Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse

Relaterede dokumenter
Princip for brug af sociale medier, mobiltelefoner og tablets - Sådan gør vi på Øster Hornum Børneunivers

Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse

Overordnede ipad regler på Grønnemose skole. Den lånte ipad er Gladsaxe kommunes ejendom og må ikke udlejes eller overdrages til andre end eleven.

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Mediepolitik for SFO Bølgen 2017/2018.

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

Skolebestyrelsen. Afbud/fraværende: Elevrådsrepræsentanterne er endnu ikke valgt. Janni, Dina, Rasmus

Information til forældre

Mediepolitik for SFO Bølgen

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO Avedøre

Udvælgelse af spil pædagogiske overvejelser.

Vejgaard Østre Skoles handleplan mod mobning

Identitet og venskaber:

It- og mediepolitik på Fritidscentret Atlantic

Politik for anvendelse af computere og sociale medier

Arbejdet i SFOèrne i Hvidovre baserer sig på en inkluderende tankegang. Inklusion er tanken om at lukke ind at medregne.

HADBJERG SFO S MEDIEPOLITIK

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Karen Blixen skolens anti- mobbestrategi

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Fælles PUP læreplanstemaerne Børnehuset Spirebakken

Digital handleplan for område Tønder

Greve Kommunes skolepolitik

UNGE OG SOCIALE MEDIER

Mediepolitik Når børn og unge bruger så megen fokus på digitale medier skal vi forholde os til det som klub skole - bibliotek mm. Vi skal forholde os

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

TIKØB SKOLE MOBBEPOLITIK

TRÆLLERUPSKOLENS ANTIMOBBESTRATEGI

STRATEGI FOR IT OG MEDIER I SFO LINDEBJERG 13/14

Vester Hassing 10. dec Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1

10 SOCIALE MEDIER Formål: Målsætning: Elever må gerne medbringe mobiltelefoner på skolen. På Vissenbjerg Skole vil vi derfor:

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Pædagogisk læreplan 0-2 år

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

Mor, jeg vil også ha en mobil! en guide til voksne om mobiltelefoner og internet i børnehøjde

Mål- og indholdsbeskrivelser SFO Kongevejens Skole

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Udvikling af digital kultur

Digital strategi i paddehatten

Pædagogiske principper SFO

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2017

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

Hurup Skoles Trivselsplan

Mål for GFO i Gentofte Kommune

Vision, værdier og menneskesyn

Indledning. Lovgivning

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Børn og unges digitale liv

Vedtaget i skolebestyrelsen marts 2015

Digital strategi i paddehatten

Aftale mellem Varde Byråd og Skovbrynet 2015

BORNHOLMS FRIE IDRÆTSSKOLES BØRNEHAVE 2017

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Alsidige personlige kompetencer

Mediepolitik i Klub Egedal

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

P Mål og principper for SFO 3høje

Anti-mobbestrategi for Risingskolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Vores mission og vision i. altid i bevægelse-

UDKAST TIL HØRING BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

Børnehuset Delfinen. Gentofte Kommune. Værdier, handleplaner og evaluering

Arbejdet med førskole i Sneglehuset

Evaluering af Medieleg i dagtilbud

3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats

Antimobbestrategi for Lindebjergskolen

Oplæg til 2. behandling af Digital pædagogisk strategi Furesø Kommune

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Konkrete indsatsområder

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Pædagogiske læreplaner

Fælles Pædagogisk Grundlag

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

GRUNDLAG. for det fritids- og ungdomspædagogiske arbejde. Grundlaget indeholder konkrete mål, midler og metoder for det fritidsog ungdomspædagogiske

Læreplan for Selmers Børnehus

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

LUNDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Mål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen

At skabe et miljø hvor eleverne trives og udvikler deres faglige og sociale kompetencer.

DIT BARNS SOCIALE LIV PÅ NET OG MOBIL. Hvad er din rolle som forælder?

Dokumentation og evaluering af pædagogisk læreplan & fokuspunkt for 2013

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej Rønde 8410 Rønde

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør

ipad mini til alle skoleelever i Greve Kommune

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Samværsregler på Amager Fælled skole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen

Vorrevangskolens SFO Værdigrundlag

Transkript:

It- og mediepolitik for SFO Avedøre. Mediepolitikken tager udgangspunkt i Hvidovre kommunes plan På vej mod digital dannelse 2012-2015. De konkrete mål for Digital Dannelse er: - At børn i Hvidovre kommunes institutioner dagligt gør brug af it/digitale medier i forbindelse med de aktiviteter, som institutionen tilbyder. - At alle institutioner på Børne- og Velfærdsområdet har en lokal vejleder, som kan vejlede pædagoger og børn med et særligt fokus på brugen af it/digitale medier i pædagogiske sammenhænge. - At den faktiske funktionsduelighed og de pædagogiske medarbejderes forventninger til funktionsduelighed af it-resurser er afstemt. - At alle institutioner på Børne- og Velfærdsområdet i 2015 er overgået til it-løsninger, sådan at de pædagogiske medarbejdere og børnene som hovedregel kan få adgang til de virtuelle kommunale it-resurser og data uafhængigt af deres fysiske placering. - At alle institutioner på Børne- og Velfærdsområdet gør brug af open source løsninger, hvor det er pædagogisk brugbart, anvendeligt og lønsomt at investere og erstatte de eksisterende it-resurser. Målet er, at børnene gradvist skal: Kunne forstå sig selv i en digital omverden Være kompetente medborgere, når det gælder digitale kompetencer. På SFO Avedøre er vi bevidste om, og forholder os nysgerrige og refleksivt til den øgede medialisering og hvad dette indebærer for SFO ens børns udvikling. Vores vision på SFO en er, at øge brugen af digitale medier til at fremme dannelsen samt inklusionen blandt børnene - og med tiden arbejde os mod en digital institutionskultur. Vi arbejder med, at benytte digitale medier som et supplement til det pædagogiske arbejde vi laver i børnenes hverdag, og ikke som en erstatning. Vi har gennem de seneste år arbejdet i børnehøjde med digitale medier på SFO en. Her har vi beskæftiget os med projekter som tegneserieværksted, dukkefilmsværksted, dilemmaspil, geotracking ture, filmgalla mm. Vi har i processerne arbejdet aktivt med inklusion og dannelse hos børnene. Vi har et ansvar som voksne i en digital verden at kunne tilbyde alternative og alsidige aktiviteter med digitale medier - og derigennem hjælpe dem med, at forstå sig selv i en digital verden.

Vi har til denne politik udarbejdet en række retningslinjer for den måde vi arbejder med digitale medier på SFO en: Mobiltelefoner Voksne: For at kunne være professionelle og nærværende voksne benytter vi ikke private mobiltelefoner i arbejdstiden. Dette gælder både sms, opkald og div. underholdning, som er et distraherende og stressende element i hverdagen. Børn: Børnene må som udgangspunkt kun benytte deres mobiltelefoner til at spille på, tage billeder*, samt høre musik på, en dag om ugen. Da vi har tilsynspligt, må børnene ikke benytte deres egne telefoner til, at kontakte forældre, søskende m.m. Alt kontakt skal foregå gennem de voksne! Dette betyder også at al kontakt forældre og børn imellem skal gå gennem personalet. Bliver man som forældre ringet op vedrørende konflikter i institutionen fra ens barns mobiltelefon, så bør man opfordre barnet til at kontakte en voksen. Vi forventer, at I som forældre har tillid til, at personalet løser konflikten bedst muligt. Ved særlige lejligheder (såsom projekter) kan brugen af mobiltelefon komme på tale. Her kan den benyttes som opslagsværk, kamera mm. Når børnene ikke benytter deres mobiler skal de være pakket væk i deres tasker. SFO en tager på lige fod med medbragt legetøj ikke ansvar for børnenes mobiler. *Billeder som børnene tager på mobilen må ikke deles på sociale medier, og kan kun tages efter accept af de medvirkende. Vi er opmærksomme på, og taler med børnene om hensigtsmæssig opførsel og gensidig respekt. Professionelle relationer For at kunne opretholde en professionel relation må personalet ikke være venner med børnene på Facebook eller andre sociale medier. Det samme gælder også ved sociale spil såsom Wordfeud, Quiz Kampen mv. Det er en vigtig læring i børnenes digitale dannelse at kunne skelne mellem professionelle relationer og nære venskabsrelationer. Specielt når vi bevæger os i et digitalt univers kan det være svært at skelne. Dette skal vi hjælpe børnene med. Relationer forældre og personale imellem er ikke tilladt på sociale medier hvis denne er opstået gennem SFO en. Man kan derfor godt have en venskabsrelation med en forælder såfremt det ikke handler om forælderens barns trivsel. Et eksempel på dette kan være at: En forælder og en personale spiller i deres fritid fodbold sammen, og gennem fodbolden skabes der en relation. Relationen handler om fodbolden og ikke om hvordan forældrenes barn trives på SFO en.

Spilletid og film. På SFO Avedøre bestræber vi os på at tilbyde mange forskellige og alsidige aktiviteter i ugens løb. Vi ønsker med dette at børnene skal udvikles og præges til et sundt og varieret fritidsliv. Derfor har vi valgt at al spilletid er voksen styret, og at det begrænses til få dage om ugen. Børnene må spille på deres egne telefoner, Nintendo, PSP computer m.m. og i børnenes spilletid, må de gerne se film på deres devises. Spil og film skal være alderssvarende. Når vi viser film på SFO en, er de alderssvarende. Ved alderssvarende film og spil forholder vi os til guidelines fra Pan-European Game Information-aldersmærkningssystemet (PEGI), Medierådets filmvurderinger, App Store og Google Plays aldersmærkninger. Symbolerne fra PEGI og Medierådet er dem man finder på spil og film i butikkerne. Det kan være en jungle at navigere i de mange forskellige mærkninger, og flere at disse har ikke fodslag i danske normer og værdier. Derfor bruger vi desuden vores sunde fornuft i vurderingen af spil eller film. ipads Institutionen arbejder kontinuerligt med en proces hen imod dagligt at benytte ipads til aktiviteter. Der vil være voksenstyrede aktiviteter i løbet af ugen, som vil kunne ses på ugetavlen. Derudover vil ipads være tilgængelige for børnene, på daglig basis. Tilgængeligheden er essentiel for, at børnene kan benytte ipaden som en brugbar ressource. Der er oprettet børnemapper på institutionens ipads med apps til spil og medieproduktion. Tanken med dette er at synliggøre hvilke apps der er til barnets egen brug, og hvilke der er til voksenstyrede aktiviteter. Hvilke apps benytter vi på SFO en? I samråd med hinanden beslutter personalet hvad vi vil have liggende på institutionens ipads. Vi har et fokus på at udgangspunktet er socialt samspil mellem børnene samt kreativ produktion. Børnene er også en fast inspirationskilde til hvilke apps og aktiviteter vi kan arbejde med, og hvad vi kan prøve af. På vores ipads ligger pt. apps til at lave film, billedredigering, skabe bøger mm. De spil vi har liggende er brætspil (Othello, Kalaha, puslespil), ord-spil (Wordfeud) mm. Vi har - som et fast punkt på vores ugentlige personalemøder - 'Digital dannelse'. Dette punkt benytter vi til at fremvise apps og projekter, samt inspirere hinanden til hvordan vi kan arbejde mediepædagogisk med børnene. Sociale medier Da vi på SFO en arbejder med at skabe sociale relationer børnene imellem, har vi besluttet at sociale medier ikke skal benyttes i børnetiden. Vi opfordrer børnene til at interagere med hinanden ved en aktivitet med digitale medier og ikke sidde alene med det. Voksenstyrede

aktiviteter vil også have et fokus på at skabe inklusion i børnegruppen. Da sociale medier er inde i en eksplosiv udvikling, vil vi ikke afvise, at vi i fremtiden, kan og vil inddrage disse sammen med børnene. Det kan udføres som aktiviteter på tværs af fritidshjem, eller børn på SFO en, samt børn på tur. Vi vil dog løbende være med til at præge børnenes tilgang til sociale medier og skabe en forståelse af hvordan man agerer i den digitale verden. Vi vil derfor ikke lave forbud og begrænsninger, men være inkluderende og oplysende. Til forældrene: Medierådets anbefalinger for børn og unges brug af nettet og andre medier: http://portal.medieraadet.dk 10 gode råd, når børnene går online: Hvis du/i gerne vil spille en aktiv rolle i børnenes digitale hverdag, så tag udgangspunkt i, hvordan internettet og mobilen opleves i børnehøjde. At internettet er et sted, hvor børn og unge finder og udvikler relationer, hvor de køber ind og henter musik, film, viden og underholdning. Og at mobilen er en vigtig tråd, når det hele skal bindes sammen. Her følger 10 gode råd til, hvordan du lærer børn færdselsreglerne på internettet og mobiltelefonen. 1. Accepter at medierne er en del af børn og unges virkelighed. Mobilen og internettet forsvinder ikke, så du kan lige så godt tage børnene i hånden og følge med derud. Vis dem vejen - ligesom ude i trafikken. 2. Tal med børnene om, hvilke sider de besøger, hvad de laver derude, og hvordan de bruger mobilen. Lyt og lær og skab dialog, så de er trygge ved at fortælle dig om deres oplevelser. Brug for eksempel tiden over aftensmaden eller i bilen og vær aktivt spørgende og interesseret uden at være spionerende. 3. Orienter dig og følg med. Besøg de sider, de unge besøger - gerne sammen med dem - og find ud af, hvad det egentlig går ud på. Chat, send en sms, spil med - prøv selv! Vis interesse i stedet for frygt, der ofte bunder i manglende viden om de nye medier. 4. Undgå forbud sæt i stedet realistiske grænser. Hvis du selv følger med, så er det lettere at sætte grænser, som alle kan leve med. Lav en mediepolitik for brug af mobil, internet, webcams, spil osv. Og lav den gerne i fællesskab med børnene. 5. Husk på at nysgerrighed og grænsesøgning er naturlig, og at dit ansvar ikke kun går ud på at sige NEJ, men i høj grad på at være den voksne og ansvarlige sparringspartner, når grænserne skal prøves af. 6. Lyt til børnene, når de prøver at inddrage dig. Og lyt også til det, der ikke bliver sagt. Læg for eksempel mærke til forandringer i deres adfærd. Er de kede af det? Virker de bekymrede? Tag initiativ og vis, at de kan tale med dig om det, der optager dem.

7. Reagér på ulovligt indhold eller adfærd. Lær dit barn, hvad der er rigtigt og forkert på nettet, så de lærer at skelne og reagere på ulovligt indhold og adfærd. Det kan for eksempel være ulovlig download af musik og film, identitetstyveri eller hacking. 8. Udveksl erfaringer med andre voksne. Du er ikke alene med dine problemstillinger, udfordringer, og det er oplagt at dele erfaringer. 9. Lær børnene at bruge den sunde kritiske sans. At de bør være varsomme med at dele informationer eller møde nye mennesker på nettet, og hvis de vil mødes i virkeligheden. Nettet indeholder desværre også ubehagelige og ulovlige ting, som de bør være på vagt overfor. 10. Brug tekniske hjælpemidler som for eksempel software med omtanke. Filtre, der sorterer i de sider, børnene kan besøge, kan være en meget unuanceret måde at sætte grænser på, hvis de ikke sættes rigtigt op og målrettes den rigtige aldersgruppe. Kontakt din internetudbyder for dine muligheder og deltag aktivt i at indstille filtrene. Personale Det at arbejde med mediepædagogik på SFO en er både nyt og spændende, men også udfordrende at skulle tænke i andre baner end vi hidtil har været vant til. Vi er forskellige steder i vores pædagogiske praksis, og hvor det for nogen er en naturlig udvikling at benytte digitale medier i arbejdet med fritidshjemsbørn, vil det for andre være en større udfordring. På SFO Avedøre arbejder vi løbende på at udvikle vores faglighed og møder denne udfordring med åbne arme. Vi arbejder med at vejlede og inspirere hinanden i personalegruppen, sådan at alle får forståelse for, lyst til og føler ejerskab i at arbejde med børnenes digitale dannelse. Særligt for alle afdelinger: Ingen må fotografere eller filme nogen uden deres accept. Institutionens forskellige medier bruges kun i forbindelse med aktiviteter, hvor der er voksne til stede. Børnene må ikke offentliggøre private billeder på nettet eller via mms. Vi har valgt ikke at have filter på pc erne. Vi ser i stedet for dialogen som en del af den digitale dannelsesproces og vil tale med børnene om de problematikker der kan opstå, hvis de eksempelvis kommer ind på en uheldig side. Børnene må ikke logge ind på sider, hvor der er aldersbegrænsning. Det er ikke tilladt at gå på voksenrettede sociale medier i institutionen såsom facebook, twitter eller lignende. Børnene får ikke lov til at spille dagen lang. Vi er opmærksomme på det enkelte barns tidsforbrug ved maskinerne.

Mobiltelefonen skal gemmes væk, når de voksne beder om det. De voksne kan ved grov adfærd eller overdrevent brug give karantæne for brugen af mobil og andre digitale medier. Medbringes egne mobiltelefoner og digitale medier sker det på forældrenes ansvar. Børn er digitalt indfødte, voksne er digitale immigranter. Børns og unges liv og hverdag i dag er fyldt af forskellige digitale medier. Børns og unges brug af medier foregår både i skolen og i fritiden, hvilket kan medføre to opmærksomhedspunkter: 1. Børnene vil hurtigt kunne betjene medierne, men vil mangle den rette sparring (og digitale dannelse) for at kunne bruge dem kompetent og forstå virkningen af brugen. Sagt på en anden måde vil de kunne køre en bil, men ikke kende færdselsreglerne. 2. Ikke alle børn har lige adgang til medier i hjemmet, hvilket kan betyde at de ikke har det samme udgangspunkt for brugen af disse som deres kammerater. I et moderne samfund er det lige så vigtigt, at kunne håndtere digitale medier som at kunne læse, skrive, regne og at have en sund krop- og digitale medier kan i øvrigt understøtte alle disse kompetencer i de rette sammenhænge. Digitale funktionelle færdigheder er i dag en forudsætning for at udvikle indsigt i at forstå sig selv og sin omverden i et kulturelt perspektiv. Digital dannelse handler også om, at kunne bruge de digitale værktøjer og medier på kreative og kritiske måder. Den voksne har et ansvar for at formidle sin mere viden til børnene. Det er ligeledes pædagogens ansvar at rammesætte forløbet og derved sikre, at alle børn får mulighed for at deltage aktivt. Som aktør er pædagogen med til at udfolde fællesskabets kultur og bidrager med sit engagement til at udvikle, hvordan gruppen fungerer sammen.

Et mediepædagogisk forløb (planlægning, gennemførelse og evaluering) kan figurativt beskrives med nedenstående figur: Børnenes liv og hverdag SFO ens mål og værdier Mediepædagogik Undlader man ordet medie ligner dette helt almindelig pædagogisk praksis, og det er som sådan også det, det er. I nogle aktiviteter vil saks og papir være oplagte, i andre vil Ipads være det. Men de kan måske også kombineres ved f. eks at filme eller fotografere, hvordan man laver papirfly, hvorved andre kan lære af det, og man selv lærer at betjene mediet og får indsigt i dets muligheder. Medier skal dog ikke bruges for mediets skyld. Vi skal være opmærksomme på, om mediet kan bidrage med en ændring i børnenes opfattelse af tid, sted eller rum og derved give aktiviteten flow.