Temamøde 1 Gode dagtilbud et kommunalpolitisk ansvar
KL s BØRN & UNGE TOPMØDE 2017 Læringsmål: Viden om betydningen af sammenhængen mellem børns hjerneudvikling og stimuli i dagtilbud Inspiration til ledelse af faglighed i forbindelse med Kendskab til en kommune, der meget aktivt har valgt at prioritere flere midler til dagtilbudsområdet
Velkomst v. Benedikte Kjær Charlotte Ringsmose: Børns hjerne udvikling og tidlig stimulering spørgsmål fra salen Anders Buhl-Christensen og Dorte Brøns fra Randers Kommune: Prioritering i den tidlige indsats Tip en 13èr Justine Grønbæk Pors: Faglig ledelse og potentialer i dagtilbud Afslutning
Børns hjerneudvikling og tidlig stimulering i det pædagogiske arbejde v./ Charlotte Ringsmose
Sammenhængen mellem børns hjerneudvikling og stimuli i dagtilbud
hjerne og læring 30% er forbeholdt bestemte opgaver 70% er et læringsanliggende
Copyright 2009 Pearson Education Canada5-1 Chapter 5: Physical Development in Infants and Toddlers MODULES 5.1 Healthy Growth 5.2 The Developing Nervous.
Læring i dagtilbud Børns udvikling er en proces, hvor modning og læring bliver integreret. Barnet modnes i takt med den biologiske udvikling, mens læringen bliver til i barnets interaktion med miljøet omkring det. Læring og udvikling i dagtilbud er i langt overvejende grad knyttet til barnets erfaringer i sociale samspil, kropslige erfaringer og erfaringer med materialer. Erfaringsdannelsen sker i samspil med andre mennesker. Dermed bliver læringsmiljøet og samspillet i de sociale relationer afgørende for udviklingen.
Sensitiviteten udvikler hjernen Et hollandsk forskerhold har påvist, at jo bedre omsorg et barn får tidligt jo større bliver barnets totale hjernevolumen og den grå hjernemasse (Kok et al., 2015). Hos højt begavede børn ser man mere grå hjernemasse end hos andre børn. Den grå hjernemasse har betydning for udvikling af frontallapperne, der har stor betydning for at forstå abstrakte sammenhænge og for læring på højeste niveauer. Kvaliteten af omsorgen fører til forbedrede udviklingsmuligheder for børnene.
Læring er ikke lig med programmer, og målstyring Læring er den del af udviklingen der ikke kommer af sig selv, men hvor barnets udvikling sker i samspillet med omgivelserne. Dermed er læringsaspektet kontekstafhængigt og barnet udvikler sig eller lærer afhængigt af, hvordan omgivelserne giver barnet muligheder for at udvikle sig og lære. Læringsaspektet er potentialet for såvel hensigtsmæssige som uhensigtsmæssige erfaringer. Hvis omgivelserne fungerer uhensigtsmæssigt, så får barnet uhensigtsmæssige erfaringer. Barnet er aktiv i sin egen læreproces, men et godt udviklings- og læringssamspil er de voksnes ansvar.
kontinuum De udsatte børn er udsatte tidligt. Allerede ved fødslen viser den sociale ulighed sig, idet moderens uddannelse og sociale status har betydning for fosterets udvikling, og dermed sætter børnene i ulighed knyttet til udviklingsmæssige perspektiver. Lav social gruppe er en risikofaktor (http://www.laeger.dk/lf/ufl/ufl99_00/1999_2000/ufl9936/v_p/30660.htm ) Hvis forældrene er lavt uddannede, så er der øget risiko for tidlig fødsel, spædbørnsdødelighed, lav fødselsvægt, senere overvægt, lægelige diagnoser, langvarig sygdom, symptomer, dårlig funktionsevne, tilskadekomst og lav trivsel.
Forældrebaggrund og læring Rosholm, 2015, Bleses et al.,2010, Højen m.fl. 2012. Undervisningsministeriet; Danmarks Statistik
Kilde: Juni 2016. Nyt fra ROCKWOOL FONDEN
Schooling after the second grade plays only a minor role in creating or reducing gaps. Conventional measures of schooling quality (teacher/pupil ratios and teacher salaries) that receive so much attention in contemporary policy debates have small effects in creating or eliminating gaps after the first few years of schooling (Carneiro and Heckman, 2003; Cunha and Heckman, 2007b).
Læringsulighed At skabe læring og gode udviklingsbetingelser for alle børn i Danmark er vores største uddannelsesudfordring Læring sker i et kontinuum på langs og på tværs og hele tiden Der er altid noget man kan gøre - Kvalitet og god praksis i læringsmiljøer har stor betydning
Et godt læringsforløb i daginstitutionen har indflydelse på børnenes videre læringslyst og kan nedbringe antallet af børn med behov for specialundervisning. Flere undersøgelser peger på, at børn, der har gået i dagtilbud af høj kvalitet, klarer sig bedre i skolen både socialt og fagligt, og at der er positive effekter både på kort og lang sigt på børns kognitive og sociale udvikling af at gå i dagtilbud af høj kvalitet (se bl.a. Nielsen et al. 2009; Nielsen et al., 2013; Huntsman 2008; Sylva et al. 2006).
Kvalitet hvad ved vi? Ratio - få børn til hver voksen giver højere kvalitet og omvendt mange børn medfører lavere kvalitet. Har størst betydning for de yngste Gruppestørrelse store grupper af børn har betydning for kvaliteten. Sammenhængen er ikke så stor som for ratioen Mest signifikant for kvaliteten er personalets viden og uddannelse samt børne- og opdragelsessyn Stabilitet i personalegruppen har også betydning At tidlig start i dagtilbud og mængden af tid tilbragt i dagtilbud om ugen er forbundet med højere kognitive kompetencer, men også forbundet med en større risiko for at udvikle udadreagerende eller indadreagerende problemadfærd Se bl.a. Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Hvordan ser det ud i Danmark? Danmark er det land i verden med flest børn i dagtilbud. Det hænger sammen med politiske, kulturelle og historiske forhold Andel af 1-årige børn i dagtilbud Harbo Holm, Danmarks statistik, 2011
FOA, 2016
STRUKTURELLE FORHOLD Normeringen og personalets uddannelse har stor betydning for børnenes udvikling. Især for drenge Børn med anden etnisk baggrund profiterer i særlig grad af stabilitet i personalegruppen (Bauchmüller, Gørtz, Rasmussen, 2011)
Det har betydning, hvem man går i daginstitution med Den fjerdedel af daginstitutionerne, som har flest udsatte børn, rummer over halvdelen af de udsatte børn. De samme institutioner rummer også over halvdelen af de børn, der har anden etnisk baggrund end europæisk. Samme mønster ses på skoleområdet. FOA, 2015 Leger lige børn bedst?
Strukturelle forhold Det har betydning fordi børn fra de udsatte institutioner har ringere chancer for at opnå en god score, når de bliver testet i 2. klasse. (FOA, 2016)
Læring på tværs Kuffertprojekt har bevist, at det med en billig og relativt simpel forældreindsats er muligt tidligt at gøre en markant uddannelsesmæssig forskel for børn med dansk som andetsprog. Projektet bygger på et lodtrækningsforsøg med 284 børn fra 61 aarhusianske børnehaver. Børnene i alderen fire til fem år fik i 2009 udleveret en sprogkuffert med børnebøger, vendespil samt en forklarende DVD med sprogudviklingsteknikker til deres forældre. Kilde: Simon Calmar Andersen og Morten Jakobsen, Aarhus Universitet
Eksempel kuffert og supportindsats Kilde Anne Nguyen-Quy, Aarhus Kommune, Morten Jakobsen, Aarhus Universitet Daginstitutionerne blev inddelt i tre grupper 1.Kontrol 2.organisatorisk support 3.kuffert
Læring på tværs Sprogkufferten reducerede antallet af specialskoleindskrevne (i form af manglende indskrivning i især modtageklasser) børn med dansk som andetsprog fra 6,7 % af en årgang ved skolestart til 0,7 %. Sprogkufferten var især effektiv for de af børnene, hvis forældre har svage danskkundskaber. For disse elever blev behovet for specialklasse reduceret fra 17 % af en årgang til 0 % af en årgang. Det er store beløb, som sprogkufferterne sparer samfundet for ved på simpel vis at forsyne forældrene med sprogstimulerende materialer og viden. Vigtigst af alt udligner sprogkufferterne de faglige forskelle mellem førskoleeleverne og hjælper således børnene med dansk som andetsprog til ikke (i lige så høj grad) at halte bagefter allerede fra skolestart.
Procent i modtagelsesklasse fordelt på moderens uddannelsesbaggrund
At tilrettelægge gode læringsmiljøer Ringsmose, C. Kragh-Müller, G. (2014) KIDS. Dansk Psykologisk Forlag
Arv - miljø Miljø kan være lige så determinerende, som vi engang troede kun generne kunne være og genomet kan være lige så formbart som vi engang kun troede miljøet kunne være. D. Kaufer & D. Francis. Nurture, nature, and the stress That Is Life i future Science: cutting-edge Essays from the Generation of Scientists, redigeret af M. Brockman (New York. Oxford University Press, 2011), 63. fra Mischel, 2014 s. 92. Mischel, W. (2014).
kvaliteten i læring(smiljøerne) Vidende pædagoger + optimale struktur variable + støttende miljø for pædagoger, børn og forældre => optimalt pædagogisk samspil => optimal udvikling for børnene (Dalli et al, 2011, p. 154 Dalli, C., White, E.J., Rockel, J., Duhn, I., with Buchanan, E.,
Mere læring i dagtilbud I Danmark er vi gode til middelklassens børn Vi er bedst til middelklassens piger (dem der kan i forvejen) Vi er ringest til drengene (og især drenge med anden etnisk baggrund) Det er ikke en naturlov, at det skal være sådan. I Finland er betydningen af social baggrund meget mindre. Det er ikke kun i kontakten med børnene i dagtilbuddene. Børn lærer på tværs af dagtilbud og familie. Det er også politiske prioriteringer: segregering, normeringer, prioritering af uddannelsesressourcer og så videre. Størstedelen af børnene i dagtilbud udvikler sig godt Socialt udsatte børn er udsatte hjemme og i institutionen Udvikling af læringsmuligheder for udsatte børn
Tak for opmærksomheden Charlotte Ringsmose Professor mso, DPU/Aarhus Universitet Kontakt: cr@edu.au.dk
Prioritering i den tidlige indsats v./ Anders Buhl-Christensen og Dorte Brøns
Randers Kommune Investering i dagtilbud
Randers Kommune Ca. 100.000 indbyggere 750 km2 19 folkeskoler, 5 dagtilbud med 8-10 afdelinger 12 Selvejende institutioner De socioøkonomiske forhold i Randers
Byrådets beslutning Om ekstra midler til 0-5 års området Ønske om ekstra hænder og fokus på den tidlige indsats Forskning har vist at dagtilbud gør en forskel Forventninger til effekten
Udmøntning af midler på børneområdet Det organisatoriske arbejde med at fremme børns udvikling, læring og trivsel En ressource orienteret tilgang Arbejdet hviler på forskning og viden Fokus på ledelse Et aktivt lærings begreb Organisatorisk læring Eksperimenterende tilgang Fokus på at udvikle de professionelles engagement og evne til at sætte pædagogikken i spil
Konkret udmøntning af midler på børneområdet Arbejde med sprog og kognition Fokus på arbejdet i vuggestue og dagpleje Pædagogisk vidensdeling i praksis Sammenhæng fra dagtilbud til skole med konkrete initiativer Indgår i forskningsprojekter
Faglig ledelse i dagtilbud v./ Justine Grønbæk Pors
Ledelse af faglighed - mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School
Ny velfærdsopgave
Det enkelte barns læring og trivsel Fra undervisning til læring 24/7 modellen Det enkelte barns positive udvikling Afsøgning af potentiale Ny refleksion over kerneydelsers ustyrlighed
Sammenhængende læringsmiljøer Der drømmes om, hvordan legepladsen, aftensmåltidet og svømmehallen kan blive til læring og trivsel Tidligere grænser (læreplaner, mure og matrikler) ses som uhensigtsmæssige for læringens udfoldelse
Ledelsesudfordringer Hvad en velfærdsorganisation er, samt hvor grænserne for dens ansvar går, kan ikke tages for givet, men skal hele tiden genskabes Hvordan leder man, når genstanden for ledelse grundlæggende er ustyrlig? Hvordan leder man, når genstanden for ledelse er grænseoverskridende processer?
Styring mellem organisering og proces
Støjende styring Politikere, forvaltning og ledelse, der ikke kan vælge styringsformer fra og derfor skaber ustyrlige kombinationer af styreformer. Man kan ikke på forhånd vide, hvilke regler der gælder. Styring der skaber dagsinstitutioner som: - En underordnet i et hierarki, der skal planlægges. - En selvstændig enhed, hvis frihed kan give udvikling og omkostningseffektivitet. - En målstyret, resultatskabende organisation. - Det enkelte barns læreprocesser, der kræver fleksibilitet, organisatorisk ubestemthed og fortsat åben afsøgning af muligheder på tværs af grænser.
Tvang til frihed?
1990 erne og frem Forandring via organisering 2010 og frem Forandring via fleksibilitet Læringsmålstyring Evalueringskultur Udviklingskontrakter Overskride dikotomier mellem leg og læring Opløse organisatoriske og faglige grænser Opnå fleksibilitet i den enkelte operation Styringsgenstand: Organisation Styringsgenstand: Proces
Ledelse mellem forventninger: - om en tydelig leder, der reducerer kompleksitet ved at formulere klare mål og vise retning - OG om at skabe og vedligeholde kompleksitet og ubestemthed, så daginstitutionen bevarer fleksibilitet, omstillingsevne og maksimal fantasi til at forestille sig fremtiden
Faglige ledere skal turde at prioritere mellem krav om mål- og resultatstyring samt innovation og eksperimenter. Faglige ledere skal kunne være i strategisk dialog om deres prioriteter med medarbejdere, borgere, politikere og forvaltning. Ledelse af læring Politik tæt på læring?
Bliver det til drømmen om et all-inclusive hvor man kan få det bedste fra alle verdener uden at give afkald på noget? Bliver det nemt at glemme at det tager ressourcer at skabe ressourcer? ( hvis bare I er innovative nok er tid og penge underordnet )
Det gode børneliv Hvordan holde live i spontanitet/autenticitet mens man målstyrer og evaluerer målopnåelse? Læring bliver et dominerende imperativ langt ind i de sfærer, som tidligere var pauser og afbræk fra præstation Er der grænser for, hvor meget læring fritid og leg skal indeholde?
Faglig ledelse Mellem styring og potentialisering
Tak for i dag Velkommen til plenum kl. 16.00 v/ Anne Skare Nielsen