Tosprogede og. FUA, okt/nov 2010. Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet. Oversigt



Relaterede dokumenter
Oversigt. Hvad er en tosproget?

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark No

Etsprogede og tosprogede børn med og uden sprogproblemer. Dorthe Bleses og Anders Højen, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Tosprogedes læsetilegnelse. At klare sig godt. Karakterer i 9. klasse!

e-prints Center for Child Language Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

Sprogvurderingsmateriale til børn i 3 årsalderen, inden skolestart og i børnehaveklassen SPROGVURDERING FOREBYGGENDE INDSATS

To sprog i én hjerne Er der plads?

Sprog og læseforudsætninger hos et- og tosprogede børn i danske børnehaver. Oversigt

Hvad er problemet? Tosprogede elevers sprog og læsetilegnelse. Karakterer i 9. klasse! Tosprogede klarer sig dårligt i skolen.

Fokus i præsentation. Politisk fokus på danske børns læsning

SPROG OG LÆSE- KOMPETENCER HOS TOSPROGEDE ELEVER - FOKUS PÅ NYANKOMNE. Vidensnotat

Den tidlige sprogtilegnelse. Oversigt. Børn med to sprog Hvilke faktorer i barnets miljø er ingredienser i opskriften på succes?

Kortlægning af indsatser for tosprogede

Den nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag

Gør tanke til handling VIA University College. READ sammen om læsning Mette Vedsgaard Christensen og Torkil Østerbye, VIA University College

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

Undervisningsplan for Master i Sprogtilegnelse forår 2010

Den lille sprogkunstner. Audiologopædisk Forening. Anders Højen. Hvor svært kan det være? Lær et sprog!

Udregning af score teknisk bilag

Faglige kvalitetsoplysninger> Vejledning > Dagtilbud. Indholdsfortegnelse

Tidlig sprogvurdering

LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING

e-prints Center for Child Language WORKING PAPERS IN LANGUAGE ACQUISITION Institute of Language and Communication University of Southern Denmark

Udvikling af fonologiske, fonotaktiske og øvrige sproglige kompetencer over tid hos barnet belyst i en psykolingvistisk ramme

Barnets navn: Børnehave: Kommune: Barnets modersmål (kan være mere end et)

Forældresamarbejde - 2. arbejdet med børns sprog. Understøttende sprogstrategier. Understøttende sprogstrategier

Hvorfor er tidlig sprogstimulering så væsentlig? - Dorthe Bleses, Center for Børnesprog, Syddansk Universitet

Tosprogethed hos børn og voksne

Sikker Start i Dagtilbud

Modersmålets betydning for tosprogede familiers identitet

Børn & Sprog Tillægsmateriale til tosprogede

Betydningen af sundhedsplejerskens opsporing og indsats i sprogudviklingen hos småbørn

Tosprogethed som faktor i udviklingen af læsning, skrivning og metakognitive færdigheder Lone Sundahl Olsen og Kristine M.

Sprogvurdering. Hvorfor sprogvurderer man børn? Sprogvurdering - Sprogpakken.dk

Tidlig sprogvurdering. IT projekter. Oversigt. af Rune Nørgaard Jørgensen & Malene Slott. Baggrund (Rune) Om CDI (Malene)

SILKEBORG KOMMUNE HVINNINGDALSKOLEN U TEAM -1 SPROGVURDERING KLASSERAPPORT Rambøll Sprog

Børn & Sprog. og erfaringer

Tillægsmateriale til tosprogede

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

TrygFonden s Centre for Child Research READ-prosjektet

Nyt materiale til sprogvurdering af 2-årige

CDI-I og CDI-II. Dokumentation af redskab til vurdering af sprogudvikling hos børn på 8-36 måneder

Modersmålsundervisning Ole Togeby professor dr. phil.

- Erfaringer fra voksenundervisningen. Ord18: Bodil Birkelund Pedersen og Inga Thorup Thomsen, 6. december 2018

Implementering af LæseLeg et program med udbytte for både børn og pædagoger

Danske børns tilegnelse af grammatik

Arbejdshukommelse og sprogforståelse hos børn med høretab - et ph.d.-projekt.

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

Indhold. Introduktion: Hvorfor sprogvurdere? Indhold. Sprogvurdering. Introduktion Hvad er praksis? Hvorfor sprogvurdere?

Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities

Sprog og kultur. Sprogtilegnelse. Et sprog - flere sprog

Undervisningsbeskrivelse

0-3-åriges sproglige udvikling. Dorthe Bleses

Årsplan 10. klasse Engelsk 2013/14. Dorte Jensen

VIDEN OM FAKTORER DER PÅVIRKER BØRNS SPROG OG LÆSEFORUDSÆTNINGER EN SYSTEMATISK KORTLÆGNING

com : : *

Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende

Oversigt over oplægget i dag

Marie Louise Schultz-Nielsen Curriculum Vitae. DK-1307 Copenhagen K Denmark

0-3-åriges sproglige udvikling

ERFARINGER FRA FORSØGSPROGRAMMET OM MODERSMÅLSBASERET UNDERVISNING UVM INFOMØDE

Center for Child Language

Sprog og læsevanskeligheder. Billedbenævnelse i 0. kl. Forudsigelse af læsning fra før 1. kl. (1)

To prøvevalideringsprojekter fra AU. Lektor Lotte O Neill Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser (CESU), AU.

Læseundersøgelse blandt unge i målgruppe for forberedende grunduddannelse (FGU)

1. Erfaring med undervisning

Kopi fra DBC Webarkiv

THOMAS KAAS (UCC & AU, DPU), WEBINAR, 31. JANUAR, 2018

Masterprojektmodulet (15 ETCS)

DANSKE OG NORDISKE DAGTILBUD FRA ET INTERNATIONALT PERSPEKTIV

Velkommen til 2. Fællesmøde i Projekt Sikker Start i Dagtilbud SSiD

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk stx

Den danske lydstrukturs rolle i sprogprocessering og sprogtilegnelse

Undervisningsbeskrivelse

Sprogstimulering i hjemmet

Engelsk 6. klasse årsplan 2018/2019

Sprogvurdering i børnehave og børnehaveklassen

Analyse. Unge med indvandrerbaggrund fra fattige familier starter oftere i gymnasiet end danske unge. 30. december 2017

Skolekundskaber og integration1

SPROGLIG DIVERSITET OG LITERACY MANGE DANSKSPROGETHEDER ANDRE ANDETSPROGSHEDER HELLE PIA LAURSEN LITERACY I KLASSER MED TOSPROGEDE ELEVER

Tidlig opsporing med ADBB-metoden:

Den nødvendige indsats

Lytteskrivning i indskolingen

LOGOS. Audiologopædisk Tidsskrift. Tema Tosprogede i audiologopædien. nr. 64 Februar LOGOS 64 Jan 2012.indd 1 03/02/

Understøtter danske børnehaver børns sproglige, preliteracy og kognitive udvikling?

INTRODUKTION TIL SPELL. Dorthe Bleses Justin Markussen-Brown Center for Børnesprog Syddansk Universitet

Analyse af PISA data fra 2006.

Syddansk Universitet - University of Southern Denmark

Anne Holmen: Mulige initiativer for at få migranter i gang med og fastholdt i universitetsuddannelser i Norden Dias 1

FORÆLDRES BETYDNING FOR BØRNS SPROGLIGE UDVIKLING

THOMAS KAAS, DMUK, 11. MAJ, 2017

Reventlow Lille Skole

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Code switching blandt tysk danske skoleelever

Forældres skilsmisse & forælders død

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Nanna Flindt Kreiner lektor i retorik og engelsk Rysensteen Gymnasium. Indsigt i egen læring og formativ feedback

ÅRSPLAN ENGELSK UDSKOLING

Om at indrette sproghjørner

Transkript:

Tosprogede og tosprogethed FUA, okt/nov 2010 Anders Højen Center for Børnesprog Syddansk Universitet 1 Oversigt Definition af tosproget Hvor gode kan tosprogede blive til hvert sprog? Hvad har betydning for tosprogedes sproglige udvikling? Hvorfor teste tosprogede? Hvordan teste tosprogede? 1

Hvad er en tosproget? En person med to sprog Desværre ikke så enkelt Lovmæssig definition: Har et andet modersmål end dansk, og lærer først dansk ved kontakt til omgivende samfund (tidligere folkeskolelov, 4a,2, nuværende dagtilbudslov, 11,3) 3 Hvad er en tosproget? Omtrentlig forståelse af tosproget i dagens DK: Oprindelse i Mellemøsten, Afrika, Asien, Sydamerika Mørkere hud Taler evt. flere sprog 4 2

Minoritetssproglig Minoritetssproglige har et andet modersmål end majoriteten: t 1. og 2. generationsindvandrere (måske tosprogede, måske ikke) Tysk minoritet i Sønderjylland Dansk minoritet i Nordslesvig 5 Hvad er en tosproget? Men hverken minoritetssproglig eller tosprogett duer som betegnelse for grupper der er defineret Etnisk Kulturelt Socioøkonomisk Og dog, kunne vi ikke bare kalde folk med to sprog noget andet end tosproget? 6 3

Hvad er en tosproget? Men hverken minoritetssproglig eller tosprogett duer som betegnelse for grupper der er defineret Etnisk Kulturelt Socioøkonomisk Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Og dog, kunne vi ikke bare kalde andre med to sprog noget andet end tosprogede? 7 Hvad er en tosproget? Forsøg på sproglig (lingvistisk) definition Native-like control over two languages Bloomfield (1933) Få tosprogede opfylder dette Tosprogethed er regelmæssig brug af to (eller flere) sprog, og tosprogede er de personer der behøver og bruger to (eller flere) sprog i hverdagen (Grosjean 1992) Men hvordan definere hverdagen? 8 4

Hvad er en tosproget? Typer af tosprogethed Simultant vs. sekventielt tosprogede (</> 3 år) Simultant tosprogede har to førstesprog Tidligt (før pubertet ) vs. sent tosprogede Pi Primær vs. sekundær tosprogethedth Primær: lærer i naturlige omgivelser Sekundær: lærer i skolen, formel indlæring 9 Typiske tosprogede Simultant Tidligt tosproget Sent tosproget Forældre taler forskellige sprog Sekventielt Primær Sekventielt Sekundær Forældre samme sprog, familien i andet land To sprog i et land fx Belgien, Spanien, Indien Voksen flytter til andet land Voksen der har studeret sprog. DIG? 5

Typiske tosprogede Simultant Tidligt tosproget Sent tosproget Forældre taler forskellige sprog Sekventielt Primær Sekventielt Sekundær Forældre samme sprog, familien i andet land To sprog i et land fx Belgien, Spanien, Indien Voksen flytter til andet land Voksen der har studeret sprog. DIG? Hvor god kan man blive til at tale to sprog? Otto Jespersen: Tosprogede har ikke ordentligt sprog og har kognitive mangler Udbredt opfattelse: to sprog forvirrer 12 6

Hvor god? Sproglyde Perception: Tre forskellige mønstre afh. af lyd 1. Ingen perceptions-problemer problemer (Burns et al. 2007) 2. Små forsinkelser som indhentes (Bosch & Sebastián- Gallés, 2003) 3. Blivende nedsat perception (Sundara et al., 2006). Hvorfor forsinkelser? Tosprogede skal lære flere lyde En lyd på det ene sprog ligner en lyd på det andet, men dog forskelle For sekventielt tosprogede: to lyde i andetsproget ligner hinanden 13 Hvor god? Sproglyde sekventielt tosprogede Undersøgelse af engelsk udtale (Flege et al., 1999) 240 koreanske immigranter i USA Immigreret i forskellig alder (1-23 år) Indtalte bestemte engelske sætninger og koreanske sætninger Kontrolgrupper: Engelsk og koreansk k etsprogede Udtale vurderet af et to lytter-paneler: engelsk og koreansk 14 7

Engelsk udtale Sent tosprogede har dårlig engelsk udtale Hvor god? Sproglyde Tidlig teenage tosprogede har mellem-god engelsk udtale Tidligt tosprogede har god engelsk lkudtale. dtl Men få på niveau med kontrolgruppe 15 Koreansk udtale Det omvendte mønster i forhold til engelsk Hvor god? Sproglyde Sent tosprogede har god koreansk udtale Tidlig teenage tosprogede har mellem-god koreansk udtale Tidligt tosprogede har dårlig L1 koreansk udtale. 16 8

Hvor god? Sproglyde Konklusion på sproglyde Tidligt tosprogede får god men oftest ikke helt accent-fri udtale af L2 Til gengæld stærk accent i L1 Tidlig teenage tosprogede får mild accent i begge sprog 17 Hvor god? Grammatik To hypoteser om simultant tosprogede Unitary hypothesis: tosprogede blander sprog i starten: tyder på ét fusioneret grammatisk system først senere to Separate development: Undersøgelser tyder på separat udvikling af to systemer. Fx kommer udviklinger i bøjningssystemerne ikke samtidig i de to sprog (Paradise & Genesee, 1996) 18 9

Sprogudvikling grammatik Hvis barnet tidligt udvikler to separate systemer, hvor kommer så den afvigende sprogbrug fra? Svar: Interferens I ll hang the picture up Jeg hænger billedet op I ll hang up the picture *Jeg hænger op billedet Interferens når overfladestrukturen i to sprogsystemer er meget ens 19 Hvor god? Grammatik For sekventielt tosprogede er situationen anerledes: Har grammatisk system i forvejen Ved hvad sprog er Muligvis periode hvor L2 afhænger af L1 (mellemsprog) Undersøgelser tyder ikke på grammatiske problemer for tidligt tosprogede 20 10

Hvor god? Ordforråd Udfordring for tosprogede: lære to ordforråd Ikke overraskende: udvikling går langsommere for tosprogede end etsprogede Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede 21 Ordforråd i hvert sprog: 2 Dansk dansk-engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane cane næse næse nose nose 22 11

Samlet ordforråd: 4 ord Dansk dansk-engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane cane næse næse nose nose 23 Konceptuelt ordforråd: 3 ord Dansk dansk-engelsk engelsk etsproget tosproget etsproget cykel cykel bike stok cane næse nose 24 12

Sproglig udvikling ordforråd Udfordring for tosprogede: lære to ordforråd Ikke overraskende: udvikling går langsommere for tosprogede end etsprogede Mindre ordforråd i hvert sprog end etsprogede Men større samlet ordforråd end etsprogede Samme konceptuelle ordforråd (Junker & Stockman, 2002; Oller, et al., 2007; Pearson et al., 1993) 25 Konceptuelt ordforråd (Graf slettet af hensyn til copyright) Graf illustrerede pointe på foregående slide (Junker & Stockman, 2002) 26 13

Hvor god? Ordforråd Hvorfor langsommere udvikling af ordforråd i hvert sprog? 1. Begrænset neural hardware? 2. Mindre kvantitativt input på hvert sprog? 3. Sprog relateret til forskellige kontekster? L1: paletkniv, hovedpudebetræk, at skufle L2: kvadratrod, indholdsfortegnelse, eftersidning L1 + L2: cykel, vejrudsigt, opdage Måske både 1, 2, og 3 27 Sproglig udvikling ordforråd Tosprogede haler ind på etsprogede i løbet af skoletiden, men stadig ikke på niveau i 5. klasse (Cobo-Lewis et al., 2002). Problemer Moving target Udvikle både L2 og L1 Dårlig udvikling af L1 fremmer måske udvikling af L2 ordforråd (Golberg, et al. 2008). 28 14

Sproglig udvikling ordforråd (Graf slettet af hensyn til copyright) Viser at tosprogede med ringe mulighed for at bruge L1 udvikler L2 ordforråd til samme gennemsnitlige niveau som etsprogede. Pointe: Men ikke nødvendigvis bedre sprogbrugere og bedre i skolen af den grund. Tosprogedes udvikling i receptivt ordforråd ( PPVT AGE ) fra 4. til 7. år sammenholdt med etsproget norm for deres alder (AGE) (Golberg et al., 2008) 29 Sproglig udvikling ordforråd Også kvalitative forskelle på et og tosprogede Flaske eller dunk? 30 15

Sproglig udvikling ordforråd Også kvalitative forskelle på et og tosprogede Flaske eller dunk? Flaske Sprog A Dunk 31 Sproglig udvikling ordforråd Også kvalitative forskelle på et og tosprogede Flaske eller dunk? Flaske Sprog B Dunk 32 16

Sproglig udvikling ordforråd Også kvalitative forskelle på et og tosprogede Flaske eller dunk? Flaske Dunk A-B tosproget 33 Sproglig udvikling ordforråd Også kvalitative forskelle på et og tosprogede Flaske eller dunk? Flaske Dunk A-B tosproget 34 17

Sproglig udvikling ordforråd Også kvalitative forskelle på et og tosprogede Flaske eller dunk? Flaske Dunk A-B tosproget Ameel et al., 2005 35 Hvor god kan man blive? Sproglyd Små forsinkelser, nogle overkommes, andre bliver To separate lydsystemer, men interaktioner Ofte accent i enten det ene eller i begge sprog Grammatik To separate systemer kan interagere Ordforråd Specifikt ordforråd: tosprogede < etsprogede Totalt ordforråd: tosprogede > etsprogede Konceptuelt ordforråd: tosprogede = etsprogede Mindre kvalitative forskelle 36 18

Hvad har betydning for tosprogedes sproglige udvikling? 37 Hvad har betydning? Sekventielt vs. simultant? 38 19

Grafer (Grafer slettet af hensyn til copyright.) Viser at simultant tosprogede i begyndelsen har et forspring (ikke overraskende) men forskellen mindskes gennem skoletiden 39 Hvad har betydning? Socioøkonomisk status? 40 20

Grafer (Grafer slettet af hensyn til copyright.) Viser tosprogede ikke må tages over én kam. Mange grupper af tosprogede klarer sig lige så godt som etsprogede i uddannelsessystemet. Tyder på at andre faktorer end tosprogethed er vigtige 41 Sprogvalg og sproglig dominans Tosprogede ender ofte med helt eller delvis at vælge majoritetssproget afhængigt af det sproglige miljø: etsproget eller tosproget miljø Etsproget miljø (bortset fra familien) Taler næsten udelukkende majoritetssproget (fx en dansk-spansk tosproget i Danmark) Moren tiltaler på spansk, barnet svarer på dansk Tosproget miljø Den tosprogede kodeskifter mellem sprogene Men taler typisk majoritetssproget mere og mere 42 21

Esdahl (2001) 43 Hvorfor teste tosprogede? SLI, afasi, dysfonologi osv. også hos tosprogede Udfordring: skelne tidlig fase i dansktilegnelse fra særlige sproglige problemer PISA: 50% ikke-vestlige indvandrere og efterkommere læser for dårligt OECD: Immigrant-baggrund = mindre chance for uddannelse 44 22

OECD, 2010 45 Hvordan teste tosprogede? Basale krav til en test: Vurdere børn på lige vilkår Validitet: måler det den skal måle Reliabilitet: måler det samme hver gang 46 23

Hvordan teste tosprogede? Optimalt teste barnet på begge sprog Vanskeligt og resursekrævende (ca. 200 sprog i dk) Variabler: år med dansk, % brug, socøkon., kultur, flygtningetraumer 47 Vis hvad du kan (Undervisningsmin.) Tidskrævende Afhængig af den der udfører testen Ukendt validitet Ukendt reliabilitet Ikke udarbejdet til at afdække specialpædagogiske behov eller funktionsnedsættelser 48 24

Vis hvad du kan - vejledning Sprogscreeningsmaterialet er udformet således, at det kan give et billede af centrale træk i det tosprogede barns sprogfærdighed på dansk. Der lægges ikke op til en grundig udredning af barnets samlede sproglige kompetencer Der er tale om et øjebliksbillede, hvor faktorer som emnevalg, deltagernes relation og kendskab til hinanden og deres opfattelse af situationen og formålet også spiller ind 49 Vis hvad du kan - kvalitativ Hvordan har barnets sprogtilegnelse været (pludret, sen/hurtig til at sige de første ord)? Svarmulighed: Ja/nej + fri tekst (4-5 år) eller fri tekst (3 år) Forstår og kender barnet mange ord på modersmålet? Svarmulighed: Ja/Nej + fri tekst Forstår og kender barnet mange ord på dansk? Svarmulighed: Fri tekst Taler barnet i sætninger/flere ord i sammenhæng på modersmålet/modersmålene? (Hvordan spørger barnet for eksempel om mælk?) Svarmulighed: Ja/Nej + fri tekst 50 25

Soc.ministeriets nye materiale Dorthe Bleses lektor, SDU Werner Vach prof. i statistik Philip Dale professor, leder af Speech/Hearing Sci, Univ. New Mexico, Main editor for Journal of Child Language Sheena Reilly, professor, director of Speech Path. Univ. Melbourne Jarrad Lum, psykolog, lektor, SDU og Deakin Univ., School of Psychology Gunna Funder, ph.d. fra Center for Mellemøststudier, SDU, nu VUC Fyn Anders Højen, lektor, SDU 51 Soc.ministeriets nye materiale Afprøvet i tre pilottests, 199 børn i pilot 3 Tests justeret eller kasseret (scores forkert, ikke normal-distribution af score mm) Høj intern validitet (deltest korrelerer) Høj ekstern validitet (korrelerer med andre tests Reynell, Peabody, Viborg, Sproglig test 1) Normeres i øjeblikket på flere tusind et- og tosprogede 52 26

Eksempel Eksempel på analyse af resultater fra pilot test t af narrativ test t 53 Distribution of scores reported by grade and language status: Balloon Narrative Picture 1 54 27

Correlation between Balloon and Nightmare Story 55 Eksempel på hvordan man kan tage højde for tosprogethed i tolkning af resultater i forhold til etsproget norm Tosproget Over cut off Under cut off Dansk < 1 år Dansk > 1 år Generel indsats Lav score i tests hvor tosprogede ofte scorer højt Høj score i tests hvor tosprogede ofte scorer højt Særlig indsats Hører lidt dansk Hører meget dansk Familieindsats Dansk < 2 år Dansk > 2 år Generel indsats 28

Litteratur Ameel, E., Storms, G., Malt, B. C., & Sloman, S. A. (2005). How bilinguals solve the naming problem. Journal of Memory and Language, 53, 60-80. Bialystok, E., Craik, F. I. M. & Klein, R. (2004). Bilingualism, aging, and cognitive control: Evidence from the Simon task. Psychology and Aging, 19 (2), 290-303. Bialystok, E. (2005). Consequences of bilingualism for cognitive development. In J. F. Kroll & A. M. B. De Groot (Eds.), Handbook of Bilingualism. Oxford: University Press.. Bleses, D., & Højen, A. (2009). Tosprogethed - hvad er problemet? Mål og Mæle. Bloomfield, L. (1933). Language. London: George Allen & Unwin LTD Burns, T. C., Yoshida, K. A., Hill, K., & Werker, J. F. (2007). The development of phonetic representation in bilingual and monolingual infants. Applied Psycholinguistics, 28(3), 455-474. Cobo-Lewis, A. B., Pearson, B. Z., Eilers, R. E., & Umbel, V. C. (2002). Effects of bilingualism and bilingual education on oral and written English skills: A multifator study of standardized test oucomes. In D. K. Oller & R. E. Eilers (Eds.), Language and Literacy in Bilingual Children (pp. 64-97). Clevedon: Multilingual Matters. Demie, F. (2001). Ethnic and gender differences in educational achievement and implications for school improvement strategies. Educational Research, 43(1), 91-106. Flege, J. E. (1995). Second language speech learning: Theory, findings, and problems. In W. Strange (Ed.), Speech perception and linguistic experience: Issues in cross-language research (pp. 233-277). Timonium, i MD: York Press. Flege, J. E., Yeni-Komshian, G. H., & Liu, S. (1999). Age constraints on second-language acquisition. Journal of Memory and Language, 41(1), 78-104. Golberg, H., Paradis, J., & Crago, M. (2008). Lexical acquisition over time in minority first language children learning English as a second language. Applied Psycholinguistics, 29(1), 41-65. Grosjean, F. (1989). Neurolinguists, beware! The bilingual is not two monolinguals in one person. Brain and Language, 36, 3-15. Hazan, V., & Barrett, S. (2000). The development of phonemic categorization in children aged 6-12. Journal of Phonetics, 28, 377-396. 57 Litteratur Højen, A., & Bleses, D. (2010). Etsprogede og tosprogede med og uden sprogproblemer. Retrieved 01/30, 2010, from http://sprogmuseet.dk/sprogtilegnelse/etsprogede-ogtosprogede-med-og-uden-sprogproblemer/ Jespersen, O. (1941). Sproget: Barnet, Kvinden, Slægten. København: Gyldendal. Junker, D. A., & Stockman, I. J. (2002). Expressive vocabulary of German-English bilingual toddlers. American Journal of Speech-Language Pathology, 11(4), 381-394. Juul, H. (2008). Sproglige færdigheder i børnehaveklassen en sammenligning af årgang 2004 og 2007. Københavns Universitet: Center for Læseforskning. Lutz, A. (2007). Barriers to high-school completion among immigrant and later-generation Latinos in the USA - Language, ethnicity and socioeconomic status. Ethnicities, 7(3), 323-342. Oller, D. K., Pearson, B. Z., & Cobo-Lewis, A. B. (2007). Profile effects in early bilingual language and literacy. Applied Psycholinguistics, 28(2), 191-230. Paradise, J., & Genesee, F. (1996). Syntactic acquisition in bilingual children: Autonomos or interdependent? Studies in Second Language Acquisition, 18, 1-25. Pearson, B. Z., Fernández, S. C. & Oller, D. K. (1993). Lexical development in bilingual infants and toddlers: Comparison to monolingual norms. Lang. Learn., 43, 93-120. Piske, T., MacKay, I. R. A., & Flege, J. E. (2001). Factors affecting degree of foreign accent in an L2: a review. Journal of Phonetics, 29(2), 191-215. Sundara, M., Polka, L., & Genesee, F. (2006). Language-experience facilitates discrimination of vertical bar d-partial derivative vertical bar in monolingual and bilingual acquisition of English. Cognition, 100(2), 369-388. Yeni-Komshian, G. H., Flege, J. E., & Liu, S. (2000). Pronunciation proficiency in the first and second languages of Korean-English bilinguals. Bilingualism: Language and Cognition, 3(2), 131-149. 58 29