GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

Relaterede dokumenter
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Efterafgrøder (økologi)

Vejledning til bekæmpelse af rodgallenematoder og rodsårsnematoder i økologiske gulerødder

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Sådan styres kvælstofressourcen

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

Efterafgrøder strategier

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Tysk strategi til bekæmpelse af nematoder

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Økologiske Markfrø Efterår 2017

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Muligheder og udfordringer i efter- og

TEMADAG 26. OKTOBER 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER/ PÅVIRKER DET SKADEGØRERE?

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

GAU-Sund jord Sunde planter.

TEMADAG 23. JUNI 2010: EFTERAFGRØDER/MELLEMAFGRØDER- PÅVIRKER DET SYGDOMME OG SKADEDYR?

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

Rodukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug i Danmark

Efterafgrøder/mellemafgrøderpåvirker. skadedyr? Temadag 30. nov Ghita Cordsen Nielsen, Landscentret Planteproduktion

Mobil grøngødning til grønsager og bær

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? Vandmiljøplaner

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Efterafgrøder. Hvad ved vi? Hvad bør vi arbejde videre med? Planteavlskonsulent Bente Andersen,

Jordens Frugtbarhed. Årsmøde Region Nord 28. januar Sven Hermansen. Specialkonsulent og Teamleder SEGES-Økologi

Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ

Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Regler for jordbearbejdning

Kamme et alternativ til pløjning?

Det økonomiske økosædskifte

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Forår Udsøgte frø blandninger der understøtter det økologiske markbrug, hvor der er fokus på høj kvalitet.

Roecystenematoder Heterodera schachtii. Pletter i marken med sovende /gule roeplanter Små roer, mange siderødder med cyster

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter

Økologisk Optimeret Næringstofforsyning

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

Proterra Maize. DKK 1683 større fortjeneste pr. ha

Efterafgrøder - Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning

ØKOFRO. Økologiske Markfrø Merværdiblanding Standardblanding Rene Græsser Efterafgrøde Sædekorn Majs

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

1. Biofumigation biologisk bekæmpelse af nematoder og svampe-sygdomme i grønsagssædskifter

Forord. Indholdsfortegnelse

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Hvordan bliver vi bedre til Efterafgrøder? Kristian Thomsen, Planteavlskonsulent

Vejledning til udtagning af jordprøver til analyse for planteskadelige jordboende nematoder

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Går jorden unde HighCrop

REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Forekomst af fritlevende nematoder

ØKOLOGISKE EFTERAFGRØDER

Faglig flaskehals - gødskning. Gør gødskning af dine grønsager til dit fokus 2012 V. Richard de Visser, Gartnerirådgivningen

Vildtafgrøder Mangfoldighed i naturen

A1: Driftmæssige reguleringer

SIKKER RAPSDYRKNING. Hvordan sikrer vi høje udbytter i rapsavlen?

Betydning af efterafgrøder for angreb af fritlevende nematoder i kartofler

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Godkendt. Biodiversitet. til MFO eller pligtig. bier insekter. Egnet for. bier insekter Harer Hjortevildt

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Hellere forebygge, end helbrede!

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Efterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder

Faste kørespor, pløjefri dyrkning og radrensning

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Hestebønner - praktiske erfaringer Søren Ilsøe

Optimér dyrkningen af vinterhvede

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

C12 Klimavenlig planteproduktion

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

Velkommen! Nyt fra forskningen i plantebaseret gødning, efterafgrøder og dyrkningssystemer i øko-grønsager AARHUS UNIVERSITY

Fritlevende nematoder Dyrkningsstrategi for at reducere skader. Rapport 2016

Hvordan sikrer du næringsstofforsyningen på ejendommen? Hvordan får du fuldt udbytte af efterafgrøder?

Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt

DYRKNINGSVEJLEDNING BELFRY

Transkript:

GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK

Problemstillinger Udfordringer For megen nedbør kan vi ikke gøre meget ved Jordpakning ændre adfærd Næringsstofbalance mere kulstof og grøngødning

Mange overkørsler i al slags vejr

Overkørslernes indflydelse på vandets nedsivningshastighed (Chyba, 2012)

Strukturskade

Grøngødning, fangafgrøder, intercropping vælg rigtigt Udnyt grøntsagernes dyrkningssæson Undgå sædskiftesygdomme især i korsblomster

Olieræddike med kålbrok

Grøngødning, fangafgrøder, intercropping vælg rigtigt Udnyt grøntsagernes dyrkningssæson Undgå sædskiftesygdomme især i korsblomster Undgå opformering af frø ved afhugning (f.eks. Boghvede, kulsukker olieræddike) Tilvælg pælerødder når pløjesål skal brydes op Hurtig vækst giver mindre plads til frøukrudt

Grøngødning, fangafgrøder, intercropping vælg rigtigt Mange frø pr m2 medfører: En hurtigere og tættere etablering Mindre og kortere rodvækst Lavere C/N forhold Lavere antal frø pr m2 medfører: Nedsat jorddækning Dybere og kraftigere roddannelse

Grøngødning, fangafgrøder, intercropping vælg rigtigt Udnyt grøntsagernes dyrkningssæson Undgå sædskiftesygdomme især i korsblomster Undgå opformering af frø ved afhugning (f.eks. Boghvede, kulsukker olieræddike) Tilvælg pælerødder når pløjesål skal brydes op Hurtig vækst giver mindre plads til frøukrudt Producer meget biomasse brug blandinger med denne evne

Purhavre

Dilemma rodgallenematoder (Meloidogyne hapla) Grønsager der er vigtige i den økologiske produktion er meget gode værter for rodgallenemato der Kilde: Gartneri Rådgivningen

Tysk strategi for at nedbringe antallet af rodgallenematoder 1. Kombination af kløvergræs og vintervikke+rug sås senest 1/9 2. Mål 300 graddage næste forår[dage x grader over 8 grader = 300] 3. Nedmuld fangafgrøden 4. Sortbrak i 2 måneder afslut med at gøde med kompost 5. Så purhavre Avena stringosa af sorten Pratex 6. Klar til såning af gulerødder året efter

Forsøj gennemført på 4 øko-gård I DK 350 300 250 200 150 100 50 0 Denfood 300 graddage den 10. juni 400 350 300 250 200 150 100 50 0 hvornår nås de 300 graddage Elmegaard 300 graddage den 4. juni 350 300 250 200 150 100 50 0 DanOrganic 300 graddage den 6. juni 250 200 150 100 50 0 Skoulund 300 graddage den 21. juni Kilde: Gartneri Rådgivningen

Resultater Catch crop for nematodes M. Hapla, German strategy 2017, (preliminary results) Location Meloidogyn e hapla Pratylenchus crenatus neglectus penetrans Paratylenchus spp Tylenchorynchus spp Trichodorus spp Beneficial nematodes Lindegården Control 1610 0 820 580 0 240 10 3450 Catch crop 10 0 219 134 0 130 10 2480 Marienlyst Skoulund DenFood Control 400 312 0 378 0 50 40 4470 Catch crop 0 95 3 142 10 90 0 3990 Control 63 104 13 13 0 160 150 5680 Catch crop 10 75 10 5 0 200 50 5900 Control - - - - - - - - Catch crop 29 119 294 55 63 500 23 - Soil samples has been taken 18th of Aug. 2017, at a time where that not all M. Hapla to be free living J2 but some root knots. Samples has been tested at HLB, except DenFood tested at Blgg. Control plot is clover grass, winter rye and oat at Karup, Sdr. Felding and Hvalpsund respectively, harvested in august. Catch crop is clover grass with winter vetch seeded in september 2016 and mulched down 10. june 2017. This is a demonstration and not trials with replications. Kilde: Gartneri Rådgivningen

Sådan vælger du din grøngødning eller dækafgrøde Potentiel mineralisering i marken Jordtype Vælg dit formål Kvælstoffiksering, fangafgrøde, jordforbedring, tilførsel af organisk materiale Mulig sådato Vinterfast Sædskifte Korsblomst, kartofler, løg, gulerødder osv Hvornår skal efterfølgende afgrøde etableres Hvilken afgrøde skal der etableres

Blandinger der passer til formålet Nmin potential Etablering Vinter Etablering ved høst Jordtype Behov/formål grøngødning år 1 fast Sædskifte Hovedkultur år 2 hovedkultur år 2 Blanding Middel JB5-6 N-produktion 16.aug - 25.aug Nej med kål og korsblomstrede Spidskål 16. - 30.april 2 Stor JB5-6 N-fangafgrøde 16.aug - 25.aug Nej med kartofler Kartofler 16. - 30.april 3 Middel JB5-6 N-produktion 26.aug - 5.sep Ja med kål og korsblomstrede Hvidkål 16. - 31.maj 5 Blanding Art Andel kg/ha blanding 2 Fodervikke Gravesa 25% 59 Honningurt Beehappy 25% Blodkløver Heusers Ostsaat 25% Hestebønne Vertigo 25% 3 Westerw. rajgræs Suxyl 20% 19 Rødkløver Milvus d. Øko 20% Olieræddike Brutus 20% Gul sennep Litember 20% Fodervikke Gravesa 20% 5 Rødkløver Milvus d. Øko 45% 45 Vinterrug 10% Vintervikke Rea 45% Kilde: Gartneri Rådgivningen

Blandinger der passer til formålet Blanding 3 Blanding 5 Blanding 2 Kilde: Gartneri Rådgivningen

Fangafgrøder imellem rækkerne Intercropping er relevant i sene afgrøder Intercropping reducere udvaskning Intercropping forøger kvælstoffiksering Intercropping kan sikkert reducere risiko for afstrømning fra jordoverfladen Men Timing er livsvigtig for at undgå konkurrence om nærringsstoffer Arterne skal vælges med omhu Maskiner til mekanisk høst findes ikke endnu Kilde: Gartneri Rådgivningen