AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter"

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET DC A - NATIO NALT C ENTER FO R FØ DEVARER O G JO RDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter NaturErhvervstyrelsen har den 4. juli 2014 fremsendt bestilling på et notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter til DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet. Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforskere Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Peter Sørensen, Karen Søegaard og Lise Nistrup Jørgensen samt professor Per Kudsk, alle Institut for Agroøkologi. Besvarelsen er udarbejdet som led i Aftale mellem Aarhus Universitet og Fødevareministeriet om udførelse af forskningsbaseret myndighedsbetjening m.v. ved Aarhus Universitet, DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, (punkt BP-1 og FM-3 i aftalens Bilag 2). Med venlig hilsen DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Rikke Flinterup Specialkonsulent Dato: 2. oktober 2014 Direkte tlf.: Mobiltlf.: Fa x: Sagsnummer: Afs. CVR-nr.: Reference: rcf Sid e 1 / 1 Rikke Flinterup Specialkonsulent, Koordinator for myndighedsrådgivning. Kopi til: Center for Innovation DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug Aarhus Universite t Blichers Allé Tjele Tlf.: Fax: / dca.au.dk/

2 DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 2. oktober 2014 Notat vedr. anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrødearter Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Peter Sørensen, Karen Søegaard, Per Kudsk og Lise Nistrup Jørgensen, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi BAGGRUND Til brug for gødskningsbekendtgørelsen for planperioden 2015/2016 ønsker NaturErhvervstyrelsen (NAER) at undersøge om listen med arter, der kan anvendes som efterafgrøder efter de nationale regler, kan udvides. NAERs begrundelse herfor er, at kun de afgrøder, der kan anvendes som nationale efterafgrøder, kan indgå i MFO-efterafgrødeblandinger. NaturErhvervstyrelsen har på den baggrund den 4. juli 2014 fremsendt bestilling til DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på et notat vedrørende anvendelse af nye arter som pligtige efterafgrøder. Af bestillingen fremgår følgende: DCA bedes redegøre for den kvælstofreducerende effekt af nedenstående afgrøder: jordskokke, kællingetand, lucerne, solsikke, honningurt, boghvede og farvevajd og evt. andre arter som DCA mener, egner sig som efterafgrøder. Endvidere kan der, fra NAERs side, blive tilføjet yderligere arter til denne bestilling, da der pt. er en afklaringsproces i gang. Det antages, at arterne anvendes som efterafgrøder efter de gældende regler i gødskningsbekendtgørelsen. Det vil sige at afgrøden skal sås senest 1. august, dog 20. august hvis der er tale om korsblomstrede afgrøder, og at de tidligst må nedmuldes den 20. oktober og skal efterfølges af en vårsæd. Hvis det af dyrkningsmæssige årsager eller i forhold til sikring af effekten er hensigtsmæssigt at sætte andre så datoer eller nedmuldningsdatoer, skal det angives. Hvis effekten er dokumenteret, men mindre end på de eksisterende efterafgrøde arter, skal effekten og et omregningsforhold fremgå. Eventuelle usikkerheder i dokumentationen skal fremgå. Hvis effekten af afgrøderne som efterafgrøder ikke er dokumenteret på nuværende tidspunkt, bedes DCA angive om de indgår i eksisterende markforsøg, og et bud på en tidshorisont for hvornår DCA kan tilvejebringe data så effekten af de resterende relevante afgrøder kan dokumenteres. DCA bedes tilvejebringe det nødvendige data på relevante afgrøder, herunder ved markforsøg. Igangsættes nye markforsøg skal DCA give et skøn på tidshorisonten for svar fra forsøgene. Der bedes redegøre for hvorvidt de nye arter vil påvirke forbruget af pesticider på efterafgrøder. 1

3 BESVARELSE Afgrænsning af besvarelsen til ikke-bælgplanter I nærværende besvarelse er udelukkende vurderet ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder, dvs. arter af ikke-bælgplanter. Begrundelsen er, at anvendelsen af bælgplanter som efterafgrøde (i blandinger eller i renbestand) vil betyde, at risikoen for udvaskning efter dyrkning af efterafgrøderne, vil være større end ved anvendelse af ikke-bælgplanter (f.eks. Vinther et al., 2011). Dette illustreres f.eks. i Vinther et al. (2011), hvori beskrives et worst case scenarie med et kvælstofindhold i overjordisk plantemateriale på 134 kg N/ha i bælgplanten foder-vikke (Vicia sativa ) i november på lerjord (JB6-7) (Thorup-Kristensen, 2006). I april året efter var kvælstofindholdet i bælgplantens overjordiske dele faldet til 75 kg N/ha. Om der reelt er sket en udvaskning af kvælstof fra bælgplanten i vinterens løb afhænger bl.a. af temperatur- og nedbørsforhold, der har betydning af omsætning af dødt plantemateriale og nedadgående vandbevægelse. Jordtypen har desuden betydning for hvor meget nedbør, der skal til for at udvaske en given mængde kvælstof (Hansen og Thomsen, 20xx). I første år (2012) af GUDP-projektet OptiPlant blev der målt godt 90 kg N/ha i overjordisk plantemateriale af fodervikke i renbestand på lerjord i november (Østergaard et al., 2013). Indholdet af mineralsk N i jorden (N-min) var forholdsvist lavt og på niveau med forsøgsled uden efterafgrøde (ca. 30 kg N/ha i cm dybde). Bælgplanteefterafgrøden syntes således ikke at have reduceret N-min i forhold til jord uden efterafgrøde men derimod produceret formentlig omkring 90 kg N/ha i overjordisk biomasse foruden et ukendt indhold af kvælstof i rødderne. Året efter (Billede 1) blev der i samme forsøg målt mere end 100 kg N/ha i overjordisk plantemasse af fodervikke (personlig meddelelse Ingrid Thomsen, Aarhus Universitet). Selvom et kvælstofindhold på kg N/ha ikke overgår worst case -eksemplet ovenfor viser det, at der kan bindes store mængder kvælstof i bælgplante-efterafgrøder, der vokser på jord med et forholdsvist lavt indhold af mineralsk N, og at det måske er mere almindeligt end antaget i Vinther et al. (2011). 2

4 Billede 1. Fodervikke spredt 12. juli 2013 før høst af vinterhvede. Foto: Store Heddinge, efteråret 2013, Karin Dyrberg, Aarhus Universitet. Et kvælstofindhold på mere end 100 kg N/ha i overjordisk plantemateriale vil sjældent kunne opnås i en ikke-bælgplante efterafgrøde med mindre efterafgrøden dyrkes efter visse grøntsager, der efterlader meget kvælstof ved høst, eller hvis efterafgrøden direkte gødes efter høst. Sørensen (1992) tilførte således 150 kg N/ha før såning af ikke-bælgplanterne honningurt (Phacelia tanacetifolia), solsikke (Helianthus annuus) og italiensk rajgræs (Lolium multiflorum) midt i juli eller i begyndelsen af august for at simulere en grønsags-forfrugt. Derved blev der opnået et gennemsnitligt N-min indhold på 260 kg N/ha i cm dybde ved såning af efterafgrøderne. Midt i november var der optaget ca. 140 kg N/ha i overjordisk plantemateriale af honningurt og rajgræs. Simmelsgaard (1991) opnåede op til 100 kg N/ha i overjordisk plantemateriale af alm. rajgræs (Lolium perenne) gødet med 100 kg N/ha i kartoffelfrugtsaft i september. Forsøgene viser, at hvis efterafgrøder gødes før eller efter såning, kan veletablerede efterafgrøder af ikke-bælgplanter optage store mængder kvælstof. Bælgplanter adskiller sig imidlertid fra ikke-bælgplanter ved at være i stand til at opnå et stort indhold af kvælstof også under forhold, hvor der er et lavt indhold af tilgængeligt kvælstof i jorden og dermed begrænset risiko for udvaskning. Det ekstra bundne kvælstof kan frigives i efterfølgende år og dermed øge risikoen for udvaskning. Ved dyrkning af udelukkende ugødede ikke-bælgplanter, vil udvaskningen derimod aldrig kunne blive større, end hvis der ikke var blevet dyrket en efterafgrøde. Blandinger af bælgplanter og ikke bælgplanter vil i efterafgrødens vækstperiode ofte kunne reducere jordens indhold af uorganisk kvælstof til omtrent samme niveau som ikke bælgplanter, mens bælgplanter i renbestand generelt er mindre effektive end ikke bælgplanter (referencer i Thomsen og Hansen, 2010). Ud fra et miljøhensyn vurderes det, at dyrkning af bælgplanter som efterafgrøde til en vis grad kan sidestilles med kvælstofgødskning af ikke-bælgplante efterafgrøder, idet begge øger risikoen for merudvaskning i forhold til dyrkning af ugødede ikke-bælgplanter. Gødskning af ikke-bælgplante efterafgrøder vil øge risikoen for udvaskning både det efterår de 3

5 gødes og efterfølgende år, mens blandinger af bælgplanter og ikke-bælgplanter vil øge risikoen for udvaskning efter evt. nedvisning af frost eller nedmuldning og især i de efterfølgende år. Hvis bælgplanter ønskes inkluderet blandt de efterafgrødearter, der kan anvendes efter de nationale regler, kan efterafgrøderne belægges med en eftervirkningsværdi, der fratrækkes gødningsnormen for den efterfølgende afgrøde. Dermed mindskes risiko for merudvaskning. Eftervirkningsværdien bør dog være større end den værdi, der fratrækkes ikke-bælgplante-efterafgrøder (17 og 25 kg N/ha, Anonym, 2014). Thomsen og Hansen (2010) vurderede eftervirkningen af bælgplante-efterafgrøder på baggrund af kerneudbytter i den efterfølgende afgrøde, men inkluderede ikke øget risiko for udvaskning ved dyrkning af bælgplante-efterafgrøder med stort indhold af kvælstof i plantematerialet. Dokumentation af effekt I det følgende gives en vurdering af de ikke-bælgplantearter, som er nævnt i bestillingen. Desuden er der søgt dokumentation for arter, som indgår i frøblandinger, der er tilgængelige på det danske marked. Vurdering af arterne bygger i de fleste tilfælde på forsøg med bestemmelser af arternes optagelse af kvælstof i overjordisk plantemateriale og reduktion af N-min i jorden. I enkelte tilfælde indgår desuden måling af artens udvaskningsreducerende effekt og visuel bedømmelse af væksten. Hvorvidt en given arts udvaskningsreducerende effekt menes at være veldokumenteret må bero på et skøn over, hvor repræsentative oplysningerne menes at være. Både temperatur- og nedbørsforhold varierer fra år til år, ligesom jordtype og lokalitet kan have stor betydning for etableringen af efterafgrøder. Dette skyldes, at efterafgrøder i de fleste tilfælde skal etableres inden for en snæver tidsperiode eller udstrøs i en voksende afgrøde, hvor etableringen er meget afhængig af årets vejrforhold. Nye foreslåede arter I bestillingen ønskes redegjort for en række specifikke arters udvaskningsreducerende effekt: jordskok (Helianthus tuberosus), kællingetand (Lotus corniculatus), lucerne (Medicago sativa L.), solsikke (Helianthus annuus), honningurt (Phacelia tanacetifolia, Billede 2), boghvede (Fagopyrum esculentum) og farvevajd (Isatis tinctoria, Billede 3). Af disse udelades de kvælstofbindende arter kællingetand og lucerne ud fra argumentationen i ovenstående afsnit. Jordskok Jordskok kan benyttes som en vildtafgrøde, der kan fungere som føde og skjul for dyrevildt (Anonym, a). Jordskok er ligeledes afprøvet som en afgrøde til biomasseproduktion (Larsen et al., 2009). Arten etableres i lighed med kartofler ved lægning af knolde i jorden om foråret. Knolde, der efterlades eller lægges i jorden om efteråret, vil sandsynligvis først danne overjordiske stængler og blade om foråret. Det vurderes derfor, at jordskok ikke er velegnet som efterafgrøde i traditionel forstand. 4

6 Solsikke Solsikke er af Sørensen (1992) anvendt som efterafgrøde i et sædskifte med simuleret grønsagsproduktion. Ved tidlig såning (midt juli eller i begyndelsen af august) optog afgrøden i gennemsnit af fire år kg N/ha i overjordisk plantemasse. Dette var dog mindre end N- optagelsen i honningurt og italiensk rajgræs. Solsikke faldt desuden betydeligt mere i kvælstofoptagelse ved såning midt i august end honningurt og italiensk rajgræs, hvilket tyder på, at den er mere afhængig af tidlig såning end de to andre arter. Det vurderes, at der er for få resultater til, at solsikke kan anbefales som en efterafgrøde, der kan indgå i renbestand i de nationale regler. Honningurt Honningurt (Billede 2) som efterafgrøde er omtalt af Hansen et al. (2011), som foreslår, at honningurt kan anvendes som pligtig efterafgrøde ved såning efter høst, dog senest den 10. august. Efterfølgende er igangsat GUDP-projektet OptiPlant, hvor honningurt er spredt før høst på lerjord. I første forsøgsår (2012) blev der i løbet af efteråret optaget godt 25 kg N/ha i honningurts overjordiske plantemateriale (Østergaard et al., 2013). Billede 2. Honningurt. Frø spredt 12. juli før høst af vinterhvede. Foto: Store Heddinge, efteråret 2013, Karin Dyrberg, Aarhus Universitet. 5

7 Der indgik desuden honningurt som efterafgrøde sået efter høst i et enkelt år i et forsøg med tilførsler af forskellige mængder organisk stof (Hansen, 1994). I et forsøgsled med minimal tilførsel (handelsgødning til hovedafgrøden, fjernelse af halm og uden dyrkning af efterafgrøder) var udvaskningen 129 kg N/ha, mens udvaskningen var 60 kg N/ha, hvor der blev dyrket honningurt, gødet med gylle til hovedafgrøden og efterladt halm. Forsøget adskiller sig fra de fleste andre forsøg med efterafgrøder, da der ikke er en direkte sammenligning mellem behandlingerne med og uden efterafgrøde. Resultatet tyder dog på, at honningurt kan være en effektiv efterafgrøde. Det vurderes, at honningurt er lidt mere langsom i sin udvikling end olieræddike og gul sennep, men generelt afhænger arternes udvikling i efteråret af vejrforholdene, der kan variere meget fra år til år og fra lokalitet til lokalitet. Det vurderes, at honningurt kan indgå i de nationale regler ved såning før 10. august. Billede 3. Farvevajd til højre for midten og alm. rajgræs til venstre, begge sået som udlæg i vårbyg i foråret Yderst til venstre blomstrende olieræddike (frø spredt den 4. juli før høst af vinterbyg den 24. juli) og yderst til højre olieræddike (frø spredt i vårbyg den 6. august før høst den 29. august). Foto: Foulum den 23. september 2008, Elly M. Hansen. 6

8 Boghvede Boghvede (Billede 4) omtales af Hansen et al. (2011), som nævner, at der formentlig ikke findes danske målinger af boghvedes evne til at optage kvælstof om efteråret. Efterfølgende er boghvede afprøvet på lerjord i GUDP-projektet OptiPlant, hvor der ikke er blevet opnået veletablerede bestande af boghvede, der er spredt ud før høst. I 2012 blev der optaget 10 kg N/ha i overjordisk plantemasse i parceller med boghvede (Østergaard et al., 2013). På baggrund af en visuel bedømmelse af parcellerne vurderedes det, at plantematerialet formentlig hovedsagelig bestod af ukrudt og spildfrø. I 2013 og 2014 er det ligeledes kun lykkedes at opnå en tynd bestand af boghvede. Boghvede kan på den baggrund ikke anbefales som en efterafgrøde, der kan indgå i de nationale regler i renbestand. Billede 4. Blomstrende boghvede samt ukrudt. Foto: Alrø den 21. september 2012, Ingrid K. Thomsen. Farvevajd Da farvevajd er en korsblomst, er det allerede tilladt at benytte denne art som efterafgrøde under de nationale regler. I modsætning til en enårig korsblomstret art som gul sennep er farvevajd to- til flerårig (Suhr et al., 2005). Farvevajd er som efterafgrøde testet ved såning som udlæg i vårbyg (Munkholm og Hansen, 2012). Som gennemsnit af to år optog farvevajd 28 kg N/ha, hvilket var på niveau med alm. rajgræs. Så vidt vides foreligger der ikke resultater for udspredning af frø af 7

9 farvevajd før høst, men det vurderes, at arten vil være for længe om at vokse til i forhold til olieræddike og gul sennep og derfor uegnet til såning før eller efter høst af hovedafgrøde. Andre muligheder Rug Under de nuværende nationale regler er det tilladt at så eller udstrø rug før eller efter høst, dog senest 1. august. Formentlig sås korn som efterafgrøde først og fremmest efter høst (Knudsen, 2013) og derfor kun i begrænset omfang, da de færreste landbrugsafgrøder høstes før 1. august. Ved såning i september fandt Andersen et al. (1994), at vinterrug som hovedafgrøde var den mest effektive kvælstofopsamler om efteråret i sammenligning med vinterhvede og vinterbyg. Forfatterne undersøgte N-optagelsen i både vinterrug, -hvede og -byg i slutningen af november ved to såtidspunkter (10. september og 1. oktober) og efter forskellige forfrugter samt på både grovsand (JB1) og ler (JB7). Ved såning 10. september opsamlede rug i gennemsnit 35 kg N/ha på lerjord og 15 kg N/ha på sandjord ved måling sidst i november. Vintersædens vækst om efteråret viste en klar sammenhæng med mængden af N-min i jorden efter høst af den foregående afgrøde. Indholdet af N-min før såning af vintersæden varierede fra 28 til 43 kg N/ha på lerjord og fra 20 til 33 kg N/ha på sandjord i 0-50 cm dybde. Den største mængde N-min blev fundet efter vårraps og markært i sammenligning med vårbyg. Der blev ikke taget jordprøver senere på efteråret til vurdering af N- min. I Projektet HighCrop tyder foreløbige resultater på, at udsåning af vinterrug i blanding med vinterraps kan have stor kapacitet til at reducere udvaskningen ved såning 23. august. Effekten varierede dog betydeligt fra år til år med ringere effekt ved såning ca. 10. september. Plantebestanden af efterafgrøden bestod overvejende af vinterrug (personlig meddelelse, Peter Sørensen, Aarhus Universitet). Observationer i 2014 i RowCrop-projektet tyder på, at vinterrug bør ompløjes om vinteren for at undgå reduceret kvælstofforsyning til en følgende kornafgrøde, som følge af langsom kvælstoffrigivelse eller kvælstof immobilisering efter ompløjning af rugen (personlig meddelelse, Peter Sørensen, Aarhus Universitet). Stauderug (Secale cereale var. multicaule) er ligesom alm. vinterrug afprøvet i et etårigt demonstrationsforsøg ved Foulum. I 2013 blev vinterrug (Secale cereale) som efterafgrøde spredt den 1. august inden høst af vårbyg den 15. august (Billede 5). Som det fremgår af billedet, medførte det en meget ringe bestand, formentlig fordi det har været for tørt til at rugen kunne spire. I samme forsøg blev stauderug sået den 20. august efter høst af vårbyggen. I det lune efterår udviklede stauderugen sig fint (Billede 6) i sammenligning med alm. rajgræs sået som udlæg i vårbyggen om foråret (Billede 7). I demonstrationsforsøget var der ingen målinger af kvælstofoptagelsen, men det visuelle udtryk tyder på, at stauderug sået inden 20. august vil kunne være en effektiv efterafgrøde. Dette stemmer med, at Thorup-Kristensen (1993) omtaler stauderug som en vinterrug med kraftig vækst om efteråret, hvor stauderugen i et grønsagssædskifte optog omtrent samme mængde 8

10 kvælstof i overjordisk plantemateriale som honningurt og italiensk rajgræs sået samtidigt (1. august 1990) og reducerede N-min om efteråret med næsten 100 kg N/ha ved måling i november. I et andet forsøg optog alm. vinterrug sået i første uge af august i gennemsnit af to år 26 kg N/ha i overjordisk plantemasse og reducerede N-min i november til 16 kg N/ha, hvilket var en signifikant reduktion på 53 kg N/ha i forhold til parceller uden efterafgrøde (Thorup-Kristensen, 2006). Billede 5. Enkelte planter af alm. vinterrug. Frø spredt 1. august 2013 i vårbyg før høst. Foto: Foulum den 10. oktober 2013, Elly M. Hansen. Billede 6. Stauderug sået den 20. august 2013 efter høst af vårbyg. Foto: Foulum den 10. oktober 2013, Elly M. Hansen. 9

11 Billede 7. Alm. rajgræs sået som udlæg i vårbyg om foråret Foto: Foulum den 10. oktober 2013, Elly M. Hansen. På baggrund af ovenstående vurderes det, at stauderug og alm. vinterrug kan indgå blandt de nationale efterafgrøder ved såning før den 20. august. Andre arter Antallet af ikke-kvælstofbindende arter, som kunne tænkes at være egnede som efterafgrøder er lang. Suhr et al. (2005) omtaler således i alt 28 ikke-bælgplanter, der kan benyttes som efterafgrøde eller grøngødning. Deriblandt findes 7 græsser, 6 korsblomstrede arter og 4 kornarter. De resterende 11 arter er bibernelle, boghvede, cikorie, farvevajd, hør, honningurt, alm. katost, natlys, solsikke, spinat, fløjlsblomst og vinterportulak. Cikorie kan allerede benyttes som efterafgrøde, og boghvede, farvevajd, honningurt og solsikke er omtalt ovenfor. Thorup-Kristensen (2001) afprøvede i et enkelt år alm. katost (Malva sylvestris) og alm. klinte (Agrostemma githago), som optog henholdsvis 105 og 132 kg N/ha og reducerede N-min med mere end 100 kg N/ha ved måling i november. De øvrige arter er formentlig ikke afprøvet i danske forsøg. På det danske marked findes flere arter eller blandinger af arter beregnet til såning som frivillig efterafgrøde. Foruden boghvede, honningurt og oliehør angives disse at indeholde sandhavre, purhavre, sort havre (f.eks. Anonym, b), sæddodder og nigerfrø (Guizotia abyssinica, Anonym, c). Da der hersker en del uklarhed mht. danske og latinske navne, er det muligt, at samme art indgår i forskellige blandinger under forskellige betegnelser. Sæddodder, som også kaldes hundehør og tidligere har været ukrudt i hørmarker, hører til korsblomtfamilien (Rostrup og Jørgensen, 1961). Nigerfrø hører til kurvblomstfamilien og er hjemmehørende i Afrika, men findes forvildet i Danmark (Frejvald, 2006), formentlig fordi den indgår i fuglefrøsblandinger. 10

12 Ud over honningurt, alm. vinterrug og stauderug, er det ikke muligt at anbefale en række nye efterafgrøder til såning i renbestand under de nugældende regler, da effekten af de fleste arter ikke er tilstrækkeligt dokumenteret under landbrugsmæssige dyrkningsbetingelser. Blandinger generelt Såning af blandinger af arter eller sorter til forskellige formål er velkendt i alm. landbrugsproduktion. For eksempel blandes arter og sorter af græsmarksplanter for at sikre en mere stabil etablering og produktion af kløvergræsmarker under varierende vejr- og jordbundsforhold. Blandinger af arter til udsåning som efterafgrøde vurderes ligeledes at øge chancerne for en mere stabil etablering, især fordi etableringsforskellene ofte er vanskelige. Det gælder både såbedets kvalitet og vandforsyningen under fremspiring. Desuden vil blandinger af arter alt andet lige øge den biologiske mangfoldighed og dermed formentlig gavne biodiversiteten. Det foreslås derfor, at visse arter, som ikke menes at have en veldokumenteret udvaskningsreducerende effekt, kan iblandes eksisterende nationale efterafgrøder. For at sikre at der sås tilstrækkeligt af de arter, der har den bedst dokumenterede effekt på udvaskningen, kan det evt. være nødvendigt at angive et minimum for disses udsædsmængde. I de nationale efterafgrøderegler, findes der ikke angivelser af antal frø, der skal udsås af forskellige efterafgrøder i renbestand. Men hvis der tages udgangspunkt i bl.a. Knudsen (2013) og beregnes hvor mange frø, der anbefales udsået (Hansen et al., 2014, Tabel 1), viser det sig, at der anbefales sået ca. 150 frø/m 2 af korsblomstrede arter (gul sennep, olieræddike og vinterraps), og frø/m 2 af cikorie, korn og græsser. Det foreslås derfor, at disse udsædsmængder af eksisterende nationale efterafgrøder kan udsås i blandinger med nye efterafgrøderarter, som er mangelfuldt dokumenteret mht. udvaskningsreducerende effekt, men som evt. har positiv betydning for biodiversiteten. Der bør ved blandinger af arter tages hensyn til, at arterne kan udsås som en ensartet blanding på hele arealet (nærmere beskrevet af Hansen et al., 2014). Forskellige arter kan desuden have forskellig fremspiring afhængigt af, hvilken dybde de sås i. For at få en god etablering af alle arter i blandingen bør der derfor tages hensyn til, at arterne kan spire tilfredsstillende fra samme sådybde. Nuværende og fremtidige forsøg I eksisterende markforsøg indgår følgende arter i GUDP-projektet OptiPlant (afsluttes i 2016) på lerjord: strandsvingel, olieræddike, gul sennep, fodervikke, alexandrinekløver, boghvede, honningurt og havre samt tre blandinger af efterafgrøder. På sandjord indgår strandsvingel, alm. rajgræs, hvidkløver, humlesneglebælg, rødkløver, olieræddike, vinterraps, vinterrug, vintervikke (Billede 8) samt tre blandinger (Østergaard et al., 2013). I RowCrop-projektet (afsluttes 2017) indgår vinterrug sået efter høst i blanding med enten vinterraps, olieræddike eller med olieræddike og vintervikke. 11

13 Billede 8. Vintervikke. Frø spredt 28 dage før høst. I forgrunden enkelte planter af gul sennep. Foto: Stouby den 25. september 2009, Elly M. Hansen. I bestillingen angives, at dokumentation for effekt af relevante arter skal tilvejebringes. Vi vurderer, at det vil være relevant at tilvejebringe yderligere dokumentation for honningurt, vinterrug og stauderug samt afprøve solsikke, alle sået på forskellige tidspunkter. Hvilke andre arter, såtidspunkter og metoder samt blandinger, som det vil være relevant at inddrage i et nyt forsøg, foreslår vi aftalt nærmere med NaturErhvervstyrelsen, Videncentret for Landbrug og evt. andre organisationer med viden om efterafgrøder. Tidshorisonten for et forsøg vil være tre-fire år, hvilket forhåbentlig vil muliggøre afprøvning af arterne under forskellige vejrforhold. En aftale omkring igangsætning af markforsøg til dokumentation af effekt af nye efterafgrødearter forventes at ske via de sædvanlige aftaleregler mellem NAER og DCA. Opsummering I ovenstående vurdering er udelukkende medtaget ikke-kvælstoffikserende efterafgrøder, dvs. arter af ikke-bælgplanter. Det vurderes at jordskok ikke er velegnet som efterafgrøde i traditionel forstand at solsikke pt. ikke kan anbefales som en efterafgrøde, der kan indgå i de nationale regler i renbestand pga. for ringe dokumentation at boghvede ikke kan anbefales som en efterafgrøde, der kan indgå i de nationale regler i renbestand- 12

14 at farvevajd, som hører til korsblomstfamilien og som allerede er tilladt at dyrke som efterafgrøde under de nationale regler, bør sås som udlæg om foråret at sådatoen for alm. vinterrug og stauderug som efterafgrøde kan ændres til såning efter høst, men før den 20. august at honningurt kan indgå som ny efterafgrøde i renbestand ved såning før den 10. august at det vil være relevant at tilvejebringe yderligere dokumentation for effekt af honningurt, vinterrug, stauderug og solsikke Det foreslås, at de efterafgrøderarter, som er mangelfuldt dokumenteret mht. udvaskningsreducerende effekt, men værdifulde af andre årsager først skal vurderes mht. til risiko for opformering af ukrudt og sygdomme dernæst kan indgå i blanding med efterafgrøder, der indgår i de nationale regler og i givet fald udsås tillige med mindst 150 frø/m 2 af en art i korsblomstfamilien eller mindst 200 frø/m 2 af cikorie, korn eller græs vil kræve 3-4 års forsøg for tilvejebringelse af dokumentation for, om de kan indgå i de nationale regler i renbestand Risiko for opformering af sygdomme og ukrudt Honningurt er ikke i familie med andre kulturplanter, og det forventes derfor ikke, at arten vil opformere sygdomme i afgrøder. Fungicidforbruget vil derfor ikke blive øget ved dyrkning af honningurt som efterafgrøde. Da honningurt normalt ikke overlever vinteren, forventes det ikke, at dyrkning af honningurt som efterafgrøde vil give anledning til ukrudtsproblemer. Rug (både vinterrug og stauderug) kan man allerede under de nuværende regler benytte som efterafgrøde, idet korn må sås før 1. august. Det forventes ikke at vinterrug sået som efterafgrøde før 20. august vil give anledning til øget pesticidforbrug. I pløjefri dyrkningssystemer vil det være nødvendigt at bortsprøjte rugen inden såning, men da det er almindelig praksis i pløjefri dyrkningssystemer, vil effekten på herbicidforbruget være marginal. Hvis de nationale regler for efterafgrøder ændres, så arter, der ikke har en veldokumenteret udvaskningsreducerende effekt, kan iblandes eksisterende nationale efterafgrøder, er der behov for en vurdering af de pågældende arter mht. risiko for opformering af sygdomme og ukrudt. 13

15 Referencer Andersen, A., Olsen, C.C., Djurhuus, J Dyrkning af overvintrende kornarter efter forskellige forfrugter og med forskellig såtid. SP rapport nr. 22. Anonym a. Jordskokker til vildtager. Dyrkningsvejledning. DLF Trifolium. Tilgængelig 12. september Anonym b. FRDK anbefaler disse blandinger. Tilgængelig 12. september Anonym c. TerraLife - BioMax DT september Anonym Vejledning om Gødsknings- og harmoniregler. Planperioden 1. august 2014 til 31. juli Revideret september Ministeriet for fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Naturerhvervstyrelsen. ledning_om_goedsknings_og_harmoniregler_nyeste.pdf. Tilgængelig 12. september Frejvald, P Nigerfrø, Guizotia abyssinica. Tilgængelig 12. september Hansen, E.M Nitratudvaskning og N-optagelse i dyrkningssystemer med Grønne marker og tilførsel af gylle. SP rapport nr. 34. Aarhus Universitet. 31 sider. Hansen, E.M. & Thomsen, I.K. (20xx). Bilag 1. Efterafgrøder: Revurdering af udvaskningsreducerende effekt. I: Schelde, K. et al.: Virkemiddelkatalog. Under udarbejdelse. Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Vinther, F.P Vedrørende boghvede og honningurt som efterafgrøder. Svar til Plantedirektoratet 5. april Hansen, E.M. Thomsen, I.K., Sørensen, P Frøblandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne støtte. Svar til NaturErhvervstyrelsen 14. marts (endnu ikke offentliggjort). Rostrup, E., Jørgensen, C.A Den danske flora. Niende udgave. Gyldendal. 561 sider. 14

16 Knudsen. L. (redaktør) Efterafgrøder. Dyrkningsvejledning. Revideret 28. februar Dansk Landbrugsrådgivning Tilgængelig den 26. september Kræver login. Larsen, S.U. et al Alternative afgrøder. Oversigt over Landsforsøgene 2009, side Videncentret for Landbrug, Skejby. Munkholm, L.J., Hansen, E.M Catch crop biomass production, nitrogen uptake and root development under different tillage systems. Soil Use and Management 28, Simmelsgaard, S.E Slutrapport for projektet: Kvælstofudvaskning efter udbringning af kartoffelfrugtsaft. Aarhus Universitet. Intern rapport. 46 sider. Suhr, K., Thejsen, J., Thorup-Kristensen, K Grøngødning, efterafgrøder og dækafgrøder. Red.: Holmegaard, J. og Jørgensen, O.T. Landbrugsforlaget. 264 sider. Sørensen, J.N Effect of catch crops on the content of soil mineral nitrogen before and after winter leaching. Pflanzenernähr. Bodenk. 155, Thomsen, I.K., Hansen, E.M Vedrørende efterafgrøder hos økologer. Svar til Plantedirektoratet 12. november Thorup-Kristensen, K., The effect of nitrogen catch crops on the nitrogen nutrition of a succeeding crop. I. Effects through mineralization and pre-emptive competition. Acta Agric. Scand. Sect. B. Soil and Plant 43, Thorup-Kristensen, K Are differences in root growth of nitrogen catch crops important for their ability to reduce soil nitrate-n content, and how can this be measured? Plant and Soil 230, Thorup-Kristensen, K Root growth and nitrogen uptake of carrot, early cabbage, onion and lettuce following a range of green manures. Soil Use and Management 22, Vinther, F.P., Hansen, E.M., Thomsen, I.K., Søegaard, K Vedrørende gødningsbekendtgørelsen 2011/12. Svar til Plantedirektoratet 4. marts pdf Østergaard, H.S. et al Efter- og Mellemafgrøder. Oversigt over Landsforsøgene 2013, side Videncentret for Landbrug, Skejby. 15

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad

Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Supplerende spørgsmål til notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen anmodede med bestilling

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Notat vedr. Kontroltrappe for efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. "Kontroltrappe" for efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har med bestilling af 29. januar 2015 anmodet

Læs mere

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning

Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Supplerende spørgsmål til besvarelse vedr. Evaluering af nyt alternativ i gødskningsloven, tidlig såning NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Plantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Yderligere opfølgning vedr. forhøjelse af efterafgrødekravet samt genberegning af efterafgrødegrundarealet NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder

Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af seniorforsker Ingrid K. Thomsen og seniorforsker Elly Møller Hansen, begge Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. fastsættelse af plantetal ved kontrol af efterafgrøder NaturErhvervstyrelsen har den 4. november 2014

Læs mere

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse

Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende Notat om resultater fra OptiPlant vedrørende udvaskning fra kvælstoffikserende afgrøder NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af supplerende spørgsmål til notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugs- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Scenarier til fastsættelse af kriterier for at benytte kvælstoffikserende arter

Læs mere

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning

Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. udvikling af nyt alternativ i gødskningsloven tidlig såning NaturErhvervstyrelsen har den 9. december

Læs mere

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.

Efterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A1-10 Susanne

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad

Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for dækningsgrad AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 30. april 2019 Journal 2018-760-001110 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

Efterafgrøder i praksis

Efterafgrøder i praksis Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Harmonisering af oppløjningsfristen for pligtige efterafgrøder og MFO-efterafgrøder i 2016 NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar

Læs mere

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder

Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.

A1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen. Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Betydningen for kvælstofeffekten af efterafgrøder ved ændrede regler i forhold til etablerings-

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Efterafgrøder - virkning og anvendelse Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike

Læs mere

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen. Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Besvarelse af spørgsmål vedrørende havrerødsot DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige

Læs mere

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

A1: Driftmæssige reguleringer

A1: Driftmæssige reguleringer Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Markforsøg med efterafgrøder. Etableringstidspunktets betydning for effekt, dækningsgrad

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Vurdering af mulighed for at udvide listen over afgrøder med højt kvælstofoptag og lang vækstsæson

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Bestillingen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem pligtige efterafgrøder og alternative virkemidler

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet

Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet AARHUS UNIVERSITY Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Udbytte af kvælstofforsøgene i VirkN-projektet Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Johannes Lund Jensen & Iris Vogeler

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder

Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat om vurdering af omregningsfaktor for tidlig såning af vinterhvede og andet vinterkorn som alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 16. april 2015 Forfatter

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål

Læs mere

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN

1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi

Finn P. Vinther, Seniorforsker, temakoordinator for Miljø og bioenergi INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Spørgsmål vedr. dyrkningsmæssige, økonomiske og miljømæssige konsekvenser af ændringer i gødskningsloven

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark

Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. poppel-plantetal ved dyrkning til energiproduktion i Danmark NaturErhvervstyrelsen (NAER) har den 15.

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd

Forholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd 14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov

Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne efterafgrøder, randzoner, brak og lavskov DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 4. december 2015 Beregning af kvælstofeffekt ved anvendelse af MFO-elementerne, randzoner, brak og lavskov Ingrid K. Thomsen, Elly M. Hansen og Jørgen Eriksen,

Læs mere

C12 Klimavenlig planteproduktion

C12 Klimavenlig planteproduktion C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning

Læs mere

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning

Koordinator for DJF s myndighedsrådgivning Plantedirektoratet Besvarelse/kommentering af to af landbrugets (Landbrug & Fødevarer) høringssvar på gødskningsloven. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Susanne Elmholt Dato: 19.08.2009 Dir.: 8999 1858

Læs mere

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp

Bælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet

Læs mere

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,

Læs mere

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31

Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg

Læs mere

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger

Beskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra

Læs mere

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg

Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Udvaskning af kvælstof: Betydning af jordbearbejdning, såtidspunkt og sortsvalg Elly Møller Hansen 1, Bo Melander 2 & Lars J. Munkholm 1 1 Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum 2 Institut for

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende reglerne om forbud mod jordbearbejdning i visse perioder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 3. februar 2012 Direkte tlf.: 8715 7685 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen: Fagligt grundlag til fastsættelse af udnyttelsesprocenter for organiske handelsgødninger.

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen

AARHUS UNIVERSITET. NaturErhvervstyrelsen AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Vurdering af kvælstofeffekten af forbud mod jordbearbejdning med indførelse af nye undtagelser

Læs mere

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:

Efterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere: Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks

Læs mere

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder

Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug 22. januar 2015 Notat vedr. tilføjelse af brak og vedvarende græs som alternativ til efterafgrøder Elly Møller Hansen, Ingrid Kaag Thomsen, Karen Søegaard,

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet

BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller

Læs mere

Kamme et alternativ til pløjning?

Kamme et alternativ til pløjning? et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra

Læs mere

Forenklet jordbearbejdning

Forenklet jordbearbejdning Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan

Læs mere

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion

Principper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-

Læs mere

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture

Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Afgrøders rodvækst og Conservation Agriculture Hvad ved vi, og hvad arbejder vi med Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN Agrovi 27. november 2017 01/12/2017 2 Emner Rødder, efterafgrøder og kvælstof Sædskifte

Læs mere