De syv dødssynder - Elevmateriale Juli-August 2017 Undervisningsmateriale udarbejdet til Viborg Bibliotekerne i anledning af Reformationsåret 2017 af Kristian Dysted og Bo Jensen 1
Hvad er Synd? I middelalderen begik man en synd, hvis man brød de regler og love, som var opstillet af den katolske kirke. Det kunne være, hvis man ikke fastede når man skulle, men spiste kød når man i stedet skulle spise fisk. Så længe det man gjorde ikke var alvorligt, eller hvis man gjorde det uden at tænke sig om, så var det en synd, der kunne tilgives, hvis altså man angrede og forsøgte at gøre det godt igen over for Gud. Det kunne for eksempel være ved at bede Fadervor ti gange for en lille overtrædelse eller måske at tage på en pilgrimsrejse til hellige steder, hvis man havde begået en større synd. Når dette skete fik man syndsforladelse. De værste synder, man kunne begå var de såkaldte dødssynder. De var de værste, fordi man med vilje overtrådte Guds regler for, hvordan kristne skulle opføre sig. Man vendte Gud og kirken ryggen, og det betød, at det var meget sværere at komme i Himlen. Der var syv dødssynder, der hver var det omvendte af de syv dyder, som den katolske kirke mente, at alle kristne skulle forsøge at leve efter. Synd Dyd Hovmod/stolthed Beskedenhed Griskhed Utugt/pyntesyge Misundelse Frådseri Vrede Dovenskab Gavmildhed Kyskhed Fornøjelse Selvkontrol Fred/tålmodighed Arbejdsomhed For hver synd var der også en dyd, som gode katolikker skulle leve efter. Når Man Døde Det at begå en synd betød, at når man døde, skulle man være en tid i Skærsilden, som var næsten lige så slemt som Helvede. Forskellen var, at man kunne komme videre fra Skærsilden, når man havde brændt sine synder væk. Bagefter kunne man komme i Himlen. Grunden til at man kunne undgå at komme i Helvede var, fordi helgenerne kunne hjælpe. Det var hellige mænd og kvinder, der havde gjort så mange og så gode gerninger, at de ikke havde brug for dem alle sammen for selv at komme i Himlen. Resten af de gode gerninger, helgenerne ikke selv skulle bruge, blev givet til kirken til at hjælpe andre med at få syndsforladelse. Ved at bede og give gaver kunne den dødes familie bede helgenerne om at hjælpe den døde med at komme fri fra Skærsilden og komme i Himlen. Så hvis man gerne ville undgå at komme i Helvede eller være længe i Skærsilden, så var man nødt til at leve efter de regler, som kirken sagde man skulle. Middelalderens katolikker troede, at man skulle brænde sine synder væk i Skærsilden, inden man kunne komme i Himlen. 2
Hvis man havde begået en dødssynd, og man ikke angrede, så kom man direkte i Helvede. Helvede var et forfærdeligt sted, hvor man blev brændt og pint af alle djævlene. I midten af Helvede sad Satan og tyggede på de værste syndere, blandt andre Judas. Helvede og Skærsilden kan godt virke som det samme et sted hvor mennesker brænder op og har det forfærdeligt, men var man først kommet i Helvede, kunne man aldrig komme ud igen. I Helvede blev man straffet for sit oprør mod Gud Afladsbreve I middelalderen blev det muligt at betale sig fra sin straf i Skærsilden. Havde man penge nok, kunne man købe et afladsbrev, der gav køberen syndsforladelse uden selv at skulle gøre det godt igen for sine synder. Jo større en synd man havde begået, jo mere kostede det. De dyreste synder at købe syndsforladelse for var selvfølgelig dødssynderne. Denne handel med afladsbreve blev kaldt for afladshandlen, og det blev meget hurtigt en god forretning for den katolske kirke. Den fandt nemlig ud af, at almindelige katolikker gerne ville betale for ikke at skulle være lang tid i Skærsildens flammer. Et afladsbrev kunne se ud som det her, der er skrevet af den tyske afladshandler Johan Tetzel. 3
Martin Luthers Reformation af Kirken Den tyske munk Martin Luther undrede sig meget over den katolske kirkes handel med syndsforladelse. Han kunne nemlig ikke finde noget sted i Bibelen, hvor der stod, at man kunne købe sig til syndsforladelse. Luther mente ikke, at det skulle være muligt at købe syndsforladelse for nogen som helst synder. Kun Gud kunne tilgive én og give syndsforladelse. Derfor var det spild af penge for katolikker at købe afladsbreve, fordi de alligevel ikke var noget værd. Luther skrev i 1517 en liste med 95 punkter, om det han syntes var forkert med den katolske kirke. Listen blev slået op på døren af domkirken i byen Wittenberg, hvor Luther boede. Paven i Rom blev ikke begejstret for kritikken, og efter et længere skænderi blev Luther smidt ud af den katolske kirke. Luther fortsatte dog med at kritisere den katolske kirke, og grundlagde sin egen kirke, der blev kaldt den evangelisk-lutherske kirke. Den blev kaldt evangelisk, fordi det er et andet ord for Bibelen. Luther mente, at Biblen skulle være den eneste bog, kristne skulle læse i, når de skulle finde ud af, hvordan man skulle leve et rigtigt kristent liv. Kirken blev kaldt luthersk for at fortælle, at den var grundlagt af Luther. Kirken blev også kaldt den protestantiske kirke, fordi forskellige tyske fyrster protesterede over pavens beslutning om at smide Martin Luther ud af den katolske kirke. De samme tyske fyrster besluttede sig for at bruge Luthers kritik af den katolske kirke til at sætte en stopper for kirkens kontrol over deres områder. Ifølge den katolske kirke selv, så var det dens pligt at fortælle alle katolikker, borgere, bønder og fyrster, hvordan de skulle leve deres liv. Luther derimod mente, at alle kristne selv skulle finde svarene i Bibelen i stedet for hele tiden at spørge de katolske præster. Alle kristne kunne lære at læse og forstå Bibelen mente Luther. Derfor oversatte Luther Bibelen fra kirkens sprog, latin, til det mere almindelige tyske sprog, som Luther selv talte. Kong Christian d. 3. gjorde Danmark protestantisk. Martin Luther var en tysk munk, der var utilfreds med den katolske kirke. Luther sagde også, at de tyske fyrster skulle bestemme over deres eget land uden at spørge paven eller præsterne om lov først. Så længe de bestemte efter de regler, der stod i Bibelen, så var alt i orden mente Luther. Mange af de tyske fyrster, der var trætte af at paven ville bestemme alting, brugte Luthers skænderi med paven til at sige, at de nu var protestanter i stedet for katolikker. Danmark blev protestantisk, da Christian d. 3. blev konge i 1536. Han var blevet lutheraner af at høre og læse Luthers kritik af den katolske kirke, inden han blev konge. 4
Ordliste Afladsbrev Anger Dyd Dødssynd Faste Fyrste Helgen Judas Pilgrimsrejse Protestantisk kirke Skærsilden Syndsforladelse Et brev, der fortæller, at du har købt en andens gode gerninger. At man fortryder noget man har gjort, og siger undskyld. At opføre sig som kirken siger, at man skal. Når man overtræder guds lov med vilje. Når man ikke spiser, eller kun må spise bestemte ting. En magtfuld tysk adelsmand. En meget hellig mand eller kvinde. Ham, der forrådte Jesus til romerne, selvom de var venner. En rejse til et helligt sted, oftest til fods. En kristen tro, der har fulgt Luthers protest mod den katolske kirke. Der hvor mennesker bliver renset, inden de kan komme i Himlen. At gud tager imod en undskyldning, for de fejl man har begået. 5