iwi^hkrflkm ^A^NJIC^B Advokatfirmaet Vilh. Skouenborgs Eftf. Advokat Jens Duus Vejlands Allé 21-23 2300 København S Sendt pr. mail: jd@advoduus.dk Advokataktieselskab GammeltorvG 1457 København K Tel. (+45)3314 70 70 Fax (+45) 33 15 05 70 www.gangsfeci.clk advo@gangsted.dk CVR-nr. 32 64 93 36 DATO: 7. maj 2010 REF.: 1162-001 SEKRETÆR: Alice Sander DIR.NR.: +45 28 86 00 04 E-MAIL: asa@gangsted.dk Ankesagen - Janne Aagaard Andersen mod A/B Gunløg Jeg sender hermed kopi af dom fra Østre Landsret. Byrettens dom er som bekendt stadfæstet, men værd at bemærke er, at Østre Landsret udtaler, at "det ikke for tiden" kan føre til nedsættelse. Om det betyder, at det kan senere vides ikke, men Østre Landsret kan kun tage stilling til, som sagen foreligger oplyst på nuværende tidspunkt. Den fremadrettede ændring har vi drøftet og det bør der - efter min opfattelse - tages hånd om i andelsboligforeningen. Jeg bemærker også, at Østre Landsret ikke har nævnt spørgsmålet om sagsomkostninger for byretten med et eneste ord. Den er blot stadfæstet og der er tilkendt yderligere kr. 50.000 for Østre Landsret. Jeg vil herefter snarest vende tilbage med afregning af sagen. Med veølig hijsen G A N G S T E D/RASMUSSEN Rasmu.s'Juvik rju@gaflnsfed.dk c.c. Henrik Tingleff - Sendt pr. mail: heti@sol.dk
B112900G-SMH UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG DOM Afsagt den 5. maj 2010 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Finn Morten Andersen og Lone Bach Nielsen (kst.)). 16. afd. a.s. nr. B-l 129-09: Janne Aagaard Andersen Gad (advokat Jesper Gad) mod Andelsboligforeningen Gunløg v/formand Henrik Tingleff (advokat Rasmus Juvik) Københavns Byrets dom af 1. april 2009 (BS 8C-5941/2007) er anket af Janne Aagaard Andersen Gad med påstand om, at Andelsboligforeningen Gunløg tilpligtes at anerkende, at hendes boligafgift skal udgøre 7.060 kr. pr. måned med virkning fra 1. oktober 2007 indtil 30. juni 2009 svarende til 47,60 kr. pr. m 2 pr. måned og 8.222 kr. pr. måned fra 1. juli 2009 svarende til 54,44 kr. pr. m 2, indtil der igen sker ændring i boligafgiften. Andelsboligforeningen Gunløg har påstået stadfæstelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af Preben Jønsson, Jens Duus, Povl Heiberg Gad og Henrik Tingleff, der alle har forklaret i det væsentlige som for byretten.
-2- Preben Jønsson har supplerende forklaret bl.a., at der ikke var problemer med salg af lejligheder i hans formandstid. Problemerne opstod først, da man i 2006 besluttede en meget stor forhøjelse af andelskronen. Andelsboligforeningen var ikke blevet etableret, hvis boligafgiften ikke var blevet fastsat på baggrund af huslejen. Det skyldtes blandt andet, at der i lejlighederne var lavet så mange forandringer, der ikke var godkendte eller registrerede, at det ville være umuligt at få et overblik over forbedringerne. Han kan ikke genkende Povl Gads forklaring om, hvad der blev sagt ved fremvisningen. Han kan muligvis have givet udtryk for, at det måske kunne komme på tale at udjævne boligafgiften ad åre. Han solgte sin egen lejlighed i 2007 til et familiemedlem og fik den fastsatte pris. Jens Duus har supplerende forklaret bl.a., at han i forbindelse med etableringen foreslog en model, hvor alle betalte samme boligafgift pr. m 2. Beboerarbejdsgruppen forkastede den model, idet der var stor variation i den husleje, der hidtil var betalt pr. m 2. Der blev herefter etableret en model, hvor forbedringsforhøjelsen skulle indgå i boligafgiften. Den for foreningens drift nødvendige merindtægt ud over den hidtidige huslejeindtægt blev fordelt ligeligt efter m 2. De 800.000 kr. er det beløb, foreningens gæld skulle nedbringes med for, at Janne Aagaard Andersen Gads boligafgift kunne nedsættes med det ønskede beløb. Efter stiftelsen blev muligheden for en udligning af boligafgiften pr. m 2 drøftet. Man talte blandt andet om en femårig overgangsperiode. Han erindrer ikke, at han ved fremvisningen skulle have sagt, at boligafgiften var lidt højere. Han har givetvis sagt, at boligafgiften var højere, og at boligafgiften ville kunne nedsættes, hvis der kom nye andelshavere til i stedet for lejere. Han kan ikke forestille sig, at de ved fremvisningen har drøftet muligheden for at købe sig fri af boligforbedringerne ved at betale et kontant beløb, men han og Povl Gad har drøftet det senere. Der er givet prisafslag ved salg efter 2006, hvor andelskronen blev fastsat til 14.000 kr. pr. m 2. Ved de seneste 4 salg er der givet store nedslag i 2 tilfælde, men i de andre 2 tilfælde er lejlighederne solgt til udbudsprisen. Det er ikke åbenbart, at prisafslagene er givet på grund af boligafgifterne, som har været stort set ens. Nedslagene skyldes nok nærmere konjunkturerne de seneste 2 år, eller beslutningen om at gennemføre større bygningsarbejder på ejendommen. Povl Heiberg Gad har supplerende forklaret, at han i byretten forklarede, at de forventede at kunne få 1 mio. kr. mere for lejligheden, end de havde givet. En mægler har i maj 2009 vurderet, at de på grund af den høje boligafgift ikke kunne forvente at få mere end 3-500.000 kr. for lejligheden. Vurderingen skete med henblik på salg, men de har ikke sat den til salg, idet de ikke er indstillet på at sælge til den pris. Det er for lidt i forhold til de
-3- prisstigninger, der har været. Ifølge mægleren falder prisen med ca. 100.000 kr. for hver 500 kr. boligafgiften er for høj. Han vurderer derfor, at lejligheden må kunne sælges til ca.l mio. kr. under andelsværdien. Indtil for 2-2/4 år siden blev lejligheden anvendt til bofællesskab, og 2 lejere betalte halvdelen af boligafgiften. Ved købet fik de referatet af den stiftende generalforsamling udleveret, men det indeholder ikke oplysninger om, hvor meget boligafgifterne varierer. Han har talt med Martin Sejr Poulsen, som gennem lang tid har forsøgt at sælge sin lejlighed. På grund af en meget høj boligafgift har han trods flere store prisnedslag ikke kunnet sælge sin lejlighed. Henrik Tingleff har supplerende forklaret, at bestyrelsens forslag om en model for udligning af boligafgifterne blev stemt ned på en ordinær generalforsamling, som dog samtidig pålagde bestyrelsen at fremkomme med et nyt forslag. Medlemmerne er delt i 2 lejre. De medlemmer, som ikke ønsker ændringer, har hidtil haft flertal, men det er ikke udelukket, at der i fremtiden kan blive flertal for en udligningsordning. Stand og beliggenhed har sammen med boligafgiften betydning for salgsprisen. Procedure Parterne har i det væsentlige gjort de samme anbringender gældende som for byretten og procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Landsretten tiltræder, at aftalelovens ugyldighedsregler ikke for tiden kan føre til, at Janne Aagaard Andersen Gads boligafgift nedsættes som påstået. Herefter og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, stadfæster landsretten dommen. Under hensyn til sagens udfald, karakter og omfang skal Janne Aagaard Andersen Gad i sagsomkostninger for landsretten betale 50.000 kr. til Andelsboligforeningen Gunløg. Thi kendes for ret: Byrettens dom stadfæstes.
-4- I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten, Janne Aagaard Andersen Gad, betale 50.000 kr. til indstævnte, Andelsboligforeningen Gunløg. Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8a. (Sign.) Udskriftens rigtighed bekræftes. Østre Landsret, den ^). 3 'vo )niorfuldmægtiq