Europæerne og krisen. Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB 74.1) SAMMENFATNING AF ANALYSE. TNS opinion

Generaldirektoratet for Kommunikation Direktorat C Forbindelser med borgerne Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Bruxelles, den 14. oktober 2010 Europæerne og krisen Eurobarometer, Europa-Parlamentet (EB 74.1) SAMMENFATNING AF ANALYSE Dækning: EU-27 (26.635 personer adspurgt) Befolkning: Europæere, 15 år og derover Metode: Personlig (CAPI) Undersøgelsesperiode: 26. august 16. september 2010 TNS opinion I. KRISENS VIRKNINGER 8 A. Indflydelse på den økonomiske situation 8 B. Indflydelse på beskæftigelsessituationen 10 II. MEDLEMSSTATERNES REAKTIONER PÅ KRISEN 15 A. Hvordan har medlemsstaterne handlet ifølge europæerne? 15 B. Hvordan burde medlemsstaterne handle ifølge europæerne? 18 C. Bedst egnede aktører til at håndtere krisen 21 III. FINANSIEL SOLIDARITET I KRISETIDER 24 A. Finansiel solidaritet mellem medlemsstaterne i krisetider 24 B. Hvorfor er finansiel solidaritet ønskelig? 26 C. Hvorfor er finansiel solidaritet ikke ønskelig? 28 IV. EUROENS ROLLE 29 V. TILTAG, DER SKAL HJÆLPE EU GENNEM KRISEN 33 A. Skal man starte med at reducere de offentlige udgifter eller investere i økonomisk vækst? 33 B. Hvordan forebygger og forhindrer man fremtidige kriser? 37 C. Hvem skal gøre den største indsats for at rette tingene op? 38 VI. TILBAGEVENDEN TIL VÆKST OG EU I ET 2020-PERSPEKTIV 41 A. I hvilken udstrækning oplever vi fornyet vækst? 41 B. 2020-perspektivet: tiltag, der skal hjælpe EU gennem krisen 44 VII. I DAG: HVILKE PRIORITEREDE POLITIKKER SKAL EUROPA- PARLAMENTET STØTTE? 46

Eurobarometerundersøgelser anvendt til tendensanalysen: EB 74 Undersøgelsesperiode: 26. august 16. september 2010 Dækning: 26.635 personer adspurgt personligt Befolkning: Europæere, 15 år og derover TNS opinion for Europa-Parlamentet EB 72 Undersøgelsesperiode: Oktober-november 2009 Dækning: 26.731 personer adspurgt personligt Befolkning: Europæere, 15 år og derover TNS opinion for Europa-Kommissionen EB 71 Undersøgelsesperiode: 16. januar 22. februar 2009 Dækning: 26.718 personer adspurgt personligt Befolkning: Europæere, 15 år og derover TNS opinion for Europa-Parlamentet NB: Læseren erindres om, at opinionsundersøgelser er skøn, hvis nøjagtighed alt andet lige er afhængig af stikprøvens omfang og af stikprøveandelen. Med stikprøver på omkring 1.000 interview varierer de reelle procentsatser, dvs. hvis hele befolkningen var blevet interviewet, inden for de følgende konfidensgrænser: Observerede procentandele Fejlmargin 10 eller 90 20 eller 80 30 eller 70 40 eller 60 50 +/- 1,9 procentpoint +/- 2,5 procentpoint +/- 2,7 procentpoint +/- 3,0 procentpoint +/- 3,1 procentpoint

Indledning Denne opinionsundersøgelse vedrørende europæerne og krisen er den anden af sin art iværksat af Europa-Parlamentet. Den første blev gennemført i januar og februar 2009 forud for valget til Europa-Parlamentet i juni 2009. Siden da har Europa-Kommissionen stillet tilsvarende spørgsmål om krisen via forskellige Eurobarometerundersøgelser. I denne analyse præsenteres resultaterne af denne anden undersøgelse (gennemført i august/september 2010), og de sættes i relation til tidligere undersøgelser. I perioden mellem de to undersøgelser iværksatte EU en række initiativer til bekæmpelse af krisen: forordninger, en europæisk monetær fond, økonomisk styring, Europa 2020-strategien osv. Parlamentet har forholdt sig til flere af disse, eller skal til at gøre det, i flere overordnede betænkninger. Ved den kommende mødeperiode i Strasbourg (18.-21. oktober 2010) vil der blive truffet afgørelse om to betænkninger: en om den "finansielle, økonomiske og sociale krise" og en anden om økonomisk styring og EU's stabilitet, der navnlig fokuserer på euroområdet. De fleste medlemsstater har samtidig iværksat vidtrækkende økonomiske reformer til nedbringelse af de offentlige underskud. I denne forbindelse blev europæerne adspurgt om deres bekymringer i forbindelse med krisen: Hvordan ser de på EU's og medlemsstaternes reaktioner på krisen? Hvad mener de om solidaritet mellem medlemsstaterne? Hvilke aktører er bedst i stand til at bekæmpe krisen? Hvilke politiske prioriteringer burde der i dag træffes afgørelse om på EU-niveau? Hvor skal EU bevæge sig hen efter 2020? osv. TNS opinion gennemførte personlige interview med 26.635 borgere. Resultaterne bekræftede, at europæerne har store bekymringer i disse krisetider - bekymringer, som allerede var tydelige i den forudgående Eurobarometerundersøgelse. Her følger de vigtigste resultater: - Det fremgik tydeligt, at europæerne gerne vil have, at EU og medlemsstaterne handler mere samordnet, men i mindre grad end i januar 2009. - De ønsker tydeligvis, at medlemsstaterne er mere aktive i bekæmpelsen af krisen. - Der er en udbredt fornemmelse af, at fattigdommen stiger, og de europæiske borgere ønsker i den forbindelse, at EU's politikker bliver udviklet med fokus på direkte beskyttelse af borgerne: bekæmpelse af fattigdom og udstødelse, forbedring af forbrugerbeskyttelsen osv. De går i højere grad ind for disse individorienterede politikker end for politikker til løsning af overordnede problemer, såsom klimaændringer. - Der er en splittet holdning til, hvilken form for tiltag der bør gennemføres for at bringe krisen til ophør: stramninger eller tiltag til at fremme økonomisk vækst? - Respondenterne gav udtryk for massiv støtte til regulering af de finansielle markeder og tiltag rettet mod kontrol af banksystemet. - De gav udtryk for tydelig støtte til økonomisk solidaritet med EU-medlemsstater, der befinder sig i en vanskelig økonomisk situation. - Respondenterne støttede en konvergens mellem alle medlemsstaters økonomi-, skatte- og finanspolitik. - Et betydeligt antal europæere var ude af stand til at give et endeligt svar på store økonomiske spørgsmål (nationale, globale osv.).

- Resultaterne viste også nationale tendenser, der svarede til den hjemlige situation i de forskellige medlemsstater (som varierer meget). Der skal mindes om, at EU-gennemsnittet er vægtet i forhold til demografiske og befolkningsmæssige kriterier. - Resultaterne viste også, at der var usikkerhed om, hvorvidt euroen er et effektivt middel til bekæmpelse af krisen. Den generelle ramme For at forstå resultaterne af de to undersøgelser bedre er det vigtigt at holde sig den generelle ramme for undersøgelsesarbejdet for øje. Under den første undersøgelse blev ordet "krise" ofte anvendt, da det konstant optrådte i mediernes overskrifter. I den anden undersøgelse var stemningen mindre følelsesladet. I januar-februar 2009 var der en global finanskrise: konkurs, de ødelæggende følger af subprimekrisen, Madoff-skandalen, monetært sammenbrud osv. Den internationale situation domineredes af de internationale aktørers, navnlig EU's, søgning efter en løsning: Europa-Kommissionens forslag til forbedring af økonomien, planer om støtte til europæiske banker, planer om genlancering af investeringerne i USA osv. De efterfølgende hændelser optrådte i perioden frem til juni 2010: den græske krise, den efterfølgende debat om solidaritet i Europa, redningsplaner for de offentlige finanser, lanceringen af den europæiske finansielle stabilitetsmekanisme, lovgivningsprojekter om bankdirektørers lønninger, lovgivningsforanstaltninger, Europa 2020-strategien osv. I hele denne periode var mediedækningen logisk nok fokuseret på flere emner i tilknytning til følgerne af og risiciene i forbindelse med krisen end på EU's og/eller medlemsstaternes reaktion eller forsøg på en reaktion. Undersøgelsesarbejdet i forbindelse med denne meningsmåling fandt sted i slutningen af sommeren 2010. Dette kan til dels forklare, hvorfor respondenterne måske ikke helt præcist har kunnet huske alt, hvad der var blevet gjort på EU-plan. Vedvarende bekymringer i lyset af krisen De vigtigste tendenser fra januar 2009 varer ved: Respondenterne mener, at krisen har haft større økonomiske end personlige virkninger. Økonomiske virkninger: Når respondenterne spørges om følgerne af krisen, er bekymringen lige stor i begge undersøgelser Som det var tilfældet i den første undersøgelse, mente 90 af respondenterne, at følgerne var "meget store" eller "forholdsvis store" på alle økonomiske niveauer: verdensøkonomien, den europæiske økonomi, den nationale økonomi. Virkninger på personligt plan: Europæerne var mindre pessimistiske, når de blev adspurgt om deres personlige situation. I januar-februar 2009 mente 58, at krisen havde "meget stor" eller "forholdsvis stor" indflydelse på deres personlige situation. I september 2010 mente 52, at dette var tilfældet (et fald på 6 procentpoint) sammenlignet med 45, som var af en anden holdning. 11 mente, at de havde mistet deres arbejde som en direkte følge af krisen. 40 mente, at bekendte uden for deres familie eller kolleger havde mistet deres arbejde som en direkte følge af

krisen. Folk mente, at krisen havde en større indflydelse på personer, som ikke befandt sig i deres umiddelbare omgangskreds. Mindre synlighed af EU's indsats og større forventninger til de nationale regeringer Når de blev adspurgt om, hvordan de opfattede medlemsstaternes indsats i lyset af krisen, svarede 44 fortsat "ud fra egne hensyn" (stabilt i forhold til januar-februar 2009), mod 38 (et fald på 1 procentpoint), der svarede "i enighed". Med hensyn til det sidste punkt var der store nationale forskelle på mellem 22 og 68. Når de blev adspurgt, om de ville være bedst beskyttet, hvis medlemsstaterne handlede "i enighed", svarede 52, at det ville de (et fald på 9 procentpoint). De nationale udsving lå mellem 30 og 72. Hver tredje svarperson (33, +7) ville føle sig bedre beskyttet, hvis dennes land indførte nationale tiltag (+7). Et flertal gav stadig udtryk for en klar præference for en mere samordnet reaktion, men procentdelen var faldet siden januar-februar 2009. Med hensyn til de politiske organers effektivitet i forbindelse med bekæmpelse af krisen gav respondenterne udtryk for mindre støtte til internationale aktører til fordel for EU og medlemsstaterne. På spørgsmålet om, hvilke aktører der bedst er i stand til at bekæmpe krisen, svarede 17 i juni 2009 (EP Eurobarometer) EU, mens 14 svarede medlemsstaterne. Begge disse satser ligger nu på 25, mens tilliden til de andre foreslåede aktører er faldet. Et flertal af europæerne går ind for finansiel solidaritet mellem medlemsstaterne i krisetider I krisetider, navnlig i forbindelse med situationen i Grækenland, var det vigtigt at rejse spørgsmålet om solidaritet og vilje til at yde finansiel bistand til andre medlemsstater, der oplever økonomiske problemer. Man bør huske på, at den europæiske finansielle solidaritetsmekanisme, der i princippet accepteres af 67 af europæerne som en effektiv foranstaltning til at forebygge og forhindre fremtidige kriser, blev vedtaget efter en ophedet debat. 49 af respondenterne mener, at solidaritet mellem medlemsstaterne er ønskelig. Af disse gik 51 ind herfor af hensyn til "solidariteten", mens 44 gik ind herfor af hensyn til deres lands økonomiske interesse. I modsætning hertil ønsker 39 ikke en sådan finansiel solidaritet. Blandt disse mener 66, at borgerne "ikke skal betale for økonomiske vanskeligheder i andre EU-lande". Forbedre økonomien og/eller nedbringe de offentlige underskud for at komme ud af krisen? Blandede holdninger Når folk fik forelagt de forskellige tiltag, der er gennemført, eller som foreslås, blev de spurgt, om man bør prioritere tiltag, der fremmer økonomisk vækst, eller tiltag, der nedbringer de offentlige underskud. Svarene viser, at den offentlige opinion er meget blandet i EU: 38 går ind for tiltag, der skal fremme økonomisk vækst, mens 36 ønsker at prioritere nedbringelse af de offentlige underskud. Det skal understreges, at 19 af respondenterne spontant erklærede, at begge former for tiltag burde gennemføres samtidigt.

Dette viser, at de europæiske borgere er lige så forvirrede som eksperterne, når de konfronteres med de komplekse valg, der skal foretages. Hvordan kontrolleres og reguleres banksektoren? Hvilket finansielt bidrag skal bankerne yde? EU og medlemsstaterne ønsker at undgå en ny systemisk bankkrise. Der er indledt en omfattende debat om bankernes bidrag til den økonomiske genopretning. Europæerne støttede massivt (70 ) tiltag, der sigter mod at omforme og føre tilsyn med spillerne på de finansielle markeder. Man bør huske på, at Europa-Parlamentet vedtog "finansforordnings"-pakken under mødeperioden i september 2010. Færre personer støttede indførelsen af en bankskat og skat på finansielle transaktioner: 47 gik ind for den, 32 var imod, og 21 svarede ikke. Dette er ikke nødvendigvis overraskende. Debatten er netop begyndt, og de to tanker fortolkes modstridende med hensyn til beløb og fordeling af de indtægter, de kan give anledning til. Betydningen af ordet "skat" bør også tages i betragtning. Det kan have foranlediget mange respondenter til at tro, at de på den ene eller den anden måde kan blive inddraget som skatteydere under deres egne finansielle transaktioner. Desuden har ordet forskellige konnotationer på forskellige sprog. Hvilket indhold bør økonomisk styring omfatte? Debatten er netop blevet indledt, og selv om den er meget intens på EU-plan og nationalt plan, er den stadig noget ufokuseret. Det viste sig at være nyttigt at spørge borgerne om de holdninger, som Parlamentet havde til emnet. Respondenterne blev adspurgt om indførelsen af økonomisk styring, der sigter mod en samordning af medlemsstaternes økonomi-, skatte- og finanspolitik. 63 af respondenterne mente, at den var "effektiv", mens 19 svarede "ikke effektiv", og 18 svarede ikke. Nærmere bestemt: - mener 65 af respondenterne, at den er "effektiv" med hensyn til at tilskynde eller straffe EUlandene økonomisk for at tvinge dem til at overholde de i fællesskab vedtagne EU-regler om gæld og offentlige underskud. - mener 58, at en fremlæggelse af EU-landenes nationale budgetter for Europa- Kommissionen er en effektiv foranstaltning til at forebygge og undgå en fremtidig krise. 2020-perspektivet: Tiltag, der skal hjælpe EU gennem krisen Europa-Parlamentet stemte første gang i juni 2010 om den såkaldte "Europa 2020"-strategi, som Europa-Kommissionen har foreslået, og hvori den giver udtryk for sin vision på mellemlang sigt for EU's fremtid. Når EU kommer ud af krisen, skal det være en "konkurrencedygtig, social og bæredygtig Union" om 10 år. Respondenterne blev adspurgt om dette mål og midlerne til at nå det (højst fire svar ud af 13 valgmuligheder). Politikker, der ofte havde relation til respondenternes dagligdag, blev valgt først, som det var tilfældet med deres svar på spørgsmålet om, hvilke politikker Europa-Parlamentet bør prioritere (analyse nedenfor).

To typer tiltag fremtrådte klart i forbindelse med dette mål på mellemlang sigt. Den første politik vedrører investering i uddannelse, oplæring og forskning, der scorede 43 af svarene. Den anden vedrørte støtte til små og mellemstore virksomheder (SMV'er), der scorede 40. Det skal bemærkes, at støtte til store virksomheder og industrien kun scorede 16 af svarene. I dag prioriteres bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse Denne undersøgelse indeholdt også de sædvanlige "Parlmetre"-spørgsmål vedrørende Europa- Parlamentets prioritering af politikker gennem mange år. De blev senest stillet i januar-februar 2010. Krisen er afgjort en stor faktor bag den markante stigning i prioriteringen af bekæmpelse af fattigdom og udstødelse (52, + 6 procentpoint på syv måneder). Det er fortsat langt den vigtigste prioritet foran forbrugerbeskyttelse, som er den anden prioritet valgt med 33 (-2 procentpoint). På den anden side er støtten til politikker, der har mindre indflydelse på borgernes dagligdag, faldende sammenlignet med undersøgelsen, der blev gennemført for syv måneder siden. Bekæmpelse af klimaændringer (26 ) tabte 8 procentpoint (og faldt fra en tredje- til en sjetteplads), og sikkerheds- og forsvarspolitikken mistede 7 point og faldt fra 30 til 23. Tvivl om, hvorvidt euroen har mildnet virkningerne af krisen Mener respondenterne, at euroen har mildnet krisens negative virkninger? 50 svarede nej (+ 5 procentpoint sammenlignet med november 2009). 33 svarede ja (+8), mens 17 svarede ved ikke (+3). Man bør huske på, at euroens rolle i krisen er genstand for en omfattende debat i nogle medlemsstater, både blandt eksperter og blandt politikere. Bør euroen være stærk eller svag? Er den et aktiv eller et handicap? Hvilke forbindelser er der mellem euroen og eksporten, og mellem euroen og importen? Resultaterne viser, at de tre lande, hvor der er størst tiltro til, at euroen har mildnet de negative virkninger af krisen, er medlemmer af euroområdet, mens de tre lande, der går mindst ind herfor, ikke er medlemmer af euroområdet.

I. KRISENS VIRKNINGER A. Indflydelse på den økonomiske situation SP2. I hvilken grad anser du den nuværende krise for at have indflydelse på følgende? 1) Europæisk gennemsnit Europeans and the cris is QC2 To what extent do you consider that the current crisis is or is not having an impact on each of the following? Very significant impact Fairly significant impact Not really any impact No impact at all DK The world economy EB 74 EB 71 46 50 44 40 5 1 4 4 1 5 The European economy EB 74 EB 71 46 48 44 42 5 1 4 4 1 5 The (NATIONALITY) economy EB 74 EB 71 50 51 40 39 6 1 3 5 1 4 Your personal situation EB 74 EB 71 19 20 33 38 33 31 12 7 3 4 Et stort flertal af europæerne (90 ) mener, at den nuværende krise har en væsentlig indflydelse ("meget stor" og "forholdsvis stor") på verdensøkonomien, Europas økonomi og de nationale økonomier. Lige over hver anden europæer (52 ) mener, at den nuværende krise har en væsentlig indflydelse på deres personlige situation.

2) Forskelle og tendenser mellem medlemsstaterne I alt "Væsentlig indflydelse" Din personlige situation EB 71 EB 74 Forskel EB 74 EB 71 I alt "Ingen indflydelse" EB 71 EB 74 Forskel EB 74 EB 71 Ved ikke EB 71 EB 74 Forskel EB 74 EB 71 BG 64 77 +13 26 17-9 10 6-4 RO 79 85 +6 10 9-1 11 6-5 DK 22 24 +2 75 75 = 3 1-2 PT 68 70 +2 19 26 +7 13 4-9 FI 27 28 +1 70 70 = 3 2-1 CZ 54 55 +1 42 43 +1 4 2-2 NL 28 29 +1 70 70 = 2 1-1 CY 75 75 = 24 24 = 1 1 = LV 79 78-1 19 21 +2 2 1-1 ES 63 61-2 33 36 +3 4 3-1 HU 88 86-2 11 13 +2 1 1 = SI 69 66-3 30 33 +3 1 1 = IE 74 70-4 16 22 +6 10 8-2 SE 24 19-5 74 80 +6 2 1-1 EL 88 83-5 12 17 +5 - - = UK 60 54-6 37 42 +5 3 4 +1 EU-27 58 52-6 38 45 +7 4 3-1 IT 73 65-8 21 31 +10 6 4-2 PL 53 45-8 40 48 +8 7 7 = EE 82 72-10 17 25 +8 1 3 +2 DE 37 27-10 62 71 +9 1 2 +1 AT 38 27-11 55 70 +15 7 3-4 BE 58 47-11 41 52 +11 1 1 = FR 62 50-12 35 47 +12 3 3 = SK 71 58-13 26 40 +14 3 2-1 LT 81 67-14 17 33 +16 2 - -2 MT 73 52-21 17 41 +24 10 7-3 LU 54 29-25 43 70 +27 3 1-2 "Væsentlig indflydelse": i alt "meget stor indflydelse" og "forholdsvis stor indflydelse" "Ingen indflydelse": i alt "ikke nogen særlig stor indflydelse" og "Slet ingen indflydelse overhovedet"

B. Indflydelse på beskæftigelsessituationen SP3. Nu beskriver vi nogle jobmæssige situationer, som du eller nogle af dine nærmeste kan have oplevet for nylig. For hver situation bedes du fortælle, om det er sket som en direkte følge af krisen, om det er sket uden at være direkte forbundet med krisen, eller om situationen slet ikke er forekommet. 1) Europæisk gennemsnit Europeans and the crisis QC3 Here are some situations that could have arisen recently in your working life or in the working life of those around you. For each of them, please tell me if this has happened as a direct consequence of the crisis, if it has happened but was not a direct consequence of the crisis, or if it has not happened at all.. Yes, as a direct consequence of the crisis No, it has not happened at all DK Yes, but not as a direct consequence of the crisis Not applicable (SPONTANEOUS) Someone you know who is neither related to you nor a colleague has lost his/ her job 40 13 40 4 3 One of your colleagues has lost his/ her job 23 9 61 5 2 One of your relatives has lost his/ her job 20 9 54 14 3 You have lost your job/ your partner (husband or wife, partner, etc.) has lost his/ her job 11 7 67 14 1 11 af europæerne mener, at de har mistet deres job som en direkte følge af krisen, mens 40 mener, at en person, de kender, men som hverken er familie eller kollega, har mistet sit job af samme årsag. Hver femte europæer (20 ) mener, at en af hans/hendes kolleger har mistet sit job som følge af krisen, og 23 mener, at dette gælder et af deres familiemedlemmer.

På personligt plan: indflydelse på beskæftigelsessituationen 1) Forskelle mellem medlemsstaterne Europeans and the crisis You have lost your job/ your partner (husband or wife, partner, etc.) has lost his/ her job. QC3 Please tell me if this has happened as a direct consequence of the crisis, if it has happened but was not a direct consequence of the crisis, or if it has not happened at all. Yes, as a direct consequence of the crisis DK Not applicable (SPONTANEOUS) Yes, but not as a direct consequence of the crisis No, it has not happened at all LV 34 10 2 45 9 ES 24 4 67 5 LT 23 7 2 61 7 EE 22 8 2 52 16 BG 18 7 3 41 31 IE 17 5 1 43 34 SK 16 9 1 69 5 CZ 14 8 1 72 5 RO 14 9 3 38 36 HU 13 9 68 10 DK 12 5 70 13 PT 12 9 1 52 26 UK 11 6 2 75 6 EU27 11 7 1 67 14 EL 10 3 1 52 34 PL 9 5 1 75 10 CY 9 2 47 42 NL 8 8 76 8 BE 8 7 65 20 IT 8 11 2 58 21 SI 7 5 70 18 AT 7 9 63 21 DE 6 8 1 80 5 SE 6 5 1 74 14 FI 6 6 1 74 13 FR 6 7 1 67 19 LU 5 4 1 71 19 MT 3 2 2 67 26 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet

2) Sociodemografiske forskelle Du har mistet dit job, eller din partner (mand, hustru, samlever, osv.) har mistet sit job I alt "ja" Nej, det er slet ikke sket overhove det Ikke relevant (spontant) Ved ikke EU-27 18 67 14 1 Køn Mand 19 68 12 1 Kvinde 17 67 15 1 15-24 18 62 18 2 Alder 25-39 24 68 7 1 40-54 21 72 6 1 55 + 10 66 23 1 15-17 61 21 1 16-19 19 69 11 1 Afsluttet uddannelse 20+ 16 75 8 1 Stadig under uddannelse 13 59 25 3 1 13 64 21 2 Husholdningens 2 16 68 15 1 sammensætning 3 19 70 10 1 Respondenternes beskæftigelse Vanskeligheder med at betale regninger Krisen har indflydelse på den personlige situation 4+ 21 68 10 1 Selvstændige 14 77 8 1 Ledere 13 82 5 - Andre funktionærer 18 75 6 1 Arbejdere 18 76 5 1 Hjemmegående 19 62 17 2 Ikke erhvervsaktive 56 34 8 2 Pensionister 9 64 26 1 Studerende 13 59 25 3 Næsten altid 39 43 17 1 Af og til 24 60 14 2 Næsten aldrig 11 75 13 1 Stor indflydelse 26 59 14 1 Ingen indflydelse 8 79 13 -

På familieplan: indflydelse på beskæftigelsessituationen 1) Forskelle mellem medlemsstaterne Europeans and the crisis One of your relatives has lost his/ her job. QC3 Please tell me if this has happened as a direct consequence of the crisis, if it has happened but was not a direct consequence of the crisis, or if it has not happened at all. Yes, as a direct consequence of the crisis DK Not applicable (SPONTANEOUS) Yes, but not as a direct consequence of the crisis No, it has not happened at all LV 57 8 1 32 2 LT 50 10 2 37 1 IE 50 13 2 26 9 ES 45 3 1 51 0 EE 40 12 2 42 4 HU 36 16 1 42 5 BG 35 17 3 36 9 SK 34 21 1 43 1 RO 33 12 8 34 13 CZ 32 16 1 50 1 CY 31 4 5 55 5 EL 29 6 1 54 10 IT 27 11 3 51 8 EU27 23 9 2 61 5 UK 21 7 2 68 2 PT 20 11 4 60 5 SI 18 10 1 65 6 DK 18 10 69 3 FR 17 9 1 66 7 NL 15 9 1 73 2 SE 14 7 1 75 3 PL 13 11 2 71 3 DE 13 9 2 74 2 AT 12 13 1 61 13 MT 12 5 5 71 7 LU 12 5 1 77 5 FI 11 15 69 5 BE 11 8 1 73 7 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet

2) Sociodemografiske forskelle Et af dine familiemedlemmer har mistet sit job I alt "ja" Nej, det er slet ikke sket overhovedet Ikke relevant (spontant) Ved ikke EU-27 32 61 5 2 Køn Mand 32 62 4 2 Kvinde 33 60 5 2 15-24 31 61 5 3 Alder 25-39 37 58 3 2 40-54 33 62 3 2 55 + 29 62 7 2 15-35 57 6 2 16-19 34 60 4 2 Afsluttet uddannelse 20+ 27 68 4 1 Stadig under uddannelse 28 62 6 4 Husholdningens sammensætning Respondenternes beskæftigelse Vanskeligheder med at betale regninger 1 27 63 7 3 2 31 62 5 2 3 35 60 3 2 4+ 35 60 3 2 Selvstændige 29 66 4 1 Ledere 26 71 2 1 Andre funktionærer 35 61 3 1 Arbejdere 35 61 3 1 Hjemmegående 38 55 5 2 Ikke erhvervsaktive 46 48 3 3 Pensionister 28 62 8 2 Studerende 28 62 6 4 Næsten altid 54 38 5 3 Af og til 43 50 5 2 Næsten aldrig 24 70 4 2 Stor indflydelse 43 50 5 2 Krisen har indflydelse på den personlige situation Ingen indflydelse 21 74 4 1

II. MEDLEMSSTATERNES REAKTIONER PÅ KRISEN A. Hvordan har medlemsstaterne handlet ifølge europæerne? SP5. Vil du mene, at de forskellige EU-medlemslande, i deres respons til den finansielle og økonomiske krise, indtil nu? 1) Europæisk gennemsnit The Europeans and the crisis QC5 Would you say that up until now, to face the crisis, the various EU Member States have? Tended to act individually DK Tended to act in a coordinated way with the other EU countries EB 74 August - Sept. 2010 44 18 38 EB 71 Jan. -Feb. 2009 44 17 39 EB 71.1 EB74.1 Forskel i procentpoint Mest har handlet ud fra egne hensyn 44 44 = Mest har handlet i enighed med de øvrige EU-lande 39 38-1 Ved ikke 17 18 +1 44 af europæerne mener, at EU's medlemsstater mest har handlet ud fra egne hensyn i forbindelse med krisen - nøjagtig det samme tal som i januar-februar 2009. 38 af europæerne (et fald på 1 procentpoint sammenlignet med januar-februar 2009) mener, at EU's medlemsstater mest har handlet i enighed.

2) Forskelle mellem medlemsstaterne Reactions to the crisis QC5 Would you say that up until now, to face the crisis, the various EU Member States have? Tended to act in a coordinated way with the other EU countries DK Tended to act individually FI 68 9 23 MT 53 28 19 CZ 52 9 39 CY 51 14 35 EL 49 4 47 HU 47 13 40 EE 47 16 37 ES 45 19 36 IT 45 21 34 SI 44 9 47 AT 44 12 44 SK 41 8 51 BE 41 8 51 DE 41 21 38 LU 39 15 46 PL 39 19 42 EU 27 38 18 44 SE 38 19 43 PT 37 28 35 BG 37 30 33 NL 36 9 55 LV 35 14 51 LT 34 25 41 IE 33 24 43 FR 29 13 58 RO 27 34 39 DK UK 25 9 22 22 66 56 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet

3) Nationale tendenser Mest handlet ud fra egne Mest handlet i enighed med hensyn de øvrige EU-lande Ved ikke EU-27 Forskel Forskel Forskel EB 71 EB 74 EB 74 EB 71 EB 71 EB 74 EB 74 EB 71 EB 71 EB 74 EB 74 EB 71 FI 55 68 +13 32 23-9 13 9-4 MT 41 53 +12 24 19-5 35 28-7 IE 23 33 +10 46 43-3 31 24-7 NL 27 36 +9 66 55-11 7 9 +2 DK 19 25 +6 71 66-5 10 9-1 SE 32 38 +6 51 43-8 17 19 +2 SK 36 41 +5 51 51 = 13 8-5 AT 39 44 +5 45 44-1 16 12-4 BE 36 41 +5 58 51-7 6 8 +2 IT 40 45 +5 42 34-8 18 21 +3 CY 49 51 +2 32 35 +3 19 14-5 SI 42 44 +2 49 47-2 9 9 = RO 26 27 +1 31 39 +8 43 34-9 EE 46 47 +1 44 37-7 10 16 +6 DE 40 41 +1 46 38-8 14 21 +7 HU 47 47 = 41 40-1 12 13 +1 EL 49 49 = 48 47-1 3 4 +1 CZ 53 52-1 39 39 = 8 9 +1 EU-27 39 38-1 44 44 = 17 18 +1 BG 39 37-2 20 33 +13 41 30-11 LT 36 34-2 43 41-2 21 25 +4 ES 48 45-3 34 36 +2 18 19 +1 UK 27 22-5 57 56-1 16 22 +6 PT 43 37-6 24 35 +11 33 28-5 PL 47 39-8 37 42 +5 16 19 +3 LU 47 39-8 43 46 +3 10 15 +5 FR 39 29-10 49 58 +9 12 13 +1 LV 50 35-15 16 51 +35 34 14-20 De relativt stabile resultater på EU-plan dækker over store nationale forskelle mellem de to undersøgelser. I Letland, Bulgarien, Portugal og Frankrig er antallet af respondenter, der mener, at medlemsstaterne har handlet ud fra egne hensyn steget voldsomt: fra +5 til + 35 procentpoint. De respondenter, der mente, at medlemsstaterne havde handlet i enighed, var i mindre omfang steget i Letland, Finland, Malta, Irland og Nederlandene, fra +9 til + 15 procentpoint.

B. Hvordan burde medlemsstaterne handle ifølge europæerne? SP6. Som medborger, vil du så mene, at du vil være bedst beskyttet mod den nuværende krise, hvis...? 1) Europæisk gennemsnit Reactions to the crisis - EU 27 QC6 As a citizen would you say that you would be better protected in the face of the current crisis if? 70 EB 71 EB 74 60 61 50 52 (-9) 40 33 (+7) 30 26 20 10 0 (OUR COUNTRY) adopted measures and applied them in a coordinated way with the other EU countries (OUR COUNTRY) adopted measures and applied them individually

Vores land indførte tiltag og anvendte dem i samarbejde med de øvrige EU-lande Vores land indførte tiltag og anvendte dem ud fra egne hensyn EB 71 EB 74 Forskel i procentpoint 61 52-9 26 33 +7 Ved ikke 13 15 +2 Når de blev adspurgt om, hvorvidt de mente, at de ville være bedst beskyttet, hvis medlemsstaterne handlede "i enighed", svarede 52, at det ville de (et fald på 9 procentpoint). De nationale udsving lå mellem 30 og 72. Hver tredje svarperson (33, +7) sagde, at de mente, at de ville være bedst beskyttet, hvis deres land indførte nationale tiltag. Et flertal gav stadig udtryk for en klar præference for en mere samordnet reaktion, men procentdelen var faldet siden januar-februar 2009.

2) Forskelle mellem medlemsstaterne Reactions to the crisis QC6 As a citizen would you say that you would be better protected in the face of the current crisis if? (OUR COUNTRY) adopted measures and applied them in a coordinated way with the other EU countries DK (OUR COUNTRY) adopted measures and applied them individually FI 72 5 23 EE 71 11 18 ES 68 14 18 CY 66 6 28 HU 64 8 28 LT 62 16 22 BE 62 6 32 NL 60 8 32 IT 60 14 26 SK 59 9 32 SI 58 11 31 EL 57 5 38 MT 56 27 17 DK 55 7 38 FR 54 11 35 DE 54 16 30 PT 53 19 28 CZ 52 12 36 EU 27 52 15 33 LU 51 13 36 BG 51 21 28 IE 50 22 28 AT 49 10 41 PL 47 20 33 LV 47 9 44 SE 46 16 38 RO 44 23 33 UK 30 19 51 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet

C. Bedst egnede aktører til at håndtere krisen SP7. Hvem af følgende er, efter din mening, bedst i stand til at handle mest effektivt over for krisens konsekvenser? 1) Europæisk gennemsnit Hver anden europæer mener, at EU (25 ) eller den nationale regering (25 ) er bedst i stand til at bekæmpe krisen. Most capable actors QC7 In your opinion, which of the following is best able to take effective actions against the effects of the crisis? EB 71 Janv.-Febr.2009 EB 74 August - Sept. 2010 The European Union 17 25 The (NATIONALITY) Government 14 25 The International M onetary Fund (IMF) 10 13 The G20 (EB 74) The G8 (EB 71) 13 25 The United States 6 15 DK 13 13 None (SPONTANEOUS) 4 5 Other (SPONTANEOUS) 1 1 0 5 10 15 20 25 30 EB 71 Jan.-feb. 2009 EB74 Sep. 2010 Forskel i procentpoint EU 17 25 +8 Den nationale regering 14 25 +11 USA 15 6-9 G20 (EB74) G8 (EB71) 25 13-12 IMF 10 13 +3 Andet 1 1 = Ingen 5 4-1 Ved ikke 13 13 =

2) Forskelle mellem medlemsstaterne Generelt ligger de nationale gennemsnit på linje med EU-gennemsnittet bortset fra to slående omstændigheder: I Tjekkiet mener et stort flertal, at G20 er bedst i stand til at handle effektivt over for krisens konsekvenser (40 ). Hver femte brite (20 ) besvarer ikke dette spørgsmål. 37 af respondenterne sagde den nationale regering, og 9 sagde EU.

Den Europæiske Union Den (NATIONALITET) regering Den Internationale Valutafond (IMF) G8 G20 USA Ved ikke Ingen (SPONTANT) EB 71 IE 16 MT 22 FI 10 IT 20 ES 18 BE 23 PT 19 FR 15 LT 19 NL 12 17 EU27 LV 15 SE 8 PL SK AT 26 25 18 DK 9 BG DE CY SI RO 23 18 27 24 23 EB 74 35 40 27 36 30 34 30 25 28 21 25 23 16 33 32 25 16 29 24 30 27 26 Diff. EB 74 EB 71 +19 +18 +17 +16 +12 +11 +11 +10 +9 EB 71 20 14 10 13 16 12 12 11 15 +9 7 +8 +8 +8 14 12 13 +7 8 +7 9 +7 14 +7 9 +6 7 +6 9 +3 19 +3 8 +3 UK 6 9 +3 EL HU CZ EE LU 28 25 13 25 25 30 27 15 26 26 +2 +2 32 22 10 12 EB 74 32 28 19 21 27 17 22 22 21 14 25 21 34 22 16 25 21 36 21 27 16 49 37 43 22 Diff. EB 74 EB 71 EB 71 EB 74 Diff. EB 74 EB 71 +12 7 9 +2 +14 9 7-2 +9 22 +8 9 +11 +5 12 11 23 13 11 14 +1 +4-1 +3 +10 7 5-2 +11 +6 +7 +11 +9 11 10 17 10 14 19 10 18 13 10 +8 = +1 +3-4 +21 6 9 +3 +14 7 9 +2 +7 +11 +12 10 12 12 14 15 17 +4 +3 +5 +29 5 5 = +12 8 +8 10 +8 9 13 21 13 +5 +11 +4 +17 8 4-4 +15 9 +33 +10 +2 6 8 +2 +1 +1 11 18 22 16 +11-2 14 13 11 12 10 12 +3 9-5 11 12 10 15-2 +1-2 +5 EB 71 12 10 33 20 16 24 17 29 28 36 25 28 34 21 32 21 32 19 35 23 27 11 27 22 19 33 24 27 EB 74 Diff. EB 74 EB 71 3-9 6-4 14-19 7-13 6-10 21-3 8-9 14 13 34 13 21 19-15 EB 71 20 14 17 11 13 22 14 22 EB 74 Diff. EB 74 EB 71 8-12 6-8 EB 71 21 27 EB 74 12 12 Diff. EB 74 EB 71 EB 71 EB 74 Diff. EB 74 EB 71-9 3 1-2 -15 4 1-3 8-9 6 7 1 1 1 = 6-5 9-4 18 17 13 13-5 7 3-4 -4 7 3-4 7-15 5 5 = 2 2 = 13-1 23 4-18 8-15 8 9 +1-2 -12 20 15 16 16 12 15-7 7 5-2 +4 3 3 = -1 3 3 = 3-17 6 7 +1 1 2 +1 6-9 -7 9 8-1 -15 6-15 23 11 19 10 18 12 31 13 13 11 6-25 6 7-6 -9 9 4-5 -10-13 14 29 6-8 12-9 8 3-5 -17-11 9-18 8-3 12-15 13 13 19 10 17 5-8 20 11 14-17 8 30 12 13 = 5 4-1 9-2 9 7-2 14 19 +8 1 1 = -1 4 3-1 7-4 4 4 = 11 13 14 12-3 7 6-1 +5 1 2 +1-16 7 2-5 = 5 7 +2 3-10 5 2-3 3 1-2 11 3-7 6-11 -8 6 6 = 5 14 13 14 +9 8-6 1 1 = 20 4-18 6 1-5 2 2 = 24 40 19 19 +5 +7-5 -8 16 17 12 13 8-8 12-5 3-9 11 14 12 6-7 5 +7 6 4-2 17 10-7 6-5 3 1-2 8-6 6 4-2 15 14 +3 2 3 +1 +9 2 3 +1

III. FINANSIEL SOLIDARITET I KRISETIDER A. Finansiel solidaritet mellem medlemsstaterne i krisetider SP10. I hvilken grad er du enig eller uenig i følgende udsagn: I krisetider bør (DIT LAND) yde finansiel hjælp til et andet EU-land, der er i alvorlige finansielle og økonomiske vanskeligheder. 1) Europæisk gennemsnit Næsten hver anden europæer (49 ) går ind for finansiel solidaritet mellem medlemsstaterne i krisetider. Næsten to ud af fem europæere (39 ) er uenige i denne udtalelse. Financial solidarity between Member States in times of crisis QC10 To what extent you agree or disagree with the following statement: In times of crisis, it is desirable for (OUR COUNTRY) to give financial help to another EU Member State facing severe economic and financial difficulties. Total 'Disagree' Total 'Agree' 39 49 12 DK alt "Enig": I alt "Fuldstændig enig" og "Tilbøjelig til at være enig" I alt "Uenig": I alt "Tilbøjelig til at være uenig" og "Fuldstændig uenig" Kilde: EB74/Europa-Parlamentet I

2) Forskelle mellem medlemsstaterne Solidarity in times of crisis QC10 To what extent you agree or disagree with the following statement: In times of crisis, it is desirable for (OUR COUNTRY) to give financial help to another EU Member State facing severe economic and financial difficulties. Totally agree Tend to agree DK Tend to disagree Totally disagree CY 29 41 7 12 11 DK 21 48 3 16 12 SE 18 49 6 16 11 BE 11 50 2 25 12 LU 18 41 9 22 10 FI 12 46 4 25 13 PT 9 47 15 19 10 NL 10 46 4 26 14 EE 13 43 6 24 14 AT 9 46 7 27 11 IE 12 43 16 19 10 IT 10 43 18 18 11 PL 7 44 17 23 9 FR 13 38 7 22 20 ES 13 36 15 18 18 UE27 10 39 12 23 16 EL 8 40 6 28 18 MT 9 38 22 18 DE 10 36 9 28 17 UK 7 39 12 24 18 LT 9 33 12 25 21 LV 8 30 5 28 29 SK 7 28 6 35 24 HU 4 31 7 30 28 CZ 5 30 5 35 25 RO 7 25 23 23 22 SI 5 24 29 39 BG 3 21 25 21 30 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet

3) Årsagerne til finansiel solidaritet eller fraværet heraf Er finansiel solidaritet mellem medlemsstaterne ønskelig Fuldstændig enig Tilbøjelig til at være enig Tilbøjelig til at være uenig Fuldstændig uenig Ved ikke 10 39 23 16 12 49 39 Finansiel solidaritet er ønskelig Hvorfor? Finansiel solidaritet er ikke ønskelig Hvorfor? Af hensyn til solidariteten mellem EUlandene 51 Borgerne i mit land skal ikke betale for økonomiske vanskeligheder i andre EU-lande 66 Det er i mit lands økonomiske interesse at hjælpe andre EUlande 44 Det er ikke i mit lands økonomiske interesse at hjælpe andre EU-lande 25 Andet 2 Andet 6 Ved ikke 3 Ved ikke 3

B. Hvorfor er finansiel solidaritet ønskelig? Dette spørgsmål blev stillet de 49 af respondenterne, der mente, at det var ønskeligt at hjælpe andre medlemsstater finansielt ("Fuldstændig enig" og "Tilbøjelig til at være enig"). SP11. Hvad er den primære årsag til, at du mener, at dit land bør yde finansiel hjælp til et andet EU-land, der er i alvorlige finansielle og økonomiske vanskeligheder? 1) Europæisk gennemsnit Financial solidarity between Member States in times of crisis QC11 What is the main reason why you think it is desirable that (OUR COUNTRY) gives financial help to another EU Member State facing severe economic and financial difficulties? In the name of European solidarity between Member States It is in the economic interests of (OUR COUNTRY) to help another EU Member State DK 12 Total 'Disagree' Total 'Agree' 39 49 It is desirable that (our country) gives financial help to another EU Member State 51 44 I alt "Enig": I alt "Fuldstændig enig" og "Tilbøjelig til at være enig" I alt "Uenig": I alt "Tilbøjelig til at være uenig" og "Fuldstændig uenig" Kilde: EB74/Europa-Parlamentet DK 3 Other (Spontaneous) 2 2) Forskelle mellem medlemsstaterne a. Af hensyn til solidariteten mellem EU-landene (51 ): - Dette er flertallets holdning i 22 lande. - Flere luxembourgske, græske og cypriotiske respondenter (74 for de tre lande) mener, at det er af hensyn til solidariteten mellem EU-landene, efterfulgt af bulgarerne (68 ) og slovenerne (66 ). b. Det er i landets økonomiske interesse (44 ): Blandt de europæere, som mente, at solidaritet er ønskelig (49 af de samlede respondenter), mener flertallet i fem medlemsstater, at det er i deres lands økonomiske interesse: Det Forenede Kongerige (68 ), Tyskland (53 ), Irland (52 ), Nederlandene (50 ) og Tjekkiet (49 ).

C. Hvorfor er finansiel solidaritet ikke ønskelig? Dette spørgsmål blev stillet de 39 af respondenterne, der mente, at det ikke var ønskeligt at hjælpe andre medlemsstater finansielt ("Tilbøjelig til at være uenig" og "Fuldstændig uenig"). SP12. Hvad er den primære årsag til, at du ikke mener, at dit land bør yde finansiel hjælp til et andet EU-land, der er i alvorlige finansielle og økonomiske vanskeligheder? 1) Europæisk gennemsnit Financial solidarity between Member States in times of crisis QC12 What is the main reason why you think it is not desirable that (OUR COUNTRY) gives financial help to another EU Member State facing severe economic and financial difficulties? DK 12 Citizens should not have to pay for the economic problems of the other EU Member States Total 'Agree Total 'Disagree' 49 39 It is not desirable that (our country) gives financial help to another EU Member State 66 25 It is not in the economic interest of (OUR COUNTRY) to help another EU Member State DK 3 Other (Spontaneous) 6 I alt "Enig": I alt "Fuldstændig enig" og "Tilbøjelig til at være enig" I alt "Uenig": I alt "Tilbøjelig til at være uenig" og "Fuldstændig uenig" Kilde: EB74/Europa-Parlamentet 2) Forskelle mellem medlemsstaterne a. Borgerne i mit land skal ikke betale for økonomiske vanskeligheder i andre EUlande (66 ): - I 26 medlemsstater mener flertallet, at deres land ikke skal betale for økonomiske vanskeligheder i andre medlemsstater. - Blandt slovenere (88 ), tyskere (85 ) og slovakker (81 ) findes de største flertal, som mener, at deres land ikke skal betale for økonomiske vanskeligheder i andre medlemsstater. b. Det er ikke i vores lands økonomiske interesse (25 ): - Blandt de europæere, som mener, at finansiel solidaritet ikke er ønskelig (39 af de samlede respondenter), er der kun blandt grækerne et flertal, som mener, at det ikke er i deres lands økonomiske interesse. - De efterfølges af briterne (45 ) og letterne (44 ), hvor der er flest, som mener, at det ikke er i deres lands økonomiske interesse.

IV. EUROENS ROLLE SP4. Kan du fortælle mig i hvilken grad du er enig eller uenig i følgende udsagn: Euroen har generelt mildnet de negative følger af den nuværende krise. 1) Europæisk gennemsnit Euro - EU 27 QC4 Could you tell me to what extent you agree or disagree with the following statement: Overall the euro has mitigated the negative effects of the current crisis. 60 50 Total 'Agree' Total 'Disagree' DK 44 45 50 40 39 41 33 30 20 17 14 17 10 0 EB 71 January - February 2009 EB 72 October - November 2009 EB 74 September - October 2010 I alt "Enig": I alt "Fuldstændig enig" og "Tilbøjelig til at være enig" I alt "Uenig": I alt "Tilbøjelig til at være uenig" og "Fuldstændig uenig" EU-27 EB 71 Jan.-feb. 2009 EB72 1 Okt.-nov. 2009 EB 74 Sep.-okt. 2010 Forskel i procentpoint mellem EB71/EB74 I alt "Enig" 39 41 33-6 I alt "Uenig" 44 45 50 +6 Ved ikke 17 14 17-3 1 EB72/Europa-Kommissionen (oktober-november 2009): SPC5 "Kan du fortælle mig om du er fuldstændig enig, tilbøjelig til at være enig, tilbøjelig til at være uenig eller fuldstændig uenig i følgende udsagn: Euroen har generelt mildnet de negative følger af den nuværende finansielle og økonomiske krise."

3) Forskelle mellem medlemsstaterne Euro - EU 27 QC4 Could you tell me to what extent you agree or disagree with the following statement: Overall the euro has mitigated the negative effects of the current crisis. Totally agree DK Total 'Disagree' SK 57 7 36 FI 50 14 36 IT 49 9 42 EL 47 7 46 AT 46 12 42 BE 45 5 50 LU 44 13 43 ES 41 12 47 PT 39 11 50 IE 38 31 31 CY 36 12 52 NL 35 12 53 RO 34 37 29 DK 34 18 48 MT 33 19 48 HU 33 18 49 EU27 EU 27 33 17 50 DE 31 11 58 FR 27 11 62 SI 26 8 66 EE 26 21 53 CZ 26 9 65 LT 25 32 43 LV 25 23 52 PL 22 30 48 SE 20 24 56 BG 20 43 37 UK 16 32 52 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet

4) Tendenser mellem medlemsstaterne Euro EB 72 Okt. - nov. 2009 I alt "Uenig" Ved ikke Ved ikke EB 74 EB 72 EB 74 EB 72 EB 74 Forskel Forskel Sep. - Okt. - Sep. - Okt. - Sep. - EB 74 - EB 74 - okt. nov. okt. nov. okt. EB72 EB72 2010 2009 2010 2009 2010 Forskel EB 74 - EB72 ES 43 41-2 47 47 = 10 12 +2 RO 36 34-2 32 29-3 32 37 +5 IT 53 49-4 38 42 +4 9 9 = DK 38 34-4 55 48-7 7 18 +11 DE 36 31-5 51 58 +7 13 11-2 BG 27 20-7 32 37 +5 41 43 +2 EU-27 41 33-8 45 50 +5 14 17 +3 AT 55 46-9 35 42 +7 10 12 +2 FI 60 50-10 33 36 +3 7 14 +7 IE 48 38-10 24 31 +7 28 31 +3 LT 35 25-10 42 43 +1 23 32 +9 PL 32 22-10 45 48 +3 23 30 +7 SK 68 57-11 26 36 +10 6 7 +1 EL 58 47-11 39 46 +7 3 7 +4 BE 56 45-11 40 50 +10 4 5 +1 CZ 37 26-11 56 65 +9 7 9 +2 UK 27 16-11 53 52-1 20 32 +12 LU 56 44-12 40 43 +3 4 13 +9 SE 32 20-12 55 56 +1 13 24 +11 LV 38 25-13 46 52 +6 16 23 +7 NL 49 35-14 44 53 +9 7 12 +5 CY 51 36-15 37 52 +15 12 12 = FR 42 27-15 48 62 +14 10 11 +1 PT 55 39-16 31 50 +19 14 11-3 EE 43 26-17 41 53 +12 16 21 +5 MT 54 33-21 36 48 +12 10 19 +9 HU 54 33-21 34 49 +15 12 18 +6 SI 50 26-24 45 66 +21 5 8 +3 Det skal bemærkes, at de tre lande (Slovakiet, Finland og Italien), hvor flest respondenter mener, at euroen har mildnet de negative virkninger af krisen, er medlemmer af euroområdet. De tre lande (Det Forenede Kongerige, Sverige og Bulgarien), hvor der var flest respondenter, som mente det modsatte, er ikke medlemmer af euroområdet. NB: Euroområdets medlemmer er angivet med mørkegrå.

V. TILTAG, SOM KRISEN GIVER ANLEDNING TIL A. Skal man starte med at reducere de offentlige udgifter eller med at investere i økonomisk vækst? SP8. Hvad er din personlige holdning til, hvordan EU-landene hurtigst kommer over krisen? Skal de starte med at reducere de offentlige udgifter, eller skal de starte med at investere i økonomisk vækst? 1) Europæisk gennemsnit Reactions to the crisis QC8 Personally, would you say that to emerge from the crisis rapidly, EU Member States should first reduce their public spending or should they first invest in measures to boost the economy? Both equally (Spontaneous) NSP 8 First invest in measures to boost the economy 19 38 First reduce their public spending 35 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet Det skal bemærkes, at næsten hver femte svarperson (19 ) spontant svarede, at man skulle prioritere både at sætte skub i økonomien og at nedbringe de offentlige udgifter.

2) Forskelle mellem medlemsstaterne PT DE SK SI ES LU AT EL EE CY EU27 FR IT HU UK CZ MT BE PL BG IE LV RO NL SE FI LT DK Reactions to the crisis QC8 Personally, would you say that to emerge from the crisis rapidly, EU Member States should first reduce their public spending or should they first invest in measures to boost the economy? 2 2 2 2 3 3 3 3 4 4 5 4 4 5 6 8 9 7 7 8 8 7 8 8 7 8 8 8 8 8 8 10 11 11 10 12 12 14 14 13 13 13 14 16 18 18 19 20 23 25 23 22 24 28 27 27 26 25 29 28 31 31 30 32 34 34 33 36 36 38 35 36 35 35 34 35 35 34 36 33 35 32 35 35 36 41 43 41 42 42 41 41 41 38 38 38 37 37 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet First invest in measures to boost the economy First reduce their public spending Both equally (SPONTANEOUS) DK 42 42 46 45 47 46 48 48 51 51 50 52 65 69

a) Starte med at fremme økonomisk vækst (38 ): I 18 medlemsstater svarede flertallet, at man skulle starte med at fremme økonomisk vækst. I Danmark (69 ), Litauen (65 ) og Finland (52 ) mente et stort flertal af respondenterne, at tiltag til at fremme økonomisk vækst er den hurtigste metode til at komme ud af krisen. Portugal (25 ), Tyskland (26 ), Spanien og Østrig (begge 35 ) har det mindste antal respondenter, der mener dette. b) Starte med at nedbringe de offentlige udgifter (35 ): I fire ud af 27 medlemsstater mener flertallet, at man bør prioritere en nedbringelse af de offentlige udgifter: i Estland (42 mod 37, som går ind for at forbedre økonomien), i Frankrig (46 mod 38 ), i Slovenien (36 mod 34 ) og i Slovakiet (50 mod 33 ). Spanien (22 ), Litauen (23 ) og Bulgarien (25 ) har det mindste antal respondenter, der mener dette. 3) Sociodemografiske forskelle Tiltag til at fremme økonomisk vækst foretrækkes af respondenter, som: - er unge - har længere uddannelse - hovedsageligt er ledere - betegner sig selv som tilhørende venstrefløjen - forventer, at staten træffer foranstaltninger i enighed med de øvrige medlemsstater for at komme ud af krisen. Det skal bemærkes, at personer, som erklærer, at de er personligt berørt af krisen, i højere grad prioriterer tiltag, der sigter mod at fremme økonomisk vækst (41 mod 35, der går ind for at nedbringe de offentlige udgifter). Det samme kan siges om personer, som mener, at euroen har mildnet krisens negative virkninger: 41 prioriterer fremme af økonomisk vækst, mens 34 vælger en nedbringelse af de offentlige udgifter. Omvendt er tiltag til at nedbringe de offentlige udgifter det svar, der ofte gives af respondenter, som: - er ældre - har en kortere uddannelse - er enten selvstændige, Arbejdere eller pensionister - betegner sig selv som tilhørende højrefløjen - forventer, at staten handler på egen hånd for at komme ud af krisen. Respondenter, der betegner sig selv som tilhørende centrum af venstre-højreskalaen fremviser tilsvarende resultater med en mindre præference for tiltag, der sigter mod at fremme økonomisk vækst (39 ) sammenlignet med dem, der sigter mod at nedbringe de offentlige udgifter (35 ).

Køn Alder Afsluttet uddannelse Respondenterne s beskæftigelse Starte med at investere i tiltag til at fremme økonomisk vækst Starte med at nedbringe de offentlige udgifter Begge dele (Spontant) Ved ikke EU-27 38 35 19 8 Mand 40 35 19 6 Kvinde 37 35 19 9 15-24 42 32 17 9 25-39 41 34 19 6 40-54 41 34 20 5 55 + 34 36 20 10 15-32 34 22 12 16-19 38 36 20 6 20+ 43 34 18 5 Stadig under uddannelse 44 31 15 10 Selvstændige 36 38 22 4 Ledere 44 33 19 4 Andre funktionærer 43 34 20 3 Arbejdere 39 36 20 5 Hjemmegående 36 33 19 12 Ikke erhvervsaktive 40 30 18 12 Pensionister 33 37 20 10 Studerende 44 31 15 10 Egen placering på venstre/højreskalaen Venstre 43 32 20 5 Centrum 39 35 19 7 Højre 38 42 16 4 Forventninger til bedre beskyttelse (SP6) Krisen har indflydelse på den personlige situation (SP2) Euroen under krisen (SP4) Forventer, at staten træffer individuelle tiltag Forventer, at staten træffer foranstaltninger i enighed med de øvrige medlemsstater Kilde: EB74/Europa-Parlamentet 37 44 15 15 44 32 21 21 Stor indflydelse 41 35 18 6 Ingen indflydelse Mildnet negative virkninger Ikke mildnet negative virkninger 37 35 21 7 41 34 21 4 38 38 18 6

B. Hvordan forbygger og forhindrer man fremtidige kriser? SP14. I øjeblikket diskuterer man i de europæiske institutioner en række tiltag, der skal forebygge og forhindre fremtidige kriser. For hvert af tiltagene bedes du fortælle, om du mener, at det vil være effektivt eller ej med hensyn til at forebygge og forhindre fremtidige kriser. 1) Europæisk gennemsnit Reactions facing the crisis QC14 Certain measures aimed at preventing and avoiding future crises are currently being discussed within the European institutions. For each of these measures, please tell me whether you think it would be effective or not in preventing and avoiding future crises. Total "very effective and "fairly effective" Stricter regulation and supervision of financial market players (for example, regulating traders bonuses) 70 The creation of a European monetary fund which would intervene if an EU Member State faced severe economic and financial difficulties 67 Encourage or financially penalise EU Member States to force them to comply with jointly defined EU rules on debt and public deficits 65 Improve consultation between EU Member States when drafting their national budgets 64 Establishing European economic governance, ensuring the coordination of the economic, budgetary and financial policies of all EU M ember States 63 Present EU Member States national budgets to the European Commission 58 Introducing a banking tax and a tax on financial transactions 47 0 10 20 30 40 50 60 70 80 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet Europæerne støttede massivt (70 ) foranstaltninger, der sigter mod at omforme og føre tilsyn med spillerne på de finansielle markeder. Man bør huske på, at Europa-Parlamentet vedtog "finansforordnings"-pakken under september-samlingen i 2010. Færre personer støttede indførelsen af en bankskat og skat på finansielle transaktioner. 47 gik ind for den, 32 var imod, og 21 svarede ikke. Dette er ikke nødvendigvis overraskende. Debatten er netop begyndt, og de to tanker fortolkes modstridende med hensyn til beløb og fordeling af de indtægter, de kan give anledning til. Betydningen af ordet "skat" bør også tages i betragtning. Det kan have foranlediget mange respondenter til at tro, at de på den ene eller den anden måde kan blive inddraget som skatteydere under deres egne finansielle transaktioner. Desuden har ordet forskellige konnotationer på forskellige sprog.

EU-27 Strammere regulering og overvågning af spillerne på de finansielle markeder (f.eks. ved at regulere aktørernes bonusser) Oprettelse af en EU-fond til valutasamarbejde, der vil gribe ind, hvis et EU-land kommer i alvorlige økonomiske og finansielle vanskeligheder Opfordring eller økonomisk sanktionering over for EU-landene for at tvinge dem til at overholde de vedtagne fælles EU-regler vedrørende statsgæld og offentligt underskud Bedre dialog mellem EU-landene ved udarbejdelse af de nationale budgetter Etablering af en økonomisk styring på EU-plan for at sikre koordinering af EU-landenes økonomi-, budgetog finanspolitikker Fremlæggelse af EU-landenes nationale budgetter for Europa-Kommissionen Indførelse af en bankskat og skat på finansielle transaktioner I alt "Effektiv" I alt "Ikke effektiv" Ved ikke 70 14 16 67 17 16 65 18 17 64 18 18 63 19 18 58 22 20 47 32 21

C. Hvem bør gøre den største indsats for at rette tingene op? SP9. Hvem bør ifølge din mening gøre den største indsats for at rette tingene op i (DIT LAND)? 1) Europæisk gennemsnit Reactions to the crisis QC9 In your opinion in (OUR COUNTRY), which of the following should make the biggest effort in terms of austerity measures? Yourself/ European citizens NSP 8 Leaders of big companies and industry Small and medium sized businesses (SMEs) 7 6 34 21 Public services 24 All at the same time (SPONTANEOUS) Kilde: EB74/Europa-Parlamentet

2) Forskelle mellem medlemsstaterne Reactions to the crisis QC9 In your opinion in (OUR COUNTRY), which of the following should make the biggest effort in terms of austerity measures? Leaders of big companies and industry Public services Small and medium sized businesses (SMEs) Yourself/ European citizens All at the same time (SPONTANEOUS) DK FR 53 23 4 5 9 6 SK 47 20 8 6 16 3 UK 44 23 3 7 10 13 NL 43 18 5 16 10 8 BE 43 25 6 7 16 3 LU 39 18 2 9 21 11 CZ 39 24 6 7 19 5 HU 38 18 11 4 25 4 EL 37 31 4 3 24 1 FI 34 24 6 13 19 4 LT 34 23 8 11 9 15 EU 27 34 21 7 6 24 8 RO 32 14 9 4 30 11 SE 31 22 3 12 18 14 ES 30 14 5 7 33 11 IT 28 14 14 4 32 8 DE 28 21 4 2 38 7 IE 27 19 10 6 22 16 DK 27 30 9 15 15 4 PT 25 24 12 2 32 5 PL 24 20 12 6 26 12 AT 21 28 15 6 27 3 EE 21 32 5 7 23 12 SI 20 31 7 8 32 2 MT 20 13 3 3 37 24 CY 19 29 1 14 36 1 BG 16 39 4 3 30 8 LV 13 60 6 5 13 3 Kilde: EB74/Europa-Parlamentet

EU-27 MAX MIN Virksomhedslederne i de store virksomheder og industrien 34 Alle samtidig 24 Den offentlige sektor 21 Ved ikke 8 Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) 7 Dig selv, EU-borgerne 6 FR 53 SK 47 UK 44 DE 38 MT 37 CY 36 LV 60 BG 39 SI, EL 31 MT 24 IE 16 LT 15 AT 15 IT 14 PL, PT 12 NL 16 DK 15 CY 14 LV 13 BG 16 CY 19 FR, LT 9 NL, UK 10 LV 13 MT 13 ES, IT 14 LU, HU, NL 18 EL, CY 1 SI 2 BE, SK 3 CY 1 LU 2 MT, SE, UK 3 DE, PT 2 MT, BG, EL 3 HU, IT, RO 4

VI. FORNYET VÆKST OG EU I ET 2020-PERSPEKTIV A. I hvilken udstrækning oplever vi fornyet vækst? SP15. Hvilken holdning ligger tættest på din holdning, når vi taler om at skabe fornyet vækst i dit land? 1) Europæisk gennemsnit A return to growth QC15 When it comes to a return to growth in (OUR COUNTRY), which one of the following opinions is closest to your own? We are already returning to growth 13 NSP 7 A return to growth will start in the coming years 37 A return to growth will start in the coming months 17 26 The crisis is going to last for many years Kilde: EB74/Europa-Parlamentet