LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER?
|
|
- Nicklas Kjeldsen
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 2013 EFTERAFGRØDER
2 FORORD I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem- og efterafgrøder. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde samt anbefalede udsædmængder. Reglerne for efterafgrøder handler om, hvor stor en del af dine marker der skal være tilsået eller tilplantet i vinterhalvåret, samt hvilke afgrøder der må anvendes. Ønskes en uddybning af reglerne på området, henvises til Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, udgivet af NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende etableringsmetoder m.m. kan henvises til 2
3 LOVGIVNING GENERELT OM MELLEM- OG EFTERAFGRØDER Pligtige mellem- og efterafgrøder tjener til at opfylde lovkravet om kvælstofopsamling, men mellem- og efter-afgrøder kan også fungere som sygdomsanerende og jordforbed-rende afgrøde forud for en vinter- eller vårsået afgrøde. Valget af mellem- eller efterafgrøde bør tage afsæt i flere faktorer. Vær opmærksom på de forskellige frister til Natur-Erhvervstyrelsen Såtidspunkt Nedmuldring Mellemafgrøde Før, ved eller lige efter høst; dog senest 20. juli. Efterfølges af vintersæd Tidligst 20. september, før vintersæd etableres Efterafgrøder Før, ved eller lige efter høst: Senest 1. august for andre efterafgrøder Senest 20. august for korsblomstrede Tidligst 20. oktober Ved efterflg. majs; tidligst 1. marts HVEM SKAL HAVE PLIGTIGE EFTERAFGRØDER? Alle med et samlet areal på over 10 ha og et momsgrundlag på over kr fra planteavl eller husdyravl har pligt til at etablere efterafgrøder uanset om du laver gødningsregnskab eller ej. Reglerne gælder dog ikke for gartnerier, frugtplantager, planteskoler og skovbrugsvirksomheder, der ikke dyrker landbrugsafgrøder EFTER HVILKE AFGRØDER SKAL DER ETABLERES EFTER- AFGRØDER? Arealet med pligtige efterafgrøder afhænger af efterafgrødegrundlaget : Afgrøder som regnes til efterafgrødegrundlag: Korn (vår og vintersæd) Korsblomstrede afgrøder: raps (vår og vinter), sennep, rybs Oliehør, solsikke Bælgplanter: ærter, hestebønner, soja Majs 1 årig udtaget arealer Støtteberetiget arealer som ikke dyrkes Andre et-årige afgrøder, der ikke optager kvælstof om efteråret i høståret, f.eks. tidlige kartofler, spinat til frø, lupiner, tidlige grøntsager, græs udlagt om efteråret i renbestand samt en-årige frøafgrøder der sås i juli-maj og høstes inden næstkommende 1. september hvorefter marken står uden plantedække til 20. oktober. Hvor stort et areal skal etableres? Bedrifter med husdyr eller tildelt husdyrgødning mv. svarende til 0,8 DE/ha Bedrifter uden husdyr eller tildelt husdyrgødning mv. svarende til 0,8 DE/ha 14% af efterafrødegrundlag * 10% af efterafrødegrundlag * *efterafgrødearealet skal lægges oven i eventuelle krav i miljøgodkendelsen. ETABLERING AF EFTERAFGRØDER Der må ikke anvendes spildfrø som udsæd, og efterafgrøden skal etableres i efteråret efter normale driftsmæssige principper. Det vil i praksis sige, at der skal ydes samme driftsmæssige indsats, som ved en afgrøde, der skal høstes mht. såtidpunkt, såteknik, udsædsmængde, omsåning m.v. Hvis etableringen af efterafgrøder af en eller anden grund mislykkedes, har du mulighed for at reducere bedriftens kvælstofkvote i stedet. Husk fristen for indberetning til NaturErhvervstyrelsen. MELLEMAFGRØDER SOM ALTERNATIV TIL EFTERAFGRØDER Der er mulighed for at erstatte kravet til efterafgrøder helt eller delvist med mellemafgrøder. Mellemafgrøder etableres forud for vintersædsafgrøder, og må nedmuldes 20. september. Der er en række krav, der skal være opfyldt for mellemafgrøder: Skal bestå af gul sennep, olieræddike eller frøgræs efter høst 2 ha mellemafgrøde kan erstatte 1 ha efterafgrøde Etableres senest 20. juli, Fjernes/nedpløjes tidligst 20. september Plantetal på over 50 stk. pr. m 2 Eftervirkning skal ikke indregnes 3
4 EFFEKTER AF EFTERAFGRØDER ALTERNATIVER TIL EFTERAFGRØDER Det er muligt at opnå reduktion i kravet til efterafgrøder ved at: Reducere bedriftens samlede kvælstofkvote, Udlægge efterafgrøder hos en anden jordbruger Etablere flerårige energiafgrøder Separering og forbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning OPSAMLING OG FRIGIVELSE KVÆLSTOF Først og fremmest tjener mellem- og efterafgrøder til at begrænse tabet af kvælstof, hvilket er til gavn for både vandmiljøet og økonomien. Den største effekt af mellem- og efterafgrøder ses ofte, hvor der er meget kvælstof tilbage i jorden efter høst, hvor f.eks. husdyrgødning anvendes, eller der har været dyrket en kvælstoffikserende afgrøde. Lerjorde er bedre til at fastholde kvælstof end sandjorde, hvorfor effekten oftest er størst på lettere jord. Endelig er tidspunktet for nedpløjning/indarbejdning i jorden vigtig for frigivelsen af det opsamlede kvælstof. FORBEDRE JORDSTRUKTUR Strukturen i jorden er et sammenspil af mange faktorer, f.eks. struktur, porøsitet, dræning og vandholdende evne. Disse egenskaber er vigtige, for at opretholde fundamentet for et højt udbytte. Mellem- og efterafgrøder med kraftige rødder og stor biomasseproduktion afgiver en stor mængde organisk materiale til jorden, til gavn for jordens levende organismer, humusniveauet og den vandholdende evne. Tilførsel af biomasse er særligt vigtigt, f.eks hvis halmen ofte fjernes. Desuden kan rødderne fra efterafgrøder i løbet af efteråret nå ned og hente kvælstof op fra dybere jordlag. Dette giver tillige mulighed for afdræning af overjorden gennem rodkanalerne. SANERENDE EFFEKT PÅ SÆDSKIFTESYGDOMME Ved anstrengte sædskifter, hvor den samme afgrøde ofte etableres i de samme arealer, opstår der risiko for sædskiftesygdomme. Den rette mellem- og efterafgrøde kan hindre opformering af sædskiftesygdomme, som f.eks kålbrok i raps og nematoder i roer og kartofler. Anbefalet efterafgrøder i sædskiftet Kvælstofoptagelse (kg N/ha) Sædskifte*** Lerjord Sandjord Korn uden raps Korn med raps Kartofler Roer Mellemafgrøde Olieræddike* (nem. res.) + (nem. res.) + Gul sennep* (risiko for kålbrok) - + (nem. res.) + Rajgræs* (+) Foderradis (Structurator)** Honningurt*** * Kilde: Efterafgrøder -hvilke skal jeg vælge, Dansk Landbrugsrådgivning 2008 ** Kilde: Forsøgsresultater 2010, Heden og Fjorden, Lemvigegnens Landboforening, forsøgsvirksomheden Ytteborg og de berørte firmaer *** Kilde: Efterafgrøder, DJF rapport Markbrug nr. 37, december 2000 **** Kilde: Dyrkningsvejledning efterafgrøder, Dansk Landbrugsrådgivning
5 ETABLERINGSMETODER ETABLERINGSMETODER Etableringen skal være så billig og sikker som mulig, og gerne kombineret med anden arbejdsgang. Det er vigtigt at etablere efterafgrøden så tidligt og ensartet som muligt, for at få en god effekt. Som tommelfingerregel kan der regnes med at kvælstofoptagelsen falder ca. 2 kg N pr dag, for hver dag etableringen udsættes efter 1. august. Før høst Metode Efter høst Diverse centrifugalspredere evt. monteret på skærebord af mejetærskere eller på bommen af marksprøjten. Sprederen skal sprede 1 m over afgrøden. God fremspiring kan opnås ved at sprede frøene umiddelbart før en længere periode med fugtigt vejr, der giver de små nye rødder mulighed for at søge ned i jorden og etablere sig. Diverse såmaskiner direkte i stub eller efter harvning Forskellige centrifulgalspredere monteret på harver eller i fronten af traktoren. Fremspiringen er bedst, hvor såbedet er godt, f.eks. ved at undgå for meget nedbør og tilslemning. Fordele Mulighed for rettidig etablering Afgrøden kan nå at blive stor nok til effektiv kvælstofoptag Bedre såbed og fremspring Større udvalg af etableringsmetoder Ulemper Dårlig fremspiring, da frø placeres ovenpå jord Risiko for høstbesvær ved sen høst Problemer med rettidigt etablering Afgrøden kan ofte ikke nå at blive stor nok til effektiv kvælstofoptag Tusindkornsvægt (TKV) betydning for etablering Små frø er svære at etablere i en stor bredde. Hvis man ønsker at sprede over en stor afstand, skal der anvendes coated olieræddike, da disse har en større TKV, og derfor er nemmere at sprede ensartet i stor bredde. Gul sennep udvikler sig hurtigt efter såning, men da frøene er små kan det være svært at sikre en god spredning af frøene. Som udgangspunkt bør TKV være min 15 g for at kunne spredes i 24 meters bredde. Plantetal For mellemafgrøder er kravet 50 planter pr. m2, hvis der er kontrol. Derfor anbefaler DLG: Før høst: 110 pl pr m2 olieræddike og 120 pl m2 gul sennep. Forventet spire%: Efter høst: 88 pl pr m2 olieræddike og 96 pl m2 gul sennep. Forventet spire%:
6 VEJLEDNING TIL ANVENDELSE Olieræddike Egenskaber Vækstform Blomstring Akiro Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Ingen opformering af kålbrok Hurtigt voksende og stor biomasseproduktion. Pga. hurtig vækst er den ideel ved risiko for erosion Middel Arena (økologi) Resistent overfor roecystenematoder. Egnet til sen såning. Hurtig udvikling efter såning, og konkurrere derfor godt mod ukrudt. Tidlig Comet Tidlig til middel såtidspunkt. Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Ingen opformering af kålbrok. Reducerer roecystenematoder > 90% Hurtigt voksende og stor biomasseproduktion. Dybe, tynde og stærke rødder, de giver mulighed for at hente kvælstof fra dybe jordlag Corporal Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Meget stærk og sund. Ingen opformering af kålbrok. Reducerer roecystenematoder > 90% Dyb pælerod og fint rodnet, kombineret med lang vækstperiode giver mulighed for stor kvælstofoptagelse og stor biomasseproduktion Dacapo Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Ingen opformering af kålbrok Hurtig dækning af jorden kan hæmme ukrudtsspiringen. Stor biomasseproduktion kan give et højt input af organisk materiale til jorden Lunetta Etablerer sig godt under alle forhold og egnet til alle jordtyper. Ingen opformering af kålbrok, og kan hæmme nematodeoverført TRV i kartofler ( rust ) Hurtig og bladrig udvikling kan hæmme ukrudtsspiringen. Stærkt rodsystem og stor biomasseproduktion kan opsamle meget kvælstof og virke jordforbedrende Middel Lunetta -coated Høj tusindkornvægt giver mere ensartet spredningsbilledet på stor arbejdsbredde. Øvrige egenskaber se ovenfor. Gul Sennep Egenskaber Vækstform Blomstring Accent Cover Luna Reducerer roescystenematoder > 90 %. Tørketolerant Velegnet til direkte såning. Tørketolerant og ikke vinterfast. Mellemhøj vækst og stråstiv Sædskifter med specialkulturer. såtidspunkt og egnet til alle jordtyper. Tørketolerant og ikke vinterfast. Bekæmper roecystenematoder Hurtig og kraftig vækst kan hindre erosion og kvælstofudvaskning. Lang vegetativ vækstperiode Hurtig og bladrig udvikling kan hæmme ukrudtsspiringen. Ideel ved risiko for erosion og stor risiko for udvaskning Hurtig og bladrig vækst med stor biomasseproduktion Nitron Egnet til alle jordtyper Kraftig vækst og en god kvælstofopsamler. Mellemhøj vækst Sen Meget sen Valliant (økologi) Egnet til sen såning og alle jordtyper Hurtig udvikling efter såning, Tidlig blomstring Middel Græsser, efterafgrøde Egenskaber Vækstform Essence (alm. rajgræs) Sildig plænetype Langsom vækst, der sikrer mindst mulig konkurrence med afgrøden. Normalt ikke egnet til efterslæt Jumbo (alm rajgræs) Sildig diploid almindelig rajgræs, fodertype Sildig diploid rajgræs med langsom vækst der sikrer lav konkurrence med afgrøden. Kan bruges til efterslæt Taya (alm. rajgræs) Sildig planetype Langsom vækst, der sikrer mindst mulig konkurrence med afgrøden. Normalt ikke egnet til efterslæt Gondolin (rødvsingel) Maxima (rødsvingel) Amba (hundegræs) Athos (hundegræs) Foder og slættype, velegnet til efterafgrøder udlagt i korn. Tørke- og skyggetolereant Foder og slættype, velegnet til efterafgrøder udlagt i korn. Tørke- og skyggetolereant Tidlig slættype, velegnet som efterafgrøde i tidlige majssorter Sildig slættype, velegnet som efterafgrøde i sildige majssorter Langsom vækst i begyndelsen, men efter høst af hovedafgrøden kraftig vækst. Højde:? Rodvækst? Langsom vækst i begyndelsen, men efter høst af hovedafgrøden kraftig vækst. Højde:? Rodvækst? Tuedannende. Kraftig vækst efter høst af majsene. Højde?? Rodvækst?? Efter høst af dæksæden vokser den kraftigt til Tuedannende. Kraftig vækst efter høst af majsene. Højde?? Rodvækst?? Efter høst af dæksæden vokser den kraftigt til Diverse Egenskaber Vækstform Blomstring Structurator (foderradis) Perfekt til reduceret jordbehandling. Tykke og kraftige pælerødder kan løsne jorden og give bedre dræning luftskifte og dræning Meget stort rodnet og god jorddækning. Hurtigt vækst og stor biomasseproduktion giver gode forhold for organismer i jorden. Ingen Licapop (foderraps) God etablering på alle jordtyper. Ingen erucasyre og glucosinolat og er derfor attraktivt for bl.a. dyrevildt Stor biomasse og hurtig dækning af jorden kan hindre jorderosion Ingen Angelia (honningurt) Blomstrer sent, og kan derfor give føde for insekter. Tørkeresistent. Ikke vært for kålbrok Mellemhøj vækst og derfor let at nedpløje/destruere. 6
7 SORTIMENT Anbefalet kg pr. ha Art & Sort Matnr. Emb. Resistens TKV Før høst Efter høst Bemærkning Olieræddike Akiro Arena (økologi) II Comet I Begrænset Corporal I Dacapo II Begrænset Lunetta Lunetta coated Gul Sennep Accent I Begrænset Cover Luna II Nitron Valliant (økologi) Græsser Emb. Før høst Essence (alm. rajgræs) Jumbo (alm rajgræs) Taya (alm. rajgræs) Gondolin (rødvsingel) Maxima (rødsvingel) Amba (hundegræs) Athos (hundegræs) Diverse frø Foderradis Structurator Foderraps Licapo Honningurt Angelia
8 DLG Nordjylland Ballerumvej Thisted DLG Østjylland Rapsgade Randers DLG Vestjylland Nørgårdsvej Vemb DLG Sydjylland Mjølsvej Rødekro DLG Fyn Hvidkærvej Odense SV DLG Øst Korndrevet 4, Bårse 4720 Præstø
Forord. Indholdsfortegnelse
Efterafgrøder Forord I denne folder opsummeres reglerne omkring mellem og efterafgrøder. Fordele og ulemper ved valg af efterafgrøder belyses. Desuden gives forslag til etableringsmetoder, valg af efterafgrøde
Læs mereEFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019
EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019 Forord Lovgivningen indenfor efterafgrøder er gennem de senere år løbende blevet udbygget. På de følgende sider gives en kort beskrivelse af reglerne på området samt konkrete
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereEfterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?
Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,
Læs mereEfterafgrøder - praktiske erfaringer
Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan
Læs mereB1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber
B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk
Læs mere1. OLIERÆDDIKE. FOTO: GHITA C. NIELSEN
DYRKNINGSVEJLEDNING EFTERAFGRØDER Marts 2018 Indhold Indledning Lovgivning Hvor og hvornår Arter af efterafgrøder Jordtype og vinternedbør Sædskifte Såtidspunkt og etablering Blandinger af efterafgrødearter
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereEfterafgrøder (økologi)
Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder
Læs mereBestilling vedrørende etablering af efterafgrøder
Plantedirektoratet Susanne Elmholt Dato: 16. marts 2009 Bestilling vedrørende etablering af efterafgrøder Plantedirektoratet har i mail d. 2/2 2009 med vedhæftet dokument (Normale driftmæssige principper.doc)
Læs mereEfterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING
Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende
Læs merePraktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder. Billigt og godt. Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening
Praktiske erfaringer med etablering af efterafgrøder Billigt og godt Carsten Kløcher Planteavlskonsulent Djursland Landboforening Ital Rajgræs udlagt i vårbyg Vælg det enkle hvor det kan lade sig gøre:
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 31 Vi må snyde os til høst indimellem regnbygerne. Raps er klar til høst de fleste steder og mange er nu også i gang. Den sidste hvede og vårbyg
Læs mereFakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha
Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster
Læs mereEfterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi
Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi Efterafgrøder er fremtiden! Men i hvilken form? Hvordan skal snitfladen være mellem de to hovedgrupper? De helt frivillige
Læs mereMuligheder og udfordringer i efter- og
Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 30 Høsten er så småt i gang. Vinterbyg er de fleste steder færdighøstet og vinterraps og græsfrø er netop i gang. Vinterbyg skuffer med små kerner
Læs mereEfterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg
Efterafgrøder Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg Efterafgrøder Typer af efterafgrøder Bent Jensen Muligheder med efterafgrøder Flemming Floor Efterafgrøder som jordforbedring Fin Trosborg 2 Emner:
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til NaturErhvervstyrelsen.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen. Vedrørende Frø blandinger som efterafgrøder der kan anvendes som miljøfokusområder i forbindelse med den grønne
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer Foto: Elly Møller Hansen.
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt reducere
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereGrøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r
Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar
Læs mereA1: Driftmæssige reguleringer
Udkast Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A1: Driftmæssige reguleringer Efterafgrøder er et effektivt middel til at begrænse kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Efterafgrøder kan samtidigt
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs mereOversigt over Landsforsøgene 2012
Oversigt over Landsforsøgene 2012 Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet.
Læs mereStrategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund
Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra
Læs mereFosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.
Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer
Læs mereNr. 8 - uge 32. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs. Foto: SEGES
Nr. 8 - uge 32 Foto: SEGES I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Etablering af kløvergræs GrovfoderNyt 5. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen (abc@centrovice.dk)
Læs mereAfgrødeNyt nr september Indhold. Aktuelt i marken -1 -
AfgrødeNyt nr. 20 4. september 2013 Indhold Aktuelt i marken På trods af den tørre jord er rapsen de fleste steder spiret pænt frem, men der er marker, hvor fremspiringen afventer lidt mere jordfugt. Disse
Læs merevårsæd og efterafgrøder
vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014
Læs mereEfterafgrøder i praksis
Efterafgrøder i praksis Sådan anvender du efterafgrøder på lerjord Chefrådgiver Erik Sandal LMO Hvor marken bølged nys som guld med aks og vipper bolde, der ser man nu kun sorten muld og stubbene de golde
Læs mereEfterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet
Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte Roddybde (meter) Rodudvikling hos efterafgrøder 0 0.2 0.4 0.6 Rug Havre Rajgræs Ræddike Raps Honningurt
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 32 Side 1 af 12 Så kom vi lidt i gang med den høst! Så kom mejetærskerne i gang til
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 32 Vi må stadig snyde os til høst indimellem regnbygerne. Der er lidt gang i flere afgrøder, og meldingerne er mange steder skuffende udbytter. Skal
Læs mereVandplanlægning gennem gødningsloven
Vandplanlægning gennem gødningsloven Silkeborg, 24. januar 2011 Miljøkonsulent Carsten Buskov, LMO Emner: Teknisk omlægning af normsystemet (vedtaget) Vintergrønne marker kan ikke erstatte efterafgrøder
Læs mereEfterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015
Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Kolofon Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereEfterafgrøder - virkning og anvendelse
Efterafgrøder - virkning og anvendelse Rodvækst og N optagelse Eftervirkning Arter Placering i sædskifte 1 Rodudvikling hos efterafgrøder 0 Roddybde (meter) 0.2 0.4 0.6 0.8 1 Rug Havre Rajgræs Ræddike
Læs mereHiBird Vildtafgrøder
HiBird Vildtafgrøder 2 LG HiBird Vildtafgrøder LG HiBird Vildtafgrøder - for en øget biodiversitet i det åbne land Vildtafgrøder er en oplagt mulighed for at forbedre levevilkårene for vildtet i det åbne
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereKan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i
Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange
Læs mereHvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO
Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO Vigtigste budskab Det er forholdene i jorden, og det du gør
Læs mereEfterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag
Udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder, alternativer til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Miljø- og Fødevareministeriet
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juli 2012 vfl.dk Indhold Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Ukrudtsbekæmpelse... 2 Økologiske bedrifter...
Læs mereVedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestillingen Billeder af efterafgrøder med procentvis dækningsgrad Hermed fremsendes svar på bestillingen
Læs mereEfterafgrøder og alternativer til efterafgrøder
UDKAST af udsnit af: VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Efterafgrøder og alternativer til efterafgrøder Planperioden 1. august 2015 til 31. juli 2016 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereØkologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning
Økologisk alm. rajgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Alm. rajgræs er en tuegræs og en flerårig plante, som anvendes i blandinger til slæt og afgræsning. Alm. rajgræs er den mest anvendte
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ Plantedirektoratet Vedrørende gødskningsbekendtgørelsen 2011/12 Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 04-03-2011 Dir.: 8999 1861 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33
Aktuelt MarkNyt v/hanne Schønning Hornsyld Købmandsgaard A/S Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2017 uge 33 Side 1 af 12 Vi har haft nogle gode høstdage! Der er kommet gang i høsten. Flere
Læs mereØkologisk blandsæd. Markplan/sædskifte
Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko
Læs mereAktuelt i marken. NUMMER 24 1. juli 2014. LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst
NUMMER 24 1. juli 2014 LÆS BL.A. OM Aktuelt i marken Etablering af efterafgrøder Regler for jordbearbejdning efter høst Aktuelt i marken Det er nu tid at gøre i status i marken, hvad er lykkedes og hvad
Læs mereGØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK
GØR DIN MARK KLIMAROBUST MM AF HENNING HERVIK Problemstillinger Udfordringer For megen nedbør kan vi ikke gøre meget ved Jordpakning ændre adfærd Næringsstofbalance mere kulstof og grøngødning Mange overkørsler
Læs mereREGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015
REGLER FOR JORDBEARBEJDNING Juli 2015 REGLER FOR JORDBEARBEJDNING er udgivet af SEGES P/S Planter & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N Kontakt Susi Lyngholm, sil@seges.dk D +45 8740 5427 Forsidefoto
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereREGULERING AF UKRUDT. Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl
REGULERING AF UKRUDT Thor Bjørn Kjeldbjerg, Økologikonsulent Agri Nord, planteavl Forebyg at ukrudtet tager overhånd Undgå at ukrudtet spredes fra pletter rundt på markerne ved f.eks. jordbearbejdning
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereTabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.
Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereMålrettede efterafgrøder 2017
Målrettede efterafgrøder 2017 Målrettede efterafgrøder 2017 er med kompensation på 700 kr. pr. ha/år Ansøgning om kompensation foregår i tre runder efter først til mølle-princippet Hvis målet om etablering
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereAgrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK
Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning
Læs mereGRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER
GRÆS 2015 GRÆSBLANDINGER OG EFTERAFGRØDER Bredt sortiment af græsblandinger og efterafgrøder Læs mere om blandingerne og deres fordele DANISH AGROWGRASS AGROS KVÆGFODERPROGRAM 2014 AGROWGRASS - FOKUS PÅ
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereDyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion
Dyrkningsvejledning Udlæg af græs og kløvergræs til grovfoderproduktion 02 Produktionsmål Ved udlæg af græs og kløvergræs er målet at etablere en ensartet og tæt bestand af kulturgræsser, som kan bidrage
Læs mereAktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33
Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 33 Så er der endelig fuld gang i høsten Heldigvis hører vi nu også om gode udbytter, især vårbyggen overrasker mange steder positivt. Der er stadig
Læs mereHvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO
Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO Gennemgang af: Regler MFO / Pligtige Kort gennemgang Reduktion - Krav til efterafgrøder Vær obs på hvilke forhold kan være afgørende? Etablering Resultater
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Kolofon Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2016 Denne vejledning er udarbejdet af Miljø og Fødevareministeriet, NaturErhvervstyrelsen,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereEfterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning
Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereEtablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk
Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af
Læs mereLevering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for merudvaskning i pilotprojekt om biomasse
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Følgebrev Dato 1. juli 2019 Journal 2019-760-001282 Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Overordnet vurdering af risiko for
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mere72 metoder mod græsukrudt testes A-Z// ALLE METODER MOD GRÆSUKRUDT TESTES. Målet: er at finde den bedste kombination af behandlinger
Al henvendelse: Vesterbrogade 6 D 2, 1620 København V Tlf:33394700 MARK / NR. 2 / 2016 Jó napot fra Ungarn. Nr. 2 // December // 2016 Økonomi No Till 60 Overblik Kornvogne med tip SIDER MED ALT NYT OM
Læs mereBekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
BEK nr 828 af 03/07/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 28. august 2015 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin. NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 15-4112-000004 Senere ændringer
Læs mereHestebønne. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hestebønne Der findes hestebønnesorter til både vår- og efterårssåning. Denne dyrkningsvejledning omhandler kun vårsåede hestebønner. Hestebønne dyrkes normalt til foderbrug. Afgrøden anvendes
Læs mereØget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs
Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November
Læs mereLovefterafgrøder, markplan 2016
Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet
Læs mereTRIBENURON-METHYL. Express ST. Midler. Uddrag af bogen "Vejledning i Planteværn 2015" udgivet af Landbrugsforlaget
TRIBEURO-METHYL Middelnavn, registreringsnr., pakningsstørrelse og firma Express ST, reg.nr. 3-164, 1x10 tabletter á 7,5 g, Du Pont Express SX, reg.nr. 3-177, 100 g, Du Pont Danmark ApS uance WG, reg.nr.
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereer overskredet (se AfgrødeNyt nr. 10).
AfgrødeNyt NR. 12-10. juni 2015 INDHOLD Aktuelt Bladspætninger og gule bladspidser i hvede Udsædsmængder af hybridvinterrug og vinterbyg Hvor må/skal jeg slå og hvornår? Efterafgrøder i 2015 Vigtige datoer
Læs mereFrøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder
Frøproduktion af efter- og grøngødningsafgrøder Birte Boelt & René Gislum Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Flakkebjerg Anvendelse af efter- og grøngødningsafgrøder Gennem de seneste 10-15 år
Læs mereIPM i frøgræssædskifter
IPM i frøgræssædskifter Frøgræs dyrkes ofte på rene planteavlsbedrifter, men kan også indgå i sædskifter på svine eller kvægbrug. Uanset sædskiftet er det vigtigt at optimere anvendelsen af næringsstoffer
Læs mereDyrkningssikkerhed Hvis de klimatiske og jordbundsmæssige forhold tages i betragtning, er hundegræs en af de mest dyrkningssikre frøgræsser vi har.
Hundegræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hundegræs er en varig, hårdfør, tuedannende og tørkeresistent græsart, som tåler store mængder gylle både efterår og forår. Hundegræs udvikler
Læs mereForenklet jordbearbejdning
Forenklet jordbearbejdning det økologiske bud på reduceret jordbearbejdning I økologisk jordbrug bruges ploven til at rydde op i ukrudtet, så man har en ren mark til den næste afgrøde. Læs her, hvordan
Læs mereUvandet finsand JB 2 + 4 og 10 12 1) Vandet sandjord JB 1 4. Forfrugtsværdi udbytte
Tabel 1: Landbrugsafgrøder og grønsager på friland, kvælstof-, fos- og kaliumnormer er og retningsgivende normer fos og kalium i kg pr. ha 2007/08 Normerne angiver total mængde kvælstof på årsbasis. For
Læs mereEfterafgrøder. Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning. Forfattere:
Efterafgrøder Effekt på nitratudvaskning og kvælstofforsyning Forfattere: Hans S. Østergaard og Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for planteavl og Kristian Thorup-Kristensen Danmarks
Læs mereAlternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug
Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor
Læs mere