Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Maj 2012 FAXE KOMMUNE TRAFIKHANDLINGS- PLAN 2013-2016
FAXE KOMMUNE TRAFIKHANDLINGSPLAN 2013-2016 Revision V5 Dato 2012-05-30 Udarbejdet af CM, JPL Kontrolleret af CM Godkendt af Beskrivelse CM Rapport Ref. 11651277 Trafikhandlingsplanen er udarbejdet af Teknik og Miljø i samarbejde med Rambøll Danmark A/S. Yderligere oplysninger om planen kan fås ved henvendelse til afdelingen for Teknik og Anlæg på direkte nr. 56203008 eller ved personligt fremmøde på Industrivej 2 i Rønnede. Trafikhandlingsplanen, baggrundsnotater og løbende revisioner af Handlingsplanen kan også ses på kommunes hjemmeside www.faxekommune.dk Rambøll Hannemanns Allé 53 DK-2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk
TRAFIKHANDLINGSPLAN 2013-2016 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Hidtidig indsat 2 3. Visioner, mål og strategier 4 3.1 Vision 4 3.2 Målsætning 4 3.3 Strategi 4 4. Kommunens indsatser 2013-2016 6 4.1 Så meget investerer kommunen 6 4.2 Så meget koster investeringerne 6 4.3 Indsatser 2013-2016 Trafiksikkerhed 7 4.4 Indsatser 2013-2016 Tryghed 7 4.5 Øvrige indsatser 2013-2016 9 5. Vejlasseficering 10 5.1 Trafik og hastighed 13 5.2 Trafikkens udvikling 16 5.3 Kapacitet 16 5.4 Indsatser 16 6. Stinet 18 6.1 Indsatser 20 7. Trafiksikkerhed 22 7.1 Status på trafiksikkerhed 22 7.2 Udvikling i uheld 2006-2010 22 7.3 Lokalisering af trafikuheld 24 7.4 Særligt uheldsbelastede lokaliteter 27 7.5 Indsatser 28 8. Tryghed 31 8.1 Indsatser 32 9. Kortbilag 34
SIDE 1 1. INDLEDNING Faxe Kommune vedtog i 2008 sin første Trafikhandlingsplan. Handlingsplanen er gældende for årene 2008-2020. For de første 4 år fra 2009-2012, er der udarbejdet en detaljeret prioriteringsliste med specifikke sikkerheds- og tryghedsfremmende projekter. Med udgangen af 2012 udløber listen med prioriterede projekter og kommunen har derfor udarbejdet en opdateret Trafikhandlingsplan 2013-2020. Bl.a. indeholdende en detaljeret prioriteringsliste for årene 2013-2016. Trafikhandlingsplanen 2013-2020 indeholder: Status for gennemførte projekter i perioden 2009-2012 Udvikling i trafiksikkerhed Udvikling i trafikken Klassificering af veje og stier Målsætninger Indsatsområder Prioriteringsliste for 2013-2016 Der er udarbejdet en række baggrundsrapporter til nuværende Trafikhandlingsplan 2013-2016, omhandlende målsætninger, strategi og trafiksikkerhed. Bagest i planen er vedlagt kortmateriale i større målestok end angivet i de enkelte afsnit.
SIDE 2 2. HIDTIDIG INDSAT I handlingsplanen fra 2009 er der udpeget en række indsatser, der skal forbedre sikkerheden samt trygheden ved at færdes i trafikken. De prioriterede indsatser er i planen opdelt i trafiksikkerhedsprojekter og indsatser for tryghed og sikre skoleveje. I nedenstående er vist status for indsatsen for perioden 2009-2011, samt forventede indsatser i 2012 1. Stort set alle indsatser for en forbedret trafiksikkerhed er gennemført i henhold til handlingsplanen. Mange af de prioriterede indsatser rettet mod trygheden forventes gennemført i 2012. Trafiksikkerhed By Lokalitet Tiltag/indsats Status - Alle veje Kampagner, udvalgte temaer Gennemført løbende - Ad-hoc alle veje Trafiksikkerhedsrevision Systematisk og uafhængig granskning ag vej- og trafikprojekter - Udvalgte strækninger 2 Forbedring af kantafmærkning med fræsede Haslev Rønnede Faxe Ladeplads Vestre Ringvej/Lysholm Allé kantlinjer Pilsignal for venstresving Kørebaneafmærkning 70 km/t lokal fartgrænse og markeringsheller på Ny Ulsevej. Fuldt stop på Gisselfeldvej og flytning af vejviser - Alle veje Cyklist kurser Gennemført løbende Gennemført løbende 2009 2009 2009 Køgevej Hastighedsregulering med dynamiske fartvisere 2011 Nordskovvej Hastighedsregulering med bump, 50 km/t 2011 Ny Ulsevej/Gisselfeldvej Vordingborgvej/Grunderupvej 2011 Faxevej Hastighedsregulering med dynamisk fartviser 2011 70 km/t lokal fartgrænse med C55 og A11 tavler Vordingborgvej/Faxevej Baggrundsplader etableres og tilbagetrukken stopstreg 2009 Faksevej/Dyssevej Sekundærhelle på Dyssevej 2011 Faxevej Hastighedsregulering med 2 bump 2010 Karise Karl af Rises Vej Hastighedsregulering med 2 bump 2010 Åbent land Køgevej Hastighedsregulering medafmærket midterareal og dynamiske fartvisere 2011 Køgevej/Tinghusvej 70 km/t lokal fartgrænse på Køgevej 2011 Stevnsvej/Alslevvej Stoptavler dubleres og forvarsling forbedres 2011 Udvalgte strækninger 3 Forbedring af kantafmærkning m. fræsede kantlinjer 2009 Udvalgte strækninger 4 Hastighedstavler med C55,50 og 60 km/t 2010 2012 Kissendrupvej og Vivedevej Hastighedsregulering med E39,40 km/t 2011 5 1 Detaljeret beskrivelse findes i baggrundsrapport Hidtidig indsats 2 Faxevej, Ny Ulsevej og Vordingborgvej 3 Dele af eller hele Fakse Havnevej, Køgevej, Ny Næstvedvej, Præstøvej, Ringstedvej 4 Delstrækninger på Molktesvej, Nordskovvej, Piberhusvej, Vemmetoftevej og Vindbyholtvej 5 Ved indfarter til Stor Favrby, Kissendrup og Vivede
SIDE 3 Tryghed og sikre skoleruter By Lokalitet Tiltag/indsats Status Haslev Ringstedvej/Nordskovvegængerfelt Hastighedsregulering med hævet flade i fod- 2010 Stationsvej/Tingvej Cykelafmærkning genopfriskes samt særskilt 2011-2012 cyklist signal Køgevej/Skovvang Hastighedsregulering med hævet flade 2011 Grøndalsvej/Bregnetvedvej Hastighedsregulering med hævet flader 2011 Dalby Bavnestræde/Karisevej Hastighedsregulering med vejbump, 50 km/t 2010 Bavnestræde Standsningsforbud ved skole 2010-2011 Karise Skolegade-Bredgade Standsningsforbud vest for Karl Af Rises Vej 2011
SIDE 4 3. VISIONER, MÅL OG STRATEGIER Der fastlagt overordnede visioner, mål og strategier i den overordnende kommunale trafikpolitik. Disse fungerer som en slags ledetråd for udarbejdelsen af trafikplanen. Såvel visioner, mål som strategier skal forankres lokalt i kommunen, men tager udgangspunkt i landspolitikken. 3.1 Vision På nationalt plan arbejdes med følgende vision for trafiksikkerhedsarbejdet, formuleret af færdselssikkerhedskommissionen: Hver ulykke er én for meget trafiksikkerhed begynder med dig men opgaven skal løses i fællesskab. Faxe Kommune har i Planstrategien bl.a. formuleret følgende vision: Vi har en forpligtigelse til at gøre vores vejnet trygt at færdes på, særligt i de områder hvor vi ved, at børn og andre bløde trafikanter færdes. 3.2 Målsætning Faxe Kommune har i eksisterende trafikplan valgt at følge den nationale målsætning om at reducere antallet af personskader i trafikken med 40 % frem mod 2012. Den gamle målsætning fra 2007 gælder kun frem til 2012, og det er derfor relevant at sætte nye mål for de efterfølgende år. Da der ikke på nationalt plan er en målsætning længere frem i tiden foreslås det, at den eksisterende målsætning for kommunen forlænges frem til 2016. 3.3 Strategi Strategierne for trafiksikkerhedsarbejdet kan fastlægge hvilke overordnede rammer, der skal arbejdes indenfor i forhold til de udpegede indsatsområder og de konkrete virkemidler for at opnå de opsatte målsætninger. Strategierne for Faxe Kommune tager udgangspunkt i de nationale strategier. Faxe Kommune vil arbejde med følgende strategier:
SIDE 5 Vejens udformning Faxe Kommune vil udforme vejnettet så sikkert som muligt, inden for de givne økonomiske rammer samt efter et fremkommelighedsaspekt. Kampagner og undervisning Faxe Kommune vil deltage i nationale kampagner der hidrører trafiksikkerhedsforhold i kommunen. Samtidig vil Faxe Kommune øge sin indsats for at informere både de yngste og de ældste skoleelever om trafiksikkerhed. Samarbejde Det er vigtigt, at alle relevante parter deltager i arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden. Det gælder de forskellige forvaltninger i kommunen, Vejdirektoratet, cyklistforbundet, handicapforbund, politi men også skoler og virksomheder.
SIDE 6 4. KOMMUNENS INDSATSER 2013-2016 For at opnå en reduktion i antallet af tilskadekomne samt øge trygheden i trafikken vil kommunen gennemføre en række konkrete virkemidler, som vist i den efterfølgende investeringsplan for årene 2013-2016. 4.1 Så meget investerer kommunen Kommunens budget til trafiksikkerhedsfremmende indsatser i 2013 er 1,8 mio. kr. fordelt med 1 mio. kr. til anlæg og 0,8 mio. kr. til driftsopgaver, heri indgår kampagne og informationsaktiviteter. Det er i planen forudsat at kommunen årligt som minimum afsætter et tilsvarende beløb frem til 2016. Investeringsplanen for forbedringer af trafiksikkerheden og trygheden omfatter et beløb på 7,8 mio. kr. 2013-2016, som målrettet skal bruges hvor der fås mest for pengene. Indsatserne i investeringsplanen svarer således til de 7,2 mio. kr, der som minimum forventes afsat til trafiksikkerhed og tryghed. For løbende at evaluere målopfyldelsen udarbejder kommunen en årlig status for uheldsudviklingen samt borgerhenvendelser. Denne skal afdække, om der er behov for ændringer i prioriteringerne, medtage nye virkemidler eller yderligere investeringer. Samtidigt vil indsatserne blive evalueret med henblik på at vurdere, hvorvidt tiltagene har haft den ønskende effekt eller om der er behov for justeringer eller supplementer. Så meget koster personskader samfundet som helhed Dræbt: 17,7 mio. kr. Alv. tilskadekom.: 3,0 mio. kr. Let tilskadekom.: 0,5 mio. kr. Udgifter er angivet i 2010-priser og omfatter de personrelaterede omkostninger til produktionstab, behandling og dele af omkostningerne til politi/redningsindsats samt velfærdstab. Kilde: ww.dtu.dk Så meget koster personskader kommunen I 1999 beregnede Vejdirektoratet, at en personskade kostede kommunerne 100.000 kr. Som følge af den generelle prisudvikling og den nye opgavefordeling efter kommunalreformen er dette tal skønsmæssigt steget til godt 330.000 kr. Kilde: Hver ulykke er én for meget - trafiksikkerhed starter med dig Færdselssikkerhedskommissionen 2000 Kilde: Kommunale udgifter ved personskader i trafikken Dansk Vejtidsskrift juni/juli 2007 4.2 Så meget koster investeringerne Mange trafikale problemer kan løses på forskellig vis. I det efterfølgende er der foreslået en løsning til hver lokalitet, detailprojektering af specielt de større projekter kan have betydning for udformning og pris. I nedenstående tabel er vist overslagsmæssige enhedspriser for en række forskellige foranstaltninger. Priserne kan variere alt efter eksisterende forhold (kørebanebredde, belægningens tilstand etc.). De økonomiske anlægsoverslag er baseret på grove enhedspriser og erfaringstal. Priserne er ekskl. moms, udgifter til projektering og tilsyn og ledningsarbejder. I priserne er ikke medtaget udgifter til skilte, beplantning, belysning og ekspropriation, med mindre andet er angivet. Foranstaltning Overslagspris Fortov i én side (1,5 m bredt uden kantsten) 500-750 kr. pr. m. Fortov i én side (1,5 m bredt med kantsten og inkl. vejafvanding) 1.700-2.000 kr. pr m. Cykelbaner eller kantbaner (30 cm bred) 100 kr. pr. m. Blå/rød cykelstribe 1 m bred i én side 250-300 kr. pr. m. Asfaltbump 25.000-50.000 kr. pr. stk.
SIDE 7 Hævet flade i asfalt på eksisterende vejbane (længde 10 m) 100.000-150.000 kr. pr. stk. Midterhelle ca. 2 m bred og 7-10 m lang (uden flytning af kantsten) 25.000-50.000 kr. pr. stk. Midterheller ca. 2 m bred 2.000-4.000 kr. pr. m. Midtervulst ca. 1 m bred sat i beton m. dykket kantsten 2.000-3.000 kr. pr m. Forsætning (5 m lang helle med 2 træer/steler) 50.000-75.000 kr. pr. stk. Indsnævring til ét spor med sideheller, belægningsskift og beplantning 100.000-150.000 kr. pr. stk. Faste skilte fx. vigepligtstavler inkl. stander 3.000 kr. pr. stk. Dynamiske skilte fx Din Fart 70.000-100.000 kr. pr. stk. Minirundkørsel 0,6-1 mio. kr. pr. stk. Rundkørsel et spor 2-3 mio. kr. pr. stk. Gadebelysning i én side 300-500 kr. pr. m. Signalregulering: Tidsstyret anlæg i et firevejskryds 1 mio. kr. Signalregulering: Trafikstyret anlæg i et firevejskryds 1-1,5 mio. kr. Cykelsti i begge vejsider 4-5 mio. kr. pr. km. Dobbeltrettet delt sti 2 mio. kr. pr. km. Vejanlæg 2 sporet vej 5-10 mio. kr. pr km. 4.3 Indsatser 2013-2016 Trafiksikkerhed På baggrund af analyserne af trafiksikkerheden i kommunen er der valgt følgende sikkerhedsfremmende indsatser for perioden. Trafiksikkerhed By Lokalitet Tiltag/indsats Omkostning 1 - Alle veje Kampagner, udvalgte temaer 4 x 150.000 kr. 2 - Alle veje Cyklist kurser 4 x 60.000 kr. 3 - Ad-hoc alle veje Trafiksikkerhedsrevision 150.000 kr. Systematisk og uafhængig granskning af vej- og stiprojekter 4 Haslev Vestre Ringvej/Lysholm Fejltjek af anlæg 30.000 kr. Alle 5 Teestrup Kirkevej Differentieret hastighed på 70 km/t i kurve, 570.000 kr. afmærkning mv. støttehelle ved Hen- riettelundvej 6 Haslev Jernbanegade Minirundkørsel 400.000 kr. 7 Faxe Rådhusvej/Præstøvej Nye hajtænder samt visuelle heller 30.000 kr. 8 Haslev Ringstedvej Ny forbedret afmærkning, fx rød markering 650.000 kr. af cykelbaner og belysning nord for Slagterivej 9 Gisselfeldvej/Ny Ulsevej Lokal nedskiltning med variable tavler 300.000 kr. 10 Faxe Egedevej Etablering af bump 120.000 kr. 11 Faxe Rønnedevej- Repetitionstavler 30 km/t 80.000 kr. Torvegade 12 Faxe Havnevej Rumleriller og Din Fart 220.000 kr. 13 Vordingborgvej Rumleriller 300.000 kr. 4.4 Indsatser 2013-2016 Tryghed På baggrund af analyser af borgerhenvendelser, utryghed, hastighedsniveau mv. i kommunen er der valgt følgende tryghedsfremmende indsatser for perioden.
SIDE 8 Tryghedsfremmende tiltag By Lokalitet Tiltag/indsats Omkostning 1 - Hele kommunen Udarbejdelse af skilte- vejvisningsplan 100.000 kr. 2 - Hele kommunen Forbedret afmærkning i sving 4 x 50.000 kr. (åbent land) 3 Haslev Lysholm Alle/Bækvele/Bækvej. Forbedret krydsningspunkt Lysholm Al- 100.000 kr. I form af hævet flade 4 Haslev Køgevej ved Hævet flade erstattes med trykreguleret 300.000 kr. stikrydsning signalanlæg 6 5 Faxe Gl. Strandvej 2-1 afmærkning 50.000 kr. 6 Karise Karl Af Risesvej Etablering af ekstra bump 50.000 kr. 7 Dalby Dalbyvej, ved bro Etablering af byport 50.000 kr. 8 Terslev Terslev Skolevej, Etablering af byporte ved byzoneskilt 350.000 kr. Terslev Bygade og Årløsevej suppleret med 3 vejbump mellem Nysøvænget og Brogade 9 Faxe Ladeplads Hovedgaden Etablering af byport ved byzoneskilt med 180.000 kr. belægningsskift. Suppleret med din fart fartviser nord for byzoneskilt 10 Karise Kildevej Etablering af byport ved byzoneskilt med 120.000 kr. belægningsskift og bump 11 Roholte Vindbyholtvej Etablering af byport ved byzoneskilte 140.000 kr. suppleret med 2 bump gennem Roholte 12 Vindebyholt Præstø- Etablering af byport ved byzoneskilte med 150.000 kr. By vej/vindbyholtvej evt. belægningsskift supplerende vejbump på Præstøvej 13 Leestrup Stavnstrupvej Etablering af byport ved byzoneskilte 140.000 kr. suppleret med 2 bump gennem Leestrup 14 Haslev Moltkesvej Etablering af byport ved byzoneskilt med 60.000 kr. belægningsskift evt. med bump 15 Rode Egedevej 7 Etablering af byport ved byzoneskilt med 120.000 kr. bump og belægningsskift 16 Hyllede Leestrupvej/Møllevej Etablering af byport ved byzoneskilt med 120.000 kr. bump og belægningsskift 17 Ny Ulsevej/Vordingborgvej Synliggørelse af kryds ved genopfriskning 50.000 kr. af eksisterende afmærkning. B13 og S13 tavle på Ny Ulsevej 18 Rønnede/Kongst Dyssevej Udvidelse af 40 km/t område ved etablering 200.000 kr. ed af 5 bump og skiltning 19 Karise Køgevej Supplerende belysning ved hævet flade 80.000 kr. 20 Rønnede Dalgårds- Etablering af sikker krydsning i form af 100.000 kr. vej/kongstedgårds- vej hævet flade 8 21 - Hele kommunen Kortlægning af blå byer mhb på udpegning af evt. lokale hastighedsreduktioner fx i form af 2-1 vejafmærkning 100.000 kr. I nedenstående er suppleret med en række landsbyer, hvor der bør etableres byporte, hvis budgetterne for 2013-2016 udvides eller hvis ovenstående investeringer bliver billigere end estime- 6 Den trafiksikkerhedsmæssige foranstaltning ved stikrydsningen på Køgevej harmonerer ikke med den særlig tunge trafik på netop denne strækning. 7 Ikke fordelingsvej, men præget af gennemkørende trafik mellem Vordingborgvej og Egedevej 8 Projektet er aktuelt ved udbygning af Dalgårdsvej
SIDE 9 ret, eller hvis der alligevel skal foretages asfaltarbejder. Byerne er beliggende udenfor gennemfarts- og fordelingsvejnettet og er bl.a derfor ikke med i ovenstående prioritering. St. Spjellerup Førslev Kværrede Levetofte Teestrup Værløse Tågerup Bonderød Nielstrup Ulse Hertil kommer etablering af byporte i landsbyer, hvor der allerede er etableret hastighedsdæmpende tiltag, primært af hensyn til det visuelle udtryk i kommunen. Således der på sigt kan opnås en ensartet markering af bysamfundene i kommunen. Fx: Bjerrede Skuderløse Bråby Stationsby Bråby 4.5 Øvrige indsatser 2013-2016 I kommunens øvrige budgetter for 2012-2015 er afsat midler til flg. investeringer, der ligeledes har betydning for det trafikale miljø i kommunen. 2012 2013 2014 2015 Østervejs forlængelse 4,5 mio. kr. Trafiksanering Rønnede 1,5 mio. kr. 8,8 mio. kr. Omfartsvej nordøst om Rønnede 40 mio. kr. Cykelstier 9 2 mio. kr. 2 mio. kr. 2 mio. kr. Vejnetsinvesteringer i forbindelse med nyt skole byggeri, Vibeengskolen 1,8 mio. kr. 1,8 mio. kr. 9 Se afsnit 6.1
SIDE 10 5. VEJLASSEFICERING Der anbefales en funktionel klassificering af vejnettet, dvs. en klassificering, der indikerer vejens trafikale funktion eller betydning. Anbefalingen er primært rettet mod planlægning, men kan også benyttes som udgangspunkt for en klassificering til driftsformål. Den funktionelle klassificering er velegnet til planlægning af veje fordi den kan danne udgangspunkt for en udformning og indretning af vejen, der understøtter og over for trafikanten signalerer forskellige vejtypers trafikale funktion, således at der f.eks. sikres høj fremkommelighed på overordnede gennemfartsveje, eller stor tilgængelighed på det mere fintmaskede lokalvejnet. Den funktionelle klassificering kan også danne udgangspunkt for prioritering af driftsarbejder, således at disse udføres i en takt, der er i overensstemmelse med de enkelte vejes trafikale funktion, f.eks. således at overordnede gennemfartsveje prioriteres højt i vintertjenesten. Af hensyn til primært de overordnede veje, hvis funktion er af regional eller landsdækkende betydning, er det vigtigt, at der foretages en ensartet klassificering af vejene på tværs af vejbestyrelsesskel. Vejreglerne anbefaler, at vejnettet i byområder inddeles i følgende to vejklasser afhængigt af vejenes funktion: Trafikveje, som omfatter samtlige veje i kommunens overordnede vejnet. De betjener den gennemkørende biltrafik, trafikken mellem kommunen og omverdenen, mellem de enkelte bysamfund og mellem de enkelte kvarterer i den større by. Lokalveje, som omfatter alle de øvrige veje i kommunen. De betjener de lokale områder og de enkelte boliger, arbejdspladser, institutioner og butikker. I det åbne land anbefales det ligeledes at tage udgangspunkt i den funktionelle klassificering, idet der arbejdes med følgende tre funktionelle vejklasser: Gennemfartsveje, der tilgodeser god fremkommelighed kombineret med god sikkerhed for personbilerne. Dette kan f.eks. være ved at begrænse eller helt at fjerne langsomme køretøjer og reducere antallet af krydsninger og tilslutninger på disse veje. Fordelingsveje, som udgør bindeleddet mellem gennemfartsvejene og lokalvejene. De sikre derfor både en rimelig fremkommelighed og en rimelig tilgængelighed samtidig med, at de udformes, så det foregår så sikkert som muligt for alle trafikanttyper. Lokalveje, som tilgodeser sikkerhed for alle, men især de lette trafikanter. Samtidig skal alle trafikanttyper have god tilgængelighed til disse veje kombineret med en rimelig fremkommelighed. Dette indebærer lave hastigheder af hensyn til sikkerheden og mange tilslutninger af hensyn til de lette trafikanters fremkommelighed. I det åbne land udgør gennemfartsveje og fordelingsveje tilsammen trafikvejene.
Side 11 Ringsted Terslev Årløse Bjerrede Ulstrup Køge ± Simmendrup Tjæreby Stevns Førslev Hessenbjerg Børsted Levetofte Høsten Torp Teestrup Svalebæk Bråby Stationsby Haslev Skuderløse Bråby Vester Egede Kæderup Høsten Freerslev Tågerup Jenstrup Viverup Tuehuse Rode Ås Gammelby Alslev Ulse Frenderup Olstrup Atterup Tokkerup Smerup Nielstrup Gannebo Værløse BonderødTågerup Store Torøje Store Spjellerup Konsted-Borup Babberup Skoverup Skov-Torup Rønnede Dalby Druestrup Grunderup Tystrup Jyderup Eskilstrup Hyllede Faxe Tågerup Huse Ebbeskov Vemmetofte Vivede Lille Torøje Stubberup Kissendrup Fuglsang Store Favrby Vallebo Store Linde Pebringe Karise-Olstrup Borreshoved Karise Faxe Ladeplads Næstved Orup Leestrup Store Elmue Roholte Vindbyholt Strandhuse Strandlodshuse VEJKLASSE Motorvej Øvrige statsvej Gennemfartsvej land Fordelingsvej land Trafikvej by Vordingborg Figur 1: Vejklassificering Faxe Kommune
SIDE 12 Figur 2: Vejklassificering Faxe Kommune
SIDE 13 Vejreglerne anbefaler også anvendelsen af en række hastighedsklasser. Nedenstående tabeller viser sammenhængen mellem de funktionelle vejklasser og hastighedsklasserne for henholdsvis by og land. Hastighedsklasse Funktionel vejklasse Hastighedsklasse Ønsket hastighed (km/h) Høj 60-70 Trafikveje Middel 50 Trafikveje/Lokalveje Lav 30-40 Trafikveje/Lokalveje Meget lav 10-20 Lokalveje Anvendelse af hastighedsklasser i byer Hastighedsklasse Funktionel vejklasse Hastighedsklasse Betegnelse Ønsket hastighed (km/h) Høj H + 120-130 Gennemfartsveje H 90-110 Gennemfartsveje Middel M + 80 Gennemfartsveje/Fordelingsveje M 60-70 Gennemfartsveje/Fordelingsveje/Lokalveje Lav L + 40-50 Fordelingsveje/Lokalveje L 30 Lokalveje Anvendelse af hastighedsklasser i åbent land På baggrund af vejens funktionelle klasse og vejens hastighedsklasse fastlægges hvordan vejen bør udformes. 5.1 Trafik og hastighed Kommunen gennemfører løbende trafiktællinger på vejnettet. På Figur 3 og Figur 4 er indtegnet årsdøgntrafikken (ÅDT) for de snit, hvor der i 2009-2011 er gennemført trafiktællinger. Trafikbelastningen er opregnet til 2011 for alle snit. Statsvejnettet har de største trafikbelastninger med 34.000 biler på Sydmotorvejen og 12.700 biler på Ny Næstvedvej. Trafikbelastningen på det overordnede kommunale vejnet med optil 7.000 biler på Køgevej mellem motorvejen og Haslev, 5.400-6.800 biler på Vordingborgvej og 4.200-5.000 biler på Køgevej mellem Faxe og Karise. Omkring byområderne ses trafikmængder på omkring 6.000 biler på Vestre Ringvej i Haslev, 7.800 biler på Faxevej i Rønnede, omkring 2.500 biler på Faxe Havnevej ved Fakse Ladeplads, 4.900 biler på Karisevej i Dalby, 3.700 biler på Køgevej i Faxe og 2.300 på Køgevej i Karise.
Side 14 Ringsted 1000 Terslev Årløse Bjerrede Uls trup Køge ± Teestrup 4800 2900 Svalebæk Simmendrup Tjæreby Førs lev Hess enbjerg 2700 Levetofte 6000 2200 900 25005000 3800 Haslev 2300 6300 900 1400 Bråby Stationsby 2700 127005400 8000 3100 34500 6800 5400 6900 4200 Høsten Freers lev 49001300 Dalby Rode 700 Skuderløse Bråby Uls e Frenderup Olstrup Vester Egede Nielstrup Kons ted-borup Høsten Torp Skoverup Skov-Torup Grunderup Babberup 700 Rønnede 800 Eskilstrup Hyllede Jenstrup Jyderup 300 Stevns Børsted Kæderup Store Linde Tågerup Druestrup 2700 Viverup Tuehuse Ås Atterup 2400 3700 Faxe 3300 Tystrup Tokk erup 1100 300 Værløse 800 Stubberup 38001100 Vallebo Pebringe Karise-Olstrup 2200 Ebbeskov 1400 2500 2500 Faxe Ladeplads 4200 2300 100 2400 1500 Karise 3000 2900 Alslev 5000 Smerup 3300 Bonderød Tågerup Store Spjellerup Store Torøje Tågerup Huse Vemmetofte Vivede Lille Torøje Kissendrup Fuglsang Store Favrby Gammelby Orup Strandlodshuse Næstved Lees trup 1700 Store Elmue Vindbyholt Roholte Strandhus e ÅDT Vordingborg Fig ur 3: Årsdøgntrafik (ÅDT) på vejnettet - 2011
SIDE 15 Figur 4: Årsdøgntrafik (ÅDT) på vejnettet
SIDE 16 5.2 Trafikkens udvikling Der er kun enkelte steder, hvor kommunen systematisk har målt trafikbelastningen i en sammenhængende periode på flere år. På Figur 5 er vist udviklingen i trafikken belastningen i tre snit i kommunen. Trafikbelastningen er angivet som indextal, hvor 2001 er lig index 100. Det fremgår, at trafikbelastningen er steget jævnt fra 2000 frem til 2008 (en stigning på 12 % på Vordingborgvej og 30 % på Sydmotorvejen), hvorefter der har været et generelt fald i perioden 2008-2010. Udviklingen på strækninger svarer til udviklingen på landsplan, med en større stigning på statsvejnettet end på kommunevejnettet. Trafikbelastningen er steget fra 2010-2011 med ca. 3 % på Vordingborgvej og ca. 5 % på Sydmotorvejen. 140 130 120 110 100 90 80 Vordingborgvej, syd for Rønnede Sydmotorvejen, ved Holtehuse Vordingborgvej, nord for Dalby 70 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 Figur 5: Trafikkens udvikling 2000-2011 (indeks 2001=100) for udvalgte snit 5.3 Kapacitet Kommunens vejnet består primært af 2-sporede veje. Med de registrerede trafikmængder er der generelt ingen kapacitetsproblemer på vejnettet. Det vurderes, at vejnettet generelt er robust nok til at kunne håndtere fremtidige trafikstigninger. Enkelte kryds i kommunen er dog stærkt belastet i myldretiden. Det drejer sig om krydsene i Rønnede mellem Vordingborgvej og hhv. Ny Næstvedvej og Faxevej. Dalby i krydset Vordingborgvej-Karisevej, og i Haslev ved baneskæringen. 5.4 Indsatser Faxe Kommuneplan blev vedtaget i 2010, heri angives bl.a. hvor og hvordan, der kan placeres nye trafikale anlæg i kommunen. I planen er reserveret areal til flg. større vejanlæg a) Østre Ringvejs forlængelse nordøst om Haslev, med tilslutning til Stadionvej b) Omfartsvej nordøst om Rønnede fra Faxevej til Vordingborgvej c) Omfartsvej nordvest om Rønnede fra Vordingborgvej til Ny Næstvedvej Ud over reservationerne til nye vejanlæg fremgår flg. vejprojekter af Kommuneplan 2009: I Haslev: d) Forlængelse af Søndre Teestrupvej og Islandsvej, alternativt nyt vejanlæg fra Lysholm Allé til Teestrupvej e) Forlængelse af Energivej til SEAS, herunder forlængelse af Slagterivej f) Etablering af tunnel under jernbanen i den østlige del af Haslev i sammenhæng med forlængelsen af Østre Ringvej I Rønnede: g) Udvidelse af Dalgårdsvej med ny rundkørsel ved Faxevej
SIDE 17 h) Etablering af rundkørsler i krydsene Vordingborgvej/Ny Næstvedvej og Vordingborgvej/Faxevej/Gl. Næstvedvej I Faxe: i) Forlængelse af Østervej til Stationsvej til Køgevej j) Etablering af adgangsvej ved Thomfjeldsvej mellem Egedevej og Østervej De udpegede projekter har primært til formål at betjene og skabe bedre adgang til nogle af kommunens erhvervsområder. Herved kan det eksisterende vejnet aflastes for gennemkørende trafik. I Budget 2012 for kommunen er der afsat midler til b) og i) i 2015. Derudover er der afsat i alt 10,3 mio. kr. i 2012 og 2014 til trafiksanering i Rønnede. De øvrige vejprojekter fremgår ikke af kommunens investeringsoversigt for 2012-2015. For at opnå en hensigtsmæssig afvikling af trafikken på kommunens vejnet med mindst mulige gener for lokalbefolkningen, i specielt de mindre bysamfund, er en korrekt skiltning og vejvisning nødvendig. Konkret anbefales, at der udarbejdes en vejvisningsplan for kommunen.
SIDE 18 6. STINET Cykling er en sund og miljøvenlig transportform, som vælges af mange på deres daglige ture. Cyklen bruges i alle aldersgrupper, men det er især blandt børn og unge, at cykeltrafikken er størst. Et sammenhængende, trafiksikkert og trygt net af stiforbindelser er en væsentlig forudsætning for at nettet er attraktivt og dermed benyttes. Det eksisterende stinet i de seks større byområder i kommunen fremgår af Figur 7. Stinettet består af: Separate stier i eget trace (adskilte cykel/gangstier, fælles stier eller gangstier) og stier langs vej (i form af traditionelle stier, delt/fællesstier, dobbeltrettet stier og cykelbane/stribe) Stierne er opdelt i offentlige og private stier Endelig kan udpeges stiruter ad lokalveje, gågader eller cykelgader. På kortene er endvidere indtegnet kommunens skoler. Stinettet er naturligvis henvendt til alle trafikanter, men særligt skolebørn færdes på cykel og er sårbare i trafikken. Faxe Kommune ønsker især at sætte fokus på cyklisme blandt skolebørn, for at få flere skolebørn til at benytte cyklen. Resultaterne fra skolevejsanalysen i 2008 viser, at der er stor forskel på andelen af lette trafikanter på de enkelte skoler i kommunen. Forskellene mellem skolerne skyldes flere forhold bl.a. afstanden til skolen. Men af de eleverne, der bliver kørt til skole, svarer 30 %, at årsagen er at skolevejen er for farlig, mens 19 % angiver de ikke må gå eller cykle. Figur 6: Andel elever, der går og cykler til skole (Skolevejsanalyse 2008) Den største uheldsrisiko og utryghed, der er for de lette trafikanter er ved krydsning af vej. Derfor er hensynet planlægningen af punkter hvor vej og sti krydser hinanden vigtig. Krydsningerne skal placeres således at de anvendes af flest muligt, der skal tages særligt hensyn til oversigtet både for bilisterne og de lette trafikanter.
SIDE 19 Figur 7: Stinet i Faxe Kommunes større byområder
SIDE 20 Andelen af cyklister falder ofte drastisk ved rejseafstande over 5-6 km. Det er baggrunden for, at forbindelser indenfor denne afstand fra hovedbyerne bør prioriteres højere end øvrige forbindelser. Dette er ikke ensbetydende med, at det ikke skal være muligt at pendle på cykel mellem f.eks. Haslev og Karise, det forventes blot at antallet af cyklister vil være så beskedent, at det vil være acceptabelt at give dem et dårligere tilbud end f.eks. cyklister mellem Rønnede og Faxe eller Faxe og Faxe Ladeplads. Figur 8: Afstand på 5km fra kommunens hovedbyer, hvor det største potentiale af dagligt pendlende cyklister findes. 6.1 Indsatser Konkret vil kommunen forbedre forholdene for de lette trafikanter på følgende punkter: Etablere manglende forbindelser i det eksisterende stinet Sikre krydsningerne mellem stinettet og trafikvejnettet Sikre en god vedligeholdelse af stinettet Deltage og gennemføre kampagner og events som fremmer brug af cyklen til skole og fritid I kommuneplanen er beskrevet at kommunen på sigt ønsker at bidrage til en forbedring og udbygning af cykelstinettet langs med landevejene, samt det nationale og regionale net af cykelruter. Dette skal ske ved på sigt at anlægge cykelstier mellem kommunens byzoner. I Budget 2012 for kommunen er der afsat ca. 2 mio. kr. hvert år fra 2013-2015 til anlæg af nye stier. Det ses som en nødvendighed at gennemføre tiltag lokalt, hvor det er utrygt at færdes som cyklist. I henhold til Faxe Kommunes vision om at forbedre forholdene for de bløde trafikanter vil Faxe Kommune derfor gøre en indsats for cyklisterne, så det bliver mere trygt at færdes som cyklist i kommunen. Udover konkrete indsatser ved nyanlæg af stier vil kommunen arbejde med at sikre vedligehold af eksisterende stinet både hvad angår vedligehold af belægning på eksisterende cykelstier samt afmærkning af cykelbaner. Der udover vil kommunen særligt arbejde med forbedring af krydsningspunkter mellem trafikveje og stier samt generelt forbedre afmærkningen i kryds. Konkret peges på forbedring af flg. krydsningspunkter mellem stier og trafikveje: Lysholm Alle/Bækvej i Haslev Dalgårdsvej/Kongstedgårdsvej i Rønnede
SIDE 21 Ringstedvej/Førslev Skolevej i Førslev Kirkevej/Henriettelundvej i Teestrup Derudover peges på flg missing links i cykelstinettet, der vil kunne anlægges indenfor bevillingerne 2013-2016 (2 mio. kr pr. år). Anlæg af cykelbaner langs Stationsvej-Stationspladsen-Sofiendalsvej i Haslev Anlæg af smal cykelbane langs Skolegade i Karise Anlæg af smal cykelbane og/eller deltsti langs Hovedgaden i Faxe Ladeplads Anlæg af smal cykelbane og/eller deltsti langs Rønnedevej i Faxe Genafmærkning af cykelbane på Bækvej i Haslev Anlæg af cykelbaner langs Lysholm Alle i Haslev Anlæg af cykelbaner på Karl Af Risesvej i Karise I forbindelse med anlæg af Vibeengskolen bliver tre mindre skoler i og omkring Haslev (Grøndalsskolen, Lysholm Skole og Svalebækskolen) fusioneret og flyttes til den nybyggede skole i Søndermarken i Haslev. Anlæg af den nye skole stiller nye krav til udformningen af stinettet i området omkring skolen. Konkret arbejdes med følgende forbedringer af stinettet omkring den nye skole: Belysning på eksisterende stier - Skoleengen og Hjortestien, markeret med lilla på kort. Sikre stikrydsninger ved (A) Ærtebjergparken/Bråbyvej, (B) Troelstrupvej/Højgårdsvejen, (C) Troelstrupvej/ Sdr. Teestrupvej, ( E) Troelstrupvej/Kærgårdsvej og (D) Troelstrupvej/Bråbyvej. Ny sti med belysning fra Troelstrup Bygade gennem skoven frem til Vibeengskolen, rød markering på kort. Investeringerne i forbindelse med nyetableringer og forbedringer af stinettet omkring Vibeengskolen indgår som selvstændige poster i kommunens budgetter.
SIDE 22 7. TRAFIKSIKKERHED I Faxe Kommunes trafikhandlingsplan indgår trafiksikkerhed som en væsentlig del af trafikstrategiarbejdet. Trafiksikkerhed betyder meget for både lokalsamfund og samfundet som helhed, da hvert trafikuheld medfører et økonomisk og socialt tab for samfundet og påvirker de involverede parter. Hvert uheld har en omkostning, og med den baggrund fremsætter færdselssikkerhedskommissionen målsætninger og indsatsområder, som er vejledende overfor vejmyndighederne i forhold til at fokusere deres indsatser på de områder med størst potentiel effekt. Den nyeste målsætning er, at antallet af personskader i trafikken skal reduceres med 40 % frem mod 2012 med udgangspunkt i niveauet i 2005. Dertil foreslår kommissionen følgende fem indsatsområder, der samlet kan bidrage til at sikre, at målsætningen nås: Høj fart Sprituheld Manglende sele Cyklister Unge bilførere Foruden færdselssikkerhedskommissionens indsatsområder er der for hver vejmyndighed individuelle områder, hvor der med fordel kan ydes en indsats for at forbedre trafiksikkerhedsbilledet. Indsatsen kan knytte sig til specifikke uheldssituationer, vejudformninger, krydstyper, trafikanttyper herunder særligt lette trafikanter, aldersgrupper eller konkrete tidspunkter på året og døgnet. 7.1 Status på trafiksikkerhed Foruden de generelle indsatsområder kan der være konkrete lokaliteter, hvor uheldsbilledet udskiller sig negativt dvs. med særlig uheldskoncentration. I perioden 2006-2010 er der registreret 667 trafikuheld på vejene Faxe Kommune, heraf er 163 personskadeuheld. På kommunevejene alene er der registreret 516 uheld, hvoraf 140 er personskadeuheld. Alt i alt er ¾ af de registrerede uheld i Faxe Kommune sket på kommunevejene. Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Total Kommunevej 140 228 148 516 Statsvej 23 40 88 151 Alle veje 163 268 236 667 Tabel 1: Trafikuheld i perioden 2006-2010 I perioden 2006-2010 er der i de 163 registrerede personskadeuheld sket 215 personskader, svarende til 1,31 personskader pr. personskadeuheld. Dræbte Alvorligt tilskadekomne Let tilskadekomne Alle tilskadekomne Kommunevej 21 93 70 184 Statsvej 1 11 19 31 Alle veje 22 104 89 215 Tabel 2: Tilskadekomne ved trafikuheld 2006-2010 7.2 Udvikling i uheld 2006-2010 Udviklingen i uheldsbilledet er illustreret i Figur 9. Overordnet set har antallet af registrerede uheld i perioden 1995-2009 været nogenlunde stabilt. I 2007-2008 var uheldsforekomsten på
SIDE 23 landsplan generelt højere end de omkringliggende år, og dette afspejles også i uheldsstatistikken i Faxe Kommune. I 2010 er der et større fald i antal uheld i forhold til alle øvrige år. Faldet ses både i personskadeuheld, materielskadeuheld og ekstrauheld. De foreløbige registreringer af uheldstallene for 2011 viser at disse er på niveau med 2010. Figur 9 Udvikling i antal uheld i Faxe Kommune 1995-2010 Udviklingen i antal personskader i trafikuheld er illustreret i Figur 10. I lighed med antallet af uheld, har antallet af personskader været omtrent uændret i perioden 1995-2008. Antallet af personskader var særligt højt i 2007-2008, hvilket følger samme tendens for uheldsbilledet i disse år. Imidlertid er der i 2009-2010 sket et drastisk fald i antal personskader. Figur 10 Udvikling i personskader i Faxe Kommune. Med udgangspunkt i antal personskader i 2005 er færdselssikkerhedskommissionens målsætning en reduktion på 40 % frem mod 2012. Konkret for Faxe Kommune betyder det en reduktion i det
SIDE 24 samlede antal personskader fra 38 i 2005 til 22,8 i 2012. Udviklingen er illustreret i Figur 11 og sammenholdt med målsætningen. Med undtagelse af de stærkt afvigende år 2007 og 2008 overholdes den overordnede målsætning i Faxe Kommune. Selv hvis de det nuværende niveau holdes frem til 2012 overholdes målsætningen tillige. På figuren er indtegnet de foreløbige uheldstal for 2011 (pr. nov. 2011). Figur 11 Personskader og målsætning for alle personskader Der er de seneste par år sket en positiv udvikling i uheldsbilledet i Faxe Kommune, men antallet af personskader i trafikken er stadig højt. Det høje antal personskader pr. indbygger i Faxe Kommune bør foranledige målrettede indsatser for sortpletarbejdet samt adfærdspåvirkning af trafikantmålgrupper i kommunen. Selvom Faxe Kommune generelt følger færdselssikkerhedskommissionens målsætning om reduktion af personskader i trafikken er der indsatsområder, hvor det halter. Indsatsområderne unge bilførere og sele følger ikke målsætningen, idet udviklingen ikke er positiv nok. Imidlertid er uheld med høj fart, sprituheld og cyklister involveret under målsætningsniveauet, og niveauet skal hermed fastholdes. 7.3 Lokalisering af trafikuheld Med henblik på at udpege de lokaliteter på vejnettet, hvor der især er behov for fysiske forbedringer er der gennemført en udpegning af strækninger og kryds, hvor der i perioden 2006-2010 har været en koncentration af trafikuheld. På Figur 12 og Figur 13 er vist stedfæstelsen af trafikuheldene for perioden 2006-2010 på det kommunale vejnet.
SIDE 25 Figur 12: Lokalisering af trafikuheld 2006-2010
SIDE 26 Figur 13: Lokalisering af trafikuheld 2006-2010
SIDE 27 7.4 Særligt uheldsbelastede lokaliteter I udpegningen af sorte pletter er følgende kriterier anvendt, for at lokaliteten kan betegnes som særligt uheldsbelastet: Kryds: Mindst 4 uheld i kryds, som kan relateres direkte til krydset. Strækninger: Unormal, høj koncentration af uheld på en delstrækning, hvoraf ingen uheld er i et kryds, der i sig selv kan udpeges som særligt uheldsbelastet. Strækningen skal være ensartet med samme klassificering. På baggrund af de opstillede kriterier udpeges følgende særligt uheldsbelastede lokaliteter: Kryds Personskade uheld Materielskade uheld Ekstra uheld Total uheld Signal Gisselfeldvej/Ny Ulsevej 3 3 0 6 Nej Vestre Ringvej/Lysholm Alle 3 2 1 6 Ja Præstøvej/Rådhusvej 0 5 1 6 Nej Vordingborgvej/Næstvedvej 0 3 1 4 Nej Tabel 3: Uheldsbelastede kryds og strækninger Foruden de særligt uheldsbelastede lokaliteter er det valgt at liste lokaliteter, som ikke udvælges på baggrund af de opsatte kriterier, men som har en bemærkelsesværdig uheldsforekomst, som bør holdes under observation. Lokaliteter med særlige forhold Person skade uheld Strækning Længde (m) Vordingborgvej - Køgevej til s.f. Piberhusvej 3 5 2 10 3.950 Jernbanegade i Haslev - Biblioteket til 5 5 4 14 550 Stationspladsen Ringstedvej i Haslev - Søndergade til 4 5 8 17 750 Rundinsvej Ringstedvej v. Førslev 5 3 3 11 3.100 Kirkevej - kurven syd for Teestrup 4 1 1 6 1.200 Egedevej - V. Køgevejkrydset 4 1 0 5 250 Rønnedevej-Torvegade i Faxe - omkring 1 10 1 12 250 krydset Faxe Havnevej - Ny Strandvej til Gl. Strandvej 2 2 3 7 1.200 Materielskade uheld Ekstra uheld Total uheld Moltkesvej v. Skoven 2 0 0 2 Omkring krydset Køgevej/Bråbyvej 3 1 0 4 Gamle by i Haslev- Mellem Rundkørslen og 1 4 2 7 Bregentvedvej Tilslutningsanlæg til E47/E55 fra Køgevej 3 1 2 6 Nørregade v. Geologisk Museum 3 0 0 3 Tabel 4: Lokaliteter med særlige forhold Lokaliteterne er indtegnet på Figur 14.
Side 28 Figur 14: Uheldsbelastede lokaliteter 7.5 Indsatser På baggrund af uheldsanalyserne for Faxe Kommunen som er baseret på uheldsdata fra perioden 2006-2010 foreslås følgende indsatsområder. Hastighed Unge bilister 18-24 år Sprit Selebrug Knallertuheld Udbedring af sorte pletter
SIDE 29 Hastighed Uheldsanalysen viser, at der i Faxe Kommune er registreret 51 uheld, hvor en af parterne har haft for høj fart i forhold til den skiltede hastighed, hvilket svarer til 10 % af alle uheld. Det vurderes at der grundet manglende registreringer af skønnet hastigheder i mange uheld reelt er flere uheld med for høj fart end de 51. Fartuheld sker både i by og land. Hastighedsmålinger på flere vejstrækninger i kommunen viser desuden, at en meget stor del af trafikken kører for stærkt i kommunen, særligt på landevejene. Da der mange steder køres for stærkt i Faxe Kommune og flere af uheldene angiveligt skyldes for høj fart vil Faxe Kommune følge færdselssikkerhedskommissionens indsatsområde om at øge fokus på hastighedsrelaterede uheld. Dette kan ske både via kommunale og nationale kampagner samt indsatser på udvalgte lokaliteter, hvor der køres for stærkt. Unge bilister I Faxe Kommune er der sket 58 personskader i uheld, hvor en af førerne har været ung mellem 18-24 år, hvilket svarer til 32 % af alle personskader i trafikken, hvilket er meget. Personskaderne fordeler sig mellem føreren selv, medpassagerer samt øvrige trafikanter. Unge mellem 18-24 år har ca. tre gange så stor risiko for at pådrage sig personskade i trafikken som en gennemsnitlig person. Der er altså en særlig uheldsrisiko forbundet med unge trafikanter, og det er i særdeleshed i biluheld, hvor unge kommer til skade, idet 82 % af de implicerede trafikanter i denne aldersgruppe er bilister. Da unge trafikanter og særligt unge bilister er et stort problem i Faxe Kommune vil Faxe kommune følge færdselssikkerhedskommissionens indsatsområde om at øge fokus på unge bilister via kampagner rettet mod de unge. Sprit I 93 uheld er der registreret for høj promille hos en af parterne svarende til 19 % af alle uheld, hvilket er meget. Antallet af sprituheld og personskader er dog faldende, men alligevel vil Faxe Kommune følge færdselssikkerhedskommissionens indsatsområde om at øge fokus på spritkørsel via kampagner mod spritkørsel. Selebrug I Faxe Kommune er der sket 33 personskader på trafikanter, der ikke har anvendt sele og hyppigheden er ikke faldende. Personskadede trafikanter uden sele fordeler sig nogenlunde ligeligt mellem bilførere og medpassagerer. Da manglende selebrug er et relativt stort problem vil Faxe Kommune følge færdselssikkerhedskommissionens indsatsområde om at øge fokus på selebrug, hvilket gælder både førere samt medpassagerer, via kampagner. Knallerter Hele 56 uheld, 11 %, har involveret knallerter, hvilket er meget. I alt er 16 % af personskaderne i kommunen været knallertførere. Særligt er knallertførere mellem 16-17 år særligt udsatte, idet 67 % af alle uheldsimplicerede trafikanter i denne aldersgruppe har været knallertførere. Forekomsten af knallertførere i uheld er også høj i aldersgrupperne 18-54 år. Da knallerter forekommer hyppigt i uheld vil Faxe Kommune øge indsatsen mod knallertuheld med særlig fokus på de 16-17 årige. Dette sker primært gennem kampagner. Udbedring af sorte pletter I analysen af uheldsbelastede lokaliteter er der udpeget en række lokaliteter, som har høj uheldskoncentration i Faxe Kommune. De foreslåede udbedringsforslag bør gennemføres for at reducere risikoen for uheld på lokaliteterne. Der er peget på flg. tiltag Kryds Tiltag Anlægs økonomi Forventet effekt i antal uheld Gisselfeldvej/Ny Ulsevej Lokal nedskiltning af 300.000 kr. -25 % hastighed på Ny Ulsevej til 60 km/t med variable tavler Vestre Ringvej/Lysholm Alle Fejltjek på signal 50.000 kr. Præstøvej/Rådhusvej Nye hajtænder samt 30.000 kr. -20 %
SIDE 30 Vordingborgvej/Ny Næstvedvej visuelle heller Signalanlæg/rundkørsel 10 2-4 mio. kr. -25 % Strækning Vordingborgvej - Køgevej til s.f. Piberhusvej Jernbanegade i Haslev - Biblioteket til Stationspladsen Ringstedvej i Haslev - Søndergade til Rundinsvej Ringstedvej v. Førslev Kirkevej - kurven syd for Teestrup Egedevej - mellem Køgevej og Faxe Allé Rønnedevej-Torvegade i Faxe - omkring krydset Faxe Havnevej - Ny Strandvej til Gl. Strandvej Rumleriller i vejmidten 300.000 kr. - 10 % Minirundkørsel ved 400.000 kr. -20 % Sofiendalsvej 11 Ny afmærkning samt 650.000 kr. -15 % udvidet belysning Rumleriller i vejmidten 350.000 kr. - 15 % samt variable tavler Differentieret hastighed 70.000 kr. -10 % på 70 km/t, bag- grundsafmærkning samt reflekser i vejmidte Etablering af bump 120.000 kr. -25-30 % samt blå 40 km-zone Repetitionstavler 80.000 kr. - 5-10 % Rumleriller og din fart tavler 220.000 kr. - 5-10 % Tabel 5: Indsatser i uheldsbelastede kryds og strækninger 10 Sammenhæng med trafiksanering i Rønnede skal afklares 11 Sammenhæng med bystrategi for Haslev skal afklares
Side 31 8. TRYGHED Som et led i opdateringen af handlingsplanen er der foretaget en systematisk gennemgang af de borgerhenvendelser, der er indkommet til forvaltningen i løbet af de seneste 4 år, og som forvaltningen har fundet relevante indenfor emnet. Hver henvendelse er vurderet i forhold til lokalitetens status i trafikplanen og om henvendelsen giver anledning til udpegning af et egentligt projekt eller anden opfølgning. Desuden er trafikuheldene på lokaliteterne gennemgået. Borgerhenvendelserne har indflydelse på den fremtidige prioritering af projekterne. Figur 15: Lokalisering af borgerhenvendelser
SIDE 32 Karakteren af borgerhenvendelserne kan groft opdeles i tre hovedgrupper vedrørende: Utryghed som følge af høj hastighed på lokalvejnettet i boligområder (fx Peberkildevej og Teglværksvej i Haslev, Poppelvej i Rønnede) Høj hastighed på gennemfartsveje i landområder (fx Egedevej i Rode, Tokkerupvej i Værløse, Terslev Bygade i Terslev) Høj hastighed på trafikveje i byområder (fx Køgevej i Haslev, Karl af Risesvej i Karise, Egedevej i Faxe) 8.1 Indsatser På baggrund af borgerhenvendelserne samt forvaltningens generelle kendskab til vejnettets udformning peges på følgende tiltag for at forbedre trygheden for trafikanterne i Faxe. Overgangszoner fra land til by (byporte) Overskridelse af fartgrænserne i landsbyerne er et problem i Faxe Kommune. Borgerhenvendelser og hastighedsmålinger indikerer, at der køres for stærkt i landsbyerne, hvor hastighedsgrænsen er lavere end på de omkringliggende landeveje. Faxe Kommune vil gennemføre massetiltag i landsbyerne ved at indføre byporte ved overgangen fra landzone til byzone, hvilket skal være med til at understøtte den lokale nedskiltning af hastigheden i landsbyerne og forhåbentligt reducere antallet af fartoverskridelser. Byportene skal etableres således, der opnås stor synlighed og hermed størst effekt. E55-tavle H45-tavle I forbindelse med hastighedsvurderinger og hermed hastighedsreducerende tiltag i landområderne er det vigtigt at skelne mellem landsbyer og blå byer. Landsbyer markeret med byzonetavle (E55) og har en hastighedsgrænse på 50 km/t. De blå byer er mindre bysamfund, en stribe tætliggende bebyggelser markeret med blå/hvid stednavnetavle (H45), der ikke har status af byzone. Hastighedsgrænsen på vejene gennem disse bysamfund er ofte 80 km/t, med mindre der er etableret lokal hastighedsgrænse. Men da der ofte forekommer fodgænger- og cykeltrafik, indog udkørsel fra de enkelte ejendomme mv. kan en hastighedsgrænse på 80 km/t ofte være for høj. Gennem en række af disse bysamfund kan der etableres lokale hastighedsgrænser på 60 eller 70 km/t. En af kommunens fremtidige aktiviteter bliver at kortlægge de bysamfund, der er blå byer og har eller forventes at få etableret lokal hastighedsbegrænsning. Placeringen af byzonetavlerne vil i forbindelse med etablering af byporte blive gennemgået sammen med politiet med henblik på at sikre, at byzonetavlerne placeres efter de samme principper i hele kommunen. Dette indebærer fx at byzonetavler som står i periferien af en by, hvor bebyggelsen er mere spredt, kan blive flyttet frem til den tættere bebyggede del af byen. Hvis byportene placeres for langt væk fra den bymæssige bebyggelse, er der risiko for, at bilisterne overser tavlerne eller mister respekten for tavlerne og dermed passerer igennem byzonen med alt for høj hastighed. På de strækninger, hvor byzonetavlerne evt. flyttes, vil det blive overvejet, om der skal suppleres med en lokal hastighedsgrænse på 60 km/t på den strækning, hvor bebyggelsen er mere spredt og frem til den nye placering af byzonetavlen. I prioriteringen af indsatser er landsbyer (E55-byer) beliggende på gennemfartsveje og fordelingsveje prioriteret først, herefter følger øvrige landsbyer. Prioriteringen begrundes i, at trafikmængderne er højest på disse veje. På sigt bør der etableres byporte ved alle de mindre bysamfund. Det anbefales, at Faxe Kommune udarbejder en designmanual for byportene, således der opnås et ensartet udtryk i kommunen.
SIDE 33 Eksempel på byport med belysning og belægningsskift Skoleveje Utryghed for bløde trafikanter omkring skoler er et væsentligt problem i Faxe Kommune, idet der er udpeget flere utrygge skoleveje i kommunen. I henhold til kommunens vision om at forbedre forholdene for de bløde trafikanter vil Faxe Kommune gennemføre tiltag, der skal forbedre forholdene for skolebørnene i nærheden af skolerne ved forbedrede afsætningsforhold og krydsningsmuligheder mv. I trafikhandlingsplanen varetages alene arealer, der ligger udenfor skolernes matrikler. Trafikale forhold internt på skolematriklerne varetages af Center for ejendomme. Høj hastighed i boligområder Flere steder i kommunen oplever beboere på lokalvejene at hastighedsniveauet er højt. Kommunen vil forbedre det trafikale miljø i lokalområderne ved etablering af hastighedszoner og hastighedsdæmpende foranstaltninger. Generelt for de hastighedsdæmpende foranstaltninger gælder at de skal være synlige for trafikanter for at være effektive, dette sker fx ved fysiske anlæg bump, forsætninger, der understøttes af afmærkninger og information, fx farvet afmærkning og skiltning. På længere strækninger, hvor hastigheden ønskes reduceret er det vigtigt at de anbefalede afstande mellem foranstaltningerne overholdes for at opnå fuld effekt af saneringerne. Desuden minimeres (ved den rette afstand) risikoen for at trafikanterne kører ræs mellem foranstaltningerne med accelerationer og deaccelerationer. Figur 16: Anbefalet afstand mellem hastighedsdæmpende foranstaltninger