Redegørelse om juridiske aspekter ved kommunal deltagelse i VE-projekter 1
Redegørelsens indhold Lidt om juraen på området Hjemmelsgrundlaget Låneoptagelse og garantistillelse Modregningsreglerne Risikoafdækning Anvendelse af overskud Særligt om vindmøller Særligt om solceller Særligt om biogas 2
Generelt om juraen på området Juraen halter bagud i forhold til den tekniske udvikling, og mange nuværende teknologiske løsninger og muligheder på energiområdet er der ikke taget højde for i juraen. Juraen er derfor relativ svag på området, fordi lovregulering er sparsom og der også er for få domstolsafgørelser på området Juraen på området består derfor i vidt omfang af administrative afgørelser og vejledende udtalelser fra myndigheder, som er en svag retskilde i forhold til lovgivning og domstole Juraen på området er derfor også meget foranderlig, idet en ny vejledende udtalelse fra Energistyrelsen kan ændre det, der gik galt i går eller som man troede var gældende fordi der ikke tidligere var afgørelser eller udtalelser på området 3
Hjemmelsgrundlaget for elvirksomhed Hjemmel for kommunal deltagelse i elproduktion og eldistribution jf. elforsyningslovens 4 F. eks. vindmøller, solceller, kraftvarme også udviklingsaktiviteter med henblik på elproduktion, Lokal kommunal interesse forudsættes ikke, en kommune kan således f. eks. lovligt etablere elproduktion i anden kommunen Krav om, at kommunen udskiller alle dets elaktiviteter i særskilt selskab også mindre aktiviteter som f. eks. solcelleanlæg på taget af kommunens ejendomme Kommunen kan dog søge Energistyrelsen om dispensation fra selskabsudskillelseskravet, hvilket er givet hidtil, men nu loft på antal 4
Hjemmelsgrundlaget for virksomhed med tilknytning til elforsyning Kommuner kan deltage i virksomhed med tilknytning til elforsyning men KUN den tilknyttede virksomhed som er hjemlet i bekendtgørelse nr. 1133, 2008 Betingelse, at kommunen har den hovedvirksomhed, som kan danne grundlag for den tilknyttede virksomhed. F. eks. skal kommunen have elnetvirksomhed for at have hjemmel til at lave de tilknyttede aktiviteter, som er angivet under netvirksomhed. Hvis kommunen laver uhjemlet tilknyttet aktivitet kan det udløse modregning i kommunens bloktilskud, og kommunen kan blive forpligtet til at afstå aktiviteten. 5
Hjemmelsgrundlaget for varmevirksomhed Hjemmel for kommunal deltagelse i kollektiv varmeforsyningsvirksomhed i kommunalfuldmagten Kollektiv varmeforsyningsvirksomhed er produktion, distribution og transmission af gas og varme til boligers opvarmning og brugsvand Kommunen kan kun deltage i kollektiv varmeforsyning, hvis den drives efter hvile-i-sig-selv-princippet, hvilket indebærer, at kommuner ikke kan deltage i produktion af biogas til naturgasnettet og indregne et overskud i varmeprisen f. eks. ved produktion af biomassebaseret varme Lokal interesse forudsættes Kommunen må kun dimensionere anlægget til at forsyne egne borgere Ikke krav om, at varmevirksomheden skal udskilles i særskilt selskab Kommunerne kan drive varmeforsyningsvirksomhed indenfor rammerne af den kommunale forvaltning, men kan også udskille denne til særskilt selskab 6
Hjemmelsgrundlaget for virksomhed med tilknytning til varmeforsyning Kommunalfuldmagten udgør hjemmel for kommunal deltagelse i kollektiv varmeforsyningsvirksomhed Stedlig afgrænses til at tilgodese kun egen kommunes interesse Afgrænses til at tilgodese almene interesser ikke private eller enkeltpersoners interesse Som udgangspunkt ikke handel, håndværks og servicevirksomhed Generelt snævre rammer for kommuners deltagelse i tilknyttet virksomhed på varmeforsyningsområdet, ikke kun på grund af kommunalfuldmagt, men også fordi der ikke via overskud på hovedvirksomheden (varmeforsyning) kan tilvejebringes et grundlag for deltagelse i tilknyttet virksomhed 7
Låneoptagelse og garantistillelse elforsyning Kommuner har ikke adgang til at låne penge til direkte investeringsomkostninger til projekter for elproduktion Kommunen kan derimod, ifølge Energistyrelsen, stille garanti for kommunale elselskabers låneoptagelse Kun garanti for kommunalt ejede selskaber ikke private Kun garanti for forholdsmæssig ejerandel, hvis selskabet ejes af flere Garantien skal meddeles på markedsvilkår, og der skal opkræves garantiprovision Den kommunale garanti til et elselskab reguleres ikke af lånebekendtgørelsen og belaster derfor heller ikke kommunens låneramme KommuneKredit kan ikke formidle lånet til elproduktionsselskabet uanset kommunal lånegaranti 8
Låneoptagelse og garantistillelse varmeforsyning Kommunen kan låne penge til investering i projekter for kollektiv varmeforsyning, uden det belaster kommunens låneramme Kommunen kan også stille garanti for såvel kommunale som private selskabers låneoptagelse til kollektiv varmeforsyning Betingelse, at garantien meddeles på vilkår om, at den kollektive varmeforsyningsvirksomhed drives efter hvile-i-sig-selv-princippet. Det vil sige ikke mulighed for overskud. Betingelse, at garantien meddeles på markedsvilkår, og der opkræves garantiprovision Kommunen kan også stille garanti for private og kommunale selskabers kraftvarmeproduktion - men ikke privates elproduktion, når den ikke produceres som kraftvarme Kommunekredit kan meddele lånet, hvis der er kommunal lånegaranti 9
Modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven (I) Bestemmelser i el- og varmeforsyningsloven som beskatter kommuner af uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i kommunens elforsyningsvirksomhed eller varmeforsyningsvirksomhed (ikke private) Omfatter bl.a. udbetaling af udbytte efter aktieselskabsloven, fordele, der tilflyder kommunen, på selskabets bekostning samt betaling for tredjemands køb af vindmølleandele Beskatningen gennemføres ved, at staten foretager modregning i kommunens bloktilskud med 40 eller 60 pct., afhængig af, om kommunen deponerer beløbet i 10 år eller ej. Beskatning omfatter bruttoprovenuet, dvs. kommunens oprindelige indskudskapital fradrages ikke Derfor er det en dårlig ide for kommunen at indskyde kapital i el- og varmeforsyningsvirksomhed 10
Modregningsreglerne i elforsyningsloven og varmeforsyningsloven (II) Ikke modregning i kommunens bloktilskud, når det kommunale el- og varmforsyningsselskab anvender det løbende overskud til påbegyndelse af nye aktiviteter i form af nye elforsyningsaktiviteter, tilknyttede aktiviteter efter elforsyningsloven samt varmeforsyning og naturgasforsyning. Modregning i kommunens bloktilskud, når det kommunale el- og varmeforsyningsselskab anvender det løbende overskud til påbegyndelse af andre aktiviteter, herunder aktiviteter forbundet med affaldsbortskaffelse, vand- og spildevandsforsyning Energistyrelsen kan også pålægge kommunen at afstå aktiviteter, som ikke er omfattet af el-, varmeforsyning og naturgasforsyningsloven eller af miljøbeskyttelsesloven og vandforsyningsloven. 11
Kommuners pligt til risikoafdækning Kommunalretlig grundsætning om, at kommunernes aktiviteter og dispositioner skal være økonomisk forsvarlige Kan sikres ved tilstrækkelig, kyndig og uvildig rådgivning, friholdelsesklausuler og forbehold i ejeraftaler, faseopdeling af projektet mv. Aktivt ejerskab nødvendigt, f. eks. krav om ejerne skal godkende afholdelse af nye udviklingsomkostninger Ikke krav om fuldstændig risikofrihed påtagning af en vis risiko forudsat i elforsyningslovens 4, stk. 1, 2. pkt. Ved fortløbende underskud i elvirksomhed bør kommunen lade elselskabet gå konkurs 12
Kommuners anvendelse af overskud og vederlag ved elvirksomhed Overskud/vederlag ved elproduktion kan udloddes til kommunen og anvendes frit af kommunen til alle lovlige kommunale aktiviteter MEN der vil ske modregning i kommunens bloktilskud Overskud/vederlag ved elproduktion kan anvendes i det kommunale elselskab til aktiviteter omfattet af el, varme og naturgasforsyningsloven samt tilknyttet aktivitet UDEN modregning i kommunens bloktilskud Anvendelse af overskud/vederlag ved elproduktion til andre aktiviteter i elselskabet kan resultere i modregning i bloktilskud hos kommunen samt pålæg til kommunen om at afstå aktiviteten 13
Kommuners anvendelse af overskud og vederlag ved varmeforsyningsvirksomhed Kommuner kan som udgangspunkt ikke have et overskud ved varmeforsyningsvirksomhed men kan, hvis der kan konstateres fri egenkapital, udlodde en forrentning heraf Udlodning af renterne af den frie egenkapital medfører modregning i kommunens bloktilskud Anvendelsen af renterne af den frie egenkapital til anden varmeforsyningsvirksomhed medfører ikke modregning i kommunens bloktilskud 14
Særlige juridiske aspekter vedrørende vindmøller (I) Procedure efter elforsyningsloven: Forundersøgelsestilladelse Godkendelse af forundersøgelsesrapport VVM-godkendelse Etableringstilladelse Bevilling 15
Særlige juridiske aspekter vedrørende vindmøller (II) Værditabsordningen Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller forårsager et værditab på fast ejendom, skal betale herfor, jf. VE-lovens 6, stk. 1. Omfatter nu også alle havvindmøller, herunder havvindmøller etableret efter udbud Offentligt møde afholdes, inden der meddeles etableringstilladelse Værditabet udmåles af Taksationsmyndigheden under hensyntagen til: Områdets karakter og ejendomspriser Evt. eksisterende vindmøller og andre tekniske anlæg i området Afstand, højde og forventede genevirkninger (støj og skyggekast) Havvindmøller vil potentielt kunne påvirke et ganske stort antal ejendomme pga. uhindret udsyn fra kysten. Afstanden fra den enkelte ejendom vil som udgangspunkt værre større end for landmøller, men skal dog ses i forhold til møllens højde. 16
Særlige juridiske aspekter vedrørende vindmøller(iii) Køberetsordningen Den, der opstiller en eller flere vindmøller på mindst 25 meter, skal udbyde mindst 20 pct. af ejerandelene heri til: 1. Alle personer over 18 år, som bor højest 4,5 km fra opstillingsstedet 2. Alle personer over 18, som bor i opstillingskommunen (for havvindmøller i alle kommuner med kyststrækning inden for 16 km fra opstillingsstedet). Personer i gruppe 1 har fortrinsret til køb af 50 andele hver. Vindmøllerne skal drives i en selvstændighed juridisk enhed For havvindmøller skal andele udbydes uden personlig hæftelse og som andele i det samlede projekt (for landbaserede vindmøller dog alternativt i enkelte vindmøller, der samlet udgør mindst 20 pct. af projektet). Andelene udbydes til kostpris. Størrelsen af den enkelte andel skal svare til en årlig produktion på 1 MWh. 17
Særlige juridiske aspekter vedrørende vindmøller(iv) Pristillæg efter VE-loven Nye regler om pristillæg for havvindmøller etableret uden for udbud i elforsyningslovens 35 a 25 øre per. kwh op til en samlet maksimal pris på 58 øre per kwh Afhænger af, om ændringerne som ventet sættes i kraft inden den 1. januar 2014 18
Særlige juridiske aspekter vedrørende solceller Kommunal elproduktion ved solceller skal som udgangspunkt udskilles i særskilt selskab MEN Der KAN søges om dispensation for selskabsudskillelseskravet hos Energistyrelsen Hvis der opnås dispensation kan solcellerne forblive i den kommunale forvaltning og Nettoafregningsordningen kan benyttes MEN Der er ved en lovændring i sommeren 2013 sat et loft på 20 MW på omfanget af de kommunale solcelleordninger på nettoafregning, jf. elforsyningslovens 2, stk. 4 Stk.4.. Klima-, energi- og bygningsministeren kan endvidere bestemme, at adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med begrænset ansvar, begrænses eller stoppes, herunder at denne administration varetages af Energinet.dk. 19
Særlige aspekter vedrørende biogas Biogasanlæg hvor gas anvendes til varmeproduktion i nærområdet må etableres med kommunal deltagelse Hvile-i-sig-selv-princippet gælder for gasproduktion Biogasanlæg, hvor gas skal skaleres op til naturgasnettet må ikke etableres med kommunal deltagelse Markedsprisen gælder for gasproduktionen og anvendes ikke af kommunens egne borgere til boligers opvarmning Biogasanlæg med samtidig elproduktion må etableres af kommunal deltagelse men skal være i særskilt selskab 20
Kontaktinfo Pernille Aagaard Truelsen Asger Janfelt Advokat, ph.d. Advokat Tlf.: 86 18 00 60 Tlf. 86 18 00 60 Mobil: 25 29 08 40 Mobil: 25 29 08 43 paa@energiogmiljo.dk aj@energiogmiljo.dk Pernille AagaardTruelsen, Advokatfirmaet Energi & Miljø 21