Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 25 Februar 2015

Relaterede dokumenter
Muligheder for saltreduktion i kødprodukter. Anette Granly Koch, Faglig leder, aglk@teknologisk.dk

Procesteknologisk overvågning

Procesteknologisk overvågning

Rapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen

Rapport Optimeret produktion af forædlede produkter

Fremstilling af varmebehandlede kødprodukter En guide til slagterbutikker

Rapport. Optimering af recept og proces for bevarelse af nitrits effekt i kogte kødprodukter. Flemming Hansen. Sammendrag

Rapport 31. marts 2015

Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter

KØD / GRØNSAGS SUPPER

Opskrifter. Farspandekage og smørdampede grøntsager. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 41. mesterslagterens

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 3. november 2015

Inspirationsmateriale til arbejdsmarkedsuddannelsen. Konserveringsteknikker for kødprodukter

Slutrapport. Udvidelse af Listeria-model. Annemarie Gunvig

Hvornår er en varmebehandling sikker?

Rapport. Sund tilberedning Delopgave 1b. Potentielle naturlige antioxidanter Screeningsforsøg med udvalgte råvarer i modelsystemer for marinader

Procesteknologisk overvågning. Nyhedsbrev nr. 22

Markedsanalyse. 19. juni 2017

Varmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Salt på godt og ondt i kødprodukter. Rie Sørensen Afdelingschef - Produktsikkerhed DMA, Slagteriernes Forskningsinstitut

Best Practice på slagteriet optimering af kritiske kontrolpunkter Milepæl 3.2 Lene Meinert, Hardy Christensen og Jens Würtz

Nøglehulsmærkede spegepølser

Grøntsager og kostfibre

GRÆSKE OVNSTEGTE FRIKADELLER I TOMATSOVS

Indholdsfortegnelse:

KØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015

Madværkstedets. Madplan Sept. 1. Forloren hare med flerfarvet råkost. Thaisalat med ananasmelonsalsa. Stegte ris med æg og ananas

Rapporten er udarbejdet af Teknologisk Institut, der er et uvildigt konsulentfirma.

Rapport 22. december 2016

RENS-TEK - Andre Renseteknologier

Opbevaring og holdbarhed

Hvornår bliver den kolde produktion kritisk? Birgitte Sterup Hansen Cand. Brom. VIFFOS/EASJ Campus Roskilde

Kick i madkassen. -Gode råd om dit barns kost

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 10 HAKKEBØFFER MED BLØDE LØG

Saltede og marinerede kamkoteletter

Cajun buffet 28. oktober. - mad fra hjertet af det sydlige USA, Louisiana

Kostfibre hvorfor. De tager plads for andre fødevarer. De hjælper med stabilt blodsukker De stjæler kalorier på deres vej

Opskrifter. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 51. mesterslagterens

KARTOFFELFRIKADELLER (DET SUNDE FIBREKØKKEN)

KRYDRET KØDSAUCE MED BÅNDPASTA

PsykInfo. Russisk salat (10 portioner) Dressing 2½ spsk light mayonnaise ½ dl fromage frais 1 løg Salt og peber Citronsaft

Hvornår er en nedkøling sikker?

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

FREMSTILLING OG HOLDBARHED AF MASKINSEPARERET FISKEKØD, HAKKET FISKEKØD OG FISKEFARS

Indkøbsliste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 44-45

Mad fra Thailand. Mad fra Thailand. Torsdag d. 27 Januar 2011

Rapport. Optimeret produktion af forædlede kødprodukter

Opskrifter. Xl koteletter med varm kartoffelsalat. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 23. mesterslagterens

Procesteknologisk overvågning

Forsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:

I projektet Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat skal fosfat- og nitriterstattere undersøges for deres funktionalitet i kødprodukter.

OPSKRIFTER SPAGHETTI MED KØDSOVS. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS

OPSKRIFTER DELLER MED SALVIE OG CREMEDE BØNNER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 44 MESTERSLAGTERENS

Saltning. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014

Opskrifter MED BLØDE LØG. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 50. mesterslagterens

Opskrifter. Oksegryde. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 18. mesterslagterens

Konserveringsteknik, bind 1bind bind 1 2

Morgenmad Her får du ideer til din morgenmad, som er nemt og hurtigt at lave. De forskellige ideer kan mikses og kombineres med andet.

Som hovedregel kasseres både iblødsætnings- og kogevandet. Undtagelserne er:

Forudsigelse af opbevaringstemperatur ved lunholdelse af færdigretter

ABRIKOSGLASEREDE OKSEKØDBOLLER

ØKOLOGI OG SUNDHED HVAD ER SUNDHED?

Smag for naturvidenskab

Madplan Juni 1. Madværkstedets. Bagte søde kartofler med helstegt citronkylling. Pizzabøf med pasta og græsk salat

Produktion af kebab og shawarma 2014

MESTERSLAGTERENS OPSKRIFTER. Uge 34 FYLDTE PANDEKAGER MED OKSEKØD

Sous vide. Vi spiser det også selv... Et godt produkt fra Sørwi - Håndlavet efter stolte nordjyske slagtertraditioner

Opskrifter. Sommerfrikadeller. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 31. mesterslagterens

OPSKRIFTER FRIKADELLER MED KARTOFFELSALAT MED RYGEOST. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 36 MESTERSLAGTERENS

Slide 4. Heating rate Heat shock (46 C, 30 min) Slide 5. Opvarme til lavere temperatur end 75 o C. L. monocytogenes 4D Salmonella 4D

Vejledende notat om holdbarhedsmærkning af fødevarer

IndkØbslIste. Ugepakken inderholder kødet. UGe 40-41

Opskrifter. Marineret kyllingebryst med pasta. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 02. mesterslagterens

Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!

Kokkelærens madplan Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Strimler af nakkekotelet. med. kartoffelskiver

FOOD LINE NITROGEN FRYSNING & KØLING, MA-PAKNING VERSION 2015/04

OKSEKØD (OPSKRIFTERNE ER TIL 4 PORTIONER)

Varmetolerance. Tina Beck Hansen. Begreber og definitioner (D, z, PV, ækvivalens) Beregninger Tilstrækkelig varmebehandling Faktorer der påvirker

Hidtil har det dog været vanskeligt at udvikle en proces, der kan anvendes på kød.

Just in time-optøning af frosne produkter til eksport Version 01

Supper og sovse Kartoffelsuppe Grønærtesuppe

KAMPAGNER OG PROJEKTER - SLUTRAPPORT. Listeria monocytogenes i produkter på markedet J. nr.: BAGGRUND OG FORMÅL METODE OG RESULTATER

Det kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.

Silikoneposer. Produktinformation

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Samspil mellem kvalitet og energieffektivisering Kød, køling og kvalitet

Opskrifter. Kalvegryde steg med perleløg og persillekartofler. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 22. mesterslagterens

OPSKRIFTER PARISERBURGER. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 40 MESTERSLAGTERENS

Guide. opskrifter. Lene Hansson. Alle i sund og slank version. sider. 14 opskrifter i alt. Oktober Se flere guider på bt.dk/plus og b.

Sikker fremstilling af fermenterede fødevarer - pølser og kål som cases

OPSKRIFTER SKINKESCHNITZLER MED MARINEREDE CHAMPIGNON. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 12 MESTERSLAGTERENS. 4 skinkeschnitzler 250 g champignon

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

Opskrifter. Kødboller i rød karry. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 27. mesterslagterens

Turmad Hovedretter. Fisk med stærk sauce

Spis mad med. mindre salt. En guide til gode saltvaner

En guide til gode saltvaner

Guidelines til produktapplikation af animalske proteiningredienser. Animalske proteiningredienser

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

OPSKRIFTER SALTIMBOCCAFARS MED PASTA. Fremgangsmåde. Ingredienser. Uge 47 MESTERSLAGTERENS

Transkript:

Procesteknologisk overvågning 24. februar 2015 Proj.nr. 2000204 JMO/JUSS Nyhedsbrev nr. 25 Februar 2015 Formålet med nyhedsbrevet fra DMRI Hygiejne og Forædling er at viderebringe og perspektivere viden om alternative og utraditionelle råvarer, nye ingredienser, tilsætninger, teknologier og udstyr samt i det hele taget aktuelle emner relateret til fremstillingen af kødprodukter. Resultater fra andre igangværende projekter vil i mindre omfang være at finde her. Det er vores håb, at læserne af nyhedsbrevet vil finde det inspirerende. Ros, ris og forslag til emner stiles til redaktør, Jens Møller, JMO@teknologisk.dk, tlf. 72 20 16 23. I dette nummer kan du læse om: Side Emne 2 Optimerede autoklaveteknikker til flydende produkter DMRI tester 3 Højtryk og varmebehandling giver helkonserves på minutter DMRI tester 4 Nitrat i grønbladede grøntsager er godt for hjertet hvad med kødprodukter? 5 Emballage, restilt og farvestabilitet DMRI tester 6 Nyt beregningsværktøj til varmebehandling af saltreduceret kødkonserves God læselyst! 1

Optimerede autoklaveteknikker til flydende produkter - DMRI tester Nyere modificeringer af den gammelkendte statiske autoklavering gør det muligt at reducere procestiden i sterilisationsprocesser af flydende fødevarer, hvorved kvaliteten og næringsværdi af varmefølsomme ingredienser bevares bedre. DMRI har i projektet Optimerede Konserveringsteknikker afprøvet hhv. rotoklave og SHAKA hos det franske firma STERIFLOW, hvor almindelig statisk autoklavering var reference. Ved rotoklave placeres dåser fastspændt i en roterende kurv, der under processen kører med 5 omdrejninger pr. min., hvorved bedre og hurtigere varmeudveksling mellem produktet i dåsen og damp/vand i kammeret opnås. Tilsvarende er SHAKA designet så indsatsen til kurven udsættes for højfrekvens rystning, hvor der her blev anvendt 110 rystning pr. min. Testen blev udført med en dåsemiddagsret bestående af oksekødtern og grøntsager i sovs, og udgangspunktet for testen af de alternative teknikker var, at samme grad af produktsikkerhed skulle opnås, dvs. helkonserves. Ved normal statisk autoklavering anvendes en holdetid på 80 minutter ved 120 C, og denne kogning giver en samlet F0 værdi på Rotoklave SHAKA 12 for produktet. Teksturanalyser af oksekødet og gulerødder kunne ikke vise forskel for de 3 teknikker, men den sensoriske bedømmelse af kødets mørhed var uacceptabel for SHAKA og lidt ringere for rotoklave. Den mest afvigende parameter var sovsens farve for SHAKA, som var lysere og gullig ift. en kraftig mørk kulør for det produkt, der er kogt i statisk autoklave eller i rotoklave. Temperatur ( C) Rotoklave Temp. SHAKA Temp. Statisk Temp. Rotoklave F 0 SHAKA F 0 Statisk F 0 120 100 80 60 40 0 20 40 60 80 100 Tid (minuter) Tid/temperatur forløb og tilhørende F0 Grafen viser temperaturprogrammer og de tilhørende F0- værdier for de 3 forskellige autoklaveringsteknikker. Det ses, at med statisk autoklavering er total procestid ca. 100 min. Mens det fremgår, at procestiden nedsættes med ca. 40% og 60% for hhv. rotoklave og SHAKA, hvilket indikerer besparelse på produktionsomkostninger for produktet og frigiver produktionskapacitet. Omvendt er håndteringen af produktet ved SHAKA og rotoklave mere tidskrævende, idet fastgørelse af produktet er kritisk. 16 14 12 10 8 6 4 2 0 F 0 DMRI vurderer dog, at de alternative teknikker rotoklave og SHAKA er interessante og ved implementering med det rette produkt kan der opnås kvalitetsfordele og energibesparelser. DMRI Kontaktpersoner: Jens Møller tlf. 72 20 16 23, e-mail: JMO@teknologisk.dk4572202628 2

Højtryk og varmebehandling giver helkonserves på minutter - DMRI tester En nyere konserveringsteknik, som anvender kombinationen af højtryk og varmebehandling, er i stand til på meget kort procestid at sikre inaktivering af sporer, hvilket er interessant for industrifremstilling af nye, sundere produkter med forbedret kvalitet. DMRI har hos AZTI-tecnalia i Spanien testet højtryk og varmebehandling, eng. Pressure assisted thermal sterilization (PATS). Kombinationen af højtryk og varmebehandling kan ved 600 MPa kombineret med temperaturer på 90-115 C give komplet inaktivering af sporer på 5-20 minutters opholdstid afhængig af fødevarens sammensætning. Metoden kræver, at produktet er emballeret i fleksibel emballage. Trykket bevirker en hurtig temperaturstigning (3-9 C/100 MPa afhængigt af fedtindholdet), hvilket udnyttes via en forudgående opvarmning af produktet til at ramme den ønskede temperatur (i teorien op til ca. 130 C), og når højtrykket fjernes fra systemet, sker der et momentant temperaturfald ca. svarende til temperaturstigningen, hvilket også ses af grafen herunder. 105 500 Tryk (MPa) 400 300 200 100 95 90 Temperatur ( C) Hiperbaric 55 PATS prototype 100 0 Tryk Temperatur i trykkammer 0 5 10 15 Tid (minutter) Temperaturprofil for 500 MPa ved 100 C i 10 min. 85 80 I testen blev tryk mellem 400-600 MPa og temperaturer mellem 90-115 C afprøvet i 5-15 minutter, og kvaliteten af færdigretten blev vurderet med mørhed af kødtern og smag/udseende af produktet. Generelt var mørheden af kødet fra PATS ikke tilfredsstillende, idet brudstyrken var 2-3 gange større i forhold til normal autoklavering. Jo højere tryk desto mere sejt Færdigret kogt med normal autoklaveproces var kødet i overensstemmelse med andre eller højtryk + varmebehandling (PATS) studier. Højere temperatur eller længere tid havde derimod positiv effekt på kødets mørhed. En anden kritisk forskel var saucens farve, som ikke blev mørk og intens nok ved PATS. PATS kan pga. den umiddelbare trykeffekt samt hurtig kompressionsstigning og dekompressionsfald i temperaturen sikre inaktivering af sporer inden for meget kort tid. Udstyr og proces er dog forbundet med store omkostninger, hvilket begrænser anvendelsen til luksusvarer. Resultaterne for færdigretten viste, at produktet ikke fik forbedret kvalitet, hvorfor evt. fremtidig implementering af PATS med fordel kan kombineres med nyudvikling af produkter med høj værdi, hvor egenskaber eller ingredienser betyder, at man er interesseret i bevarelse af smag, aroma og farve. DMRI Kontaktpersoner: Jens Møller, tlf. 72 20 16 23, e-mail: JMO@teknologisk.dk 3

Nitrat i grønbladede grønsager er godt for hjertet - hvad med kødprodukter? Nyhedsbreve inden for fødevarer og sundhed har på det seneste citeret et engelsk studie, som viser, at rotter fodret med et nitrat tilskud efter kort tid har en forbedring i blodets tæthed af røde blodlegemer, hvilket giver en sundhedsgavnlig effekt for hjerte og kredsløb, og en mindsket risiko for hjertekarsygdomme. En sådan tilsyneladende positiv nyhed om en gammel ven, nitrat, synes vi, fortjener omtale i Proces Teknologisk Overvågning Nyhedsbrevet. De fleste kender jo til debatten, som tilsætningsstoffet nitrat (og især det afledte nitrit) siden 1960 erne har været genstand for, når det handler om kødprodukter. ~240 ppm nitrat pr. kg agurk er ekstra godt Gruppe Grønsag Nitrat (mg/kg) Den nylige interesse for nitrat i diæten skal ses Høj rucula 2600 spinat 2140 i lyset af en tidligere opdagelse af det afledte salat 1890 nitrogen(ii)oxid, NO s, vigtige fysiologiske radise 1870 rødbede 1460 rolle i reguleringen af cirkulationen i blodkar. kinakål 1390 Denne opdagelse blev i 1998 belønnet med Mellem kål 510 Nobelprisen i medicin. Ved nitrat/nitrat saltning af kød dannes NO forbindelsen også, og grønne bønner 500 porer 400 forårsløg 350 det er den aktive komponent i farvedannelsen agurk 240 gulerødder 220 sammen med kødpigmentet myoglobin. NO er kartofler 220 sandsynligvis også det lille molekyle, som hvidløg 180 grøn peber 110 både giver den velkendte antioxidative og antimikrobielle effekt i kødprodukter, hvor der i Lav løg 90 tomat 70 pattedyr også pludselig kan dannes større Vand (mg/l) mængder NO som immunrespons ift. bakterieinfektion. Nitrateffekten hos rotter er ved nær- fra hanen 25 mineralvand 2,5 mere undersøgelse nok ikke så banebrydende, Gennemsnitlig nitrat indhold i grønsager da man de senere 5 år har beskrevet en mekanisme kaldet nitrat nitrit NO-reaktionsvejen i fysiologiske studier. Kort fortalt omdannes nitrat i føden til nitrit i mund/svælg via mikrobielle enzymer, mens den videre reaktion fra nitrit til NO er ph-afhængig, og kan ske i maven eller ved lavt iltniveau. Tidligere opgørelser over indtag af nitrat med diæten viser, at ca. 80% stammer fra grøntsager, 12% fra kødprodukter, og resten indtages primært via drikkevand. Tabellen heri viser tydeligt, at der findes nogle grøntsager med meget højt indhold af nitrat i forhold til, hvad der f.eks. kan findes i kødprodukter. Andre sundhedsgavnlige effekter af uorganisk nitrat (og nitrit) i kosten omfatter blodtrykssænkning, nedsat åreforkalkning og øget fysisk kapacitet både hos svækkede og raske individer. Omvendt er for meget nitrat i drikkevand/kosten heller ikke godt og kan under uheldige omstændigheder resultere i bl.a. blå børn. DMRI arbejder løbende på projekter, hvor funktionaliteten af og skæbnen for nitrat og nitrit i forskellige typer af kødprodukter undersøges. Referencer: Ashmore et al. The FASEB Journal (in press); Lidder & Webb (2012). British Journal of Clinical Pharmacology 75, 677-696; Kapil et al. (2014). Nitric Oxide 38, 45-57 DMRI Kontaktpersoner: Jens Møller, tlf. 72 20 16 23, e-mail: JMO@teknologisk.dk 8 4

Emballage, restilt og farvestabilitet DMRI tester DMRI arbejder løbende på at opbygge en bedre forståelse af samspillet mellem kvalitet og emballage. For slicet kødpålæg pakket i modificeret atmosfære er det især restilt, CO2- indhold og emballagens gas- og lystransmission, der afgør produktets stabilitet. Som for alle andre produkter afhænger holdbarheden dog også af produktsammensætning, opbevaringstemperatur og kimtal. En af de primære udfordringer i forhold til slicede, nitritsaltede pålægsprodukter er farvestabiliteten. Et omfattende forsøg udført i vinteren 2014, bekræfter at indholdet af restilt i pakken er en ekstrem vigtig parameter i forhold til misfarvning af f.eks. skinkeprodukter. I forsøgene ses det tydeligt, at iltkoncentrationer over ca. 0,5% øger risikoen for misfarvning på produktoverfladen. I den nye undersøgelse blev effekten af pakkefilmen og iltabsorbere undersøgt. Iltmålinger viste, at de undersøgte iltabsorbere var fuldt ud i stand til at fjerne den lille restilt, under 0,3%, der var i pakkerne inden for 7 dage. I pakker med højbarrierefilm faldt iltniveauet eksponentielt gennem forsøgets tre uger. Iltabsorberne var kombineret med højbarrierefilm og på grund af det lave restiltsniveau, var der ikke målbar forskel i farvebevarelsen på højbarrierepakkerne og pakkerne af højbarrierefilm med iltabsorbere. Skinke efter 21 dage med varierende iltkoncentrationer I forsøgene blev der afprøvet både en højbarrierefilm med en OTR (ilttransmissionsrate) på 1,5 ml/m 2 /24timer og en lavbarrierefilm med OTR på 115 ml/m 2 /24timer. Iltniveauet i lavbarrierefilmen steg lineært i løbet af de tre uger og endte omkring 2%. Dette var tilstrækkeligt til at se en målbar farveændring i produkterne. Ved iltpåvirkningen bliver produkterne lysere, mere gule og mindre lyserøde. Ofte anvendes film med en OTR under 10 ml/m 2 /24timer til pålægsprodukter, hvilket vil være en god løsning, når restiltsniveauet er lavt. I produktioner med et højt restiltsniveau, kan det være en ide at overveje, om iltabsorbere vil være med til at beskytte produktets farve i holdbarhedsperioden. I undersøgelsen blev der ikke fundet negative effekter ved anvendelse af iltabsorberne i forhold til produktkvaliteten. Fremadrettet vil DMRI fortsætte med at undersøge samspillet mellem emballage og kvalitet. I den nærmeste fremtid håber vi at være med i front i forbindelse med undersøgelser af emballager med en helt ny type indlejrede iltabsorbersystemer. Kontakt os endelig for mere information om DMRI s muligheder for at hjælpe med afprøvning og rådgivning i forbindelse med emballagevalg. DMRI kontaktpersoner: Mette Stenby Andresen, tlf. 72 20 16 31, e-mail: MSTA@teknologisk.dk eller Jens Møller, tlf. 72 20 16 23, e-mail: JMO@teknologisk.dk 5

Nyt beregningsværktøj til varmebehandling af saltreduceret kødkonserves I 2010 og 2012 blev der fra engelsk side defineret nye grænseværdier for NaCl i kødprodukter, med sigte på at reducere indtaget af specielt Na +. En udfordring for de danske konservesproducenter er imidlertid, at de nye grænseværdier ofte medfører så lave salt/vand værdier, at konservesprodukterne ifølge Codex Alimentarius guidelines skal varmebehandles til F0=3, hvilket forringer produkternes kvalitet. Derfor gennemførtes et projekt C. botulinum i helkonserves med primær fokus på at undersøge, om man kan anvende en mere lempelig varmebehandling for saltreduceret kødkonserves uden at kompromittere produktsikkerhed/holdbarhed. I 2013 og 2014 blev der gennemført en række lagringsforsøg med kødkonserves podet med luftproducerende C. sporogenes (anerkendt ikke-patogen substitut for C. botulinum) produceret med forskellige kombinationer af salt (aqueous NaCl) og varmebehandling (F værdi). Konservesprodukterne blev observeret indtil samtlige dåser var bomberet, hvor tiden indtil 50% af dåserne er bomberet efterfølgende blev anvendt som et udtryk for holdbarheden. På baggrund af de opnåede holdbarhedsdata sammenholdt med de anvendte kombinationer af aqueous salt og F, blev der udviklet et beregningsværktøj, som kan estimere den stigning i F, der er nødvendig for at kompensere for en given reduktion i saltkoncentration. Beregningsværktøjet (F-value calculator), kan anvendes til nitritsaltet kødkonserves med saltindhold mellem 1,6 og 3,5% (aqueous salt), varmebehandlet til en F værdi mellem 0,5 og 3,3. Ved at indtaste aqueous salt og F værdi for et givent produkt, samt den saltkoncentration, man gerne vil reducere til, beregner værktøjet en ny F, som vil give en tilsvarende holdbarhed for det nye produkt. Endvidere beregner værktøjet den forventede log reduktion for C. botulinum, der opnås med både den oprindelige og den nye varmebehandling. Figuren viser et udkast til brugerfladen, som den foreligger i Excel-format. Beregningsværktøjet vil medio marts 2015 blive tilgængeligt på www.dmripredict.dk, sammen med DMRI s øvrige matematiske modeller. F value calculator Predicting the increase in F 121.0 value necessary to obtain the same protection in canned meat, when reduced in % aqueous salt In put values for actual product (F value, aqueous salt (= % NaCl / % water + % NaCl)) and the requested aqueos salt (%) Actual aqueous salt Actual F value Requested aqueous salt 3.5 0.5 2.4 Necessary F value 1.68 Log reduction C. botulinum, initial F value 2.4 New F value 7.0 6.0 5.0 4.0 3.0 2.0 F value and aqueous salt combinations giving equvivalent protection F value calculated for "3.5%; F=0.5" F value recommended by Codex (hams) F value recommended by Codex (emulsified meat) F value calculated for "2.5%; F=1.5" Log reduction C. botulinum, new F value 8.0 1.0 0.0 1.6 1.9 2.2 2.5 2.8 3.1 3.4 3.7 4.0 aqueous salt % Snapshot af brugerfladen fra Excel DMRI kontaktperson: Flemming Hansen, tlf. 72 20 26 03, e-mail: FH@teknologisk.dk 6