sygepleje på OUH. Forsknings- og innovationskompetencer i afdelingerne er derfor en forudsætning for, at patienterne til stadighed kan få den bedste pleje og behandling. Nye projekter igangsættes, hvor den faglige, organisatoriske eller patientoplevede kvalitet kan forbedres, fx hvis evidens for effekt mangler eller hvis udvikling af nye teknologier kan øge patientens egenomsorg, optimere patientforløb og nedbringe an-tallet af genindlæggelser. Forsknings- og udviklingsprojekter i sygepleje understøtter dermed også OUH s forbedringsarbejde og forberedelserne til Nyt OUH. Initiativer Direktionen og afdelingsledelser sikrer, at der ansættes forskere med sygeplejefaglig baggrund i kombinationsstillinger i alle afdelinger Afdelings- og forskningsledelser sikrer klare karriereveje, så afdelingerne kan tiltrække og fastholde både nationale og internationale forskere og forskertalenter med sygeplejefaglig baggrund på alle niveauer Afdelings- og forskningsledelser støtter, at motiverede sygeplejersker videreuddanner sig, så de får kompetencer til at igangsætte og gennemføre forsknings- og udviklingsprojekter Afdelings- og forskningsledelser etablerer mono- og tværfaglige netværk, journal clubs samt pati-entråd, feedbackgrupper eller lignende, så vidensdeling, translationel forskning og øget patient- og pårørendeinddragelse understøttes Afdelings- og forskningsledelser samt sygeplejersker involveret i forskning etablerer formaliserede ledelses- og forskningssamarbejder med henblik på at tiltrække og implementere sygeplejeforsk-ning af høj kvalitet samt øge muligheden for nationale og internationale bevillinger Forskere og klinikere arbejder innovativt med metoder til patient- og pårørendeinddragelse samt afdækning af patienters og pårørendes behov såvel i den direkte sygepleje som til brug for effekt- og kvalitetsmålinger i afdelingerne Mål Alle afdelinger har i 2017 iværksat patientrelaterede udviklingsprojekter i sygepleje Alle afdelinger har i 2019 indarbejdet en strategi for forskning i klinisk sygepleje Alle afdelinger har i 2019 ansat mindst én forsker med sygeplejefaglig baggrund samt har en strate-gi for uddannelse af forskere med sygeplejefaglig baggrund og for ansættelsernes formål Alle afdelinger har i 2019 mindst ét forsknings-og udviklingsprojekt i klinisk sygepleje i gang eller under forberedelse, hvor patienter eller pårørende er involveret fra idéfase til implementering Forskere og klinikere oplever, at sygeplejefaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter er en integre-ret del af afdelingernes tværfaglige forskningsmiljøer og -netværk, hvor både klinisk og translatio-nel forskning er i fokus Side 13 af 24
2. Implementering af forsknings- og udviklingsbaseret viden Strategisk målsætning Forsknings- og udviklingsbaseret viden skal effektivt implementeres og spredes, så klinisk sygepleje evidens-baseres, og ny viden kommer flest mulige patienter til gavn Forsknings- og udviklingsprojekter i klinisk sygepleje involverer en bred vifte af aktører og sker i tæt sam-arbejde med patienter, pårørende og det kliniske personale. Formaliserede og synlige ledelses- og forsk-ningssamarbejder - såvel internt på OUH som på tværs af sygehuse, sektorer, universiteter og fakulteter - fremmer vidensdeling og translationelle forskningsprocesser samt understøtter en hensigtsmæssig imple-mentering af nye resultater, der optimerer det trygge, sammenhængende og sikre patientforløb. Imple-mentering og spredning af ny viden motiveres desuden ved målrettede undervisningsforløb og strategisk forskningsformidling både lokalt, nationalt og internationalt. Initiativer Direktion, afdelings- og forskningsledelser understøtter, at translationel forskning i klinisk sygepleje prioriteres og styrkes, så ny viden omsættes til effektiv og målrettet pleje og behandling i sammen-hængende patientforløb af højeste patientoplevede kvalitet Direktion, afdelings- og forskningsledelser fastlægger i samarbejde med udvalgt plejepersonale klare rammer og aftaler for implementering af forsknings- og udviklingsbaseret viden, både i og mellem afdelingerne på OUH samt i tværsektorielle, regionale, nationale og internationale samarbejder Direktion, afdelings- og forskningsledelser støtter, at forskere med sygeplejefaglig baggrund opnår repræsentation i relevante råd, nævn, udvalg og netværk med henblik på vidensdeling, forsknings-samarbejder og hjemtagning af eksterne forskningsmidler Afdelings- og forskningsledelser sikrer, at plejepersonalet har forudsætninger for at kunne arbejde evidensbaseret, så konkrete implementeringstiltag sker sikkert og under særlig hensyntagen til afdelingens patientgrupper Sygeplejersker, der er involverede i forsknings- og udviklingsprojekter, formidler resultater både lokalt, regionalt, nationalt og internationalt, så forskning i klinisk sygepleje er synlig og tilgængelig i både videnskabelige, populærvidenskabelige og ikke-videnskabelige fora og medier Mål I 2016 etablerer forskere med sygeplejefaglig baggrund en internetbaseret portal over alle syge-plejefaglige forsknings- og udviklingsprojekter på OUH I 2016-2019 publiceres på OUH årligt 20 videnskabelige artikler med sygeplejersker som første-forfattere og mindst 20 videnskabelige artikler med sygeplejersker som medforfattere, dels i sygeplejefaglige, peer-reviewed tidsskrifter, dels i tværfaglige peerreviewed tidsskrifter både nationale og internationale I 2016-2019 deltager forskere med sygeplejefaglig baggrund i både regionale, nationale og interna-tionale kongresser og netværk med henblik på formidling af egen forskning samt vidensdeling og udvidelse af OUH s eksterne forsknings- og udviklingssamarbejder Patienter- og pårørende oplever, at information om forskningsprojekter i klinisk sygepleje er til-gængelig og bliver formidlet på en relevant og let forståelig måde Plejepersonalet oplever, at ny viden og nye arbejdsgange hurtigt og hensigtsmæssigt integreres i klinisk praksis ved hjælp af velplanlagte implementeringsprocesser Side 14 af 24
OUH arbejder målrettet med organisering og strategisk udvikling af evidensbaseret klinisk uddannelse og kompetenceudvikling samt attraktive læringsmiljøer. Uddannelse skaber høj faglig kvalitet og innovation. Uddannelse er en kerneydelse på OUH, der kvalificerer medarbejdere og uddannelsessøgende samt bidrager til udvikling og implementering af ny viden, nye pædagogiske metoder og teknologier i afdelingerne. Undervisning og uddannelse foregår patientnært, hvilket styrker den professionelle sygeplejefaglige identitet og skaber attraktive læringsmiljøer, så den faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet i pleje og behandling til stadighed løftes. Uddannelsesansvarlige sygeplejersker og kliniske vejledere har et højt fagligt niveau, der matcher de øgede krav til plejepersonalets kompetencer, herunder ambitionerne om et styrket tværprofessionelt og koordineret uddannelsessamarbejde både internt på OUH og eksternt med uddannelsesinstitutionerne, de regionale sygehuse samt på tværs af sektorer. Uddannelse inden for sygepleje rummer såvel grunduddannelser som efter- og videreuddannelse. I Strategi for sygepleje 2016-2019 sætter OUH fokus på begge områder. Side 15 af 24
1. Grunduddannelsesområdet OUH modtager hvert år ca. 860 sygeplejestuderende og ca. 350 social- og sundhedsassistentelever i praktik. Kravene til de uddannelsessøgende er mangeartede og stigende, hvorfor der lægges stor vægt på, at ud-dannelsesopgaven evalueres systematisk med henblik på kvalitetsudvikling af området. Et centralt mål er at styrke de uddannelsessøgendes kliniske erfaringer og sygeplejefaglige færdigheder. I tillæg hertil er refleksion, kommunikation, patient- og pårørendeinddragelse, tværprofessionelt samarbejde samt teknologi vigtige temaer, så de uddannelsessøgende kompetent kan bidrage til et trygt, sammenhængende og sikkert forløb for den enkelte patient. Strategisk målsætning De kliniske uddannelsesforløb understøtter OUH s kodeks og bidrager til implementering af Strategi for sygepleje 2016-2019 inden for rammerne af den gældende uddannelses- og studieordning Initiativer Uddannelsesansvarlige sygeplejersker og afdelingssygeplejersker introducerer de uddannelsessøgende til OUH s kodeks, personaleværdier samt relevante strategier Afdelingsledelserne og de uddannelsesansvarlige sygeplejersker sikrer, at de uddannelsessøgendes evalueringer anvendes systematisk med henblik på udvikling af inkluderende og attraktive uddannelses- og læringsmiljøer på de enkelte afdelinger Afdelingsledelserne sikrer, at sygeplejefaglige uddannelsesprogrammer har fokus på læring samt inddrager de fire temaer i Strategi for sygepleje 2016-2019, indsatsområde 1: Klinisk sygepleje, dvs. Kerneydelse og faglighed, Patient- og pårørendeinddragelse, Patientsikkerhed- og overgange samt Teknologi Afdelingssygeplejersker og kliniske vejledere udarbejder en handleplan for, hvordan de uddannelsessøgende integreres i praksisfællesskabet, så de indgår som en ressource Uddannelsesansvarlige sygeplejersker og kliniske vejledere sørger for, at der i afdelingernes generelle studieplaner er formuleret klare 24-timers læringsmål og - muligheder for de uddannelsessøgende Uddannelsesansvarlige sygeplejersker etablerer netværksgrupper for kliniske vejledere og praktik-vejledere med henblik på faglig og pædagogisk kompetenceudvikling og vidensdeling samt tiltag, der understøtter implementering af Strategi for sygepleje 2016-2019 Mål Patienterne oplever, at det er trygt at modtage pleje og behandling af de uddannelsessøgende De uddannelsessøgende oplever, at de indfrier deres læringsudbytter/-mål og udvikler en professionel sygeplejefaglig identitet samt kompetencer til patient- og pårørendeinddragelse De uddannelsessøgende oplever, at de opøver sociale og tværprofessionelle kompetencer, så de har forudsætninger for at indgå i tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsrelationer De kliniske vejledere og praktikvejledere oplever, at de støttes i og har kompetencer til at uddanne de uddannelsessøgende med henblik på implementering af Strategi for sygepleje 2016-2019 Plejepersonalet oplever, at de studerende er trygge og selv tager ansvar for at være opsøgende, undrende og synlige Side 16 af 24
2. Efter- og videreuddannelse Efter- og videreuddannelser på OUH er på forkant med sundhedsvæsenets og plejepersonalets fremtidige kompetencebehov og understøtter patienten først, højeste faglighed og helhed og ansvar. Forskning og innovation er en integreret del af alle uddannelsestilbud, der samtidig har særligt fokus på kvalitetsfor-bedring og udvikling af handlekompetence, så klinisk sygepleje udøves professionelt, evidensbaseret og skaber størst mulig værdi og sikkerhed for patienterne. Veltilrettelagte introduktionsforløb for nyansatte skal desuden sikre, at nyansatte hurtigt bliver i stand til at yde sygepleje af høj faglig kvalitet både i sengeafsnit, på ambulatorier og på operationsafsnit. OUH samarbejder tæt med forskellige uddannelsesinstitutioner om design af uddannelser, som kan understøtte udvikling af efterspurgte sygeplejefaglige kompetencer. Strategisk målsætning Efter- og videreuddannelse sikrer, at både sygeplejefaglige ledere og plejepersonale har kompetencer, som matcher den faglige og teknologiske udvikling samt patienternes forventninger og behov Initiativer Afdelingsledelser og Kvalitet, Forskning, Innovation og Uddannelse (KFIU) samarbejder kontinuerligt om at identificere plejepersonalets behov for efter- og videreuddannelse bl.a. med baggrund i utilsigtede hændelser, patient- og pårørende feed back og MUS Afdelingsledelser og KFIU arbejder målrettet med nytænkning af praksisforankret kompetenceudvikling i sygeplejegruppen, så det faglige niveau matcher sundhedsvæsenets dybde- og breddefag-lige kompetencekrav samt krav om evidensbasering af sygepleje KFIU arbejder med udvikling af et læringsredskab til at systematisere introduktionsforløb Afdelingsledelser og KFIU indleder i 2017 et samarbejde om udarbejdelse af et tværgående uddannelsesprogram for nyuddannede sygeplejersker med relevante tværgående sygeplejefaglige temaer Mål Direktionen og KFIU sikrer udvikling af uddannelsestilbud med baggrund i utilsigtede hændelser, og patient- og pårørende feed back Alle afdelinger har i 2017 en handleplan for udvikling af læringsmiljøet samt for kompetenceudvikling og karriereforløb for plejepersonalet I 2017 er der udviklet og implementeret et systematisk oplæringsprogram for nyansatte sygeplejersker på operationsafsnit med henblik på videreudvikling til ambulatorier og sengeafsnit OUH udbyder i 2017 efteruddannelseskurser til erfarent personale med afsæt i de fire temaer i Strategi for sygepleje 2016-2019, indsatsområde 1, Klinisk sygepleje, herunder kurser i kommunikation Direktionen undersøger behovet for, at nyuddannede sygeplejersker tilbydes et tværgående oplæringsprogram med fokus på udvikling af sygeplejefaglige færdigheder, til eventuel implementering i 2018 Side 17 af 24
Sygeplejefaglige ledere på OUH udøver ledelse med afsæt i OUH s kodeks og i overensstemmelse med patienternes forventninger, organisationens behov og samfundets krav. Sygeplejefaglige ledere på OUH er synlige og kompetente ledere, der har selvindsigt i egen lederadfærd, og som - på hvert sit niveau - spænder over både strategisk ledelse, driftsledelse, personaleledelse, faglig ledelse, forandringsledelse samt kvalitetsledelse. Ledelse af sygepleje nødvendiggør derfor en stærk sygeplejefaglig og ledelsesfaglig identitet og kræver, at den enkelte leder kan integrere fag- og ledelsesprofessionel viden med henblik på at opnå den højeste faglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet i pleje og behandling. Sygeplejefaglige ledere har vedholdende fokus på at bidrage til implementeringen af OUH s kodeks og sikre en optimal håndtering af OUH s kerneopgave, herunder understøtte det trygge, sammenhængende og sikre patientforløb. Sygeplejefaglige ledere fremmer samtidig en fælles innovations- og forbedringskultur ved at styrke plejepersonalets kompetencer samt igangsætte og implementere udviklings- og forskningsprojekter, der frembringer, udveksler og udnytter evidensbaseret sygeplejefaglig viden til gavn for patienterne. I Strategi for sygepleje 2016-2019 sætter OUH fokus på tre temaer inden for faglig ledelse af sygepleje: 1. Hybridledelse 2. Relationel koordinering 3. Strategisk kommunikation Side 18 af 24
1. Hybridledelse Strategisk målsætning Sygeplejefaglige ledere på alle niveauer udøver hybridledelse ved at integrere sygeplejefaglig og ledelsesfaglig viden, så deres ledelsespraksis kvalificeres af deres sygeplejefaglige baggrund og omvendt. Sygeplejefaglige ledere navigerer i situationer og sammenhænge, hvor der knytter sig markant forskellige logikker og forventninger til deres adfærd og kommunikation. Hyppige skift til en ny logik og nye forventninger kræver en stærk kombineret sygeplejefaglig og ledelsesfaglig forankring, så ledelsesopgaven til stadighed kan udøves i overensstemmelse med OUH s kodeks og de fælles strategiske mål. Sygeplejefaglige ledere er desuden tæt på kerneydelsen og har derfor de organisatoriske og relationelle forudsætninger for at sikre, at patienten sættes først, samt at ledelse og klinisk sygepleje udøves og udvikler sig i et tæt fagligt samspil. Initiativer Direktion og afdelingsledelser understøtter udvikling af hybridledelse på alle ledelsesniveauer, så ledelse af sygepleje i lige grad omfatter en faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitetsvinkel Direktion og afdelingsledelser sikrer, at ledende sygeplejersker på alle niveauer videreeller efteruddannes i både ledelse og sygepleje som en forudsætning for hybridledelse Afdelingsledelserne iværksætter initiativer til at styrke den enkelte afdelingssygeplejerskes ledelsesopgave og personlige lederkompetencer Sygeplejefaglige ledere samarbejder om strategisk planlægning og prioritering af sygeplejefaglige udviklings- og forskningsaktiviteter med henblik på at styrke patient- og pårørendeinddragelse samt understøtte det trygge, sammenhængende og sikre patientforløb Mål I 2019 udøves hybridledelse på alle ledelsesniveauer inden for sygepleje Patienter og pårørende oplever et trygt, sammenhængende og sikkert patientforløb Afdelingssygeplejerskerne oplever gode rammer og vilkår for udøvelse af hybridledelse Side 19 af 24
2. Relationel koordinering Strategisk målsætning Sygeplejefaglige ledere er gode rollemodeller i relationel koordinering og opbygger gensidige relationer internt i organisationen samt er aktive i både monofaglige, tværfaglige og tværgående netværk Sygeplejefaglige ledere har fokus på god kommunikation og samarbejdsrelationer, der sikrer, at patienter og pårørende oplever en høj kvalitet i pleje og behandling samt, at sygepleje udøves effektivt. Sygeplejefag-lige ledere anskuer egne opgaver som en del af en helhedsorienteret arbejdsproces og sætter klare mål, rammer og retning for, hvordan sygepleje indgår et tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde, der skaber værdi for patienterne. Sygeplejefaglige ledere arbejder proaktivt og giver plejepersonalet mulighed for at bidrage med idéer, erfaringer og kompetencer til udviklingen af den sygeplejefaglige kerneydelse. Initiativer Direktion og afdelingsledelser sikrer, at sygeplejefaglige ledere introduceres for principperne for relationel koordinering med udgangspunkt i OUH s kodeks og strategiske målsætninger Direktion og afdelingsledelser sikrer, at de sygeplejefaglige ledere tilbydes videreuddannelse ved behov, så de har forudsætninger for at planlægge, gennemføre og evaluere aktiviteter, der øger OUH s relationelle koordinering og sociale kapital Direktion og afdelingsledelser sikrer, at sygeplejefaglige ledere tilbydes mulighed for refleksion over egen ledelsespraksis med fokus på at være rollemodeller i relationel koordinering samt understøtte en helhedsorienteret ledelseskultur Sygeplejefaglige ledere på alle niveauer samarbejder internt og med både patienter, pårørende og plejepersonale om at identificere styrker og barrierer i tværgående samarbejdsprocesser samt om at udvikle og implementere idéer og løsninger Sygeplejefaglige ledere på alle niveauer deltager aktivt i både monofaglige, tværfaglige og tværgående netværk med såvel lokale, regionale, nationale som internationale samarbejdspartnere Mål Patienter og pårørende oplever respektfuld kommunikation, og at plejepersonalet effektivt bidrager til trygge, sammenhængende og sikre patientforløb af højeste patientoplevede kvalitet OUH rekrutterer og fastholder kompetente sygeplejefaglige ledere, der har relationelle lederkompetencer og kan udøve ledelse med udgangspunkt i OUH s kodeks Sygeplejefaglige ledere oplever at have en høj grad af lederkompetence og øger OUH s relationelle koordinering og sociale kapital til gavn for både patienter, pårørende og plejepersonale Plejepersonalet oplever, at der er gode muligheder for at bidrage med erfaringer og idéer, og at de sygeplejefaglige ledere respekterer den enkeltes bidrag Side 20 af 24
3. Strategisk kommunikation af sygepleje på OUH Strategisk målsætning Sygepleje på OUH anerkendes og omtales både lokalt, nationalt og internationalt som værende af højeste faglige og patientoplevede kvalitet Sygeplejefaglige ledere bidrager til en effektiv, positiv og relevant informations- og vidensformidling om sygepleje på OUH både indadtil og udadtil og i forhold til et bredt spektrum af interessenter. Strategisk kommunikation af sygepleje fremmer en faglig identitet, som plejepersonalet er stolte af, og som positionerer OUH som et patientcentreret, konkurrencedygtigt og højt specialiseret hospital på internationalt niveau. Initiativer Direktion og afdelingsledelser understøtter, at sygeplejefaglige ledere ved behov videreuddannes i intern og ekstern strategisk kommunikation, således at de kan analysere, planlægge og udføre relevante kommunikationstiltag Sygeplejefaglige ledere bidrager innovativt til en troværdig, målrettet og positiv omtale af sygepleje på OUH, der understøtter OUH s kodeks og fremmer organisationens professionelle omdømme I 2017 afholder OUH en national sygeplejefaglig konference Mål Patienter og pårørende har tillid til OUH som deres foretrukne hospital Sygepleje på OUH nyder national og international anerkendelse og bidrager til at positionere OUH, som et patientcentreret, konkurrencedygtigt og højt specialiseret hospital på internationalt niveau Side 21 af 24
Strategi for sygepleje vil løbende blive implementeret frem mod 2019. Nogle af strategiens initiativer kan implementeres her og nu, medens andre først kan implementeres senere. Med hensyn til rammer og vilkår for implementering af Strategi for Sygepleje 2016-2019 gælder de samme betingelser som for de øvrige strategier og udviklingsplaner på OUH. Dvs. at finansiering foretages inden for de kendte rammer og processer i relation til økonomi og budgetter i direktion og afdelinger. Der er således ikke forlods er afsat midler til at gennemføre de nævnte initiativer. Direktionen understøtter implementering ved dialog og igangsættelse af initiativer på tværs af afdelingerne. Herudover dagsordenssættes strategien på små afdelingsledelsesmøder og store dialogmøder mellem direktionen og de enkelte afdelingsledelser fra og med primo 2017. I Strategi for sygepleje 2016-2019 er det forudsat, at afdelingsledelserne selv tager initiativet til at implementere de initiativer og mål, der relaterer sig til den enkelte afdelings interne forhold. Det forventes endvidere, at afdelingsledelserne vurderer, om der på bestemte strategiske indsatsområder kan være potentiale i at etablere fælles løsninger og netværksorganisering. Afdelingsledelserne udarbejder 2-årige afdelingsspecifikke handleplaner, der kan indeholde overvejelser vedrørende: Hvilke aktiviteter og initiativer skal igangsætters med henblik på at opnå de opstillede mål? Hvad er tidshorisonten for implementeringen af de konkrete initiativer og mål? Hvad har effekten været af initiativerne? I 2019 foretages en samlet evaluering af Strategi for sygepleje 2016-2019. Side 22 af 24
Strategier, notater mv. Danske Regioner (2014). Forslag til masteruddannelse i kliniske patientforløb. Afrapportering fra arbejdsgruppen om ny videreuddannelse til sygeplejersker. OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Udviklingsplan 2015-2016: Patienten først, højeste faglighed, helhed og ansvar. OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Forskningsstrategi 2016-2020: Menneske først. OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Strategi for patientsikkerhed 2015-2018. OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus. Strategi for sygepleje 2013-2015. Region Syddanmark. Kvalitet for og med patienten (2015). Region Syddanmarks Kvalitetsprogram, udkast d. 26-11-2015. Region Syddanmark. Din viden, min viden bedre sammen. Region Syddanmarks strategi for patient-og pårørendeinddragelse 2015 2018. Region Syddanmark (2015). Aktiv Patientstøtte. Forslag til organisering og proces for opskalering af Aktiv Patientstøtte i Region Syddanmark. Version 1. Udarbejdet 3. december 2015. Region Syddanmark (2011). Politik for Sundhedsforskning. Region Syddanmark (2014). Strategisk selvledelse og kerneopgaven. Social Kapital vol. 2., notat af 11. juni 2014, udarbejdet af Tine Hald. Region Syddanmark og de 22 kommuner (2015). Sundhedsaftalen 2015-2018. Sundhedskoordinations-udvalget. Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (2015). Vejledning for implementering og anvendelse af patient rapporterede outcome data i kliniske kvalitetsdatabaser. Syddanske Universitet (2012). Sundhed for alle 2012-2013. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Artikler, hæfter mv. Dansk Sygeplejeråd (2013). En stærk sygeplejerskeuddannelse - Fundamentet for den nyuddannede sygeplejerske. Health Education England (2015). Raising the Bar. Shape of Caring: A Review of the Future Education and Training of Registered Nurses and Care Asistants. Ingerslev, Karen, Birgit Eg & Vibeke Krøll (2014). Teori T om bredde og dybdefaglighed hos sygeplejersker. I: Sygeplejersken, (8), s. 76-81 Ingeniørforeningen IDA (2012). Sundhedsteknologi 2020 Engineering Life Care. Side 23 af 24
Jespersen, Per Kragh (2005). Den tredje vej? Generalister, fagprofessionelle eller hybridledere som fremtidens ledere i sygehuse. The 18th Scandinavian Academy of Management (NFF) meeting at Aarhus School of Business in Denmark on 18th-20th August 2005. Kristensen H.K. et al. (2015). Videnskredsløb skal styrke sundhedsprofessionelles kompetencer. I: Sygeplejersken, (10), s. 74-79. Fremfærd (2016). Kerneopgaven i hverdagen. Et nyt perspektiv på formål og samarbejde. Fremfærd (2014). Vidensgrundlag om kerneopgaven i den kommunale sektor. Arbejdspapir udarbejdet i forbindelse med Fremfærd. Teamarbejdsliv, Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet København. Væksthus for Ledelse (2015). Med kerneopgaven som ledestjerne - fire bud på at styre efter et højere formål. Væksthus for Ledelse (2008, 3. udgave). Ledere der lykkes en undersøgelse af kernekompetencer hos succesfulde ledere på kommunale arbejdspladser. Væksthus for Ledelse (2016). Relationel koordinering ledelse af et effektivt samarbejde. Bøger Bendix, Henrik, Anette Digmann, Per Jørgensen & Kjeld Møller Pedersen (2008). Hospitalsledelse. Organisatorisk fænomen og faglig disciplin. København: Børsens Forlag. Christensen, Morten & Anders Seneca (2015). Kend din kerneopgave. Innovation til hverdag. København: Gyldendal. Gittel, Jody Hoffer (2012). Effektivitet i Sundhedsvæsenet samarbejde, fleksibilitet og kvalitet. København: Munksgaard Hornstrup, Carsten & Mikkel Pilgaard Madsen (2015). Ledelse af Relationel Koordinering i offentlige organisationer (2015). Aarhus: TURBINE Forlag Kvalitetsudvikling i praksis (2015). Jan Mainz et al (red.). København: Munksgaard. Riiskjær, Erik (2014). Patienten som partner. En nødvendig idé med ringe plads. School of Business and Social Sciences, Aarhus Universitet. Sundhedsfaglig ledelse (2011). Uhrenfeldt, Lisbeth & Erik Elgaard Sørensen (red.). København: Gads Forlag. Sørensen, Erik Elgaard (2006). Sygeplejefaglig ledelse. En empirisk undersøgelse af samspil mellem ledelse og faglighed i ledende sygeplejerskers praksis i dansk sygehusvæsen. Ph.d.- afhandling, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. Side 24 af 24
Odense Universitetshospital KFIU Uddannelse og Kompetenceudvikling Kløvervænget 8c, indgang 101, 3. sal. 5000 Odense C Tlf. 65 41 79 00 Ouh.kfiu.uda@rsyd.dk www.ouh.dk Materiale nr: 124454-22.08.2016