Notat Om indsigelser og bemærkninger fra offentlighedsfasen til Forslag til Lokalplan 28/2009 for Bolig- og erhvervsområde ved Digterparken i Hobro samt Tillæg nr. 411 til Hobro Kommuneplan Forslag til Lokalplan 28/2009 og Tillæg nr. 411 til Hobro Kommuneplan har været i offentlig høring i perioden 4. november 2008 til 2. marts 2009. Der er i forbindelse med den offentlige høring indkommet indsigelser/bemærkninger fra følgende inden udløbet af offentlighedsfasen: Nordjyllands Historiske Museum Grundejerforeningen Hostrupkrogen Underskriftsindsamling fra borgere fra Hostrupkrogen Louise og Peter Østergaard (Hostrupkrogen 20) Danmarks Naturfredningsforening v/dorthe Palm Hansen og Jens Pinholt By og Land Mariagerfjord I det følgende er hovedindholdet af de enkelte indsigelser/bemærkninger gengivet og fulgt af Planafdelingens kommentarer. Hvor flere indsigelser omhandler samme emne, er disse kommenteret samlet. Generelt By og Land Mariagerfjord finder det positivt, at der i det planlagte erhvervsområde prioriteres en grøn fremtoning med græsplæner, træer og klippede hække, der kan kamuflere udendørs oplag samtidig med, at der er tænkt på landskabets karakter. Diger By og Land Mariagerfjord mener, at det samlede helhedsindtryk af digerne i området bliver brudt ved, at der tillades et gennembrud af digerne til vejgennemføring. Dette bakkes op af Danmarks Naturfredningsforening. By og Land Mariagerfjord finder det uacceptabelt og uforståeligt, at Mariagerfjord Kommune som kulturarvskommune kan foreslå at ødelægge kulturarv, som fagfolk anbefaler bevaret. By og Land Mariagerfjord foreslår, at der udarbejdes en plejeplan og at tilsynet med digerne bliver restriktivt. Danmarks Naturfredningsforening bemærker desuden, at byggeri tættere end 3-5 meter fra ydersiden af digerne helt bør undgås. Danmarks Naturfredningsforening mener, at anlæggelse af boliger op ad digerne vil få væsentlig betydning for indtrykket af digerne, ligesom en bebyggelse omkring dem vil ændre levemulighederne for dyre- og plantefauna i de gamle diger. Danmarks Naturfredningsforening er ikke tilfreds med, at hele konklusionen i museets rapport om digerne ikke er gengivet i lokalplanen. Området, hvori lokalplanområdet ligger, er rigt på fund af fortidsminder, hvorfor Danmarks Naturfredningsforening mener, at området skal friholdes for byggeri for dermed at bevare det historiske miljø. Side 1 af 5
Museumsinspektøren fra Nordjyllands Historiske Museum har stillet spørgsmålstegn ved, at det er afgørende for hvilken instans, der skal træffe afgørelse, om digegennembruddet er stort eller lille. I lokalplanen står der i afsnit 4.12, at der ikke må foretages ændring i tilstanden af digerne uden tilladelse fra Mariagerfjord Kommune eller Kulturarvsstyrelsen. Museumsinspektøren skriver videre, at museet ønsker at følge et eventuelt arbejde med et digegennembrud, da de ønsker at undersøge digernes konstruktion og især alder samtidig med, at de gerne vil undersøge, om der blandt de sten, der fjernes, skulle være kvadersten fra den for længst nedrevne middelalderkirke ved Kirketerp. Da Plan fik til opgave at udarbejde en lokalplan for området i den nord-vestlige del af Hobro, var der ikke registreret diger i området. Plan blev dog opmærksom på ved at kigge nærmere på luftfotoet, at der muligvis kunne være diger i området. Plan anmodede derfor Nordjyllands Historiske Museum om at foretage en nærmere undersøgelse af området, hvilket førte til fund af i alt otte digestrækninger i området, som efterfølgende blev målt ind af museets landinspektør. Da kortlægningen af digerne lå færdig, blev det besluttet at inddrage en konsulent med henblik på at udarbejde en bebyggelsesplan, hvor der skulle tages størst mulig hensyn til digerne (og til 3- området), og så vidt muligt indarbejde digerne i planen. Metopos by- og landskabsdesign fik til opgave at udarbejde bebyggelsesplanen for Mariagerfjord Kommune. Plan vurderer, at Metopos fuldt ud har levet op til opgaven, da der kun er tale om, at digerne skal gennembrydes ét sted for at give plads til en vej. Herudover er grundene lagt i behørig afstand, så digerne kommer til at ligge frit og de er flere steder helt fritlagte mod friarealer og de grønne kiler samt mod 3- området. På denne måde kommer digerne til at fremstå som landskabselementer i bebyggelsen, hvilket giver bebyggelsen karakter og gør de kommende grundejere opmærksomme på, at der er historiske spor i landskabet. Plan er derfor uforstående overfor og lodret uenige i kritikken fra By og Land Mariagerfjord og Danmarks Naturfredningsforening om, at Mariagerfjord Kommune ikke lever op til kommunens status som kulturarvskommune. Plan vurderer desuden, at digerne er sikret bedre ved en placering i et boligområde frem for et landbrugsareal. Nordjyllands Historiske Museum skriver i sin rapport, at digerne bør betragtes som en kulturhistorisk enhed, hvorved der ikke er diger, der kan tages ud af sammenhængen og sløjfes. Dette ønske efterkommes også til fulde i bebyggelsesplanen, da der ikke skal sløjfes diger for at realisere planen. I lokalplanens afsnit 4.12 om arkæologiske forhold er der efter ønske fra Nordjyllands Historiske Museum skrevet, at museet gerne vil bistå med udpegning af egnede steder for gennembrydning og tage stilling til gennembrydningens omfang. Plan vurderer derfor ikke, at teksten i lokalplanen skal ændres som foreslået af Danmarks Naturfredningsforening. Plan foreslår dog at teksten i afsnit 4.12 suppleres med en bemærkning om, at museet ønsker at følge et eventuelt arbejde med digegennembrud med henblik på at foretage yderligere arkæologiske undersøgelser af diget. Ifølge Museumslovens 29a, stk. 1 må der ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger. Kommunalbestyrelsen kan dog jf. 29j, stk. 2 gøre undtagelse fra bestemmelsen i særlige tilfælde. Ifølge Museumsloven er det således kommunen, der træffer afgørelse i sager vedrørende digegennembrud, men der er indgået en aftale med Kulturarvsstyrelsen om, at gennembrud, som overstiger 10-12 meter, afgøres af styrelsen og ikke af kommunen. Et Side 2 af 5
gennembrud, som skal give plads til en vej, vil således typisk blive afgjort af kommunen, som i øvrigt altid sender sager om digegennembrud i høring hos Kulturarvsstyrelsen. Lavenergibyggeri By og Land Mariagerfjord ønsker, at Mariagerfjord Kommune som klimakommune, stiller krav til, at byggeri skal være lavenergihuse og økologisk byggeri. Dette bakkes op af Danmarks Naturfredningsforening. Ifølge rapporten Samfundsøkonomisk vurdering af fjernvarmeprojekter udarbejdet af Rambøll i februar 2007, er det ikke samfundsøkonomisk fordelagtigt at investere i lavenergihuse i områder, der er forsynes med kollektiv varme, specielt i fjernvarmeforsynede områder, hvor der allerede er foretaget brændselsbesparelse. Uden at der er truffet afgørelse af, om den fælles varmeforsyning vil blive fjernvarme eller naturgas, som findes i erhvervsområdet Majsmarken m.v., vil det være nærliggende, at der bliver tale om fjernvarme, da området ligger i forlængelse af et område (Hostrupkrogen), som er fjernvarmeforsynet.. Plan vurderer derfor, at der ikke bør stilles krav til lavenergibebyggelse i nærværende lokalplan. Der er i øvrigt ikke noget, der hindrer, at byggeriet opføres som lavenergibebyggelse med efterfølgende dispensation fra fjernvarmepligten. Regionplanens retningslinjer Danmarks Naturfredningsforening skriver i deres indsigelse, at lokalplanen vil fjerne enhver begrundelse for at erklære området for særligt værdifuldt landskab og som naturområde selvom engarealet og bækområdet ikke inddrages. Mariagerfjord Kommune har i brev af 12. februar 2009 ansøgt Miljøcenter Århus om en delvis ophævelse af retningslinje 5.3.12 om særligt værdifulde landskaber for lokalplanområdet. Plan har i ansøgningen beskrevet, at lokalplanområdet på grund af dets afgrænsning ikke opfattes som en del af et større landskabsrum men snarere opfattes som et selvstændigt landskabsrum, som er karakteriseret ved, at jernbanen snor sig i bunden af en slugt. I brev af 23. marts 2009 ophæver Miljøcenter Århus regionplanretningslinjen delvist. Miljøcenter Århus skriver videre, at de finder at planforslagene er forenelige med regionplanens udpegninger til kystzone område C og naturområde/økologisk forbindelse. Forholdet til de pågældende retningslinjer er således afklaret med Miljøcenter Århus. 3 Lokalplanområdets anvendelse COWI, som arbejder på projektet omkring kloakering af bolig- og erhvervsområdet, har gjort Plan opmærksom på, at der måske bliver behov for at etablere et regnvandsbassin i stedet for én grundene i planen. Plan har hidtil regnet med, at regnvand kunne forsinkes gennem afledning til grøfter, interne vandløb og små bassiner, som beskrevet i afsnit 4.7, men dette er sandsynligvis ikke tilfældet. En mulighed er også at etablere regnvandsbassinet uden for lokalplanområdet på arealet ned mod Side 3 af 5
jernbanen. For at give mulighed for at udtage en grund foreslår Plan, at der indsættes en bestemmelse i 3 med følgende ordlyd: 3.5 Der kan inden for delområde 1 etableres et regnvandsbassin. 5 Bebyggelsens omfang og placering Beboergruppen fra Hostrupkrogen ønsker ikke, at der i det nye område bygges helt op til læhegnet. I Lokalplan nr. 272 for boligområdet Hostrupkrogen er der udlagt en bebyggelsesregulerende linje i en afstand af 20 meter fra adgangsvejen, hvor alt byggeri skal placeres inden for. Dette bør videreføres i nærværende lokalplan. Grundejerforeningen Hostrupkrogen bakker op om denne indsigelse, da det vil skabe afstand og luft mellem de to bebyggelser. Denne indsigelse skal ses i forhold til lokalplanens 5.6, hvori det beskrives, at der på et senere tidspunkt vil blive fastlagt byggefelter, hvorved udsigten fra de enkelte grund udnyttes bedst muligt. Grundejerforeningen spørger til, om disse byggefelter vil komme ud i offentlig høring, da det pt. ikke har været muligt at tage stilling til de påtænkte byggefelter. Der vil ikke inden for lokalplanområdet blive bygget helt op til læhegnet. I bebyggelsesplanen (som ikke er bindende andet end principielt) er der 28 meter på det sted, hvor grundene i Hostrupkrogen og grundene i det kommende boligområde ligger tættest på hinanden. Plan vurderer, at der vil være tilstrækkelig afstand til boligerne på Hostrupkrogen uden at dette styres ved udlæg af byggelinier. Det skal bemærkes, at der ved fastlæggelse af byggefelter ikke forventes en offentlighedsfase. Det skal bemærkes, at den bebyggelsesregulerende linje, der i lokalplan nr. 272, er udlagt i en afstand af 20 meter fra adgangsvejen, er fastlagt af hensyn til jordbundsforholdene. Undersøgelser viste, at det ville være vanskeligt at fundere på arealet i forbindelse med byggeri, hvorfor Hobro Kommune valgte at fastlægge en byggelinie. 9 Ubebyggede arealer Plan foreslår, at 9.5 om hegn i skel i delområde 1 (boliger), ændres fra almindelig bøg til hvidtjørn, som er en hjemmehørende art. Hvidtjørn vil samtidig trække en linje til de eksisterende forhold i området, hvor der er tjørnehegn på nuværende tidspunkt. De levende hegn i boligområdet vil på denne måde også komme til at harmonere med erhvervsområdet, som også skal have hegning af Engriflet Hvidtjørn (crataegus monogyna) og der skal plantes træer af Engriflet Hvidtjørn i de grønne kiler. 9.5 foreslås derfor ændret til følgende: 9.5 Hegn i skel må kun etableres som levende hegn i form af Engriflet Hvidtjørn (crataegus monogyna). Der kan som supplement til levende hegn opsættes trådhegn på indersiden af hegnet, når trådhegnet ikke er højere end det levende hegn. Side 4 af 5
Diverse Der har indsneget sig en fejl i screeningen, da det er en forkert side 1, der er sat ind. By og Land Mariagerfjord har bedt om den rigtige side 1, hvilket er blevet sendt til dem pr. mail. Der er ikke andre, der har bedt om at få tilsendt side 1 af screeningen. Det skal bemærkes, at screeningen for miljøvurdering er påklaget til Naturklagenævnet af Danmarks Naturfredningsforening. Der er ikke noget til hinder for, at lokalplanen vedtages inden der er truffet afgørelse i Naturklagenævnet. Naturklagenævnet skal blot orienteres om forløbet af lokalplanarbejdet og den efterfølgende udstykning og byggemodning. Plan vil i forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen indsætte nogle af følgende billeder fra Hobro i redegørelsen. De eksisterende billeder i lokalplanen er fra Svenstrup. Side 5 af 5